Slaget ved Sanct Jørgensbjerg
Baggrunden for slaget ved Sanct Jørgensbjerg var bondeoprøret i 1441, der igen var en udløber af magtkampen mellem kongemagten og adelen.
Umiddelbart inden slaget ved Sanct Jørgensbjerg, havde en oprørshær ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow ( ?-1441) vundet slaget ved Husby Hole. Herefter angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren.
Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling. Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.
Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.
Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på hjul og stejle i Aalborg.
Der er rejst en mindesten for Slaget ved Sanct Jørgensbjerg i Sct. Knuds Kilde i Hjørring. Hvorpå der står: Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441 Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye. Den sidste del af teksten referere til en folkevise om Slaget ved Sanct Jørgensbjerg.
 Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum. Museumsgade 2 9800 Hjørring www.vhm.dk arkiv@vhm.dk. |
