Hjørring Købstad

Fra wikivendsyssel


Store og små årstal i Hjørring


Omkring Kristi fødsel: Der sker en omfattende bosætning i det område, der senere bliver kendt som Hjørring, hvilket fund af mange bopladser og grave viser. Enkelte stenbyggede gravkamre er bevaret i grønne områder, bl.a. otte grave på plænen syd for kapellet på Hjørring Kirkegård.

Omkring 1150: Navnet Hjørring dukker op for første gang; i den latinske form ”Heringa”. Det findes på en mønt, der er slået omkring 1150 af en møntmester under Svend Grathe.

Den ældste kendte gengivelse af Hjørring. Reesens Atlas 1677. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

1100-årene: ”Jorungr” er hovedstad i ”Vendilsskagi”. Dette berettes i Knytlinge Saga, der nedskrives omkring 1280.

1243: Den 31. marts udsteder kong Erik Plovpenning Hjørring bys ældst kendte købstadsprivilegier. Privilegierne fornyes ofte gennem de følgende århundreder.

1299: Erik Menved sælger 1/6 af Hjørring. Kongen har altså tidligt haft store besiddelser i byen, hvilket også er nævnt i ”Kong Valdemars Jordebog” omkring 1231.

1469: Den første kendte anvendelse af Hjørring bys segl med Sct. Catharina.

1548: Hjørring bliver bispeby, da den lutheranske superintendent over Vendelbo Stift for en periode (til 1554) får sæde i Hjørring.

1602: Niels Nielsen Rød i Hjørring ”med hans hustru og børn allesammen” og med dem mange andre dør i den ”store pest”. Pesten sætter skel i tidsregningen, og mange år efter regner man med tiden ”efter Døden”.

1627: Under 30-års krigen bliver Hjørring besat af Wallensteins tyske lejetropper under kommando af Melchior v. Hatzfeldt.

Postvæsenet foran Post og telegrafbygningen. Kirstine Lunds atelier 1929. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

1642: På grund af ”den store uskikkelighed ... som gemenlig herudi....denne by øves og bruges med drik, dobbel, sværgen ... af en hobryggesløst selskab” indføres en politivedtægt, der bl.a. indeholder udskænkningsforbud efter kl. 21.

1644: Hjørring besættes igen af fjendtlige tropper. Byen udruster 30 ryttere til at deltage i landsdelens forsvar; kun fire kommer hjem.

1646: Der foreligger et kgl. kommissionsforslag om at flytte Hjørrings forarmede borgere til den påtænkte fæstningsby ved Hals.

1698: For første gang går der post mellem Hjørring og Aalborg, og byen får sit første posthus.

1719: Det pålægges beboerne i Hjørring at anskaffe brandspande. En fortegnelse viser, at der i alt skulle være 61. Bestemmelserne vidner om den evige kamp mod ildebrandene, som med få års mellemrum lagde dele af byen i aske.

1778: Hjørring bliver hjemsted for en distriktskirurg; hermed får de fattige for første gang fri lægehjælp.

1794: Byen får sit første apotek, det nuværende Løveapotek i Hjørring.

Thomas Bisps kranie med jernspiger. Skellet og kranie kan ses på Vendsyssel Historieske Museum. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

1794: Hjørring bliver hjemsted for det nyoprettede Hjørring Amt.

1802: Et egentligt postkontor oprettes i Hjørring, og der bliver ridende post til Aalborg. Oprettelsen er foranlediget af behovet for pengeforsendelser fra den i 1801 oprettede amtsstue.

1819: Ved middagstid den 25. august opstår en brand, der skulle udvikle sig til den alvorligste af Hjørrings mange brande. Ialt brænder 36 gårde og huse.

1822: ”Den 22. juli om Morgenen Kl. imellem 6 og 7, blev Gaardmand Thomas Thomasen Bisp … Halshuget her norden for Byen, Kroppen lagt paa Stejle og Hodet sadt paa Stage over Legemet – han havde forgivet sin Kone efter hans Tjenestepiges Tilskyndelse …” (Morten Betjents dagbog). Det blev den sidste henrettelse i Hjørring.

1822: Det første sygehus i Hjørring bliver oprettet. Hertil købes en toetages bygning i Nørregade (Købmand Riis’ Gård). I 1832 afløses det af et nybygget sygehus i Skolegade 6. I 1891 er det nuværende sygehus klar til brug.

1826: For første gang plantes træer langs Østergade i Hjørring; siden da et karakteristisk træk ved byens hovedgade.

1827: Der bliver anlagt et ”springvand” på Springvandspladsen i Hjørring som led i byens drikkevandsforsyning.

1830: A. F. Heidemann, der var indvandret fra Norge efter Danmarks og Norges adskillelse i 1814, får kongelig bevilling til at anlægge og drive et jernstøberi i Hjørring, det første uden for København.

1834: Hjørrings nye rådhusTorvet indvies under stor festivitas og med efterfølgende bal for borgerskabet.

1842: Den første avis i Hjørring, ”Den jydske Borger og Bondeven” udkommer. Fra 1843 udkommer også ”Hjørring Amtstidende”.

Christiansgave ca. 1905-1910

1842: ”nød Byen den Lykke at blive Gjæstet af Hans Majestæt Kong Christian den 8., som kom fra Schagen. Toget gik ad Østergade gjennem en smuk Æreport og hilstes af en talløs Mængde Mennesker med jublende HurraRaab. Om Aftenen fandt … Illumination Sted i Byen og hilstets Majestætten… med en smuk Velkomst-sang …” (Morten Betjents dagbog).

1843: Kong Christian 8. forærer Hjørring et tilplantet areal ved byens sydvestlige udkant. Området var oprindeligt planteskole, anlagt af staten 1821. Parken får navnet Christiansgave.

1843: Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed, starter et jernstøberi i Hjørring, det senere T. C. Nielsens Jernstøberi og senere igen Brüels Maskinfabrik.

1844: Sparekassen for Hjørring By og Omegn oprettes som det første pengeinstitut på egnen.

1845: Arbejdet med anlæggelsen af en chaussé mellem Aalborg og Hjørring påbegyndes.

Hjørring i sne 1898. Fotograf: Spindler. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

1855: En teatersal opføres på Hotel ”du Nord” i Nørregade i Hjørring. Her har byens teater holdt til siden.

1855: Ved folketællingen 1. februar er Hjørrings indbyggertal 2190; byen er vokset kraftigt siden forrige folketælling 5 år tidligere, hvor der var 1914 indbyggere.

1855: Stiftende generalforsamling i ”Laane- Spare-og Diskontobanken i Hjørring”, der er byens første egentlige bank – den senere ”Vendelbobank”, nu en afdeling af ”Jyske Bank”.

1857: Den første telegrafstation etableres i Hjørring på initiativ af byens købmænd.


1864: Hjørring bliver besat af preussiske tropper efter slaget ved Dybbøl – 821 fodfolkssoldater med 30 heste, 29 artillerister med 16 heste og 94 dragoner med heste, samt en felttelegrafenhed med 14 mand og 4 spand heste.

1867: Redaktør Camillo Bruun beskriver i ”Dagbog under Sneen” livet i Hjørring, der er helt forsvundet under snemasserne. Byen er i lange perioder helt uden forbindelse med omverdenen.

1871 Vendsysselbanen fra Aalborg over Hjørring til Frederikshavn og den nye banegård i Hjørring indvies. Vendsyssel er for alvor sat i forbindelse med den store verden, og en kraftig udvikling af byerne i området, bl.a. Vrå og Sindal, tager sin begyndelse.

Svanelunden 1910. Fotograf Kirstine Lund. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

1873: ”Vendsyssel Tidende” udkommer første gang. Den nye Venstre-avis har i de følgende år mange fejder med Højre-avisen ”Amtstidende”.


1878: Anlæggelsen af Svanelunden i Hjørring påbegyndes som beskæftigelsesarbejde.

1882 Vendsyssel får for første gang en fastboende tandlæge, Lønborg Friis. Han har praksis i Jernbanegade i Hjørring.

1883 P. D. Svendsens gamle farveri virksomhed i Strømgade i Hjørring udvides med spinderi og væveri og bliver en egentlig klædefabrik, senere Bechs Klædefabrik.

1883 Bryggeriet Vendia A/S oprettes i Hjørring.

1884 Kirstine Lund åbner et fotoatelier i Jernbanegade i Hjørring. Det bliver hurtigt den største fotografiske virksomhed i området.

1889: Vendsyssel Historiske Museum stiftes, bl.a. på initiativ af tandlæge Lønborg Friis.

Bykort over Hjørring 1899. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

1890: Hjørring Amts Andelssvineslagteri stiftes og driften starter året efter. I 1970 skifter slagteriet navn til Wenbo, da det fusionerer med slagterierne i Brønderslev og Sæby. I 2005 lukker slagteriet, der siden 1990 har været med i Danish Crown koncernen.

1894: Springvandet på Springvandspladsen i Hjørring nedlægges, og pladsen er uden springvand til 1935.

1896: Hjørrings første elværk begynder driften.

1900: Et nyt stort parkområde, Sankt Knuds Kilde,oprettes sydvest for Hjørring. Ni år senere opstilles historiske mindesten på stedet.

1900: ”Folkebogsamlingen for Hjørring og Omegn”, der er det første bibliotek i kommunen, åbner i Museumsgade 3 i Hjørring. Biblioteket bliver i 1921 anerkendt som centralbibliotek og flytter i 1927 til nye bygninger i Brinck-Seidelinsgade. I 2008 flytter biblioteket ind i det nye butikscenter Metropol.

1903: Hjørring Gasværk indvies. Gadebelysning med gaslygter afløser de hidtidige petroleumslygter.

1903: Der anlægges et vandværk ved Fuglsig.

Gymnasiet, Skolegade, Hjørring 1919-1929. Fotograf: H. Bandholm. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

1903: Under navnet Skolen for Overgangsalderen begynder Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring sin virksomhed – en grundtvigsk efterskole. På det første hold er der tre elever og fire lærere.

1905: Overlærer Muhle starter et seminarium i Hjørring. Det har til huse i Realskolens bygning i Museumsgade og eksisterer frem til 1917.

1906: Hjørrings første, faste biografteater,”Kosmorama” på Torvet, indvies.


1907: Alderdomshjemmet i Fynsgade i Hjørring bliver taget i brug.

1907: Den eksisterende realskole i Hjørring udvides til gymnasium. Byen har tidligere haft latinskole i næsten 200 år, fra 1549 til 1739.


1912: Det Offentlige Slagtehus i Hjørring opføres. Slagterivirksomheden bliver nedlagt i 1978, og arealet indgår fra 2001 i det nye kvarter ”Kvægtorvet”.

Hjørring Vestbanegård

1913: Hørbybanen indvies. Toget kører fra Hjørring til Hørby på 1 time og 25 minutter. Samme år indvies Vestbanegården i Hjørring og jernbanen fra Hjørring til Løkken-Åbybro. I 1925 kommer Hirtshalsbanen til.


1918: De to sidste af Hjørrings hidtil mange brænderivirksomheder, Thomas P. Olesens brænderi i Nørregade og A. R. Segelckesbrænderi ved Springvandspladsen/Jernbanegade, overgår til De Danske Spritfabrikker i Aalborg. Det samme gør varemærket ”gammel Dansk Snaps”.

1922: Kiksfabrikken Oxford i Hjørring, senere Bisca, indvies. Den bliver snart en stor virksomhed, kendt i hele Verden.

1924: For første gang ses der elektrisk gadebelysning i Hjørring. De første gader er Torvet, Stokbrogade og Strømgade.

1924: Mælkekondenseringsfabrikken, det senere Nestlé, oprettes i den fem år gamle glukosefabriks bygninger ved Sankt Knuds Kilde i Hjørring.

1935: Borgmester Otto Heerfordt afslører et nyt springvandSpringvandspladsen i Hjørring, skænket af en gammel Hjørring-dreng. Dette springvand er i 1992 flyttet til Torvet.

1939: Jydske Arsenal på Arsenalvej i Hjørring indvies.

1942: Privatbanerne indføres til statsbanestationen, og Hjørring Vestbanegård bliver nedlagt som station. Dette er muligt efter byggeriet af en ny viadukt over Svanelundsvej, et af de mange beskæftigelsesarbejder iværksat for at undgå, at arbejdsløse hjørringensere måtte tage arbejde i Tyskland.

1943: Bispensgadebroen over Jernbanen i Hjørring indvies. Også dette arbejde er udført som beskæftigelsesarbejde.

1943: Det nyanlagte friluftsteater i Sankt Knuds Kilde i Hjørring tages i brug, også udført som beskæftigelsesarbejde.

Revolutionen i Hjørring. Datering: 18-20/06 1954. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

1945: Vendsyssel Tidendes bygning i Østergade og konditori Willy på Springvandspladsen i Hjørring schalburgteres.


1948: Stadionhuset af træ ved Femhøje i Hjørring går op i luer. Herefter opføres et nyt stadion, der allerede i 1944 var udarbejdet en skitse til.

1950: Folkebørnehaven, Hjørrings første kommunale daginstitution for børn, åbner i Dronningensgade. Børnehaven afløser det privat drevne Hjørring Børneasyl, grundlagt 1863 af byens velgørenhedsforening.


1954: Der er storstilet byfest i Hjørring: Vendsyssel river sig løs.

1957: Hotel ”du Nord” i Hjørring nedbrænder. Teatersalen fra 1907 overlever dog branden.

1957: Hjørring Seminarium begynder sin virksomhed.

1959: Hjørrings Gymnasiums nye bygninger på Skolevangen indvies.

1962: Hjørring Kunstmuseum oprettes, i dag Vendsyssel Kunstmuseum.

1964: Lokalhistorisk Samling, i dag Historisk Arkiv i Hjørring, grundlægges.

1964: Føtex i Østergade 52 i Hjørring indvies. Detailhandlen ændrer i de følgende år mønster – hvor der i 1950’erne fandtes 70-80 købmandsbutikker i Hjørring, er antallet i slutningen af 1980’erne faldet til under 20.

1964: Det første lyssignal i Hjørring opsættes, i krydset Bispensgade/Østergade.

1964: Den første NORD-BO udstilling etableres i Folkeparken ved Svanelunden, anlagt i slutningen af 1940’rne. 100.000 personer besøger de forskellige udstillinger i sommerens løb.

1965: Hjørrings første natklub ”Aladdin Bar” åbner.

Sct. Olai Plads, Hjørring 1965-1966 i baggrunden ses Baptistkirken. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

1966: Ved en byfest i Hjørring indvies de nye store parkeringspladser ved Sankt Olai Plads efter forudgående nedrivning af det gamle Fiskerbakken- og Bassingadekvarter. Med den øgede bilisme kræves store parkeringsarealer i en handelsby som Hjørring. Samme år udvides Strømgade også i bredden for at give plads til den øgede trafik gennem byen.


1968: Det gamle Hotel Skandinavien og Brüels Maskinfabrik i Hjørring rives ned og erstattes med en moderne kontorbygning,Codanhus, der tages i brug tre år senere, hvor bygningerne kommer til at rumme bl.a. den nye storkommunes administration og Hjørring Bibliotek.

1969: Den engelske konfektionsfabrik Lee Cooper etablerer sig i Hjørring.

1970: Hjørring Amt nedlægges, og administrationen flyttes til Aalborg, der bliver hjemsted for det nye Nordjyllands Amt.

Hjørring fra luften med forbrændingsanlæg og slagteriet Wenbo 1985. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.

1971: Efter mange års ophedet debat flyttes Hærens Materielkommando fra København til Hjørring. I forbindelse med udflytningen opstår et boom i boligbyggeriet.

1973: Første Hjørring-revy.

1974: Virksomheden Eskofot starter en produktion i Hjørring, og bliver hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til hele verden.

1982: Der afholdes for første gang Dana Cup i Hjørring, arrangeret af damefodboldklubben ”Fortuna”.

1989: P. Nørkjærs Plads i Hjørring indvies. Pladsen er udsmykket af Bjørn Nørgaard med inspiration fra bl.a. den nordiske mytologi.


1992: Varehuset A-Z åbner i Hjørring, Vendsyssels hidtil største varehus.

1993: Hjørring fejrer 750 års købstadsjubilæum.

P. Nørkjærs Plads, Hjørring 1991, Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

2000: Biografen i Søndergade i Hjørring lukkes. Bygningen nedrives, og en ny bygning opføres på stedet. Året efter åbner Hennes & Mauritz en tøjbutik på stedet, og byen får ved denne lejlighed sin første rullende trappe. Byen er uden biograf en tid, men i 2001 indvies en ny stor biograf på det nye ”Kvægtorv”.


2000: De mere end 100 år gamle skoler Handelsskolen og Teknisk Skole i Hjørring samt Teknisk Skole i Frederikshavn, lægges sammen til EUC Nord.

2001: Børnehuset Naturli ”Viis” indvies i Hjørring.

2002: Virksomheden Nestlé nedlægger størstedelen af sin produktion i Hjørring, og flytter den til Iran.

2002: Det nye plejehjem i Hjørring, Vellingshøjcenteret, indvies. Der findes nu fire plejehjem i byen.

2003: Et nyt kunstmuseum i Hjørring indvies. Museet, der hidtil har haft til huse i den tidligere biblioteksbygning i Brinck Seidelinsgade, flytter ind i den nedlagte, nyrenoverede Bechs KlædefabrikP. Nørkjærs Plads.

2005: Kiksfabrikken KelsenBisca (Oxford) lukker - en af Hjørrings ældste og største virksomheder. Hele produktionen flyttes til Stege.

2005: Endnu en af Hjørrings store, gamle arbejdspladser - slagteriet Danish Crown lukker. Året efter bliver bygningerne revet ned.

2005: I forbindelse med en landsdækkende fusion af den statslige skatteforvaltning og de kommunale skatteforvaltninger oprettes et nyt stort skattecenter i Hjørring. Centeret dækker hele Vendsyssel.

2006: Opførelsen af det store butikscenter Metropol i Hjørring midtby påbegyndes. Centeret, der bl.a. rummer bibliotek, skattecenter, forretninger og kontorer, åbnede i begyndelsen af 2008.

2006: Den 31. december nedlægges de fire gamle kommuner Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå. De fire kommuner lægges pr. 1/1 2007 sammen til én stor, ny Hjørring Kommune.

2007: En retskredsreform træder i kraft, hvorved Hjørring bliver hjemsted for én af landets fremtidige 24 retskredse. Retten i Hjørring dækker herefter kommunerne Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt.

Litteraturhenvisning.