Hjørring Fattiggård
Indtil gennemførelsen af Steinckes socialreform i 1933 var det almindeligt at samle et områdes fattige, gamle, forældreløse børn og andre,der ikke kunne forsørge sig selv på fattiggårde. Fattiggårdene havde deres storhedstid fra midten af 1800-tallet. Alle, der modtog fattighjælp, mistede også en række borgerlige rettigheder fx retten over deres ejendele, valgretten samt retten til at indgå ægteskab. Livet på fattiggården var således indrettet efter at det skulle være så uattraktivt som muligt at være på offentlig forsørgelse.
Ifølge P. Horns ”Hjørring i Fortid og Nutid 1243-1943” lå der i 1800-tallet nogle forskellige fattighuse i Hjørring, men fra midten af 1800-tallet samlede man de fattige på Hjørring Fattiggård i det hus, der i dag har adressen Overgade 7. På Hjørring Kommunearkiv findes en række arkivalier, som kan fortælle om livet på fattiggården. Eksempelvis inventarlister, tegningsmateriale, lister over hvem der boede på gården samt forskellige reglementer. Sammenlignet med fattiggårdene i landsognene, var forholdene på Hjørring Fattiggård ganske udmærkede. Soverummene var mellem 11 og 19m² og husede typisk kun 1-2 beboere ad gangen. Grunden hertil var, at fattiggården sjældent var fuldt belagt. Om vinteren når flere landstrygere fik brug for tag over hovedet og en smule læ for kulden og blæsten, var der dog til tider indlagt mange fattiglemmer på Hjørring Fattiggård. I en fortegnelse over indlagte på Hjørring Fattiggård i perioden 1909-1911 varierer antallet af fattiglemmer mellem 5 og 18 indlagte med flest beboere i den kolde december måned. Dagligdagen på fattiggården var præget af faste regler. I reglementet fra 1910 kan man fx læse, at det var forbudt for lemmerne at lægge sig i deres seng i smudsige klæder. Faktisk var det kun tilladt lemmerne at opholde sig i deres senge i en time midt på dagen. I stort set resten af deres vågne timer skulle de ifølge reglementet arbejde, med mindre de var syge eller svagelige p.g.a. alderdom. I fattiggårdens reglementet fra 1917 fremgår det, hvilke arbejdsopgaver, der skulle udføres på fattiggården: ”De Arbejder, der udføres på Fattiggaarden, ere: Opplukning af Krølhaar, do af Værk, Pilning af Fjer, Sammenbinding af Ildtændere, Slaaning af Skærver, Savning og Hugning af Brænde og Optændingstræ samt lignende Arbejder.”
I den korte fritid, fattiglemmerne havde, var der sat voldsomme indskrænkninger i deres personlige frihed. De havde således kun udgangstilladelse på søn- og helligdage og kun i den tidsperiode, som opsynsmanden fandt passende. Hvis beboerne på fattiggården ikke fulgte reglementet, fandtes der forskellige straffe og sanktioner. Fx medførte beruselse også forskellige straffe og reglementet fra 1910 vidner om, at tidens branderter kunne være heftige: ”Er den Berusede ustyrlig, kan Opsynsmanden indsætte ham i Fattiggaardens Arrest”.
I 1909 diskuterede Hjørring byråd muligheden for at ombygge fattiggården. Et flertal i byrådet ønskede at bruge 5000 kr. på at udvide og ombygge fattiggården, således at den blandt andet fik eget wc. I Hjørring Amtstidendes gengivelse af diskussionen fremgår det, at forslaget mødte en del modstand. Uviljen mod ombygningen byggede på to argumenter: 1) At alderdomsunderstøttelsesloven indenfor den nærmeste fremtid ville medføre, at færre og færre endte på fattiggården. 2) En antagelse om, at beboerne ikke fortjente eller behøvede et wc: ”Naar de gamle faar en god Forplejning og Lys og Varme, tror jeg, det er nok. De hverken kender eller ønsker de moderne Bekvemmeligheder (…) Alle er enige om, at det skal gøres bedre for de gamle, men jeg er ikke klar over, om det er nødvendigt at gaa saa vidt som hr. Poulsen. Der maa blive mindre og mindre Brug for Fattiggaarden, og denne vil da væsentlig blive indskrænket til at huse dem, som ikke vil andet.” Som følge af blandt andet en udvidelse af Hjørring Alderdomshjem i 1921, blev Hjørring fattiggård i 1923 omdannet til arbejdsanstalt og fra 1939 fungerede den som plejestiftelse for kronisk syge.
*Se Hjørring Kommunearkivets skannende kildemateriale om Hjørring Fattiggård
*Se tegningsmateriale over fattiggården i Hjørring Kommunes digitale byggesagsarkiv
Kilder:
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Fattiggård A4046
Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Købstadskommune, socialvæsen Æ16310
Venderby, Lone: Gammel og fattig i Hjørring i: Vendsyssel Nu og Da 2017-2018.
Historier fra fortid og nutid nr. 30, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
|
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |
