|
|
| (66 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
| Linje 7: |
Linje 7: |
| | | | |
| | '''Omkring 1150''': [[Navnet Hjørring]] dukker op for første gang; i den latinske form ”Heringa”. Det findes på en mønt, der er slået omkring 1150 af en møntmester under [http://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Grathe Svend Grathe]. | | '''Omkring 1150''': [[Navnet Hjørring]] dukker op for første gang; i den latinske form ”Heringa”. Det findes på en mønt, der er slået omkring 1150 af en møntmester under [http://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Grathe Svend Grathe]. |
| | + | [[Fil:Reesens.jpg|500px|thumbnail|right|Den ældste kendte gengivelse af Hjørring. Reesens Atlas 1677. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]] |
| | | | |
| | '''1100-årene''': ”Jorungr” er hovedstad i ”Vendilsskagi”. Dette berettes i [http://da.wikipedia.org/wiki/Kn%C3%BDtlingesaga Knytlinge Saga], der nedskrives omkring 1280. | | '''1100-årene''': ”Jorungr” er hovedstad i ”Vendilsskagi”. Dette berettes i [http://da.wikipedia.org/wiki/Kn%C3%BDtlingesaga Knytlinge Saga], der nedskrives omkring 1280. |
| | | | |
| − | '''1243''': Den 31. marts udsteder kong Erik Plovpenning Hjørring bys ældst kendte købstadsprivilegier. Privilegierne fornyes ofte gennem de følgende århundreder. | + | '''1243''': Den 31. marts udsteder [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Plovpenning kong Erik Plovpenning] Hjørring bys ældst kendte købstadsprivilegier. Privilegierne fornyes ofte gennem de følgende århundreder. |
| | | | |
| − | 1253/54 Vrejlev Kloster nævnes første gang, men er sandsynligvisældre. Klostret er et nonnekloster af præmonstratenserordenen.
| + | '''1299''': [http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Menved Erik Menved] sælger 1/6 af Hjørring. Kongen har altså tidligt haft store besiddelser i byen, |
| | + | hvilket også er nævnt i ”[http://da.wikipedia.org/wiki/Kong_Valdemars_Jordebog Kong Valdemars Jordebog]” omkring 1231. |
| | | | |
| − | 1299 Erik Menved sælger 1/6 af Hjørring. Kongen har altså tidligthaft store besiddelser i byen,
| + | '''1469''': Den første kendte anvendelse af Hjørring bys segl med [http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Catharina_af_Alexandria Sct. Catharina]. |
| − | hvilket også er nævnt i ”Kong Valdemars Jordebog”omkring 1231.
| |
| | | | |
| − | 1343 Der afholdes oftesysselting i Hjørring; som f.eks. i dette år, hvor bl.a. flere gejstlige, toriddere og 19 adelsmænd er til stede som vidner.
| + | '''1548''': Hjørring bliver bispeby, da den lutheranske superintendent over Vendelbo Stift for en periode (til 1554) får sæde i Hjørring. |
| | | | |
| − | 13- og 1400-årene Etstort byggeri af herregårde påbegyndes i området bl.a. Tidemandsholm øst forTårs, Baggesvogn nordvest for Sindal, Skårupgård ved Tolne og Odden ved Mygdal.
| + | '''1602''': Niels Nielsen Rød i Hjørring ”med hans hustru og børn allesammen” og med dem mange andre dør i den ”store pest”. Pesten sætter skel i tidsregningen, og mange år efter regner man med tiden ”efter Døden”. |
| | | | |
| − | 1469 Den førstekendte anvendelse af Hjørring bys segl med Sct. Catharina.
| + | '''1627''': Under [http://da.wikipedia.org/wiki/30_%C3%A5rs_krigen 30-års krigen] bliver Hjørring besat af [http://da.wikipedia.org/wiki/Wallenstein Wallensteins] tyske lejetropper under kommando af Melchior v. Hatzfeldt. |
| | | | |
| − | 1519 Stygge Krumpen bliver biskop af Børglum, og erdet indtil reformationen i 1536, hvor han, som landets øvrige biskopper, bliverfængslet af Christian 3.
| + | [[Fil:Posthus.jpg|500px|thumbnail|right|Postvæsenet foran [[Hjørring Posthus|Post og telegrafbygningen]]. [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lunds]] atelier 1929. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]] |
| | + | '''1642''': På grund af ”den store uskikkelighed ... som gemenlig herudi....denne by øves og bruges med drik, dobbel, sværgen ... af en hobryggesløst selskab” indføres en politivedtægt, der bl.a. indeholder udskænkningsforbud efter kl. 21. |
| | | | |
| − | 1548 Hjørring bliverbispeby, da den lutheranske superintendent over Vendelbo Stift for en periode(til 1554) får sæde i Hjørring.
| + | '''1644''': Hjørring besættes igen af fjendtlige tropper. Byen udruster 30 ryttere til at deltage i landsdelens forsvar; kun fire kommer hjem. |
| | | | |
| − | 1558 Et hollandsk læsekort udgives, hvor bl.a.toninger af Hirtshals og Lønstrup Klint med Rubjerg Knude er medtaget.Toningerne er de ældst kendte landskabsbilleder af Vendsyssel.
| + | '''1646''': Der foreligger et kgl. kommissionsforslag om at flytte Hjørrings forarmede borgere til den påtænkte fæstningsby ved Hals. |
| | | | |
| − | 1585 KartografenMarcus Jordan udarbejder et Danmarkskort - det første af sin slags. Herpåfindes bl.a. lokaliteterne Hjørring, Børglum Kloster, Hirtshals og Odden.
| + | '''1698''': For første gang går der [[Postvæsenet i Hjørring|post]] mellem Hjørring og Aalborg, og byen får sit første [[Hjørring Posthus|posthus]]. |
| | | | |
| − | 1602 Niels Nielsen Rød i Hjørring ”med hanshustru og børn allesammen” og med dem mange andre dør i den ”store pest”.Pesten sætter skel i tidsregningen, og mange år efter regner man med tiden”efter Døden”.
| + | '''1719''': Det pålægges beboerne i Hjørring at anskaffe brandspande. En fortegnelse viser, at der i alt skulle være 61. Bestemmelserne vidner om den evige kamp mod ildebrandene, som med få års mellemrum lagde dele af byen i aske. |
| | | | |
| − | 1627 Under 30-års krigen bliver Hjørring besat afWallensteins tyske lejetropper under kommando af Melchior v. Hatzfeldt.
| + | '''1778''': Hjørring bliver hjemsted for en distriktskirurg; hermed får de fattige for første gang fri lægehjælp. |
| | | | |
| − | 1642 På grund af ”den store uskikkelighed ... som gemenlig herudi....denne by øves og bruges med drik, dobbel, sværgen ... af en hobryggesløst selskab” indføres en politivedtægt, der bl.a. indeholderudskænkningsforbud efter kl. 21.
| + | '''1794''': Byen får sit første apotek, det nuværende Løveapotek i Hjørring. |
| | | | |
| − | 1644 Hjørring besættes igen af fjendtlige tropper.Byen udruster 30 ryttere til at deltage i landsdelens forsvar; kun fire kommerhjem.
| + | [[Fil:Ill. 13 Thomas Bisp.JPG|thumbnail|right|Thomas Bisps kranie med jernspiger. Skellet og kranie kan ses på Vendsyssel Historieske Museum. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.]] |
| | + | '''1794''': Hjørring bliver hjemsted for det nyoprettede [[Hjørring Amt]]. |
| | | | |
| − | 1646 Der foreligger et kgl. kommissionsforslag om atflytte Hjørrings forarmede borgere til den påtænkte fæstningsby ved Hals.
| + | '''1802''': Et egentligt [[Hjørring Posthus|postkontor]] oprettes i Hjørring, og der bliver ridende post til Aalborg. Oprettelsen er foranlediget af behovet for pengeforsendelser fra den i 1801 oprettede amtsstue. |
| | | | |
| − | 1672 Der lægges afgift – den såkaldte konsumtion– på fødevarer, der bringes ind i byerne. Afgiften opkræves frem til 1850.
| + | '''1819''': Ved middagstid den 25. august opstår en brand, der skulle udvikle sig til den alvorligste af Hjørrings mange brande. Ialt brænder 36 gårde og huse. |
| | | | |
| − | 1678 De første tre beboere slår sig ned i Løkken,og i løbet af 1700-årene opstår der her et lille bysamfund, der lever dels affiskeri, dels af skudehandel.
| + | '''1822''': ”Den 22. juli om Morgenen Kl. imellem 6 og 7, blev Gaardmand [[Thomas Thomassen Bisp (1780-1822)|Thomas Thomasen Bisp]] … Halshuget her norden for Byen, Kroppen lagt paa Stejle og Hodet sadt paa Stage over Legemet – han havde forgivet sin Kone efter hans Tjenestepiges Tilskyndelse …” (Morten Betjents dagbog). Det blev den sidste henrettelse i Hjørring. |
| | | | |
| − | 1698 For første gang går der post mellem Hjørringog Aalborg, og byen får sit første posthus.
| + | '''1822''': Det første sygehus i Hjørring bliver oprettet. Hertil købes en toetages bygning i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] ([[Købmand Riis´gård|Købmand Riis’ Gård]]). I 1832 afløses det af et nybygget sygehus i Skolegade 6. I 1891 er det nuværende [[Sygehus Vendsyssel, Hjørring|sygehus]] klar til brug. |
| | | | |
| − | 1719 Det pålægges beboerne i Hjørring at anskaffebrandspande. En fortegnelse viser, at der i alt skulle være 61. Bestemmelsernevidner om den evige kamp mod ildebrandene, som med få års mellemrum lagde deleaf byen i aske.
| + | '''1826''': For første gang plantes træer langs [[Østergade, Hjørring|Østergade]] i Hjørring; siden da et karakteristisk træk ved byens hovedgade. |
| | | | |
| − | 1778 Hjørring bliver hjemsted for endistriktskirurg; hermed får de fattige for første gang fri lægehjælp.
| + | '''1827''': Der bliver anlagt et ”springvand” på [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i Hjørring som led i byens drikkevandsforsyning. |
| | | | |
| − | 1794 Egnen får sit første apotek, det nuværendeLøveapotek i Hjørring.
| + | '''1830''': A. F. Heidemann, der var indvandret fra Norge efter Danmarks og Norges adskillelse i 1814, får kongelig bevilling til at anlægge og drive et jernstøberi i Hjørring, det første uden for København. |
| | | | |
| − | 1794 Hjørring bliver hjemsted for det nyoprettedeHjørring Amt.
| + | '''1834''': Hjørrings nye [[Hjørring gamle rådhus|rådhus]] på [[Torvet, Hjørring|Torvet]] indvies under stor festivitas og med efterfølgende bal for borgerskabet. |
| | | | |
| − | 1802 Et egentligt postkontor oprettes i Hjørring,og der bliver ridende post til Aalborg. Oprettelsen er foranlediget af behovetfor pengeforsendelser fra den i 1801 oprettede amtsstue.
| + | '''1842''': Den første avis i Hjørring, ”[[Den jydske Borger og Bondeven]]” udkommer. Fra 1843 udkommer også ”[[Hjørring Amtstidende]]”. |
| | | | |
| − | 1802 Annonce i Jydske Efterretninger 9/3:”Tømmermand Peder Pedersen i Hiøring er sindet underhaanden at bortsælge sitiboende Huus beliggende ved S. Olai kirke, bekvem til en Haandværksfamilie.Huuset er bestaaende af en Deel Muur og Bindingsværk og en Deel klinede Vægge,tækket med Straaetag..”. Det nævnes desuden, at der findes en god brønd.
| + | [[Fil:Christiansgave2.JPG|500px|thumbnail|Christiansgave ca. 1905-1910 ]] |
| | + | '''1842''': ”nød Byen den Lykke at blive Gjæstet af Hans Majestæt [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_8. Kong Christian den 8.,] som kom fra Schagen. Toget gik ad [[Østergade, Hjørring|Østergade]] gjennem en smuk Æreport og hilstes af en talløs Mængde Mennesker med jublende HurraRaab. Om Aftenen fandt … Illumination Sted i Byen og hilstets Majestætten… med en smuk Velkomst-sang …” (Morten Betjents dagbog). |
| | | | |
| − | 1808 Den engelske fregat ”The Crescent” forliserud for Mårup Kirke, og størstedelen af besætningen mister livet. En fællesgravfindes ved Mårup Kirke.
| + | '''1843''': [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_8. Kong Christian 8.] forærer Hjørring et tilplantet areal ved byens sydvestlige udkant. Området var oprindeligt planteskole, anlagt af staten 1821. Parken får navnet [[Christiansgave, Hjørring|Christiansgave]]. |
| | | | |
| − | 1818 Degnen Martin Dietz fra Vrensted dømmes iretten i Sæby 3 års tugthus for ”falsk vidnesbyrd, vinkelskriveri, almenhedensforførelse til løgnagtige klager…”
| + | '''1843''': Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed, starter et jernstøberi i Hjørring, det senere T. C. Nielsens Jernstøberi og senere igen Brüels Maskinfabrik. |
| | | | |
| − | 1819 Ved middagstid den 25. august opstår enbrand, der skulle udvikle sig til den alvorligste af Hjørrings mange brande. Ialt brænder 36 gårde og huse.
| + | '''1844''': [[Sparekassen for Hjørring By og Omegn]] oprettes som det første pengeinstitut på egnen. |
| | | | |
| − | 1822 ”Den 22. juli om Morgenen Kl. imellem 6 og7, blev Gaardmand Thomas Thomasen Bisp … Halshuget her norden for Byen, Kroppenlagt paa Stejle og Hodet sadt paa Stage over Legemet – han havde forgivet sinKone efter hans Tjenestepiges Tilskyndelse …” (Morten Betjents dagbog). Detblev den sidste henrettelse i Hjørring.
| + | '''1845''': Arbejdet med anlæggelsen af en chaussé mellem Aalborg og Hjørring påbegyndes. |
| | | | |
| − | 1822 Det første sygehus i Hjørring bliveroprettet. Hertil købes en toetages bygning i Nørregade (Købmand Riis’ Gård). I1832 afløses det af et nybygget sygehus i Skolegade 6. I 1891 er det nuværendesygehus klar til brug.
| + | [[Fil:Sne.jpg|500px|thumbnail|right|Hjørring i sne 1898. Fotograf: Spindler. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]] |
| | + | '''1855''': En teatersal opføres på [[Hotel Du Nord, Hjørring|Hotel ”du Nord”]] i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]] i Hjørring. Her har byens teater holdt til siden. |
| | | | |
| − | 1826 For første gang plantes træer langsØstergade i Hjørring; siden da et karakteristisk træk ved byens hovedgade.
| + | '''1855''': Ved folketællingen 1. februar er Hjørrings indbyggertal 2190; byen er vokset kraftigt siden forrige folketælling 5 år tidligere, hvor der var 1914 indbyggere. |
| | | | |
| − | 1827 Der bliver anlagt et ”springvand” påSpringvandspladsen i Hjørring som led i byens drikkevandsforsyning.
| + | '''1855''': Stiftende generalforsamling i ”Laane- Spare-og Diskontobanken i Hjørring”, der er byens første egentlige bank – den senere ”Vendelbobank”, nu en afdeling af ”Jyske Bank”. |
| | | | |
| − | 1830 A.F.Heidemann, der var indvandret fra Norge efter Danmarks og Norges adskillelse i1814, får kongelig bevilling til at anlægge og drive et jernstøberi i Hjørring,det første uden for København.
| + | '''1857''': Den første telegrafstation etableres i Hjørring på initiativ af byens købmænd. |
| | | | |
| − | 1834 Hjørrings nye rådhus på Torvet indvies understor festivitas og med efterfølgende bal for borgerskabet.
| |
| | | | |
| − | 1842 Den første avis i Hjørring, ”Den jydskeBorger og Bondeven” udkommer. Fra 1843 udkommer også ”Hjørring Amtstidende”.
| + | '''1864''': Hjørring bliver besat af preussiske tropper efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Kampene_ved_Dybb%C3%B8l slaget ved Dybbøl] – 821 fodfolkssoldater med 30 heste, 29 artillerister med 16 heste og 94 dragoner med heste, samt en felttelegrafenhed med 14 mand og 4 spand heste. |
| | | | |
| − | 1842 ”nød Byen den Lykke at blive Gjæstet af HansMajestæt Kong Christian den 8., som kom fra Schagen. Toget gik ad Østergadegjennem en smuk Æreport og hilstes af en talløs Mængde Mennesker med jublendeHurraRaab. Om Aftenen fandt … Illumination Sted i Byen og hilstets Majestætten… med en smuk Velkomst-sang …” (Morten Betjents dagbog).
| + | '''1867''': Redaktør [[Camillo Bruun (1818-1880)|Camillo Bruun]] beskriver i ”Dagbog under Sneen” livet i Hjørring, der er helt forsvundet under snemasserne. Byen er i lange perioder helt uden forbindelse med omverdenen. |
| | | | |
| − | 1843 Kong Christian 8. forærer Hjørring ettilplantet areal ved byens sydvestlige udkant. Området var oprindeligt planteskole,anlagt af staten 1821. Parken får navnet Christiansgave.
| + | '''1871''' Vendsysselbanen fra Aalborg over Hjørring til Frederikshavn og den nye banegård i Hjørring indvies. Vendsyssel er for alvor sat i forbindelse med den store verden, og en kraftig udvikling af byerne i området, bl.a. Vrå og Sindal, tager sin begyndelse. |
| | | | |
| − | 1843 Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed, starteret jernstøberi i Hjørring, det senere T.C. Nielsens Jernstøberi og senere igenBrüels Maskinfabrik.
| + | [[Fil:Svanelunden 1910.jpg|700px|thumbnail|right`|Svanelunden 1910. Fotograf [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]]. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]] |
| | + | '''1873''': ”[[Vendsyssel Tidende]]” udkommer første gang. Den nye Venstre-avis har i de følgende år mange fejder med Højre-avisen ”Amtstidende”. |
| | | | |
| − | 1844 Sparekassen for Hjørring By og Omegn oprettessom det første pengeinstitut på egnen.
| |
| | | | |
| − | 1845 Arbejdet med anlæggelsen af en chaussémellem Aalborg og Hjørring påbegyndes.
| + | '''1878''': Anlæggelsen af [[Svanelunden]] i Hjørring påbegyndes som beskæftigelsesarbejde. |
| | | | |
| − | 1846 Annonce i Hjørring Amtstidende 25/4:”Undertegnede, der kun kort Tid opholder sig her i Byen, ønsker at meddeleUndervisning i Forfærdigelse af alle Sorter Voxblomster og Voxfrugter.Franciska Sasse”.
| + | '''1882''' Vendsyssel får for første gang en fastboende tandlæge, [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|Lønborg Friis]]. Han har praksis i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]] i Hjørring. |
| | | | |
| − | 1846 Annonce i Hjørring Amtstidende 25/4:”Daguerrotypi-Atelier. Undertegnede anbefaler sig til et æret Publicum med ataftage Portraiter. Portraiteringen skeer daglig i et dertil opført Glashus iHr. Gjæstgiver Ryes Gaard på Nørregade … Mit Ophold her i Byen bliver kun 10 a 12 Dage. L. Sasse,Professor”. Det er første gang, en fotograf besøger Hjørring.
| + | '''1883''' P. D. Svendsens gamle farveri virksomhed i [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] i Hjørring udvides med spinderi og væveri og bliver en egentlig klædefabrik, senere [[Bechs Klædefabrik, Hjørring|Bechs Klædefabrik]]. |
| | | | |
| − | 1848 I ordinær krigsskat er Hjørring by pålignet558 Rigsdaler.
| + | '''1883''' [[Vendia, Hjørring|Bryggeriet Vendia A/S]] oprettes i Hjørring. |
| | | | |
| − | 1848 Til soldaterne i armeen i Slesvig-Holsten erder fra Hjørring afgået 149 par strømper og 174 par sokker.
| + | '''1884''' [[Kirstine Lund (1852-1948)|Kirstine Lund]] åbner et fotoatelier i [[Jernbanegade, Hjørring|Jernbanegade]] i Hjørring. Det bliver hurtigt den største fotografiske virksomhed i området. |
| | | | |
| − | 1848 Hjørring er i alarmtilstand i anledning afrygtet om de undvegne slaver (straffefanger) fra Rendsborg – den såkaldte”Slavekrig”.
| + | '''1889''': [[Vendsyssel Historiske Museum]] stiftes, bl.a. på initiativ af tandlæge [[Jørgen Jacob Lønborg-Friis (1852-1912)|Lønborg Friis]]. |
| | | | |
| − | 1852 Det danske redningsvæsen oprettes ved lov,og der oprettes en redningsstation i Lønstrup, Nørre Tornby og Blokhus.Allerede to år forinden havde Løkken fået en redningsbåd og et raketapparat.
| + | [[Fil:Hjørring1899.jpg|500px|thumbnail|right|Bykort over Hjørring 1899. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]] |
| | + | '''1890''': [[Hjørring Amts Andels Svineslagteri|Hjørring Amts Andelssvineslagteri]] stiftes og driften starter året efter. I 1970 skifter slagteriet navn til Wenbo, da det fusionerer med slagterierne i Brønderslev og Sæby. I 2005 lukker slagteriet, der siden 1990 har været med i Danish Crown koncernen. |
| | | | |
| − | 1853 Der anlægges en plantage ved Tversted med detformål at dæmpe sandflugten. 35 år senere bliver Lilleheden Klitplantageanlagt, og i 1910 Tornby Klitplantage. Plantagerne får afgørende betydning forudviklingen af landbruget på egnen.
| + | '''1894''': Springvandet på [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i Hjørring nedlægges, og pladsen er uden springvand til 1935. |
| | | | |
| − | 1855 En teatersal opføres på Hotel ”du Nord” iNørregade i Hjørring. Her har byens teater holdt til siden.
| + | '''1896''': Hjørrings første elværk begynder driften. |
| | | | |
| − | 1855 Ved folketællingen 1. februar er Hjørringsindbyggertal 2190; byen er vokset kraftigt siden forrige folketælling 5 årtidligere, hvor der var 1914 indbyggere.
| + | '''1900''': Et nyt stort parkområde, [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sankt Knuds Kilde]],oprettes sydvest for Hjørring. Ni år senere opstilles [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|historiske mindesten]] på stedet. |
| | | | |
| − | 1855 Stiftende generalforsamling i ”Laane- Spare-og Diskontobanken i Hjørring”, der er byens første egentlige bank – den senere”Vendelbobank”, nu en afdeling af ”Jyske Bank”.
| + | '''1900''': ”[[Folkebogsamlingen for Hjørring og Omegn]]”, der er det første bibliotek i kommunen, åbner i Museumsgade 3 i Hjørring. Biblioteket bliver i 1921 anerkendt som centralbibliotek og flytter i 1927 til nye bygninger i Brinck-Seidelinsgade. I 2008 flytter biblioteket ind i det nye butikscenter [[Metropol, Hjørring|Metropol]]. |
| | | | |
| − | 1856 I dagene 21.-24. april er Joseph Liphardismenageri med løver, elefanter, kongeslanger og abefamilier opstillet påSpringvandspladsen i Hjørring.
| + | '''1903''': [[Hjørring Gasværk]] indvies. Gadebelysning med gaslygter afløser de hidtidige petroleumslygter. |
| | | | |
| − | 1857 Den første telegrafstation etableres iHjørring på initiativ af byens købmænd.
| + | '''1903''': Der anlægges et [[Hjørring Vandværk|vandværk]] ved Fuglsig. |
| | | | |
| − | 1857 Hjørring Amtstidende, annonce 17/12:”Hjørring Præstegaards Mejeri med 50 stk Køer kan faaes i Forpagtning fra 1.Maj…”.
| + | [[Fil:Skolegade.jpg|500px|thumbnail|right|Gymnasiet, Skolegade, Hjørring 1919-1929. Fotograf: H. Bandholm. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring.]] |
| | + | '''1903''': Under navnet Skolen for Overgangsalderen begynder [[Halvorsminde Ungdomsskole, Hjørring|Halvorsminde Ungdomsskole]] i Hjørring sin virksomhed – en grundtvigsk efterskole. På det første hold er der tre elever og fire lærere. |
| | | | |
| − | 1862 Efter fire dages besværlig kørsel fraFrederikshavn når vejlokomotivet ”Vendsyssel” frem til Hjørring, hvor byensstandspersoner er indbudt til en prøvetur. Under denne kører lokomotivetuhjælpeligt fast.
| + | '''1905''': Overlærer Muhle starter et [[Hjørring Seminarium|seminarium i Hjørring]]. Det har til huse i Realskolens bygning i Museumsgade og eksisterer frem til 1917. |
| | | | |
| − | 1862 Der bygges et fyr vedbebyggelsen Lilleheden (Hirtshals), som blot består af nogle få huse. Fyrettændes i 1863 og er det første fyranlæg i området. 38 år senere opføres fyretpå Rubjerg Knude.
| + | '''1906''': Hjørrings første, faste biografteater,”[[Kosmorama, Hjørring|Kosmorama]]” på [[Torvet, Hjørring|Torvet]], indvies. |
| | | | |
| − | 1864 Hjørring bliver besat af preussiske tropperefter slaget ved Dybbøl – 821 fodfolkssoldater med 30 heste, 29 artilleristermed 16 heste og 94 dragoner med heste, samt en felttelegrafenhed med 14 mand og4 spand heste.
| |
| | | | |
| − | 1867 Redaktør Camillo Bruun beskriver i ”Dagbogunder Sneen” livet i Hjørring, der er helt forsvundet under snemasserne. Byener i lange perioder helt uden forbindelse med omverdenen.
| + | '''1907''': Alderdomshjemmet i [[Fynsgade, Hjørring|Fynsgade]] i Hjørring bliver taget i brug. |
| | | | |
| − | 1871 Vendsysselbanen fra Aalborg over Hjørringtil Frederikshavn og den nye banegård i Hjørring indvies. Vendsyssel er foralvor sat i forbindelse med den store verden, og en kraftig udvikling af byernei området, bl.a. Vrå og Sindal, tager sin begyndelse.
| + | '''1907''': Den eksisterende realskole i Hjørring udvides til [[Hjørring Gymnasium|gymnasium]]. Byen har tidligere haft latinskole i næsten 200 år, fra 1549 til 1739. |
| | | | |
| − | 1873 ”Vendsyssel Tidende” udkommer første gang.Den nye Venstre-avis har i de følgende år mange fejder med Højre-avisen”Amtstidende”.
| |
| | | | |
| − | 1875Horne Missionshus bygges – Danmarks ældste. Den store menighed i Horneresulterer i, at Horne i 1891 får en indremissionsk højskole – i dag HorneUngdomsskole.
| + | '''1912''': Det Offentlige Slagtehus i Hjørring opføres. Slagterivirksomheden bliver nedlagt i 1978, og arealet indgår fra 2001 i det nye kvarter ”[[Kvægtorvet, Hjørring|Kvægtorvet]]”. |
| | | | |
| − | 1877 En naturkatastrofe rammer Lønstrup. Etskybrud, der varer 1½ time, får den lille bæk, der løber gennem byen, til atsvulme op, og på sin vej ud mod havet skyller den broen over bækken og 6 husebort. Skybruddet efterlader den 15 meter brede og 360 meter lange slugt,”Bækslugten”, der i dag fortsat ses i byen.
| + | [[Fil:Vestbanegaard.JPG|500px|right|[[Vestbanegården, Hjørring|Hjørring Vestbanegård]]]] |
| | + | '''1913''': Hørbybanen indvies. Toget kører fra Hjørring til Hørby på 1 time og 25 minutter. Samme år indvies [[Vestbanegården, Hjørring|Vestbanegården]] i Hjørring og jernbanen fra Hjørring til Løkken-Åbybro. I 1925 kommer Hirtshalsbanen til. |
| | | | |
| − | 1878 Anlæggelsen af Svanelunden i Hjørringpåbegyndes som beskæftigelsesarbejde.
| |
| | | | |
| − | 1880 Der bliver bygget enlæmole ved det lille fiskerleje Lilleheden. Man ønskede sig en egentlig havn,men læmolen er dog med til at sætte skub i fiskeriet på stedet.
| + | '''1918''': De to sidste af Hjørrings hidtil mange brænderivirksomheder, [[Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring|Thomas P. Olesens brænderi]] i Nørregade og A. R. Segelckesbrænderi ved Springvandspladsen/Jernbanegade, overgår til De Danske Spritfabrikker i Aalborg. Det samme gør varemærket ”[[gammel Dansk Snaps]]”. |
| | | | |
| − | 1882 Vendsyssel får for første gang en fastboendetandlæge, Lønborg Friis. Han har praksis i Jernbanegade i Hjørring.
| + | '''1922''': [[Kiksefabrikken Oxford, Hjørring|Kiksfabrikken Oxford]] i Hjørring, senere Bisca, indvies. Den bliver snart en stor virksomhed, kendt i hele Verden. |
| | | | |
| − | 1883 P.D. Svendsens gamle farverivirksomhed iStrømgade i Hjørring udvides med spinderi og væveri og bliver en egentligklædefabrik, senere Bechs Klædefabrik.
| + | '''1924''': For første gang ses der elektrisk gadebelysning i Hjørring. De første gader er [[Torvet, Hjørring|Torvet]], [[Stokbrogade, Hjørring|Stokbrogade]] og [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]]. |
| | | | |
| − | 1883 Bryggeriet Vendia A/S oprettes i Hjørring.
| + | '''1924''': Mælkekondenseringsfabrikken, det senere [[Nestlé, Hjørring|Nestlé]], oprettes i den fem år gamle glukosefabriks bygninger ved [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sankt Knuds Kilde]] i Hjørring. |
| | | | |
| − | 1884 Hjørring Amts Telefonselskab bliver dannet.
| + | [[Fil:Springvand1.jpg|500px|thumbnail|right|[[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] 1935-1944]] |
| | + | '''1935''': Borgmester Otto Heerfordt afslører et nyt [[Drengen og Søløven|springvand]] på [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i Hjørring, skænket af en gammel Hjørring-dreng. Dette springvand er i 1992 flyttet til [[Torvet, Hjørring|Torvet]]. |
| | | | |
| − | 1884 Kirstine Lund åbner et fotoatelier iJernbanegade i Hjørring. Det bliver hurtigt den største fotografiske virksomhedi området.
| + | '''1939''': Jydske Arsenal på [[Arsenalvej, Hjørring|Arsenalvej]] i Hjørring indvies. |
| | | | |
| − | 1886 Mejeriet Alfaholm oprettes i Poulstrup somførste andelsmejeri i Vendsyssel.
| + | '''1942''': Privatbanerne indføres til statsbanestationen, og [[Vestbanegården, Hjørring|Hjørring Vestbanegård]] bliver nedlagt som station. Dette er muligt efter byggeriet af en ny viadukt over [[Svanelundsvej, Hjørring|Svanelundsvej]], et af de mange beskæftigelsesarbejder iværksat for at undgå, at arbejdsløse hjørringensere måtte tage arbejde i Tyskland. |
| | | | |
| − | 1889 Vendsyssel Historiske Museum stiftes, bl.a.på initiativ af tandlæge Lønborg Friis.
| + | '''1943''': Bispensgadebroen over Jernbanen i Hjørring indvies. Også dette arbejde er udført som beskæftigelsesarbejde. |
| | | | |
| − | 1889 T. Kr. Kristensen laver et kort overgæstgivere, værtshusholdere, øltappere og fabrikanter samt forhandlere afspiritus i Hjørring. Kortet viser, at der er 31 værtshusholdere i byen. Påkortet står desuden ”Hvis ca. 50 Abonnenter vil tegne sig har jeg tænkt atudgive 1 a2 Gange månedlig Meddelelser om Afholdssagen med Hensyn nærmest til Forholdenei Vendsyssel.”
| + | '''1943''': Det nyanlagte friluftsteater i [[Sct. Knuds Kilde, Hjørring|Sankt Knuds Kilde]] i Hjørring tages i brug, også udført som beskæftigelsesarbejde. |
| | | | |
| − | 1890 Hjørring Amts Andelssvineslagteri stiftes ogdriften starter året efter. I 1970 skifter slagteriet navn til Wenbo, da detfusionerer med slagterierne i Brønderslev og Sæby. I 2005 lukker slagteriet,der siden 1990 har været med i Danish Crown koncernen.
| + | [[Fil:Revolutionsfest.jpg|300px|thumbnail|right|Revolutionen i Hjørring. Datering: 18-20/06 1954. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring]] |
| | + | '''1945''': [[Vendsyssel Tidende|Vendsyssel Tidendes]] bygning i [[Østergade, Hjørring|Østergade]] og konditori Willy på [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] i Hjørring schalburgteres. |
| | | | |
| − | 1890 Stenum Højskole, der er den første højskolei Vendsyssel (1872), flytter til stationsbyen Vrå.
| |
| | | | |
| − | 1893Baptistkirken i Vrå indvies. Baptistsamfundet er bl.a. et symbol på de mangevækkelsesbevægelser, der opstår i Vendsyssel, og baptisterne har flere kirker iområdet, bl.a. i Sindal, Vrå, Hjørring, Løkken og Sæsing.
| + | '''1948''': Stadionhuset af træ ved Femhøje i Hjørring går op i luer. Herefter opføres et nyt [[Hjørring Stadion|stadion]], der allerede i 1944 var udarbejdet en skitse til. |
| | | | |
| − | 1894 Springvandet på Springvandspladsen iHjørring nedlægges, og pladsen er uden springvand til 1935.
| + | '''1950''': [[Folkebørnehaven, Hjørring|Folkebørnehaven]], Hjørrings første kommunale daginstitution for børn, åbner i [[Dronningensgade, Hjørring |Dronningensgade]]. Børnehaven afløser det privat drevne Hjørring Børneasyl, grundlagt 1863 af byens velgørenhedsforening. |
| | | | |
| − | 1895 Skudehandler Conrad Christensen sælger singård i Løkken til et aktieselskab, der omdanner den til et badehotel, detnuværende Løkken Badehotel på Torvet. Omdannelsen af skudehandlergårdentil badehotel fortæller tydeligt, at en epoke, skudehandlen, nu er ved at væreforbi.
| |
| | | | |
| − | 1896 Hjørrings første elværk begynder driften.
| + | '''1954''': Der er storstilet byfest i Hjørring: [[Revolutionen i Hjørring 1954|Vendsyssel river sig løs]]. |
| | | | |
| − | 1900 Et nyt stort parkområde, Sankt Knuds Kilde,oprettes sydvest for Hjørring. Ni år senere opstilles historiske mindesten påstedet.
| + | '''1957''': [[Hotel Du Nord, Hjørring|Hotel ”du Nord”]] i Hjørring nedbrænder. Teatersalen fra 1907 overlever dog branden. |
| | | | |
| − | 1900 ”Folkebogsamlingen for Hjørring og Omegn”,der er det første bibliotek i kommunen, åbner i Museumsgade 3 i Hjørring.Biblioteket bliver i 1921 anerkendt som centralbibliotek og flytter i 1927 tilnye bygninger i Brinck-Seidelinsgade. I 2008 flytter biblioteket ind i det nyebutikscenter Metropolen.
| + | '''1957''': [[Hjørring Seminarium]] begynder sin virksomhed. |
| | | | |
| − | 1903 Hjørring Gasværk indvies. Gadebelysning medgaslygter afløser de hidtidige petroleumslygter.
| + | '''1959''': [[Hjørring Gymnasium|Hjørrings Gymnasium]]s nye bygninger på [[Skolevangen, Hjørring|Skolevangen]] indvies. |
| | | | |
| − | 1903 Der anlægges et vandværk ved Fuglsig.
| + | '''1962''': [[Hjørring Kunstmuseum]] oprettes, i dag Vendsyssel Kunstmuseum. |
| | | | |
| − | 1903 Under navnet Skolen for Overgangsalderenbegynder Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring sin virksomhed – en grundtvigskefterskole. På det første hold er der tre elever og fire lærere.
| + | '''1964''': Lokalhistorisk Samling, i dag [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]] i Hjørring, grundlægges. |
| | | | |
| − | 1905 Overlærer Muhle starter et seminarium iHjørring. Det har til huse i Realskolens bygning i Museumsgade og eksistererfrem til 1917.
| + | '''1964''': Føtex i [[Østergade, Hjørring|Østergade]] 52 i Hjørring indvies. Detailhandlen ændrer i de følgende år mønster – hvor der i 1950’erne fandtes 70-80 købmandsbutikker i Hjørring, er antallet i slutningen af 1980’erne faldet til under 20. |
| | | | |
| − | 1906 Hjørrings første, faste biografteater,”Kosmorama” på Torvet, indvies.
| + | '''1964''': Det første lyssignal i Hjørring opsættes, i krydset [[Bispensgade, Hjørring|Bispensgade]]/[[Østergade, Hjørring|Østergade]]. |
| | | | |
| − | 1906 Plantningsselskabet A/STolne Skov dannes med det formål at genoplive den skov, der tidligere hareksisteret på egnen. Skoven bliver i de følgende år kendt som et yndetudflugtsmål. Blandt andet bliver der arrangeret skoleudflugter dertil fra heleVendsyssel, hvor eleverne ankommer med særtog til Tolne Station.
| + | '''1964''': Den første NORD-BO udstilling etableres i [[Folkeparken, Hjørring|Folkeparken]] ved [[Svanelunden, Hjørring|Svanelunden]], anlagt i slutningen af 1940’rne. 100.000 personer besøger de forskellige udstillinger i sommerens løb. |
| | | | |
| − | 1907 Alderdomshjemmet i Fynsgade i Hjørringbliver taget i brug.
| + | '''1965''': Hjørrings første natklub ”[[Aladdin Bar, Hjørring|Aladdin Bar]]” åbner. |
| | | | |
| − | 1907 Den eksisterende realskole i Hjørringudvides til gymnasium. Byen har tidligere haft latinskole i næsten 200 år, fra1549 til 1739.
| + | [[Fil:Sct. olai.jpg|700px|thumbnail|right|Sct. Olai Plads, Hjørring 1965-1966 i baggrunden ses Baptistkirken. Foto: [[Historisk Arkiv, Hjørring|Historisk Arkiv]], Hjørring.]] |
| | + | '''1966''': Ved en byfest i Hjørring indvies de nye store parkeringspladser ved [[Sct. Olai Plads, Hjørring|Sankt Olai Plads]] efter forudgående nedrivning af det gamle [[Fiskerbakken, Hjørring|Fiskerbakken]]- og [[Bassingade, Hjørring|Bassingade]]kvarter. Med den øgede bilisme kræves store parkeringsarealer i en handelsby som Hjørring. Samme år udvides [[Strømgade, Hjørring|Strømgade]] også i bredden for at give plads til den øgede trafik gennem byen. |
| | | | |
| − | 1908 Skuden ”Hensigten” af Løkken bliver trukket påland for sidste gang og hugges op på stranden. Skudehandlen er slut i Løkken.
| |
| | | | |
| − | 1912 Det Offentlige Slagtehus i Hjørring opføres.Slagterivirksomheden bliver nedlagt i 1978, og arealet indgår fra 2001 i detnye kvarter ”Kvægtorvet”.
| + | '''1968''': Det gamle [[Hotel Skandinavien, Hjørring|Hotel Skandinavien]] og [[Brüels Maskinfabrik, Hjørring|Brüels Maskinfabrik]] i Hjørring rives ned og erstattes med en moderne kontorbygning,[[Codanhus, Hjørring|Codanhus]], der tages i brug tre år senere, hvor bygningerne kommer til at rumme bl.a. den nye storkommunes administration og [[Hjørring Bibliotek]]. |
| | | | |
| − | 1913 Hørbybanen indvies. Toget kører fra Hjørringtil Hørby på 1 time og 25 minutter. Samme år indvies Vestbanegården i Hjørringog jernbanen fra Hjørring til Løkken-Åbybro. I 1925 kommer Hirtshalsbanen til.
| + | '''1969''': Den engelske konfektionsfabrik [[Lee Cooper, Hjørring|Lee Cooper]] etablerer sig i Hjørring. |
| | | | |
| − | 1914 Middelalderkirken ved Nr. Lyngby bliver nedtagetog genopbygget længere inde i landet. Kun klokkestablen står tilbage på sinoprindelige plads. En stor del af kirkegården er nu styrtet i havet, og hvertår æder kystnedbrydningen sig godt en meter længere ind i landet.
| + | '''1970''': [[Hjørring Amt]] nedlægges, og administrationen flyttes til Aalborg, der bliver hjemsted for det nye Nordjyllands Amt. |
| | | | |
| − | 1918 De to sidste af Hjørrings hidtil mangebrænderivirksomheder, Thomas P. Olesens brænderi i Nørregade og A.R. Segelckesbrænderi ved Springvandspladsen/Jernbanegade, overgår til De DanskeSpritfabrikker i Aalborg. Det samme gør varemærket ”gammel Dansk Snaps”.
| + | [[Fil:Luftfotohjørring.jpg|700px|thumbnail|right|Hjørring fra luften med forbrændingsanlæg og slagteriet Wenbo 1985. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.]] |
| | + | '''1971''': Efter mange års ophedet debat flyttes Hærens Materielkommando fra København til Hjørring. I forbindelse med udflytningen opstår et boom i boligbyggeriet. |
| | | | |
| − | 1922 Kiksfabrikken Oxford i Hjørring, senereBisca, indvies. Den bliver snart en stor virksomhed, kendt i hele Verden.
| + | '''1973''': Første [[Hjørringrevyen|Hjørring-revy]]. |
| | | | |
| − | 1922 Arkitekterne Knud H.Christiansen og Steen Eiler Rasmussen udformer en ambitiøs byplan for denvoksende bebyggelse ved Hirtshals. Det viser sig dog hurtigt, at den idealebyplan ikke kan styre udviklingen - folk slår sig i stort omfang ned uden fordet planlagte område: midlertidige, ikke-planlagte veje bliver permanente,pladser bliver flyttet osv. ”Den mest planlagte by i kongeriget” mislykkes frastarten, hvilket den ene byplan efter den anden siden prøver at råde bod på.
| + | '''1974''': Virksomheden Eskofot starter en produktion i Hjørring, og bliver hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til hele verden. |
| | | | |
| − | 1924 For første gang ses der elektriskgadebelysning i Hjørring. De første gader er Torvet, Stokbrogade og Strømgade.
| + | '''1982''': Der afholdes for første gang Dana Cup i Hjørring, arrangeret af damefodboldklubben ”[[Fortuna Hjørring|Fortuna]]”. |
| | | | |
| − | 1924 Mælkekondenseringsfabrikken, det senereNestlé, oprettes i den fem år gamle glukosefabriks bygninger ved Sankt KnudsKilde i Hjørring.
| + | '''1989''': [[P. Nørkjærs Plads, Hjørring|P. Nørkjærs Plads]] i Hjørring indvies. Pladsen er udsmykket af [http://da.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B8rn_N%C3%B8rgaard Bjørn Nørgaard] med inspiration fra bl.a. den nordiske mytologi. |
| | | | |
| − | 1927-1928 Rubjerg Knude Klitplantageanlægges af Hjørring Kommune på et ca. 130 tdr. land stort klitområde syd forRubjerg Knude. Arbejdet bliver udført som beskæftigelsesarbejde.
| |
| | | | |
| − | 1929 Der afholdes en stiftende generalforsamlingfor Vrå Andelsslagteri, og i 1931 begynder slagteriet sin virksomhed.
| + | '''1992''': Varehuset A-Z åbner i Hjørring, Vendsyssels hidtil største varehus. |
| | | | |
| − | 1930 Hirtshals Havn indvies – en havn, der harkostet 11,5 millioner kr. at bygge.
| + | '''1993''': Hjørring fejrer 750 års købstadsjubilæum. |
| | | | |
| − | 1935 Borgmester Otto Heerfordt afslører et nytspringvand på Springvandspladsen i Hjørring, skænket af en gammelHjørring-dreng. Dette springvand er i 1992 flyttet til Torvet.
| + | [[Fil:Nørkjærs Plads.jpg|700px|thumbnail|right|P. Nørkjærs Plads, Hjørring 1991, Foto: Historisk Arkiv, Hjørring]] |
| − | | + | '''2000''': Biografen i [[Søndergade, Hjørring|Søndergade]] i Hjørring lukkes. Bygningen nedrives, og en ny bygning opføres på stedet. Året efter åbner Hennes & Mauritz en tøjbutik på stedet, og byen får ved denne lejlighed sin første rullende trappe. Byen er uden biograf en tid, men i 2001 indvies en ny stor biograf på det nye ”[[Kvægtorvet, Hjørring|Kvægtorv]]”. |
| − | 1939 Jydske Arsenal på Arsenalvej i Hjørringindvies.
| |
| − | | |
| − | 1940 Natten til den 10. april besættes bl.a.Hirtshals og Hjørring af den tyske værnemagt.
| |
| − | | |
| − | 1941 Tyskerne opretter en stilling somhavnekaptajn i Hirtshals og begynder opstillingen af to hærkystbatterier rundtom byen, det såkaldte 9 & 10. batteri. Det er det 10. batteri der idag sammen med havnekaptajnens stillinger udgør Bunkermuseet.
| |
| − | | |
| − | 1942 Privatbanerne indføres tilstatsbanestationen, og Hjørring Vestbanegård bliver nedlagt som station. Detteer muligt efter byggeriet af en ny viadukt over Svanelundsvej, et af de mangebeskæftigelsesarbejder iværksat for at undgå, at arbejdsløse hjørringenseremåtte tage arbejde i Tyskland.
| |
| − | | |
| − | 1943 Bispensgadebroen over Jernbanen i Hjørring indvies.Også dette arbejde er udført som beskæftigelsesarbejde.
| |
| − | | |
| − | 1943 Det nyanlagte friluftsteater i Sankt KnudsKilde i Hjørring tages i brug, også udført som beskæftigelsesarbejde.
| |
| − | | |
| − | 1945 Vendsyssel Tidendes bygning i Østergade ogkonditori Willy på Springvandspladsen i Hjørring schalburgteres.
| |
| − | | |
| − | 1945 150 svenske skovmandshytter sættes op iSkallerup Klit. Hytterne skal huse nogle af de 200.000 tyske flygtninge, derkommer til Danmark kort inden krigens afslutning. Lejren er i brug til 1947,hvorefter den ombygges til Feriebyen Skallerup Klit.
| |
| − | | |
| − | 1948 Stadionhuset af træ ved Femhøje i Hjørringgår op i luer. Herefter opføres et nyt stadion, der allerede i 1944 varudarbejdet en skitse til.
| |
| − | | |
| − | 1950 Folkebørnehaven, Hjørrings første kommunaledaginstitution for børn, åbner i Dronningensgade. Børnehaven afløser detprivatdrevne Hjørring Børneasyl, grundlagt 1863 af byens velgørenhedsforening.
| |
| − | | |
| − | 1954 Der er storstilet byfest i Hjørring:Vendsyssel river sig løs.
| |
| − | | |
| − | 1956 Fabrikken ”Limtræ Lilleheden” starterproduktion af limtræsbuer. Fabrikken er senere, i 1970’erne, en af devirksomheder, der får egnsudviklingsstøtte til at udvideproduktionskapaciteten.
| |
| − | | |
| − | 1957 Hotel ”du Nord” i Hjørring nedbrænder.Teatersalen fra 1907 overlever dog branden.
| |
| − | | |
| − | 1957 Hjørring Seminarium begynder sin virksomhed.
| |
| − | | |
| − | 1959 Hjørrings Gymnasiums nye bygninger påSkolevangen indvies.
| |
| − | | |
| − | 1962 Hjørring Kunstmuseum oprettes, i dagVendsyssel Kunstmuseum.
| |
| − | | |
| − | 1964 Der påbegyndes anlæg af fjernvarme iHjørring.
| |
| − | | |
| − | 1964 Lokalhistorisk Samling, i dag Historisk Arkivi Hjørring, grundlægges.
| |
| − | | |
| − | 1964 Føtex i Østergade 52 i Hjørring indvies.Detailhandlen ændrer i de følgende år mønster – hvor der i 1950’erne fandtes70-80 købmandsbutikker i Hjørring, er antallet i slutningen af 1980’erne faldettil under 20.
| |
| − | | |
| − | 1964 Det første lyssignal i Hjørring opsættes, ikrydset Bispensgade/Østergade.
| |
| − | | |
| − | 1964 Den førsteNORD-BO udstilling etableres i Folkeparken ved Svanelunden, anlagt i slutningenaf 1940’rne. 100.000 personer besøger de forskellige udstillinger i sommerensløb.
| |
| − | | |
| − | 1965 Hjørringsførste natklub ”Aladdin Bar” åbner.
| |
| − | | |
| − | 1966 Ved en byfest iHjørring indvies de nye store parkeringspladser ved Sankt Olai Plads efterforudgående nedrivning af det gamle Fiskerbakken- og Bassingadekvarter. Med denøgede bilisme kræves store parkeringsarealer i en handelsby som Hjørring. Sammeår udvides Strømgade også i bredden for at give plads til den øgede trafikgennem byen.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | 1966 Sindal Kommunebliver dannet ved en frivillig kommunesammenlægning, hvor de gamlesognekommuner Astrup, Ugilt, Lendum, Tolne, Mosbjerg, Hørmested og Sindalbliver til den nye Sindal Storkommune.
| |
| − | | |
| − | 1968 Lyset på Rubjerg KnudeFyr slukkes for sidste gang pga. sandets hærgen og udviklingen inden forsøfartens navigationsudstyr.
| |
| − | | |
| − | 1968 Dukketøjsfabrikken Algrema i Em lejer lokalernei den gamle brugsforening i Nygade i Vrå for at skaffe plads til produktionen.Det er succesen med Pusledukkerne, der gør, at fabrikken er nødsaget til atleje yderligere lokaler. Året efter slutter fabrikken sig sammen med Tekno A/Sog bygger ny fabrik i Hjørring med støtte fra egnsudviklingsrådet.
| |
| − | | |
| − | 1968 Det gamle Hotel Skandinavien og BrüelsMaskinfabrik i Hjørring rives ned og erstattes med en moderne kontorbygning,Codanhus, der tages i brug tre år senere, hvor bygningerne kommer til at rummebl.a. den nye storkommunes administration og Hjørring Bibliotek.
| |
| − | | |
| − | 1969 Den engelske konfektionsfabrik Lee Cooperetablerer sig i Hjørring.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | 1970 En reform af det danske kommunestyregennemføres, og antallet af kommunale enheder reduceres fra ca. 1000 til 275. IVestvendsyssel bliver Hirtshals, Løkken-Vrå og Hjørring storkommuner oprettet.Sindal storkommune blev dannet allerede i 1966. Der bygges nye rådhuse iHirtshals, Løkken-Vrå og Sindal.
| |
| − | | |
| − | 1970 Hjørring Amt nedlægges, og administrationenflyttes til Aalborg, der bliver hjemsted for det nye Nordjyllands Amt.
| |
| − | | |
| − | 1971 Efter mange års ophedet debat flyttes HærensMaterielkommando fra København til Hjørring. I forbindelse med udflytningenopstår et boom i boligbyggeriet.
| |
| − | | |
| − | 1973 Første Hjørring-revy.
| |
| − | | |
| − | 1974 Virksomheden Eskofot starter en produktion iHjørring, og bliver hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til heleverden.
| |
| − | | |
| − | 1976 Sindal Flyveplads indvies. Flyvepladsen eranlagt og ejet af daværende Sindal, Hjørring, Hirtshals og Frederikshavnkommuner i fællesskab.
| |
| − | | |
| − | 1979 Nordsøcentret grundlægges i Hirtshals.Nordsøcentret er et resultat af et samarbejde mellem blandt andreErhvervsrådet, Fiskeriforeningen, Byrådet og Borgerforeningen i Hirtshals, ogcentret huser flere forskningsinstitutioner og organisationer inden for fiskeriog akvakultur. Også Nordsømuseet, der åbner i 1984, er placeret her.
| |
| − | | |
| − | 1982 Der afholdes for første gang Dana Cup iHjørring, arrangeret af damefodboldklubben ”Fortuna”.
| |
| − | | |
| − | 1989 Nørkjærs Pladsi Hjørring indvies. Pladsen er udsmykket af Bjørn Nørgaard med inspiration frabl.a. den nordiske mytologi.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | 1992 Varehuset A-Z åbner iHjørring, Vendsyssels hidtil største varehus.
| |
| − | | |
| − | 1992 ”Kunstbygningeni Vrå – Engelundsamlingen” indvies som en tilbygning til Vrå Højskole.
| |
| − | | |
| − | 1993 Hjørring fejrer750 års købstadsjubilæum.
| |
| − | | |
| − | 1993 Springvandet De fem Hermer, der er skabtaf kunstneren Niels Helledie, indvies på Nørre Torv i Sindal – byen med mereend 100 springvand.
| |
| − | | |
| − | 1993 Trappe og monument opføres ved den grønne Pladsi Hirtshals. Trappen bliver den direkte adgang for byfolket og turisterne tilden ældre del af havnen. Bygningsværket er skabt af Dorte Dahlin og MogensMøller.
| |
| − | | |
| − | 1998 VendsysselTidende og Aalborg Stiftstidende fusionerer og udkommer fra 1999 under navnetNordjyske Stiftstidende.
| |
| − | | |
| − | 2000 Biografen iSøndergade i Hjørring lukkes. Bygningen nedrives, og en ny bygning opføres påstedet. Året efter åbner Hennes & Mauritz en tøjbutik på stedet, og byenfår ved denne lejlighed sin første rullende trappe. Byen er uden biograf entid, men i 2001 indvies en ny stor biograf på det nye ”Kvægtorv”.
| |
| − | | |
| − | 2000 De mere end 100 år gamle skolerHandelsskolen og Teknisk Skole i Hjørring samt Teknisk Skole i Frederikshavn,lægges sammen til EUC Nord.
| |
| − | | |
| − | 2001 Børnehuset Naturli ”Viis” indvies iHjørring.
| |
| − | | |
| − | 2002 Virksomheden Nestlé nedlægger størstedelenaf sin produktion i Hjørring, og flytter den til Iran.
| |
| − | | |
| − | 2002 Det nye plejehjem i Hjørring,Vellingshøjcenteret, indvies. Der findes nu fire plejehjem i byen.
| |
| − | | |
| − | 2003 Et nyt kunstmuseum iHjørring indvies. Museet, der hidtil har haft til huse i den tidligerebiblioteksbygning i Brinck Seidelinsgade, flytter ind i den nedlagte,nyrenoverede Bechs Klædefabrik på P. Nørkjærs Plads.
| |
| − | | |
| − | 2004 Den sidstestrækning af det samlede anlæg af motorveje i Vendsyssel, som blevvedtaget i 1990, åbnes af Kronprinsesse Mary. Strækningen går fra Bjergby tilHirtshals. De første etaper fraJyske Ås til Sæby og fra Hjørring til Bjergby blev åbnet i 1996.
| |
| − | | |
| − | 2005 KiksfabrikkenKelsenBisca (Oxford) lukker - en af Hjørrings ældste og største virksomheder.Hele produktionen flyttes til Stege.
| |
| − | | |
| − | 2005 Endnu en afHjørrings store, gamle arbejdspladser - slagteriet Danish Crown lukker. Åretefter bliver bygningerne revet ned.
| |
| − | | |
| − | 2005 I forbindelse meden landsdækkende fusion af den statslige skatteforvaltning og de kommunaleskatteforvaltninger oprettes et nyt stort skattecenter i Hjørring. Centeretdækket hele Vendsyssel.
| |
| − | | |
| − | 2005 AuktionshallenFisketerminal Hirtshals med modernefaciliteter til landing og omsætning af konsumfisk indvies.
| |
| − | | |
| − | 2006 I kattefoderproducenten Arovits tidligerebygninger i Vrå etableres et nyt slagteri, Danish Meat Company.
| |
| − | | |
| − | 2006 Opførelsen af det store butikscenterMetropolen i Hjørring midtby påbegyndes. Centeret, der bl.a. skal rummebibliotek, skattecenter, forretninger og kontorer, åbner i begyndelsen af 2008.
| |
| − | | |
| − | 2006 Den 31. december nedlægges de fire gamlekommuner Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå. De fire kommuner lægges pr.1/1 2007 sammen til én stor, ny Hjørring Kommune.
| |
| − | | |
| − | 2007 Enretskredsreform træder i kraft, hvorved Hjørring bliver hjemsted for én aflandets fremtidige 24 retskredse. Retten i Hjørring dækker herefter kommunerneFrederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt.
| |
| − | | |
| − | 2007 Hjørringpolitikreds nedlægges i forbindelse med en sammenlægning af Nordjyllands hidtilfem politikredse til én: Nordjyllands Politi. Den nye politikreds får hovedsædei Aalborg.
| |
| | | | |
| | | | |
| | + | '''2000''': De mere end 100 år gamle skoler Handelsskolen og Teknisk Skole i Hjørring samt Teknisk Skole i Frederikshavn, lægges sammen til EUC Nord. |
| | | | |
| | + | '''2001''': Børnehuset Naturli ”Viis” indvies i Hjørring. |
| | | | |
| | + | '''2002''': Virksomheden [[Nestlé, Hjørring|Nestlé]] nedlægger størstedelen af sin produktion i Hjørring, og flytter den til Iran. |
| | | | |
| | + | '''2002''': Det nye plejehjem i Hjørring, [[Vellingshøjcenteret, Hjørring|Vellingshøjcenteret]], indvies. Der findes nu fire plejehjem i byen. |
| | | | |
| | + | '''2003''': Et nyt [[Hjørring Kunstmuseum|kunstmuseum]] i Hjørring indvies. Museet, der hidtil har haft til huse i den tidligere biblioteksbygning i [[Brinck Seidelinsgade, Hjørring|Brinck Seidelinsgade]], flytter ind i den nedlagte, nyrenoverede [[Bechs Klædefabrik, Hjørring|Bechs Klædefabrik]] på [[P. Nørkjærs Plads, Hjørring|P. Nørkjærs Plads]]. |
| | | | |
| | + | '''2005''': Kiksfabrikken KelsenBisca [[Kiksefabrikken Oxford, Hjørring|(Oxford)]] lukker - en af Hjørrings ældste og største virksomheder. Hele produktionen flyttes til Stege. |
| | | | |
| | + | '''2005''': Endnu en af Hjørrings store, gamle arbejdspladser - slagteriet [[Hjørring Amts Andels Svineslagteri|Danish Crown]] lukker. Året efter bliver bygningerne revet ned. |
| | | | |
| | + | '''2005''': I forbindelse med en landsdækkende fusion af den statslige skatteforvaltning og de kommunale skatteforvaltninger oprettes et nyt stort skattecenter i Hjørring. Centeret dækker hele Vendsyssel. |
| | | | |
| | + | '''2006''': Opførelsen af det store butikscenter [[Metropol, Hjørring|Metropol]] i Hjørring midtby påbegyndes. Centeret, der bl.a. rummer bibliotek, skattecenter, forretninger og kontorer, åbnede i begyndelsen af 2008. |
| | | | |
| | + | '''2006''': Den 31. december nedlægges de fire gamle kommuner [[Hjørring Kommune|Hjørring]], [[Hirtshals Kommune|Hirtshals]], [[Sindal Kommune|Sindal]] og [[Løkken-Vrå Kommune|Løkken-Vrå]]. De fire kommuner lægges pr. 1/1 2007 sammen til én stor, ny Hjørring Kommune. |
| | | | |
| | + | '''2007''': En retskredsreform træder i kraft, hvorved Hjørring bliver hjemsted for én af landets fremtidige 24 retskredse. [[Retten i Hjørring]] dækker herefter kommunerne [[Frederikshavn Kommune|Frederikshavn]], [[Læsø Kommune|Læsø]], [[Hjørring Kommune|Hjørring]], [[Brønderslev-Dronninglund Kommune|Brønderslev-Dronninglund]] og [[Jammerbugt Kommune|Jammerbugt]]. |
| | | | |
| | Litteraturhenvisning. | | Litteraturhenvisning. |
| | | | |
| − | {{TrapDanmark1960}} side 47 Hjørring Købstad
| |
| − |
| |
| − | [[kategori:Lokaliteter|H]]
| |
| − | [[kategori:Byer og Købstæder|H]]
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | Omkring 5.000 f.Kr. Ved breddenaf en lagune ved Vendsyssels daværende nordkyst ud for Dvergetved ved Tolne harstenalderjægere jagt- og fiskepladser. På en af disse pladser er udgravetrester af Vendsyssels ældste båd – en udhulet træstamme.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | Omkring 4000 f.Kr. Landbruget kommer til Danmark – og dermed Vendsyssel, hvilketmange arkæologiske fund fra de efterfølgende to tusind år viser. Et markantminde fra den tid – bondestenalderen – er stendyssen i Tornby, der er dennordligste bevarede stendysse i Danmark.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | Omkring 1300 f.Kr. Bronzealderbønderne rejser talrige gravhøje, der ofteplaceres højt og markant i terrænet – det gælder således ”Ellevehøje” vedMosbjerg. Vejnavnet Femhøje i Hjørring vidner om, at der her engang har væretfem høje. Den sidste blev udgravet i 1938; stensætningerne fra de tre grave ihøjen kan ses på stedet, og et bronzesværd fra en af gravene er udstillet påVendsyssel Historiske Museum.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | Omkring Kristi fødsel. Der sker en omfattendebosætning i området, hvilket fund af mange bopladser og grave viser. Enkeltestenbyggede gravkamre er bevaret i grønne områder, bl.a. otte grave på plænensyd for kapellet på Hjørring Kirkegård.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1050-1536 Middelalderen igennem bygges flere kirker iVendsyssel; de ældste af træ (rester fundet under den nuværende Sct. Olai Kirkei Hjørring), senere af kvadersten (bl.a. Mosbjerg og Tornby Kirke), og deyngste af munkesten (bl.a. Asdal og Lendum Kirke).
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | Omkring 1150 Navnet Hjørring dukker op for første gang; i denlatinske form ”Heringa”. Det findes på en mønt, der er slået omkring 1150 af enmøntmester under Svend Grathe.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1060 Der oprettes tre nye stifter i Nørrejylland; et i Århus, eti Viborg og et i Børglum.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1086 Kong Knud, der senere får tilnavnet ”den Hellige”, flygterfra kongsgården i Børglum, gennem Jylland til Odense, hvor han bliver dræbt iSct. Albani Kirke.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1100-årene ”Jorungr” er hovedstad i ”Vendilsskagi”. Detteberettes i Knytlinge Saga, der nedskrives omkring 1280.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1100-årene Præmonstratenserordenenetablerer sig på Børglum og bliver ordenens hovedsæde for dens klostre iDanmark, Norge og Sverige.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1243 Den 31. marts udsteder kong Erik Plovpenning Hjørring bysældst kendte købstadsprivilegier. Privilegierne fornyes ofte gennem de følgendeårhundreder.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1253/54 Vrejlev Kloster nævnes første gang, men er sandsynligvisældre. Klostret er et nonnekloster af præmonstratenserordenen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1299 Erik Menved sælger 1/6 af Hjørring. Kongen har altså tidligthaft store besiddelser i byen,
| |
| − | hvilket også er nævnt i ”Kong Valdemars Jordebog”omkring 1231.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1343 Der afholdes oftesysselting i Hjørring; som f.eks. i dette år, hvor bl.a. flere gejstlige, toriddere og 19 adelsmænd er til stede som vidner.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 13- og 1400-årene Etstort byggeri af herregårde påbegyndes i området bl.a. Tidemandsholm øst forTårs, Baggesvogn nordvest for Sindal, Skårupgård ved Tolne og Odden ved Mygdal.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1469 Den førstekendte anvendelse af Hjørring bys segl med Sct. Catharina.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1519 Stygge Krumpen bliver biskop af Børglum, og erdet indtil reformationen i 1536, hvor han, som landets øvrige biskopper, bliverfængslet af Christian 3.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1548 Hjørring bliverbispeby, da den lutheranske superintendent over Vendelbo Stift for en periode(til 1554) får sæde i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1558 Et hollandsk læsekort udgives, hvor bl.a.toninger af Hirtshals og Lønstrup Klint med Rubjerg Knude er medtaget.Toningerne er de ældst kendte landskabsbilleder af Vendsyssel.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1585 KartografenMarcus Jordan udarbejder et Danmarkskort - det første af sin slags. Herpåfindes bl.a. lokaliteterne Hjørring, Børglum Kloster, Hirtshals og Odden.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1602 Niels Nielsen Rød i Hjørring ”med hanshustru og børn allesammen” og med dem mange andre dør i den ”store pest”.Pesten sætter skel i tidsregningen, og mange år efter regner man med tiden”efter Døden”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1627 Under 30-års krigen bliver Hjørring besat afWallensteins tyske lejetropper under kommando af Melchior v. Hatzfeldt.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1642 På grund af ”den store uskikkelighed ... som gemenlig herudi....denne by øves og bruges med drik, dobbel, sværgen ... af en hobryggesløst selskab” indføres en politivedtægt, der bl.a. indeholderudskænkningsforbud efter kl. 21.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1644 Hjørring besættes igen af fjendtlige tropper.Byen udruster 30 ryttere til at deltage i landsdelens forsvar; kun fire kommerhjem.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1646 Der foreligger et kgl. kommissionsforslag om atflytte Hjørrings forarmede borgere til den påtænkte fæstningsby ved Hals.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1672 Der lægges afgift – den såkaldte konsumtion– på fødevarer, der bringes ind i byerne. Afgiften opkræves frem til 1850.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1678 De første tre beboere slår sig ned i Løkken,og i løbet af 1700-årene opstår der her et lille bysamfund, der lever dels affiskeri, dels af skudehandel.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1698 For første gang går der post mellem Hjørringog Aalborg, og byen får sit første posthus.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1719 Det pålægges beboerne i Hjørring at anskaffebrandspande. En fortegnelse viser, at der i alt skulle være 61. Bestemmelsernevidner om den evige kamp mod ildebrandene, som med få års mellemrum lagde deleaf byen i aske.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1778 Hjørring bliver hjemsted for endistriktskirurg; hermed får de fattige for første gang fri lægehjælp.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1794 Egnen får sit første apotek, det nuværendeLøveapotek i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1794 Hjørring bliver hjemsted for det nyoprettedeHjørring Amt.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1802 Et egentligt postkontor oprettes i Hjørring,og der bliver ridende post til Aalborg. Oprettelsen er foranlediget af behovetfor pengeforsendelser fra den i 1801 oprettede amtsstue.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1802 Annonce i Jydske Efterretninger 9/3:”Tømmermand Peder Pedersen i Hiøring er sindet underhaanden at bortsælge sitiboende Huus beliggende ved S. Olai kirke, bekvem til en Haandværksfamilie.Huuset er bestaaende af en Deel Muur og Bindingsværk og en Deel klinede Vægge,tækket med Straaetag..”. Det nævnes desuden, at der findes en god brønd.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1808 Den engelske fregat ”The Crescent” forliserud for Mårup Kirke, og størstedelen af besætningen mister livet. En fællesgravfindes ved Mårup Kirke.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1818 Degnen Martin Dietz fra Vrensted dømmes iretten i Sæby 3 års tugthus for ”falsk vidnesbyrd, vinkelskriveri, almenhedensforførelse til løgnagtige klager…”
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1819 Ved middagstid den 25. august opstår enbrand, der skulle udvikle sig til den alvorligste af Hjørrings mange brande. Ialt brænder 36 gårde og huse.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1822 ”Den 22. juli om Morgenen Kl. imellem 6 og7, blev Gaardmand Thomas Thomasen Bisp … Halshuget her norden for Byen, Kroppenlagt paa Stejle og Hodet sadt paa Stage over Legemet – han havde forgivet sinKone efter hans Tjenestepiges Tilskyndelse …” (Morten Betjents dagbog). Detblev den sidste henrettelse i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1822 Det første sygehus i Hjørring bliveroprettet. Hertil købes en toetages bygning i Nørregade (Købmand Riis’ Gård). I1832 afløses det af et nybygget sygehus i Skolegade 6. I 1891 er det nuværendesygehus klar til brug.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1826 For første gang plantes træer langsØstergade i Hjørring; siden da et karakteristisk træk ved byens hovedgade.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1827 Der bliver anlagt et ”springvand” påSpringvandspladsen i Hjørring som led i byens drikkevandsforsyning.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1830 A.F.Heidemann, der var indvandret fra Norge efter Danmarks og Norges adskillelse i1814, får kongelig bevilling til at anlægge og drive et jernstøberi i Hjørring,det første uden for København.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1834 Hjørrings nye rådhus på Torvet indvies understor festivitas og med efterfølgende bal for borgerskabet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1842 Den første avis i Hjørring, ”Den jydskeBorger og Bondeven” udkommer. Fra 1843 udkommer også ”Hjørring Amtstidende”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1842 ”nød Byen den Lykke at blive Gjæstet af HansMajestæt Kong Christian den 8., som kom fra Schagen. Toget gik ad Østergadegjennem en smuk Æreport og hilstes af en talløs Mængde Mennesker med jublendeHurraRaab. Om Aftenen fandt … Illumination Sted i Byen og hilstets Majestætten… med en smuk Velkomst-sang …” (Morten Betjents dagbog).
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1843 Kong Christian 8. forærer Hjørring ettilplantet areal ved byens sydvestlige udkant. Området var oprindeligt planteskole,anlagt af staten 1821. Parken får navnet Christiansgave.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1843 Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed, starteret jernstøberi i Hjørring, det senere T.C. Nielsens Jernstøberi og senere igenBrüels Maskinfabrik.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1844 Sparekassen for Hjørring By og Omegn oprettessom det første pengeinstitut på egnen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1845 Arbejdet med anlæggelsen af en chaussémellem Aalborg og Hjørring påbegyndes.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1846 Annonce i Hjørring Amtstidende 25/4:”Undertegnede, der kun kort Tid opholder sig her i Byen, ønsker at meddeleUndervisning i Forfærdigelse af alle Sorter Voxblomster og Voxfrugter.Franciska Sasse”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1846 Annonce i Hjørring Amtstidende 25/4:”Daguerrotypi-Atelier. Undertegnede anbefaler sig til et æret Publicum med ataftage Portraiter. Portraiteringen skeer daglig i et dertil opført Glashus iHr. Gjæstgiver Ryes Gaard på Nørregade … Mit Ophold her i Byen bliver kun 10 a 12 Dage. L. Sasse,Professor”. Det er første gang, en fotograf besøger Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1848 I ordinær krigsskat er Hjørring by pålignet558 Rigsdaler.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1848 Til soldaterne i armeen i Slesvig-Holsten erder fra Hjørring afgået 149 par strømper og 174 par sokker.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1848 Hjørring er i alarmtilstand i anledning afrygtet om de undvegne slaver (straffefanger) fra Rendsborg – den såkaldte”Slavekrig”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1852 Det danske redningsvæsen oprettes ved lov,og der oprettes en redningsstation i Lønstrup, Nørre Tornby og Blokhus.Allerede to år forinden havde Løkken fået en redningsbåd og et raketapparat.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1853 Der anlægges en plantage ved Tversted med detformål at dæmpe sandflugten. 35 år senere bliver Lilleheden Klitplantageanlagt, og i 1910 Tornby Klitplantage. Plantagerne får afgørende betydning forudviklingen af landbruget på egnen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1855 En teatersal opføres på Hotel ”du Nord” iNørregade i Hjørring. Her har byens teater holdt til siden.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1855 Ved folketællingen 1. februar er Hjørringsindbyggertal 2190; byen er vokset kraftigt siden forrige folketælling 5 årtidligere, hvor der var 1914 indbyggere.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1855 Stiftende generalforsamling i ”Laane- Spare-og Diskontobanken i Hjørring”, der er byens første egentlige bank – den senere”Vendelbobank”, nu en afdeling af ”Jyske Bank”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1856 I dagene 21.-24. april er Joseph Liphardismenageri med løver, elefanter, kongeslanger og abefamilier opstillet påSpringvandspladsen i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1857 Den første telegrafstation etableres iHjørring på initiativ af byens købmænd.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1857 Hjørring Amtstidende, annonce 17/12:”Hjørring Præstegaards Mejeri med 50 stk Køer kan faaes i Forpagtning fra 1.Maj…”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1862 Efter fire dages besværlig kørsel fraFrederikshavn når vejlokomotivet ”Vendsyssel” frem til Hjørring, hvor byensstandspersoner er indbudt til en prøvetur. Under denne kører lokomotivetuhjælpeligt fast.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1862 Der bygges et fyr vedbebyggelsen Lilleheden (Hirtshals), som blot består af nogle få huse. Fyrettændes i 1863 og er det første fyranlæg i området. 38 år senere opføres fyretpå Rubjerg Knude.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1864 Hjørring bliver besat af preussiske tropperefter slaget ved Dybbøl – 821 fodfolkssoldater med 30 heste, 29 artilleristermed 16 heste og 94 dragoner med heste, samt en felttelegrafenhed med 14 mand og4 spand heste.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1867 Redaktør Camillo Bruun beskriver i ”Dagbogunder Sneen” livet i Hjørring, der er helt forsvundet under snemasserne. Byener i lange perioder helt uden forbindelse med omverdenen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1871 Vendsysselbanen fra Aalborg over Hjørringtil Frederikshavn og den nye banegård i Hjørring indvies. Vendsyssel er foralvor sat i forbindelse med den store verden, og en kraftig udvikling af byernei området, bl.a. Vrå og Sindal, tager sin begyndelse.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1873 ”Vendsyssel Tidende” udkommer første gang.Den nye Venstre-avis har i de følgende år mange fejder med Højre-avisen”Amtstidende”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1875Horne Missionshus bygges – Danmarks ældste. Den store menighed i Horneresulterer i, at Horne i 1891 får en indremissionsk højskole – i dag HorneUngdomsskole.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1877 En naturkatastrofe rammer Lønstrup. Etskybrud, der varer 1½ time, får den lille bæk, der løber gennem byen, til atsvulme op, og på sin vej ud mod havet skyller den broen over bækken og 6 husebort. Skybruddet efterlader den 15 meter brede og 360 meter lange slugt,”Bækslugten”, der i dag fortsat ses i byen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1878 Anlæggelsen af Svanelunden i Hjørringpåbegyndes som beskæftigelsesarbejde.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1880 Der bliver bygget enlæmole ved det lille fiskerleje Lilleheden. Man ønskede sig en egentlig havn,men læmolen er dog med til at sætte skub i fiskeriet på stedet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1882 Vendsyssel får for første gang en fastboendetandlæge, Lønborg Friis. Han har praksis i Jernbanegade i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1883 P.D. Svendsens gamle farverivirksomhed iStrømgade i Hjørring udvides med spinderi og væveri og bliver en egentligklædefabrik, senere Bechs Klædefabrik.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1883 Bryggeriet Vendia A/S oprettes i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1884 Hjørring Amts Telefonselskab bliver dannet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1884 Kirstine Lund åbner et fotoatelier iJernbanegade i Hjørring. Det bliver hurtigt den største fotografiske virksomhedi området.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1886 Mejeriet Alfaholm oprettes i Poulstrup somførste andelsmejeri i Vendsyssel.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1889 Vendsyssel Historiske Museum stiftes, bl.a.på initiativ af tandlæge Lønborg Friis.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1889 T. Kr. Kristensen laver et kort overgæstgivere, værtshusholdere, øltappere og fabrikanter samt forhandlere afspiritus i Hjørring. Kortet viser, at der er 31 værtshusholdere i byen. Påkortet står desuden ”Hvis ca. 50 Abonnenter vil tegne sig har jeg tænkt atudgive 1 a2 Gange månedlig Meddelelser om Afholdssagen med Hensyn nærmest til Forholdenei Vendsyssel.”
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1890 Hjørring Amts Andelssvineslagteri stiftes ogdriften starter året efter. I 1970 skifter slagteriet navn til Wenbo, da detfusionerer med slagterierne i Brønderslev og Sæby. I 2005 lukker slagteriet,der siden 1990 har været med i Danish Crown koncernen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1890 Stenum Højskole, der er den første højskolei Vendsyssel (1872), flytter til stationsbyen Vrå.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1893Baptistkirken i Vrå indvies. Baptistsamfundet er bl.a. et symbol på de mangevækkelsesbevægelser, der opstår i Vendsyssel, og baptisterne har flere kirker iområdet, bl.a. i Sindal, Vrå, Hjørring, Løkken og Sæsing.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1894 Springvandet på Springvandspladsen iHjørring nedlægges, og pladsen er uden springvand til 1935.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1895 Skudehandler Conrad Christensen sælger singård i Løkken til et aktieselskab, der omdanner den til et badehotel, detnuværende Løkken Badehotel på Torvet. Omdannelsen af skudehandlergårdentil badehotel fortæller tydeligt, at en epoke, skudehandlen, nu er ved at væreforbi.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1896 Hjørrings første elværk begynder driften.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1900 Et nyt stort parkområde, Sankt Knuds Kilde,oprettes sydvest for Hjørring. Ni år senere opstilles historiske mindesten påstedet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1900 ”Folkebogsamlingen for Hjørring og Omegn”,der er det første bibliotek i kommunen, åbner i Museumsgade 3 i Hjørring.Biblioteket bliver i 1921 anerkendt som centralbibliotek og flytter i 1927 tilnye bygninger i Brinck-Seidelinsgade. I 2008 flytter biblioteket ind i det nyebutikscenter Metropolen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1903 Hjørring Gasværk indvies. Gadebelysning medgaslygter afløser de hidtidige petroleumslygter.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1903 Der anlægges et vandværk ved Fuglsig.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1903 Under navnet Skolen for Overgangsalderenbegynder Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring sin virksomhed – en grundtvigskefterskole. På det første hold er der tre elever og fire lærere.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1905 Overlærer Muhle starter et seminarium iHjørring. Det har til huse i Realskolens bygning i Museumsgade og eksistererfrem til 1917.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1906 Hjørrings første, faste biografteater,”Kosmorama” på Torvet, indvies.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1906 Plantningsselskabet A/STolne Skov dannes med det formål at genoplive den skov, der tidligere hareksisteret på egnen. Skoven bliver i de følgende år kendt som et yndetudflugtsmål. Blandt andet bliver der arrangeret skoleudflugter dertil fra heleVendsyssel, hvor eleverne ankommer med særtog til Tolne Station.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1907 Alderdomshjemmet i Fynsgade i Hjørringbliver taget i brug.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1907 Den eksisterende realskole i Hjørringudvides til gymnasium. Byen har tidligere haft latinskole i næsten 200 år, fra1549 til 1739.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1908 Skuden ”Hensigten” af Løkken bliver trukket påland for sidste gang og hugges op på stranden. Skudehandlen er slut i Løkken.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1912 Det Offentlige Slagtehus i Hjørring opføres.Slagterivirksomheden bliver nedlagt i 1978, og arealet indgår fra 2001 i detnye kvarter ”Kvægtorvet”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1913 Hørbybanen indvies. Toget kører fra Hjørringtil Hørby på 1 time og 25 minutter. Samme år indvies Vestbanegården i Hjørringog jernbanen fra Hjørring til Løkken-Åbybro. I 1925 kommer Hirtshalsbanen til.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1914 Middelalderkirken ved Nr. Lyngby bliver nedtagetog genopbygget længere inde i landet. Kun klokkestablen står tilbage på sinoprindelige plads. En stor del af kirkegården er nu styrtet i havet, og hvertår æder kystnedbrydningen sig godt en meter længere ind i landet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1918 De to sidste af Hjørrings hidtil mangebrænderivirksomheder, Thomas P. Olesens brænderi i Nørregade og A.R. Segelckesbrænderi ved Springvandspladsen/Jernbanegade, overgår til De DanskeSpritfabrikker i Aalborg. Det samme gør varemærket ”gammel Dansk Snaps”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1922 Kiksfabrikken Oxford i Hjørring, senereBisca, indvies. Den bliver snart en stor virksomhed, kendt i hele Verden.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1922 Arkitekterne Knud H.Christiansen og Steen Eiler Rasmussen udformer en ambitiøs byplan for denvoksende bebyggelse ved Hirtshals. Det viser sig dog hurtigt, at den idealebyplan ikke kan styre udviklingen - folk slår sig i stort omfang ned uden fordet planlagte område: midlertidige, ikke-planlagte veje bliver permanente,pladser bliver flyttet osv. ”Den mest planlagte by i kongeriget” mislykkes frastarten, hvilket den ene byplan efter den anden siden prøver at råde bod på.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1924 For første gang ses der elektriskgadebelysning i Hjørring. De første gader er Torvet, Stokbrogade og Strømgade.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1924 Mælkekondenseringsfabrikken, det senereNestlé, oprettes i den fem år gamle glukosefabriks bygninger ved Sankt KnudsKilde i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1927-1928 Rubjerg Knude Klitplantageanlægges af Hjørring Kommune på et ca. 130 tdr. land stort klitområde syd forRubjerg Knude. Arbejdet bliver udført som beskæftigelsesarbejde.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1929 Der afholdes en stiftende generalforsamlingfor Vrå Andelsslagteri, og i 1931 begynder slagteriet sin virksomhed.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1930 Hirtshals Havn indvies – en havn, der harkostet 11,5 millioner kr. at bygge.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1935 Borgmester Otto Heerfordt afslører et nytspringvand på Springvandspladsen i Hjørring, skænket af en gammelHjørring-dreng. Dette springvand er i 1992 flyttet til Torvet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1939 Jydske Arsenal på Arsenalvej i Hjørringindvies.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1940 Natten til den 10. april besættes bl.a.Hirtshals og Hjørring af den tyske værnemagt.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1941 Tyskerne opretter en stilling somhavnekaptajn i Hirtshals og begynder opstillingen af to hærkystbatterier rundtom byen, det såkaldte 9 & 10. batteri. Det er det 10. batteri der idag sammen med havnekaptajnens stillinger udgør Bunkermuseet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1942 Privatbanerne indføres tilstatsbanestationen, og Hjørring Vestbanegård bliver nedlagt som station. Detteer muligt efter byggeriet af en ny viadukt over Svanelundsvej, et af de mangebeskæftigelsesarbejder iværksat for at undgå, at arbejdsløse hjørringenseremåtte tage arbejde i Tyskland.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1943 Bispensgadebroen over Jernbanen i Hjørring indvies.Også dette arbejde er udført som beskæftigelsesarbejde.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1943 Det nyanlagte friluftsteater i Sankt KnudsKilde i Hjørring tages i brug, også udført som beskæftigelsesarbejde.