Forskel mellem versioner af "Østergade, Hjørring"

Fra wikivendsyssel
Linje 2: Linje 2:
  
  
I 2008 blev Hjørrings vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet
+
I 2008 blev [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet
 
til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om,
 
til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om,
 
hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter
 
hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter
 
dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil
 
dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil
 
bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades
 
bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades
karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var Nørregade, men allerede
+
karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]], men allerede
 
fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens
 
fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens
 
handelscentrum.  I 1846 var den en af
 
handelscentrum.  I 1846 var den en af
 
byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik
 
byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik
gadebelysning. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler
+
[[Gadebelysning i Hjørring|gadebelysning]]. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler
 
og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til
 
og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til
 
brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første
 
brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første
Linje 20: Linje 20:
  
  
I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset Bispensgade –
+
I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset [[Bispensgade, Hjørring|Bispensgad]]e
Østergade, og samme år slog Føtex ved Springvandspladsen dørene op for
+
Østergade, og samme år slog Føtex ved [[Springvandspladsen, Hjørring|Springvandspladsen]] dørene op for
 
første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens,
 
første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens,
 
som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg
 
som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg
Linje 27: Linje 27:
 
hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade
 
hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade
 
til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at
 
til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at
spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til borgmester Poul S.
+
spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til  
Poulsen d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar: ”Den terror, bilfjendtlighed og
+
[[Poulsen, Poul S. |borgmester Poul S.Poulsen]]
 +
d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar:  
 +
''”Den terror, bilfjendtlighed og
 
butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede
 
butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede
 
gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i
 
gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i
gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.” I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800
+
gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.”''
 +
  I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800
 
biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel
 
biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel
 
uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige
 
uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige
Linje 41: Linje 44:
  
 
D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling,
 
D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling,
idet Hjørring Byråd godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere
+
idet [[Hjørring Byråd]] godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere
 
handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade
 
handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade
 
til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og
 
til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og
Linje 55: Linje 58:
 
Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut,
 
Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut,
 
for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til
 
for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til
gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra Markedsgade til
+
gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra [[Markedsgade, Hjørring|Markedsgade]] til
 
Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet
 
Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet
 
strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet
 
strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet
 
trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem
 
trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem
markedsgade og Langelandsgade.  2008 var
+
markedsgade og [[Langelandsgade, Hjørring|Langelandsgade]].  2008 var
også året, hvor butikscentret Metropol første gang så dagens lys, og byens
+
også året, hvor butikscentret [[Metropol, Hjørring|Metropol]] første gang så dagens lys, og byens
 
cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede
 
cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede
 
cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget
 
cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget
Linje 70: Linje 73:
 
I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i
 
I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i
 
Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget
 
Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget
i Hjørring Kommune et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med
+
i [[Hjørring Kommune]] et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med
 
ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden
 
ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden
 
i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var
 
i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var

Versionen fra 5. nov 2015, 12:22


I 2008 blev Hjørrings vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var Nørregade, men allerede fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens handelscentrum. I 1846 var den en af byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik gadebelysning. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første gensyn med brostene fandt sted i perioden 1990-1992, hvor Østergade blev omdannet til sivegade og fik brostensbelagte lommer, beregnet til parkering og udstillingsplads til gadens handlende.


I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset Bispensgade – Østergade, og samme år slog Føtex ved Springvandspladsen dørene op for første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens, som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg betragtet som et større og større problem, idet gaden var en af Hjørrings hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til borgmester Poul S.Poulsen

d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar: 

”Den terror, bilfjendtlighed og butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.”

 I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800

biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige del af Østergade fra Springvandspladsen til Brinck Seidelinsgade blev omdannet til gågade i 3 måneder. En efterfølgende undersøgelse viste, at 60 % af borgerne syntes, at gågader var god idé og 30% fandt idéen dårlig.


D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling, idet Hjørring Byråd godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og bilernes hastighed kraftigt reduceres. Af planen fremgår det også, at for at finansieringen kunne hænge sammen, skulle de involverede gader nedklassificeres fra offentlige til private fællesveje, som skulle overdrages til aktieselskabet Gå-sivegade Hjørring A/S. D. 28. marts 1990 vedtog byrådet lokalplan 111.15, som omdannede HJØRRING MIDTBYS CENTERGADER TIL SIVEGADER/GÅGADER, og over de næste par år blev planen realiseret og Østergade omdannet til sivegade.


Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut, for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra Markedsgade til Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem markedsgade og Langelandsgade. 2008 var også året, hvor butikscentret Metropol første gang så dagens lys, og byens cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget i byrådet d. 27. august 2007, som et ud af tre forslag til indretning af den nye gågade.


I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at gågaden synes for lang, og for at aflaste trafikken på især Parallelvej og Vendelbogade.

Østergade 1932 -1935

Brolægningen af Østergade blev først fuldendt i 1846, på dette tidspunkt var allerede flere andre gader blevet brolagt.

Historiske optegnelser af Østergades forløb:

  • 1801, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgaden
  • 1825, ifølge plan: Øster Gade - Fra Strømgaden (sandsynligvis øst for Springvandspladsen) til "Veien fra Aalborg" i øst. "Veien til Sæbye og Frederikshavn" gik som en fortsættelse af Østergaden på den anden side af Veien fra Aalborg.
  • 1818-1827, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade - Fra Nyegades udmunding i nuv. Søndergade til Springvandspladsen, hvor husstandene på den sydlige side er opført under Østergade.
  • 1827-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade.
  • 1834, ifølge folketælling: Østergade - Fra midt på Springvandspladsen, hvor Strømgade slutter.
  • 1842, ifølge plan: Østergade - Fra umiddelbart øst for Springvandspladsen. Kortet viser ikke Østergadens østlige udmunding.
Østergade 1931 - 1937
  • 1845, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgadens afslutning ved Markgydens (nuværende Bryggergades) udmunding.
  • 1924, ifølge gadenavneudvalget: Østergade - Den del af Frederikshavnsvejen som gik fra Bispensgade til daværende Sæbyvej, nuværende Lille Østergade, blev lagt til Østergade, som nu gik fra Springvandspladsen i vest til Sæbyvej (nuværende Lille Østergade) i øst.


Kilder:

Hjørring kommunearkiv, sagsakter fra Teknisk forvaltning blandt andet: Æ14319 samt Æ14879

Horn, P.: Hjørring i Fortid og nutid, Hjørring Byråd 1943

Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum