Hjørring Stadion
Allerede i slutningen af 1880’erne havde Hjørring et rigt idrætsliv, idet byen havde både en gymnastikforening og en kricketklub, men først i 1930 fik byen et rigtigt stadion. Indtil da havde Markedspladsen på den nuværende gymnasiegrund fungeret som sportsplads, hvilket blandt andet indebar, at sportsudøverne altid først måtte fjerne dyrenes efterladenskaber, før træningen kunne begynde. Hjørring Stadion blev anlagt gennem et samarbejde mellem Hjørring Idrætsforening og Hjørring Kommune. Der blev lavet en løbebane og en springbane til længde-, stang- og trespring samt plads til diskoskast og kuglestød. Herudover anlagdes en bane til kricket og fodbold. Kommunen byggede endvidere et hus med omklædning og bad.
I 1936 overtog kommunen stadion efter interne stridigheder mellem byens to idrætsforeninger, Arbejdernes Idrætsforening og Hjørring Idrætsforening. Efter den tyske besættelse, hvor bl.a. en omfattende materialemangel vanskeliggjorde vedligeholdelsen af de kommunale anlæg, var stadionet i så sørgelig en forfatning, at der skulle ofres betydelige beløb for at bringe det i brugbar stand. Der forelå dengang to muligheder: Enten at istandsætte det eksisterende stadion eller at opføre en helt ny idrætspark, således at man kunne få et nyt kombineret atletik- og fodboldstadion og integrere næsten alle byens sportslige aktiviteter, inkl. tennis og svømning. Det blev dog af økonomiske grunde besluttet at udbygge det eksisterende fodboldstadion, samt at opføre en tribune til ca. 250 personer. På grund af materialesituationen måtte byggeriet imidlertid stilles i bero, men efter en brand i stadionbygningen i 1948, besluttede man at ansøge om materialebevilling til opførelse af tribune med omklædningsrum. I 1949 gav byrådet tilladelse til at bygge en tilskuertribune og nye omklædningsfaciliteter.
I 1960 forbedrede kommunen tilskuerforholdene på stadion, så der bl.a. blev 350 siddepladser. Publikumsrekorden på 7.000 tilskuere blev sat i juni 1973 ved en fodboldkamp mellem Hjørring og Frederikshavn i 3. division vest.
I 2011 var det nu 62 år gamle stadion efterhånden ved at være utidssvarende og Hjørring Byråd besluttede derfor, at der skulle opføres et nyt stadion. En trængt kommunekasse vanskeliggjorde dog projektet og planerne blev lagt på hylden. To år senere, i 2013 vedtog byrådet, at stadionet på skulle renoveres og i sommeren 2015 kunne det nye Femhøje Stadion med bl.a. to nye idrætshaller og en ny tribune med 600 siddepladser indvies. Stadionet, som ved dets opførelse kan bryste sig af at være Danmarks mest bæredygtige, blev opført i kraft af et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Hjørring VUC og HF og Hjørring private Realskole.
Historier fra fortid og nutid nr. 6, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
Kilder:
Støve, Christian: Hjørring Stadion - et tilbageblik. VHM-nyt september 2014
Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum
Hjørring historie nr. 44, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum
Historier fra fortid og nutid nr. 6, januar 2016, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
|
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |
