Bagterps giftige vand
Et af Hjørring Kommunes vigtigste vartegn er den storslåede natur, der blandt andet byder på Rubjerg Knudes sand og Tolnes Skov. Klimavenlighed og bæredygtig udvikling er i det hele taget i højsædet i Hjørring Kommune, der fx har en målsætning om, at alle nye kommunale bygninger skal være passivhuse.
Tanken om at naturen er noget, vi aktivt skal tage vare på, er imidlertid et forholdsvis nyt fænomen og i dag kæmper man stadig flere steder med fortidens synder fra en tid, hvor kemisk affald indimellem blot blev hældt i den nærmeste å eller gravet ned. I dag kan vi blandt andet få et indblik i tidligere tiders miljøsvineri gennem de mange miljøsager, der opbevares på Hjørring Kommunearkiv. En af arkivets mest omfattende sager handler om forurening af Hjørring Vandværks boringer ved Bagterp.
I august 1995 blev der opdaget chlorerede opløsningsmidler i flere af Hjørring Vandværks boringer i Bagterp Plantage, ved Halvorsmindevej og Bagterpskolen, hvilket medførte, at disse boringer blev lukket øjeblikkeligt. I vandet var der bl.a. blevet fundet stoffet trichlorethylen, der kan være både kræftfremkaldende og forårsage genetiske skader. I en avisartikel d. 15. juli 1995 kunne Vicestadsingeniør Knud Mikkelsen dog berolige de berørte borgere med, at der på intet tidspunkt var løbet forurenet vand gennem hanerne. Før vandet blev sendt videre til de enkelte husstande blev vandet fra samtlige boringer nemlig blandet, således at koncentrationen af de skadelige stoffer blev langt under det tilladelige.
Arbejdet med at få lokaliseret, hvorfra de skadelige stoffer kom, skulle vise sig at blive en særdeles vanskelig proces. Man fandt temmelig hurtigt ud af, at de farlige stoffer sandsynligvis stammede fra Hærens Materielle Kommandos område, men en direkte forureningskilde kunne ikke påvises før november 1997. Her kunne en undersøgelse fastslå, at en del af forureningen stammede fra en bygning på kasernen, der i perioden 1980-1988 fungerede som affedtningsanlæg i forbindelse med et våbenværksted.
Et år senere var det stadig ikke muligt at påvise kilden til den øvrige forurening, og man antog, at der var tale om en gammel forurening, fra tiden før 1974. Årstallet 1974 er vigtigt, da Danmark dette år fik sin første miljølov. Stammede forureningen fra før den tid, kunne ejeren af grunden derfor ikke blive pålagt en bøde, da det dengang var fuldt lovligt at grave affald ned på egen grund.
Mens det kneb med at spore en direkte årsag til forureningen, skortede det ikke på teorier. Eksempelvis huserede der historier om kemikalier,der i 1960’erne blev dumpet i et hul i området og i Vendsyssel Tidende d. 27.juni 1998 efterlyses tidligere ansatte på renseriet Urania. Der var nemlig en mistanke om, at renseriet, som lå på Aalborgvej 60 i en periode fra 1940’erne indtil 1969, havde nedgravet dunke med rensevæske i området, hvilket som nævnt ikke var ulovligt dengang.
Den fulde forklaring på forureningens ophav, får vi nok aldrig, blot kan vi glædes over, at vi i dag tager bedre vare på drikkevandet og at 1960’erne lemfældige omgang med giftige kemikalier for længst er blevet historie.
Kilde: Hjørring Kommunearkiv, Hjørring Kommune 2007, Teknik og miljø, Jordforurening Æ25001
Historier fra fortid og nutid nr. 14, maj 2016, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
|
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |