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1945 Vendsyssel Tidendes bygning i Østergade ogkonditori Willy på Springvandspladsen i Hjørring schalburgteres.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1945 150 svenske skovmandshytter sættes op iSkallerup Klit. Hytterne skal huse nogle af de 200.000 tyske flygtninge, derkommer til Danmark kort inden krigens afslutning. Lejren er i brug til 1947,hvorefter den ombygges til Feriebyen Skallerup Klit.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1948 Stadionhuset af træ ved Femhøje i Hjørringgår op i luer. Herefter opføres et nyt stadion, der allerede i 1944 varudarbejdet en skitse til.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1950 Folkebørnehaven, Hjørrings første kommunaledaginstitution for børn, åbner i Dronningensgade. Børnehaven afløser detprivatdrevne Hjørring Børneasyl, grundlagt 1863 af byens velgørenhedsforening.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1954 Der er storstilet byfest i Hjørring:Vendsyssel river sig løs.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1956 Fabrikken ”Limtræ Lilleheden” starterproduktion af limtræsbuer. Fabrikken er senere, i 1970’erne, en af devirksomheder, der får egnsudviklingsstøtte til at udvideproduktionskapaciteten.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1957 Hotel ”du Nord” i Hjørring nedbrænder.Teatersalen fra 1907 overlever dog branden.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1957 Hjørring Seminarium begynder sin virksomhed.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1959 Hjørrings Gymnasiums nye bygninger påSkolevangen indvies.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1962 Hjørring Kunstmuseum oprettes, i dagVendsyssel Kunstmuseum.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1964 Der påbegyndes anlæg af fjernvarme iHjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1964 Lokalhistorisk Samling, i dag Historisk Arkivi Hjørring, grundlægges.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1964 Føtex i Østergade 52 i Hjørring indvies.Detailhandlen ændrer i de følgende år mønster – hvor der i 1950’erne fandtes70-80 købmandsbutikker i Hjørring, er antallet i slutningen af 1980’erne faldettil under 20.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1964 Det første lyssignal i Hjørring opsættes, ikrydset Bispensgade/Østergade.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1964 Den førsteNORD-BO udstilling etableres i Folkeparken ved Svanelunden, anlagt i slutningenaf 1940’rne. 100.000 personer besøger de forskellige udstillinger i sommerensløb.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1965 Hjørringsførste natklub ”Aladdin Bar” åbner.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1966 Ved en byfest iHjørring indvies de nye store parkeringspladser ved Sankt Olai Plads efterforudgående nedrivning af det gamle Fiskerbakken- og Bassingadekvarter. Med denøgede bilisme kræves store parkeringsarealer i en handelsby som Hjørring. Sammeår udvides Strømgade også i bredden for at give plads til den øgede trafikgennem byen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1966 Sindal Kommunebliver dannet ved en frivillig kommunesammenlægning, hvor de gamlesognekommuner Astrup, Ugilt, Lendum, Tolne, Mosbjerg, Hørmested og Sindalbliver til den nye Sindal Storkommune.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1968 Lyset på Rubjerg KnudeFyr slukkes for sidste gang pga. sandets hærgen og udviklingen inden forsøfartens navigationsudstyr.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1968 Dukketøjsfabrikken Algrema i Em lejer lokalernei den gamle brugsforening i Nygade i Vrå for at skaffe plads til produktionen.Det er succesen med Pusledukkerne, der gør, at fabrikken er nødsaget til atleje yderligere lokaler. Året efter slutter fabrikken sig sammen med Tekno A/Sog bygger ny fabrik i Hjørring med støtte fra egnsudviklingsrådet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1968 Det gamle Hotel Skandinavien og BrüelsMaskinfabrik i Hjørring rives ned og erstattes med en moderne kontorbygning,Codanhus, der tages i brug tre år senere, hvor bygningerne kommer til at rummebl.a. den nye storkommunes administration og Hjørring Bibliotek.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1969 Den engelske konfektionsfabrik Lee Cooperetablerer sig i Hjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1970 En reform af det danske kommunestyregennemføres, og antallet af kommunale enheder reduceres fra ca. 1000 til 275. IVestvendsyssel bliver Hirtshals, Løkken-Vrå og Hjørring storkommuner oprettet.Sindal storkommune blev dannet allerede i 1966. Der bygges nye rådhuse iHirtshals, Løkken-Vrå og Sindal.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1970 Hjørring Amt nedlægges, og administrationenflyttes til Aalborg, der bliver hjemsted for det nye Nordjyllands Amt.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1971 Efter mange års ophedet debat flyttes HærensMaterielkommando fra København til Hjørring. I forbindelse med udflytningenopstår et boom i boligbyggeriet.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1973 Første Hjørring-revy.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1974 Virksomheden Eskofot starter en produktion iHjørring, og bliver hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til heleverden.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1976 Sindal Flyveplads indvies. Flyvepladsen eranlagt og ejet af daværende Sindal, Hjørring, Hirtshals og Frederikshavnkommuner i fællesskab.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1979 Nordsøcentret grundlægges i Hirtshals.Nordsøcentret er et resultat af et samarbejde mellem blandt andreErhvervsrådet, Fiskeriforeningen, Byrådet og Borgerforeningen i Hirtshals, ogcentret huser flere forskningsinstitutioner og organisationer inden for fiskeriog akvakultur. Også Nordsømuseet, der åbner i 1984, er placeret her.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1982 Der afholdes for første gang Dana Cup iHjørring, arrangeret af damefodboldklubben ”Fortuna”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1989 Nørkjærs Pladsi Hjørring indvies. Pladsen er udsmykket af Bjørn Nørgaard med inspiration frabl.a. den nordiske mytologi.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1992 Varehuset A-Z åbner iHjørring, Vendsyssels hidtil største varehus.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1992 ”Kunstbygningeni Vrå – Engelundsamlingen” indvies som en tilbygning til Vrå Højskole.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1993 Hjørring fejrer750 års købstadsjubilæum.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1993 Springvandet De fem Hermer, der er skabtaf kunstneren Niels Helledie, indvies på Nørre Torv i Sindal – byen med mereend 100 springvand.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1993 Trappe og monument opføres ved den grønne Pladsi Hirtshals. Trappen bliver den direkte adgang for byfolket og turisterne tilden ældre del af havnen. Bygningsværket er skabt af Dorte Dahlin og MogensMøller.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 1998 VendsysselTidende og Aalborg Stiftstidende fusionerer og udkommer fra 1999 under navnetNordjyske Stiftstidende.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2000 Biografen iSøndergade i Hjørring lukkes. Bygningen nedrives, og en ny bygning opføres påstedet. Året efter åbner Hennes & Mauritz en tøjbutik på stedet, og byenfår ved denne lejlighed sin første rullende trappe. Byen er uden biograf entid, men i 2001 indvies en ny stor biograf på det nye ”Kvægtorv”.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2000 De mere end 100 år gamle skolerHandelsskolen og Teknisk Skole i Hjørring samt Teknisk Skole i Frederikshavn,lægges sammen til EUC Nord.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2001 Børnehuset Naturli ”Viis” indvies iHjørring.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2002 Virksomheden Nestlé nedlægger størstedelenaf sin produktion i Hjørring, og flytter den til Iran.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2002 Det nye plejehjem i Hjørring,Vellingshøjcenteret, indvies. Der findes nu fire plejehjem i byen.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2003 Et nyt kunstmuseum iHjørring indvies. Museet, der hidtil har haft til huse i den tidligerebiblioteksbygning i Brinck Seidelinsgade, flytter ind i den nedlagte,nyrenoverede Bechs Klædefabrik på P. Nørkjærs Plads.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2004 Den sidstestrækning af det samlede anlæg af motorveje i Vendsyssel, som blevvedtaget i 1990, åbnes af Kronprinsesse Mary. Strækningen går fra Bjergby tilHirtshals. De første etaper fraJyske Ås til Sæby og fra Hjørring til Bjergby blev åbnet i 1996.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2005 KiksfabrikkenKelsenBisca (Oxford) lukker - en af Hjørrings ældste og største virksomheder.Hele produktionen flyttes til Stege.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2005 Endnu en afHjørrings store, gamle arbejdspladser - slagteriet Danish Crown lukker. Åretefter bliver bygningerne revet ned.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2005 I forbindelse meden landsdækkende fusion af den statslige skatteforvaltning og de kommunaleskatteforvaltninger oprettes et nyt stort skattecenter i Hjørring. Centeretdækket hele Vendsyssel.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2005 AuktionshallenFisketerminal Hirtshals med modernefaciliteter til landing og omsætning af konsumfisk indvies.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2006 I kattefoderproducenten Arovits tidligerebygninger i Vrå etableres et nyt slagteri, Danish Meat Company.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2006 Opførelsen af det store butikscenterMetropolen i Hjørring midtby påbegyndes. Centeret, der bl.a. skal rummebibliotek, skattecenter, forretninger og kontorer, åbner i begyndelsen af 2008.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2006 Den 31. december nedlægges de fire gamlekommuner Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå. De fire kommuner lægges pr.1/1 2007 sammen til én stor, ny Hjørring Kommune.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2007 Enretskredsreform træder i kraft, hvorved Hjørring bliver hjemsted for én aflandets fremtidige 24 retskredse. Retten i Hjørring dækker herefter kommunerneFrederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | 2007 Hjørringpolitikreds nedlægges i forbindelse med en sammenlægning af Nordjyllands hidtilfem politikredse til én: Nordjyllands Politi. Den nye politikreds får hovedsædei Aalborg.
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − |
| |
| − | Litteraturhenvisning.
| |
| | | | |
| − | {{TrapDanmark1960}} side 47 Hjørring Købstad
| |
| | | | |
| | [[kategori:Lokaliteter|H]] | | [[kategori:Lokaliteter|H]] |
| | [[kategori:Byer og Købstæder|H]] | | [[kategori:Byer og Købstæder|H]] |
| | + | [[Kategori: Alle Artikler]] |
Store og små årstal i Hjørring
Omkring Kristi fødsel: Der sker en omfattende bosætning i det område, der senere bliver kendt som Hjørring, hvilket fund af mange bopladser og grave viser. Enkelte stenbyggede gravkamre er bevaret i grønne områder, bl.a. otte grave på plænen syd for kapellet på Hjørring Kirkegård.
Omkring 1150: Navnet Hjørring dukker op for første gang; i den latinske form ”Heringa”. Det findes på en mønt, der er slået omkring 1150 af en møntmester under Svend Grathe.
Den ældste kendte gengivelse af Hjørring. Reesens Atlas 1677. Foto:
Historisk Arkiv, Hjørring
1100-årene: ”Jorungr” er hovedstad i ”Vendilsskagi”. Dette berettes i Knytlinge Saga, der nedskrives omkring 1280.
1243: Den 31. marts udsteder kong Erik Plovpenning Hjørring bys ældst kendte købstadsprivilegier. Privilegierne fornyes ofte gennem de følgende århundreder.
1299: Erik Menved sælger 1/6 af Hjørring. Kongen har altså tidligt haft store besiddelser i byen,
hvilket også er nævnt i ”Kong Valdemars Jordebog” omkring 1231.
1469: Den første kendte anvendelse af Hjørring bys segl med Sct. Catharina.
1548: Hjørring bliver bispeby, da den lutheranske superintendent over Vendelbo Stift for en periode (til 1554) får sæde i Hjørring.
1602: Niels Nielsen Rød i Hjørring ”med hans hustru og børn allesammen” og med dem mange andre dør i den ”store pest”. Pesten sætter skel i tidsregningen, og mange år efter regner man med tiden ”efter Døden”.
1627: Under 30-års krigen bliver Hjørring besat af Wallensteins tyske lejetropper under kommando af Melchior v. Hatzfeldt.
1642: På grund af ”den store uskikkelighed ... som gemenlig herudi....denne by øves og bruges med drik, dobbel, sværgen ... af en hobryggesløst selskab” indføres en politivedtægt, der bl.a. indeholder udskænkningsforbud efter kl. 21.
1644: Hjørring besættes igen af fjendtlige tropper. Byen udruster 30 ryttere til at deltage i landsdelens forsvar; kun fire kommer hjem.
1646: Der foreligger et kgl. kommissionsforslag om at flytte Hjørrings forarmede borgere til den påtænkte fæstningsby ved Hals.
1698: For første gang går der post mellem Hjørring og Aalborg, og byen får sit første posthus.
1719: Det pålægges beboerne i Hjørring at anskaffe brandspande. En fortegnelse viser, at der i alt skulle være 61. Bestemmelserne vidner om den evige kamp mod ildebrandene, som med få års mellemrum lagde dele af byen i aske.
1778: Hjørring bliver hjemsted for en distriktskirurg; hermed får de fattige for første gang fri lægehjælp.
1794: Byen får sit første apotek, det nuværende Løveapotek i Hjørring.
Thomas Bisps kranie med jernspiger. Skellet og kranie kan ses på Vendsyssel Historieske Museum. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.
1794: Hjørring bliver hjemsted for det nyoprettede Hjørring Amt.
1802: Et egentligt postkontor oprettes i Hjørring, og der bliver ridende post til Aalborg. Oprettelsen er foranlediget af behovet for pengeforsendelser fra den i 1801 oprettede amtsstue.
1819: Ved middagstid den 25. august opstår en brand, der skulle udvikle sig til den alvorligste af Hjørrings mange brande. Ialt brænder 36 gårde og huse.
1822: ”Den 22. juli om Morgenen Kl. imellem 6 og 7, blev Gaardmand Thomas Thomasen Bisp … Halshuget her norden for Byen, Kroppen lagt paa Stejle og Hodet sadt paa Stage over Legemet – han havde forgivet sin Kone efter hans Tjenestepiges Tilskyndelse …” (Morten Betjents dagbog). Det blev den sidste henrettelse i Hjørring.
1822: Det første sygehus i Hjørring bliver oprettet. Hertil købes en toetages bygning i Nørregade (Købmand Riis’ Gård). I 1832 afløses det af et nybygget sygehus i Skolegade 6. I 1891 er det nuværende sygehus klar til brug.
1826: For første gang plantes træer langs Østergade i Hjørring; siden da et karakteristisk træk ved byens hovedgade.
1827: Der bliver anlagt et ”springvand” på Springvandspladsen i Hjørring som led i byens drikkevandsforsyning.
1830: A. F. Heidemann, der var indvandret fra Norge efter Danmarks og Norges adskillelse i 1814, får kongelig bevilling til at anlægge og drive et jernstøberi i Hjørring, det første uden for København.
1834: Hjørrings nye rådhus på Torvet indvies under stor festivitas og med efterfølgende bal for borgerskabet.
1842: Den første avis i Hjørring, ”Den jydske Borger og Bondeven” udkommer. Fra 1843 udkommer også ”Hjørring Amtstidende”.
Christiansgave ca. 1905-1910
1842: ”nød Byen den Lykke at blive Gjæstet af Hans Majestæt Kong Christian den 8., som kom fra Schagen. Toget gik ad Østergade gjennem en smuk Æreport og hilstes af en talløs Mængde Mennesker med jublende HurraRaab. Om Aftenen fandt … Illumination Sted i Byen og hilstets Majestætten… med en smuk Velkomst-sang …” (Morten Betjents dagbog).
1843: Kong Christian 8. forærer Hjørring et tilplantet areal ved byens sydvestlige udkant. Området var oprindeligt planteskole, anlagt af staten 1821. Parken får navnet Christiansgave.
1843: Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed, starter et jernstøberi i Hjørring, det senere T. C. Nielsens Jernstøberi og senere igen Brüels Maskinfabrik.
1844: Sparekassen for Hjørring By og Omegn oprettes som det første pengeinstitut på egnen.
1845: Arbejdet med anlæggelsen af en chaussé mellem Aalborg og Hjørring påbegyndes.
1855: En teatersal opføres på Hotel ”du Nord” i Nørregade i Hjørring. Her har byens teater holdt til siden.
1855: Ved folketællingen 1. februar er Hjørrings indbyggertal 2190; byen er vokset kraftigt siden forrige folketælling 5 år tidligere, hvor der var 1914 indbyggere.
1855: Stiftende generalforsamling i ”Laane- Spare-og Diskontobanken i Hjørring”, der er byens første egentlige bank – den senere ”Vendelbobank”, nu en afdeling af ”Jyske Bank”.
1857: Den første telegrafstation etableres i Hjørring på initiativ af byens købmænd.
1864: Hjørring bliver besat af preussiske tropper efter slaget ved Dybbøl – 821 fodfolkssoldater med 30 heste, 29 artillerister med 16 heste og 94 dragoner med heste, samt en felttelegrafenhed med 14 mand og 4 spand heste.
1867: Redaktør Camillo Bruun beskriver i ”Dagbog under Sneen” livet i Hjørring, der er helt forsvundet under snemasserne. Byen er i lange perioder helt uden forbindelse med omverdenen.
1871 Vendsysselbanen fra Aalborg over Hjørring til Frederikshavn og den nye banegård i Hjørring indvies. Vendsyssel er for alvor sat i forbindelse med den store verden, og en kraftig udvikling af byerne i området, bl.a. Vrå og Sindal, tager sin begyndelse.
1873: ”Vendsyssel Tidende” udkommer første gang. Den nye Venstre-avis har i de følgende år mange fejder med Højre-avisen ”Amtstidende”.
1878: Anlæggelsen af Svanelunden i Hjørring påbegyndes som beskæftigelsesarbejde.
1882 Vendsyssel får for første gang en fastboende tandlæge, Lønborg Friis. Han har praksis i Jernbanegade i Hjørring.
1883 P. D. Svendsens gamle farveri virksomhed i Strømgade i Hjørring udvides med spinderi og væveri og bliver en egentlig klædefabrik, senere Bechs Klædefabrik.
1883 Bryggeriet Vendia A/S oprettes i Hjørring.
1884 Kirstine Lund åbner et fotoatelier i Jernbanegade i Hjørring. Det bliver hurtigt den største fotografiske virksomhed i området.
1889: Vendsyssel Historiske Museum stiftes, bl.a. på initiativ af tandlæge Lønborg Friis.
Bykort over Hjørring 1899. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring
1890: Hjørring Amts Andelssvineslagteri stiftes og driften starter året efter. I 1970 skifter slagteriet navn til Wenbo, da det fusionerer med slagterierne i Brønderslev og Sæby. I 2005 lukker slagteriet, der siden 1990 har været med i Danish Crown koncernen.
1894: Springvandet på Springvandspladsen i Hjørring nedlægges, og pladsen er uden springvand til 1935.
1896: Hjørrings første elværk begynder driften.
1900: Et nyt stort parkområde, Sankt Knuds Kilde,oprettes sydvest for Hjørring. Ni år senere opstilles historiske mindesten på stedet.
1900: ”Folkebogsamlingen for Hjørring og Omegn”, der er det første bibliotek i kommunen, åbner i Museumsgade 3 i Hjørring. Biblioteket bliver i 1921 anerkendt som centralbibliotek og flytter i 1927 til nye bygninger i Brinck-Seidelinsgade. I 2008 flytter biblioteket ind i det nye butikscenter Metropol.
1903: Hjørring Gasværk indvies. Gadebelysning med gaslygter afløser de hidtidige petroleumslygter.
1903: Der anlægges et vandværk ved Fuglsig.
Gymnasiet, Skolegade, Hjørring 1919-1929. Fotograf: H. Bandholm. Foto:
Historisk Arkiv, Hjørring.
1903: Under navnet Skolen for Overgangsalderen begynder Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring sin virksomhed – en grundtvigsk efterskole. På det første hold er der tre elever og fire lærere.
1905: Overlærer Muhle starter et seminarium i Hjørring. Det har til huse i Realskolens bygning i Museumsgade og eksisterer frem til 1917.
1906: Hjørrings første, faste biografteater,”Kosmorama” på Torvet, indvies.
1907: Alderdomshjemmet i Fynsgade i Hjørring bliver taget i brug.
1907: Den eksisterende realskole i Hjørring udvides til gymnasium. Byen har tidligere haft latinskole i næsten 200 år, fra 1549 til 1739.
1912: Det Offentlige Slagtehus i Hjørring opføres. Slagterivirksomheden bliver nedlagt i 1978, og arealet indgår fra 2001 i det nye kvarter ”Kvægtorvet”.
1913: Hørbybanen indvies. Toget kører fra Hjørring til Hørby på 1 time og 25 minutter. Samme år indvies Vestbanegården i Hjørring og jernbanen fra Hjørring til Løkken-Åbybro. I 1925 kommer Hirtshalsbanen til.
1918: De to sidste af Hjørrings hidtil mange brænderivirksomheder, Thomas P. Olesens brænderi i Nørregade og A. R. Segelckesbrænderi ved Springvandspladsen/Jernbanegade, overgår til De Danske Spritfabrikker i Aalborg. Det samme gør varemærket ”gammel Dansk Snaps”.
1922: Kiksfabrikken Oxford i Hjørring, senere Bisca, indvies. Den bliver snart en stor virksomhed, kendt i hele Verden.
1924: For første gang ses der elektrisk gadebelysning i Hjørring. De første gader er Torvet, Stokbrogade og Strømgade.
1924: Mælkekondenseringsfabrikken, det senere Nestlé, oprettes i den fem år gamle glukosefabriks bygninger ved Sankt Knuds Kilde i Hjørring.
1935: Borgmester Otto Heerfordt afslører et nyt springvand på Springvandspladsen i Hjørring, skænket af en gammel Hjørring-dreng. Dette springvand er i 1992 flyttet til Torvet.
1939: Jydske Arsenal på Arsenalvej i Hjørring indvies.
1942: Privatbanerne indføres til statsbanestationen, og Hjørring Vestbanegård bliver nedlagt som station. Dette er muligt efter byggeriet af en ny viadukt over Svanelundsvej, et af de mange beskæftigelsesarbejder iværksat for at undgå, at arbejdsløse hjørringensere måtte tage arbejde i Tyskland.
1943: Bispensgadebroen over Jernbanen i Hjørring indvies. Også dette arbejde er udført som beskæftigelsesarbejde.
1943: Det nyanlagte friluftsteater i Sankt Knuds Kilde i Hjørring tages i brug, også udført som beskæftigelsesarbejde.
Revolutionen i Hjørring. Datering: 18-20/06 1954. Foto:
Historisk Arkiv, Hjørring
1945: Vendsyssel Tidendes bygning i Østergade og konditori Willy på Springvandspladsen i Hjørring schalburgteres.
1948: Stadionhuset af træ ved Femhøje i Hjørring går op i luer. Herefter opføres et nyt stadion, der allerede i 1944 var udarbejdet en skitse til.
1950: Folkebørnehaven, Hjørrings første kommunale daginstitution for børn, åbner i Dronningensgade. Børnehaven afløser det privat drevne Hjørring Børneasyl, grundlagt 1863 af byens velgørenhedsforening.
1954: Der er storstilet byfest i Hjørring: Vendsyssel river sig løs.
1957: Hotel ”du Nord” i Hjørring nedbrænder. Teatersalen fra 1907 overlever dog branden.
1957: Hjørring Seminarium begynder sin virksomhed.
1959: Hjørrings Gymnasiums nye bygninger på Skolevangen indvies.
1962: Hjørring Kunstmuseum oprettes, i dag Vendsyssel Kunstmuseum.
1964: Lokalhistorisk Samling, i dag Historisk Arkiv i Hjørring, grundlægges.
1964: Føtex i Østergade 52 i Hjørring indvies. Detailhandlen ændrer i de følgende år mønster – hvor der i 1950’erne fandtes 70-80 købmandsbutikker i Hjørring, er antallet i slutningen af 1980’erne faldet til under 20.
1964: Det første lyssignal i Hjørring opsættes, i krydset Bispensgade/Østergade.
1964: Den første NORD-BO udstilling etableres i Folkeparken ved Svanelunden, anlagt i slutningen af 1940’rne. 100.000 personer besøger de forskellige udstillinger i sommerens løb.
1965: Hjørrings første natklub ”Aladdin Bar” åbner.
Sct. Olai Plads, Hjørring 1965-1966 i baggrunden ses Baptistkirken. Foto:
Historisk Arkiv, Hjørring.
1966: Ved en byfest i Hjørring indvies de nye store parkeringspladser ved Sankt Olai Plads efter forudgående nedrivning af det gamle Fiskerbakken- og Bassingadekvarter. Med den øgede bilisme kræves store parkeringsarealer i en handelsby som Hjørring. Samme år udvides Strømgade også i bredden for at give plads til den øgede trafik gennem byen.
1968: Det gamle Hotel Skandinavien og Brüels Maskinfabrik i Hjørring rives ned og erstattes med en moderne kontorbygning,Codanhus, der tages i brug tre år senere, hvor bygningerne kommer til at rumme bl.a. den nye storkommunes administration og Hjørring Bibliotek.
1969: Den engelske konfektionsfabrik Lee Cooper etablerer sig i Hjørring.
1970: Hjørring Amt nedlægges, og administrationen flyttes til Aalborg, der bliver hjemsted for det nye Nordjyllands Amt.
Hjørring fra luften med forbrændingsanlæg og slagteriet Wenbo 1985. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring.
1971: Efter mange års ophedet debat flyttes Hærens Materielkommando fra København til Hjørring. I forbindelse med udflytningen opstår et boom i boligbyggeriet.
1973: Første Hjørring-revy.
1974: Virksomheden Eskofot starter en produktion i Hjørring, og bliver hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til hele verden.
1982: Der afholdes for første gang Dana Cup i Hjørring, arrangeret af damefodboldklubben ”Fortuna”.
1989: P. Nørkjærs Plads i Hjørring indvies. Pladsen er udsmykket af Bjørn Nørgaard med inspiration fra bl.a. den nordiske mytologi.
1992: Varehuset A-Z åbner i Hjørring, Vendsyssels hidtil største varehus.
1993: Hjørring fejrer 750 års købstadsjubilæum.
P. Nørkjærs Plads, Hjørring 1991, Foto: Historisk Arkiv, Hjørring
2000: Biografen i Søndergade i Hjørring lukkes. Bygningen nedrives, og en ny bygning opføres på stedet. Året efter åbner Hennes & Mauritz en tøjbutik på stedet, og byen får ved denne lejlighed sin første rullende trappe. Byen er uden biograf en tid, men i 2001 indvies en ny stor biograf på det nye ”Kvægtorv”.
2000: De mere end 100 år gamle skoler Handelsskolen og Teknisk Skole i Hjørring samt Teknisk Skole i Frederikshavn, lægges sammen til EUC Nord.
2001: Børnehuset Naturli ”Viis” indvies i Hjørring.
2002: Virksomheden Nestlé nedlægger størstedelen af sin produktion i Hjørring, og flytter den til Iran.
2002: Det nye plejehjem i Hjørring, Vellingshøjcenteret, indvies. Der findes nu fire plejehjem i byen.
2003: Et nyt kunstmuseum i Hjørring indvies. Museet, der hidtil har haft til huse i den tidligere biblioteksbygning i Brinck Seidelinsgade, flytter ind i den nedlagte, nyrenoverede Bechs Klædefabrik på P. Nørkjærs Plads.
2005: Kiksfabrikken KelsenBisca (Oxford) lukker - en af Hjørrings ældste og største virksomheder. Hele produktionen flyttes til Stege.
2005: Endnu en af Hjørrings store, gamle arbejdspladser - slagteriet Danish Crown lukker. Året efter bliver bygningerne revet ned.
2005: I forbindelse med en landsdækkende fusion af den statslige skatteforvaltning og de kommunale skatteforvaltninger oprettes et nyt stort skattecenter i Hjørring. Centeret dækker hele Vendsyssel.
2006: Opførelsen af det store butikscenter Metropol i Hjørring midtby påbegyndes. Centeret, der bl.a. rummer bibliotek, skattecenter, forretninger og kontorer, åbnede i begyndelsen af 2008.
2006: Den 31. december nedlægges de fire gamle kommuner Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå. De fire kommuner lægges pr. 1/1 2007 sammen til én stor, ny Hjørring Kommune.
2007: En retskredsreform træder i kraft, hvorved Hjørring bliver hjemsted for én af landets fremtidige 24 retskredse. Retten i Hjørring dækker herefter kommunerne Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt.
Litteraturhenvisning.
