Lossepladsen i lergraven og det tilsodede barn

Tidligere forbrændingsanstalt på Gasværksbakken i Hjørring 1989. Efter åbningen af Hjørrings nye forbrændingsanlæg på Mandøvej i 1988, skulle området omkring den gamle forbrændingsanstalt oprenses for olie- og kemikalieaffald. Foto: Hjørring Kommunearkiv Ø870598.

Husholdningskonsulent ved Landøkonomisk Selskab Kirsten Andersen, Hjørring, fortæller om affaldssortering. Foto fra Vendsyssel Tidendes arkiv, 1986, Historisk Arkiv Hjørring B400208.

Som barn af 1970’erne eller der forinden vil mange huske den lokale losseplads som et sted, hvor murbrokker, gamle møbler, papkasser, glas og alt muligt andet var noget, man kunne kravle i og hvor man kunne finde spændende og mærkelige ting. I dag (2018) sorterer vi vores affald på livet løs, så materialerne kan genanvendes til gavn for både miljø og pengepung, og den del af affaldet, som ikke genanvendes, bliver brændt under ordnede forhold og omdannes til el og fjernvarme. Sådan har det ikke altid været. Derfor kommer her et lille tilbageblik på 1960’ernes renovationsvæsen, hvor affaldet blev samlet på lossepladser rundt omkring i det ganske land. Som historien viser, var datidens lossepladser ikke kun en belastning for miljøet; at være nabo til en losseplads havde også sine helt særlige udfordringer.

I 1962 etablerede Hjørring Kommune en losseplads i lergraven ved Hvidegårds Teglværk på Fuglsig mark i Hjørring. Af overenskomsten med teglværket fremgår det, at Hjørring Grundejerforening stod for afhentningen af dagrenovationen fra private husholdninger i dertil indrettede vogne, hvorefter affaldet blev deponeret i lergraven. Derudover: ”vil der fra private grundejere, forretninger og industrier på private vogne blive tilkørt forskelligt affald såsom papir, papkasser, brugt emballage, murbrokker, haveaffald og i øvrigt alt muligt andet affald. Papir, kvas, grene o.lign. brændbare materialer vil blive afbrændt ”. Afbrændingen foregik ikke altid problemfrit. I 1968 blev der anlagt sag mod Hjørring Kommune vedr. ureglementerede afbrændinger på lossepladsen. Af sagen fremgår det, at lossepladsens naboer i dagligdagen var udsat for en række plager. Når det blæste, blev markerne fulde af papir og plastik, der var blæst væk fra lossepladsen, og der var eksempler på, at ilden under afbrændingen var løbet løbsk, hvorved hegnene til en naboejendom brændte ned.

I sagen fortælles der ligeledes om utallige gener fra røg og sod. På trods af, at renovationsvæsenet kun måtte brænde affaldet af, når vindforholdene var egnede dertil, er der beretninger om vasketøj, der blev sodet til og en røg så slem at husdyrene blev syge. Dette gjaldt i særdeleshed smågrisene, som hostede og med dyrlægens ord blev ”utrivelige”. Det hændte også, at røgen gjorde en familie syge, så de kastede op og måtte tilkalde en læge. Slutteligt forklarer et vidne i sagen ydermere: ”Engang han var på sit ugentlige besøg, gik han ud til barnevognen, og der lå barnet helt sort i ansigtet af sod”. Enden på sagen blev, at sagsøgeren fik en erstatning på 3000 kr. for: ”Skade på roeafgrøde og på høstmaskiner samt betydeligt ubehag ved røgforgiftning af mennesker og dyr, tilsmudsning af barn i barnevogn og tilsodning af vasketøj”. Det viste sig, at en del af de uregelmæssige afbrændinger på lossepladsen ikke var blevet foretaget af renovationsvæsenet men af uvedkommende, der færdedes på pladsen. En af sagens konsekvenser blev derfor, at der blev ansat en fast opsynsmand på pladsen.

Meget er sket siden 1962, hvor lossepladsen på Fuglsig mark blev etableret. I Hjørring blev de første affaldssække kørt til forbrænding i februar 1965, hvor byens første forbrændingsanlæg åbnede på Gasværksbakken. Nu skulle al brændbart affald afleveres på forbrændingsanlægget, og i 1974 lukkede Hjørring Kommune lossepladsen på Fuglsig mark. Samme år fik Danmark sin første lov om miljøbeskyttelse og i takt med at affaldsbunkerne voksede og voksede, blev der større og større fokus på genanvendelse. Dette førte i 1978 til en genanvendelseslov for papir og plastikemballager. Affaldsselskabet AVV blev stiftet i 1988 og har løbende udviklet lossepladserne i Hjørring Kommune til moderne genbrugsstationer, hvor ca. 58 % af affaldet i dag genanvendes og med Hjørring Kommunes implementering af et nyt affaldssystem, der giver endnu mindre restaffald fra oktober 2018, vil tallet givetvis blive endnu højere.

Kilder: Hjørring Kommunearkiv. Hjørring Købstadskommune Vej- og kloaksager, Æ16405

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Landboret_og_milj%C3%B8ret/affald/affald_(Udvikling_i_Danmark)

Historier fra fortid og nutid nr. 27, oktober 2018, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

<fblike/>

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/