Forskel mellem versioner af "Østergade, Hjørring"
Linje 2: | Linje 2: | ||
− | I 2008 blev Hjørrings vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet | + | I 2008 blev [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet |
til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om, | til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om, | ||
hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter | hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter | ||
dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil | dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil | ||
bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades | bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades | ||
− | karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var Nørregade, men allerede | + | karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], men allerede |
fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens | fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens | ||
handelscentrum. I 1846 var den en af | handelscentrum. I 1846 var den en af | ||
byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik | byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik | ||
− | gadebelysning. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler | + | [[Gadebelysning i Hjørring|gadebelysning]]. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler |
og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til | og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til | ||
brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første | brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første | ||
Linje 20: | Linje 20: | ||
− | I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset Bispensgade – | + | I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset [[Bispensgade, Hjørring|Bispensgad]]e – |
− | Østergade, og samme år slog Føtex ved Springvandspladsen dørene op for | + | Østergade, og samme år slog Føtex ved [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] dørene op for |
første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens, | første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens, | ||
som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg | som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg | ||
Linje 27: | Linje 27: | ||
hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade | hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade | ||
til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at | til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at | ||
− | spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til borgmester Poul S. | + | spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til |
− | + | [[Poulsen, Poul S. |borgmester Poul S.Poulsen]] | |
+ | d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar: | ||
+ | ''”Den terror, bilfjendtlighed og | ||
butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede | butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede | ||
gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i | gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i | ||
− | gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.” | + | gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.”'' |
+ | I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800 | ||
biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel | biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel | ||
uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige | uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige | ||
Linje 41: | Linje 44: | ||
D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling, | D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling, | ||
− | idet Hjørring Byråd godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere | + | idet [[Hjørring Byråd]] godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere |
handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade | handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade | ||
til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og | til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og | ||
Linje 55: | Linje 58: | ||
Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut, | Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut, | ||
for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til | for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til | ||
− | gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra Markedsgade til | + | gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra [[Markedsgade, Hjørring|Markedsgade]] til |
Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet | Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet | ||
strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet | strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet | ||
trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem | trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem | ||
− | markedsgade og Langelandsgade. 2008 var | + | markedsgade og [[Langelandsgade, Hjørring|Langelandsgade]]. 2008 var |
− | også året, hvor butikscentret Metropol første gang så dagens lys, og byens | + | også året, hvor butikscentret [[Metropol, Hjørring|Metropol]] første gang så dagens lys, og byens |
cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede | cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede | ||
cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget | cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget | ||
Linje 70: | Linje 73: | ||
I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i | I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i | ||
Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget | Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget | ||
− | i Hjørring Kommune et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med | + | i [[Hjørring Kommune]] et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med |
ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden | ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden | ||
i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var | i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var |
Versionen fra 5. nov 2015, 12:22
I 2008 blev Hjørrings vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var Nørregade, men allerede fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens handelscentrum. I 1846 var den en af byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik gadebelysning. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første gensyn med brostene fandt sted i perioden 1990-1992, hvor Østergade blev omdannet til sivegade og fik brostensbelagte lommer, beregnet til parkering og udstillingsplads til gadens handlende.
I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset Bispensgade – Østergade, og samme år slog Føtex ved Springvandspladsen dørene op for første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens, som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg betragtet som et større og større problem, idet gaden var en af Hjørrings hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til borgmester Poul S.Poulsen
d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar:
”Den terror, bilfjendtlighed og butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.”
I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800
biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige del af Østergade fra Springvandspladsen til Brinck Seidelinsgade blev omdannet til gågade i 3 måneder. En efterfølgende undersøgelse viste, at 60 % af borgerne syntes, at gågader var god idé og 30% fandt idéen dårlig.
D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling, idet Hjørring Byråd godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og bilernes hastighed kraftigt reduceres. Af planen fremgår det også, at for at finansieringen kunne hænge sammen, skulle de involverede gader nedklassificeres fra offentlige til private fællesveje, som skulle overdrages til aktieselskabet Gå-sivegade Hjørring A/S. D. 28. marts 1990 vedtog byrådet lokalplan 111.15, som omdannede HJØRRING MIDTBYS CENTERGADER TIL SIVEGADER/GÅGADER, og over de næste par år blev planen realiseret og Østergade omdannet til sivegade.
Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut, for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra Markedsgade til Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem markedsgade og Langelandsgade. 2008 var også året, hvor butikscentret Metropol første gang så dagens lys, og byens cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget i byrådet d. 27. august 2007, som et ud af tre forslag til indretning af den nye gågade.
I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at gågaden synes for lang, og for at aflaste trafikken på især Parallelvej og Vendelbogade.
Brolægningen af Østergade blev først fuldendt i 1846, på dette tidspunkt var allerede flere andre gader blevet brolagt.
Historiske optegnelser af Østergades forløb:
- 1801, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgaden
- 1825, ifølge plan: Øster Gade - Fra Strømgaden (sandsynligvis øst for Springvandspladsen) til "Veien fra Aalborg" i øst. "Veien til Sæbye og Frederikshavn" gik som en fortsættelse af Østergaden på den anden side af Veien fra Aalborg.
- 1818-1827, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade - Fra Nyegades udmunding i nuv. Søndergade til Springvandspladsen, hvor husstandene på den sydlige side er opført under Østergade.
- 1827-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade.
- 1834, ifølge folketælling: Østergade - Fra midt på Springvandspladsen, hvor Strømgade slutter.
- 1842, ifølge plan: Østergade - Fra umiddelbart øst for Springvandspladsen. Kortet viser ikke Østergadens østlige udmunding.
- 1845, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgadens afslutning ved Markgydens (nuværende Bryggergades) udmunding.
- 1924, ifølge gadenavneudvalget: Østergade - Den del af Frederikshavnsvejen som gik fra Bispensgade til daværende Sæbyvej, nuværende Lille Østergade, blev lagt til Østergade, som nu gik fra Springvandspladsen i vest til Sæbyvej (nuværende Lille Østergade) i øst.
Kilder:
Hjørring kommunearkiv, sagsakter fra Teknisk forvaltning blandt andet: Æ14319 samt Æ14879
Horn, P.: Hjørring i Fortid og nutid, Hjørring Byråd 1943
Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum