1864 krigsbreve af Jens Nielsen Skallerup-Vennebjerg
2014 OCR scannet af Tage Sørensen og renskrevet med
enkelte rettelser (red.) af Lis Ahrenkiel og Jan Rasmussen.
1964 skriver K. B. Andersen:
Under afskrivningen har jeg så vidt muligt, bortset fra huller
efter lakstempler, fulgt indholdet af brevene ordret, men be-
nyttet nutids stavemåde.
Rønne Alle 1
”Lindholm høje”
Nørresundby
4/3- 1964
K.B. Steffensen
Læs også:
Jens Nielsens krigsdagbog fra 1864, Skallerup Vennebjerg, tryk her.
Soldaterbreve fra krigen 1864.
De fleste af de efterfølgende breve er skrevet af el-
ler til amtsrådsmedlem og sognefoged gdr. Jens Nielsen,
Lophave, Vennebjerg, født 1837. – Han var søn af gdr. Niels
Jørgensen, Nordentoft i Sønderlev, Skallerup sogn, og Ane
Kirstine, datter af Kristian Budolfsen og Else Thomasdatter,
Højvang (gårdens nuværende navn), Vennebjerg.
På Skallerup kirkegård øst for klokkestablet står end-
nu to jernkors til minde om Jens Jørgensen og hustru (Flere
jernkors er nu 2015 samlede øst for våbenhuset, ingen med
navnet Jens Jørgensen, men med navnene Niels Jørgensen
og Ane Kirstine Christensdatter, enke efter N. Jørgensen red.). Går-
den Nordentoft kaldtes i folkemunde ”Bojegård”. Efter over-
leveringen skal navnet skyldes, at ejerne i flere hundrede
år har været budbringere (boje=bringe bud) fra herregårdene
(f.eks. Baggesvogn) til bønderne, når de skulle til hovar-
bejde; til gengæld fik de kaldenavne som Bojjakob, Bojjør,
Bojniels, Bojkræn, Bojerais osv.
Da krigen i 1864 brød ud, sad Ane Kristine som enke
med to hjemmeværende sønner, Jens og Anders. To andre søn-
ner og en datter var gift: Jørgen Chr. Nielsen boede i
Grønagergård, Sdr. Harritslev, Kristen Budolf Nielsen i
Knolde, og datteren Ane Marie gift med Stephen Sørensen i
nabogården Stangsagergård.
Jørgen Chr. Nielsen, soldaternavn Jørgen Sønderlev,
blev først indkaldt som forstærkningsmand til udbedring af
Dybbøl Skanser, Jens Nielsen 14 dage senere. – Da Jørgen
Sønderlev var gift prøvede hans mor og familie at skaffe
ham en stillingsmand. Flere navne på gårdmænd, der var så
heldige at finde stillingsmænd, er nævnt i brevene. 1000
rigsdaler kunne nok lokke en fattig tjenestekarl til at
vove livet. Han kunne blive sin egen mand på et husmandssted
hvis han kom levende hjem.
Af brevene fremgår det tydeligt, at vort forsvar var
forsømt. De ældre indkaldte soldater fulgte godt med i po-
litiske forhold både indenfor og udenfor vore landegrænser.
Ikke mindst blev de vidende om den ulige kamp, tyskernes
bagladegeværer mod vore forladere, og dog gik de modigt
frem mod fjenden. Der syntes at have været det bedste forhold
mellem befalingsmænd og menige.
To af brevene må bemærkes: Pastor Schjøtt til Jens
Nielsen og dennes brev til ”Højstærede hr. student”. Hvem
det er vides ikke. Adressaten har sikkert skiftet bopæl.
Men det er navnlig de to velbegavede brødres breve,
der giver et tydeligt billede af soldaternes kår og krigens
gang set med den menige soldats øjne, så det bliver et
stykke historie fortalt fra neden og opefter.
Jens Nielsen blev hjemsendt d. 17 aug., kørte med tog
fra København til Korsør, afgik med damper til Århus og
videre med tog til Randers. Resten af vejen måtte han og
andre selv klare ved tilfældig ”kom op at køre” og gå.
Da han og en kammerat om morgenen d. 19. aug. vandrede
fra Hjørring til Skallerup, gik de ind et sted nær vejen
og bad om lidt at drikke. Da konen her hørte, de var hjem-
vendte soldater, blev de afvist, de havde ikke været tapre
nok. Den store forskel på 3 årskrigen og krigen i 64 var
ikke gået op for den almene danske befolkning.
I øvrigt beretter brevene tydeligt om de tanker og
stemninger, der rådede på krigsskuepladsen og i et almin-
deligt landsogn som Skallerup, og som senere satte sit
præg på dansk forsvarspolitik i mange år.
Brev nr. 1.
(Broder Jørgen Nielsen skriver hjem til familien i Skallerup. red.)
Kære moder og søskende!
Mine tanker er for ofte hos eder til, at jeg længere kan opholde mig
(lade være red.) med at skrive til eder.
Kære broder Jens, jeg har i dag hørt, såvidt jeg tror
sikre rygter, at du er indkaldt at møde i Fyns (kaser-
ne red.); så vil jeg anmode dig om i denne barske årstid ikke
at spare på pengene for så meget som muligt at ved lige-
holde dit helbred, fornemmelig at sørge for at få
varm spise og drikke, da jeg desværre tror, at du ikke
er meget hårdfør. — Jeg har ingen adresse, da vi ikke
er mødt, men den skal I få såsnart som muligt. Så beder
jeg eder være ved frit mod og håbe på Gud den almægtiges bistand
Eders hengivne søn og broder
Jørgen Chr. Nielsen
Jeg har med det samme skrevet til Harritslev. Jeg rejst
fra Randers fredag morgen direkte med jernbane (til
Århus red.), videre med dampskib hertil, (Kbh. red.) det kostede
4 Rd. — Jeg har nu ved brevets slutning hørt, at Jens
skal møde her, så kan du vel få Christen Peter Chri-
stensens adresse af Peder Thirup (Nørum red.)
Jeg er godt tilpas.
Brev nr. 2.
(Broder Jørgen Nielsen skriver hjem til familien i Skallerup. red.)
København d. 21. januar 1864.
Kære moder og søskende!
Jeg haster med at underrette eder, at jeg endnu er her
i København, men kan forresten ikke sige eder meget;
jeg har Gud ske lov helsen og må have det bedste håb
til de kommende dage, hvilket jeg vil bede Gud også
at skænke eder.
Jeg beder eder, såsnart I har læst disse linier at til-
skrive mig om Jens er indkaldt, om han skal møde her
i København, og hvad sted han her skal møde, og hvilken
dag, I tænker, han kan indtræffe hertil. Da jeg ingen
adresse har, så må I addressere brevet således:
Til Jørgen Chr. Nielsen Sønderlev, adr. Chr. Christen-
sen, Holmensgade nr. 18, 3die sal, København. Jeg
logerer ikke der, men det er Christen Kragdals søn
fra Vennebjerg.
Nu venter jeg, at I opfylder min venligste begæring
og lader mig vide, om I alle er raske, og hvorledes det
går eder, og dermed beder jeg Gud følge eder og mig. –
Farvel sålænge.
Jørgen Chr. Nielsen
Jeg har endnu ikke fået tøj. (uniform red.)
Brev nr. 3.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
Aarhus d. 27. januar 1864.
Kære moder og søskende!
Da jeg for tiden ikke har noget som helst at udrette,
iler jeg med at meddele eder min stilling i øjeblikket.
Jeg er endnu ikke rejst længere end til Aarhus, hvor
vi ankom med jernbanetoget kl. 9. Vi ankom til Randers
mandag aften kl. 9, hvor vi var så heldige at træffe
Ole Christians forrige kvarter (han må tidligere have
kørt soldater til Randers red.), hos den brave købmand Møl-
ler, ledigt; havde der frit logi og beværtedes med kaffe
om morgenen kl. 6½.
Ved ankomsten til Aarhus erholdt vi tilsagn at møde på
rådhuset i middagsstunden for at få billetter til den
frivillige indkvartering, som byen har foranstaltet
for de indkaldte, som i de sidste tider på grund af
dampskibenes udebliven har måttet ligge over her. Jeg
har til eksempel talt med en trænkusk fra Hjørringegnen
som har ligger her i 6 dage. Endelig i går eftermiddag
ankom telegram fra Korsør, at postdampskibet Skirner
forlod Korsør kl. 2 3/4. Men da vi modtog denne efterret-
ning var 3oo billetter allerede solgt, hvilket var det
antal, som måtte sælges i dag inden kl. 8 (aften red.). Jeg
kommer nu fra dampskibsekspeditionen, men uden billet,
da trængselen var så stor, at de få billetter, som i
dag udstedes, var væk næsten i et øjeblik. Vi fik den
besked, at et dampskib muligt kunne ventes i eftermid-
dag kl. 2. Imidlertid anslår man antallet af de ind—
kvarterede til over 2ooo, så de 3 a 4oo mand, som nu
afgår med Skirner, kun er en lille del af troppen. For
nu bedre at passe tiden har vi som kørte med Ole Chri-
stian, bestemt os til at få billetterne til os alle, for
at vi kunne blive samlede til København. — Jeg er tillige
med Hans Chr. Christensen indkvarteret hos en bager
Neyer, hvor vi erholder fri kost og logi, og da kan I
nok tænke, at det ikke mangler på hvedebrød med det be-
hørige kaffe, så vi lever jo som i — jeg må vel sige —
et jordisk paradis. Om tidsfordriv kan der ikke være
tale, thi vi strejfer omkring og betragter byens mærk-
værdigheder. Vi var i Frue kirke i går og hørte en lig-
prædiken. Forøvrigt har jeg intet nyt at meddele eder,
kun vil jeg erindre jer om, at jeg sendte mine hvide
vanter med Ole Christian hjem; de var i en af de andres
overfrakker. Vor rejse hertil har været begunstiget af
et heldigt vejr, og vi var alle ved godt mod; thi hvad
kan man vel andet i dette gæstevenlige Aarhus. Vi lever
nok i blandt ubekendte, men med den opførsel imod os,
kunne vi ikke andet end kalde dem venner i stedet for
fremmede. Jeg må nu slutte for denne gang. Jeg meddeler,
såsnart vi rejser herfra, men når jeg kommer til Køben-
havn og bliver indkvarteret, skal jeg ikke tøve med at
meddele eder min adresse. Hils dem i Harritslev; hils
slægtninge og venner. - Gud være eders styrke og trøst
i denne Danmarks prøvelsestid.
Eders hengivne søn og broder
Jens Nielsen
Brev nr. 4.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
København d. 31. januar 1864.
Kære moder!
Da jeg nu endelig har nået rejsens mål, og har fået en
sikker adresse, iler jeg med at underrette eder om min
stilling for tiden. Jeg afrejste fra Aarhus torsdag mor-
gen kl. 7 med orlogsdampskibet Hekla, hvormed vi efter omtrent
8 timers sejllad i bedste velgående ankom til
Korsør. Efter henved tre timers ophold afrejste vi kl. 6
med jernbane til København, hvor vi ankom klokken om-
trent 1 om natten. Straks som vi trådte ud af vaggonen,
hørte vi en idelig råben om, fra hvilket amt de ankomne
hørte hjemme. Vi opholdt os derfor på stedet, og straks
i næste minut fik jeg øje på min broder Jørgen. Han var
i forening med Niels Knudsen, Jens And. Nielsen og Chri-
stian Smed taget ud på banegården om eftermiddagen, hvor
hver havde sin post noget fra hinanden på vejen ind ad
byen til for om muligt at træffe os; thi de var sikre
på at vi ankom med toget den dag eller aften, ja, Christian
Kræmmer var endog nede på dampskibsbroen om eftermidda-
gen, hvis vi skulle være undsluppet de øvrige på banegår-
den. Der skulle nemlig en del rekrutter, såvidt jeg ved
8oo mand, gennemgå skolen i Helsingør, og de ankomne re-
krutter blev derfor sendt derhen. Vi meldte os først fre-
dag eftermiddag på kasernen, men sandsynligvis var det
antal, som skulle stille på Kvæsthusgadens Kaserne. Vi
ilede altså afsted derop, og straks erholdt vi kvarter-
seddel til indkvartering omkring i byen. Mit kvarter er
i Rigensgade nr. 6 i nærheden af kasernen, ikke længere
end et par minutters march, så dette er belejligt. Jeg er
i kvarter med en forstærkningsmand, en fyrbøder
Nielsen fra Aalborg, en meget honnet mand, samt en gård-
mand og en husmand fra Sjælland og så tvende forstærk-
ningsmænd. De øvrige fra sognet udkommanderede rekrut-
ter er indkvarterede i nærheden af mig med undtagelse
af Anders Mølbygger, der har kvarter ude på Kristians-
havn, næsten en halv mil fra kasernen.
Jeg vil også meddele eder, at vi fik fri overfart med
dampskibet til Korsør, men billetten til jernbanetoget
kostede 14 m. (mark red.) og 8 sk., så vi havde kun 3 m. 8 sk. i
behold ved den fri befordring med dampskibet, da en
billet fra Aarhus til København pr. dampskib og jernbane
koster 3 Rd. - I går stillede vi i kasernegården og
blev fordelte til batalionen; i dag har vi atter stillet
og har modtaget en del tøj, nemlig: boistrøjer, bukser
og livgehæng. Først i morgen begynder skolen, hvor vi
da skulle stille på kasernepladsen kl. 7. Vor lønning
er 1 Rd. 4 sk. hver 5te dag samt 7½ pund brød. - Jeg
har nu næsten altid været i selskab med Jørgen, og det
har været en stor lettelse for mig. Han har endnu ikke
modtaget tøj, og hans eneste beskæftigelse er at stille
i kastellet kl. 11 formiddag, hvilket kun varer et kvar-
terstid. I dag har Hjørring amt, det vil sige mand-
skabet derfra, fået ordre til at modtage tøj i morgen;
hvornår deres afrejse herfra sker ved vi dog ikke. Han
er i kvarter med Christian Kræmmer.
Jeg må nu slutte denne gang med de hjerteligste
hilsner til eder alle i hjemmet. Jeg er rask og vel-
tilpas, håbende også at spørge det samme fra eder. Lev
alle vel; det ønsker stedse
Eders hengivne søn og broder
Jens Nielsen
Min adresse er:
Jens Nielsen ved 1ste rekrutbaillon
3die kompagni nr. 199
i København
Randbemærkning:
Jørgen skriver i samme øjeblik hjem til Harritslev; han
har i dag modtaget brev hjemmefra.
Brev nr. 5.
(Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Kære søn!
Tak, mangen tak! for din kærkomne skrivelse af 31. ja-
nuar. Dit brev modtog vi i går, og da krigsluen nu er
begyndt, (hun har hørt om kampen ved Danevirke red.), ilav
vi er ved at skrive til dig, for at få at vide, når
Jørgen rejser til armeen, thi vi ser jo af dit brev,
at han skulle modtage tøj den 1ste februar, og deraf ser
vi, at selskabslivet måske nu er sluttet for denne
gang (for de to brødre red.).
Men da vi har hørt, at Jørgen ikke er rask, og måske
pengene er få, så må du ikke forglemme at hjælpe
ham med penge, men dette brev kommer vel for sildig;
thi vi kan jo lettere hjælpe dig igen. Vi ser jo af
dit brev, at du er vel ankommet til København og skal
nu begynde forfra igen, men vi tænker nok håbende næst
Gud hjælpe, at den tid nok kommer, da vi med glæde ser
dig igen. Vi er jo alle ved helsen håbende at spørge de
samme fra dig igen. Lev vel! det ønskes stedse af din
uforglemmelige moder og søskende.
Sønderlev den 4. februar 1864.
Dersom du er trængde for noget i hvad det end er,
så lad os det vide; vi skal straks foranstalte det til-
sendt. Sendte Niels Jørgens overfrakke med Ole Christian
for det ved vi ikke. Hils Jørgen Chr. Jacobsen fra os;
vi ser jo af hans brev, at han mente at komme hjem til
os igen.
Brev nr. 6.
(Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen, som returnerer brevet med svar. red.)
Kære søn!
Endskønt vi for få dage siden skrev dig til, ilav og
med at skrive; vi telegraferede til dig igår, om Jørgen
ønsker at stille (fordi vi mente at du vidste, hvorhen
han rejste, da vi har hørt efter et sikkert rygte, at
han allerede er afrejst). Da nu Ane Margrethe Peders—
datter ville betale for ham, men i dag fik vi telegram,
at telegrafbestyrelsen ikke kunne finde dig, og dette
undrer os ikke lidet, da du skriver til os i dit brev,
at du har en sikker adresse. Vi telegraferede således
til dig: Jens Nielsen, 1ste rekrutbataillon 3dje kom—
pagni 199, København. - Telegrafer til Jørgen og spørg,
om han vil stille, søge at stille en sikker (billigst red.?) mand.
Telegrafer hans adresse Ane Margrethe Pedersdatter (un-
derskrift for telegrammet). Nu slutter vi vort brev
med de venligste og kærligste hilsner til dig. Lev vel!
Det ønskes af os alle.
Skriv til Jørgen og sig ham, at noget over et tusind skal
han ikke spare på. Skriv straks til Jørgen. –
Sønderlev d. 7. februar l864
Ane Kirstine Christensdat-
ter
(Som svar skriver Jens Nielsen på samme brev red.).
Jeg tager nu til pennen for at meddele Eder, at jeg
i dette øjeblik har afsendt brev til Jørgen. Jeg modtog
eders brev i dag og straks efter et fra Jørgen. Angå-
ende det telegram I har afsendt til mig, kan jeg medde-
le eder, at jeg måske næppe kunne have afsendt telegram
til Jørgen. Han afrejste nemlig lørdag formiddag kl. 11
med banetoget til Korsør, og jeg har ikke hørt fra ham
før i dag, følgelig vidste jeg ikke hans adresse. Af
brevet ser jeg nu, at han ikke kom længere end til Sla-
gelse, og han er nu indkvarteret en halv mil derfra ude
på landet på en gård kaldet Voldbygård. Jeg har skrevet
til ham, hvad I meddelte mig og lovet min bistand, om
jeg her kunne være ham behjælpelig, og derfor rådet
ham, om han synes det, at sætte sig i forbindelse med
eder pr. telegraf.
Jeg lever fornøjet og vel.
Jens Nielsen
Når I skriver til mig, da sæt frimærket på det øverste
hjørne til højre på brevet, således som det nu sidder.
Brev nr. 7.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
København d. 22. februar 1864.
Kære moder og søskende!
Jeg tager i dag atter til pennen for at lade eder høre
lidt fra mig. Jeg modtog sidste torsdag brev fra Stefan
(Stephan red.), hvoraf jeg med glæde erfarer, at I alle var
raske, hvilken tidende jeg Gud være lovet også kan sen-
de eder fra mig. Men jeg vil også tilmelde eder, at jeg
i lørdags modtog brev fra Jørgen; han tilmelder, at han
den 10. ds. afrejste fra Korsør med dampskib og ankom
samme dag til Sønderborg på Als. Han tilskriver mig, at
det undrer ham, at han ikke har modtaget brev fra mig,
siden han sidst skrev til mig fra Slagelse den 8. ds.,
og jeg er mismodig over, at jeg ikke har kunnet sætte mig
i forbindelse med ham angående de vigtige efterretninger
jeg havde at meddele ham fra eder. Jeg ser jo straks,
hvorfor han ikke har modtaget mit brev, thi jeg modtog
først skrivelsen fra ham den 10. ds.; jeg skrev straks
samme dag til ham igen, men det var jo denne dag han
afrejste til Sønderborg, så brevet er sandsynligvis
blevet forkvaklet, da han ikke havde noget fast nummer.
I får derfor undskylde mig, at jeg ikke har kunnet være
ham og eder behjælpelig med den forønskede stilling. —
Angående de meddelelser han giver mig, er, at de først
forblev i Sønderborg i 4 dage, derpå blev de indkvar-
terede på landet, 5o mand på hver gård. Han er oversat
til 8de infanteriregiment 5te kompagni. Han havde heller
ikke siden sin afrejse fra København modtaget brev hjem-
mefra.
I går tilskrev jeg ham de nyheder, jeg fik i Stephans
brev. Adressen lød på navn og forstærkningsmand samt
kompagni og bataillon. Af nyheder fra mig kan jeg melde
eder, at vi idag har haft præsentation for bataillons-
kommandant kaptajn I. Callas. Hvorsnart vi skal præ-
senteres for skolens forstander oberst Tothenborg, ved
vi endnu ikke. Vi har i den sidste uge været til skarp-
skydning hver anden dag, men vi har endnu kun skudt
7 skud pr. mand. Forøvrigt går det godt med skolen, og
det er et almindeligt valgsprog iblandt os, at sålænge
vi er her, lever vi i et jordisk paradis. De sidste to
søndage har jeg været til gudstjeneste i Frue Kirke, så
at vi med hensyn til vore bekvemmeligheder har det på
en god fod. Jeg er nu ganske alene i mit kvarter; jeg
er altså ene herre i huset.
I går aftes talte jeg med Paul; han var i godt humør,
thi han er kommen til sin forrige bestilling som koks-
math på et af logiskibene, og der bliver han stadig,
indtil han bliver permitteret. Han bad mig at hilse
Christen og Else samt eder fra ham. Jeg skal også hilse
fra mine kammerater; det er en stor behagelighed for
os at være så mange bekendte tilsammen, thi tiden kan
aldrig blive kedsom, dertil er der altfor megen morskab
og afveksling.—
Jeg vil nu afbryde min skrivelse med de hjerteligste
hilsener til eder. Jeg beder eder bringe Stephan min
hilsen og tak for hans kærkomne skrivelse, navnlig for
de hilsener, han sendte mig fra Harritslev, thi jeg
glæder mig til at meddele Jørgen disse efterretninger.
Jeg vil nu slutte brevet med det håb, at Gud vil holde
sin beskyttende hånd over os og vort kære fædreland.
Lev alle vel til vi ses igen. Hils slægtninge og venner
fra mig, men først og sidst I min uforglemmelige moder
Eders hengivne søn og broder
Jens Nielsen
Når I atter skriver, kan I godt udelade navnet
Sønderlev uden på brevet, thi sognenavnet bruges ikke.
Brev nr. 8.
(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
Øen Als d. 5. marts 1864.
Kære moder!
Med moderlig længsel tager jeg fat på pennen. Jeg beder
eder have mig undskyldt, at jeg ikke har skrevet til
eder, siden jeg var i København, men jeg ved med vis-
hed, at I har fået hilsen flere gange fra Hedevig
af mine breve. Jeg har, Gud være lovet, siden jeg rejste
fra eder været rask, og jeg trøster mig med det håb,
at vor himmelske fader fremdeles vil ledsage mig, og
jeg vil af hjertet ønske, at I vil forene eders bønner
med mine, at Jesus Kristus alle tider må være vor led-
sager og beskytter. Jeg beder eder at skrive mig til,
da jeg længes meget efter at høre, hvorledes I har det,
og min egen kone har skrevet til mig, at I ville skri-
ve med det første; jeg beder, at I så vil sende mig
Jens’s adresse; det er 14 dage siden, jeg fik svar fra
ham. Jeg tænker nu, at han er kommen af skolen; jeg
vil gerne veksle breve med ham, kan I nok tænke.
I ved jo, at jeg for længe siden har besluttet at stille
for mig, men jeg må sige, at det ikke er så let, men
jeg beder til Gud, at han også der vil stå mig bi; jeg
takker eder for eders tilbud at skaffe penge, og I
må takke Steffen på det varmeste fra mig; jeg har
endnu ikke slået af mine tanker at stille, når jeg kan
stille en fri mand for noget over looo Rd. Jeg har
for nogle dage siden skrevet til en underofficer,
som har averteret i Sønderborg avis at ville lade sig
stille, men han havde ikke sat, hvor stor en
sum han ville have. Jeg har endnu ikke hørt fra ham.
Her kan man ikke få permission, end ikke en halv dag.
Jeg beder endnu at (få red.) have pengene i beredskab, hvis
jeg får stillet. Jeg kan da pr. telegraf sende bud efter
dem, men pas på at få kvittering for pengene på
posthuset.
Jeg beder eder at hilse mine farbrødre og dem i Knolde
og eder alle derhjemme og trøst eder altid med den al
forbarmende Gud vil ledsage os indtil døden. Han er det
sikreste værn mod alle tunge tilskikkelser. Vær ved
et godt mod, kære moder, det ønsker jeg af hjertet.
Eders hengivne søn
Jørgen Chr. Nielsen
Min adresse er således:
Til forstærkningsmand Jørgen Chr. Nielsen Sønderlev
8. infanteriregiment
5. kompagni nr. 439
Den danske armé
Jeg skrev til Hedevig i går.
Brev nr. 9.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
Translet (Tandslet red.), Als, d. 21. marts (1864 red.)
Kære moder og broder!
Da lejlighed nu tilbyder sig iler jeg med at meddele
eder nogle linier fra mig. Jeg forlod det skønne
København søndag morgen d. 13. ds. og ankom til Korsør
henimod middag. På grund af storm blev vi liggende
her til onsdag morgen, da vi afrejste med dampskibet
Føniks kl. 8 morgen. Vi landede imellem kl. 3 og 4
i Hørup Hav, en bugt lidt øst for Sønderborg. Efter
at have overnattet i landsbyen Hørup marcherede vi
næste dag til en landsby i nærheden af Sønderborg
kaldet Utkebøl. Samme dag så jeg attende regiment
marchere forbi os, men da vi stod under kommando kun-
ne jeg ikke mønstre regimentet alvorligt og fik derfor
ikke øje på min broder Jørgen. Men dagen efter talte
jeg med Chr. Jongstrups Thomas, som sagde mig, at han
havde talt med sin broder såvelsom med Jørgen. I går
har jeg skrevet et brev til ham, da jeg, efter hvad jeg
nu har erfaret, nok kan sende brev til ham uden
at vide hans (adresse) nummer, ligesom I også kan
skrive til mig efter adressen, som jeg skriver ved
brevets slutning. — Vi logerede altså den følgende
nat i Ulkebøl, og derpå marcherede vi om morgenen kl.
8 igennem Sønderborg over til dybbølstillingen. Dækket
bagved gærder lå vi på venstre fløj, da fjenden af
og til sendte granater over mod vore batterier. Om
natten var mit kompagni skiftevis på arbejde i skan-
sen nr. 2. Dagen efter lå vi atter bagved digerne
og hørte kanonilden mellem skansen og de fjendtlige
batterier. Da mørket faldt på blev vi afløst og mar—
cherede ind til Sønderborg, hvor vi havde logi på slot-
tet denne nat. Igår, som var søndag, blev vi på slot-
tet, og jeg havde da en ny bestilling, nemlig at være
kok for min seksion, hvilket gik heldigt af. — Efter
hvad man troede skulle vi have været på forpost om nat—
ten, men i dettes sted kom vi til at marchere herud på
Als henved 2 mil fra Sønderborg, hvor vi ligger for
øjeblikket. Efter hvad det ældre mandskab antager, skal
vi blive her i 3 dage, og derpå over på den anden side
til Dybbøl i tre dage. Vort regiment består for en stor
del af nordslesvigere, samt en del forstærkningsmænd fra
Sjælland.
Jeg har nu ikke mere at skrive denne gang, kun kan jeg
ikke undlade at omtale denne herlige Ø med sine frugt-
bare marker og dejlige haveanlæg samt levende hegn. Men
på den anden side gør det et skærende indtryk at se ru-
inerne af de dejlige gårde ovre ved Dybbøl, som for 16
år siden led samme skæbne, da vort regiment den nat
var derude ved en afbrændt gård, hvor man så de forkul-
lede rester af næsten en snes fækreaturer.
Nu vil jeg ende min skrivelse med den gode tidende fra
mig, at jeg er rask og ved godt mod. Med nattelejet,
som naturligvis er halm, kan det sagtens gå så langt
hen på årstiden. Med Guds hjælp håber jeg, at vi atter
snart ses; han er min styrke og trøst i denne tid; han
holde sin beskyttende hånd over os såvelsom over eder,
og jeg vil bede ham at give eder styrke til at bære
krigens tunge byrder. Vær nu hilset på det hjerte1ig-
ste og kærligste fra mig. Hils slægtninge og venner.
Jeg ønsker eder et oprigtigt levvel og Gud give eder
en glædelig påskefest. Levvel kære moder, det ønsker
eders hengivne søn Jens Nielsen
Brev nr. 10.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
Sundsmark v. Sønderborg
d. 3o. marts 1864.
Kære moder og søskende!
Jeg tager atter til pennen for at meddele eder nogle
få linier fra mig. Skønt jeg endnu ikke har modtaget
svar på min sidste skrivelse, føler jeg dog ved tan-
ken om hjemmet trang til igennem pennen at korrespond-
ere med eder. — Jeg kan nok antage, at I har modtaget
efterretningen om træfningen 2. påskedag, og at det i—
sær var 10. regiment det den dag gik ud over. Årsagen,
hvorfor jeg ikke allerede skrev igår, var, at Christen
Nielsen (Kræn Nørremølle red.) i et brev hjem havde sendt
hilsen fra sine kammerater, og mit første brev skrev
jeg derfor i går til min broder Jørgen. Jeg har endnu
ikke talt med ham. For nogle dage siden modtog jeg brev
fra ham, hvori han meddelte mig, at han også var rask.
Jeg takker Gud, at han her holdt sin beskyttende hånd
over mig. Skønt 10. regiment var mest med i fægtningen,
stod mit kompagni godt dækket, da dette denne nat var
på post i skanse nr. 8. Jeg var således kun øjenvidne
til stormangrebene, thi kompagniet deltog ikke i for-
svaret, og vi havde ikke en eneste mand såret. Selv af
artilleristerne, som beskød fjenden med en larmende
granatild, kom ikke en eneste mand til skade. Der var
ingen af mine andre kammerater ved regimentet, som jeg
kender hjemmefra — blevet såret, uden O. Olsens stilling
mand, en, som hedder Jørgen fra Hjørring; han skal være
let såret i det ene lår. Vi har nu været på forpost i
6 dage, nemlig hveranden dag i Kjær eller i skanserne
og hveranden dag i hvil i barakkerne ved Dybbøl. I går
aftes marcherede vi herover til Sundsmark tæt ved Søn-
derborg, hvor vi skal være nogle dage. Jeg kan Gud være
lovet, tilmelde eder, at jeg er rask og ved godt mod.
I skal ikke være bekymret for mig; med Guds hjælp kom-
mer jeg nok tilbage til hjemmet igen. Jeg beder eder
at skrive snart igen og meddele mig noget om, hvorle-
des I har det; thi man føler sig altid så veltilfred
når man hører en tidende fra hjemmet. Jeg kunne navnlig
ønske at få lidt at vide, hvorledes arbejdet går for e—
der, samt om I har nogen afsætning af produkterne, om
I har gjort nogen handel med hestene, og hvordan pri-
serne er for eder i det hele taget. Det er vist nok en
trykkende tid, da krigens byrder vistnok føles hårdt
for eder. Jeg ønsker også at få lidt at vide om sagernes
stilling for øjeblikket, navnlig om ikke der er nogen
hjælp i vente fra udlandet, thi man lever her i en sand
uvidenhedstilstand. Vi får ikke en eneste avis i hænde.
I går var jeg inde i Sønderborg og havde ventet på et
beværtningssted at træffe på et blad; forunderligt nok
holdt hverken købmænd eller værtshusholdere blade; jeg
uddrog den slutning, at det sandsynligvis var hamburg-
ske blade, som holdes der. Jeg skal fortælle eder lidt
af de rygter, som idelig krydse hinanden her. Da vi
sidste onsdag marcherede fra Tandslet til Sønderborg,
mødte vi kongen — på vej til Augustenborg — som sagde,
at hvis vi kunne holde ud endnu i 14 dage, skulle der
blive en stor forandring. — Snart går rygtet, at fælles-
forfatningen af 18. november var ophævet, og at der un-
derhandledes om fred. Dernæst fortælles der — hvilket
rygte også vedbliver at holde sig — at Jylland er røm-
et af fjenden. Ligeledes fortælles, at Garibaldi er
rykket ind i Østrig med l6o.ooo mand, hvilket jeg dog
meget betvivler. Der fortælles også, at vi snart får
hjælp fra England og Sverrig. Da jeg ved, at I ved bed-
re besked om ovennævnte røgter, beder jeg eder også at
skrive noget derom. Jeg vil nu ikke længer tale om po-
litikken, men holde mig i min beskedne stilling som
menigmand. Jeg håber nu, at april måned skulle sende os
foråret, ligeså blidt som marts har sluttet vinteren,
thi så kan jeg snar undvære en trøje og underbukser, som
jeg da agter at hjemsende, thi jeg har stort forråd af
klæder, og det letter altid på marcherne. —Jeg har nu
ikke mere at skrive denne gang, jeg mangler intet. Vor
naturalforplejning er mere end tilstrækkelig; men 2 m (mark red.)
12 sk. om dagen kan ikke altid blive nok, thi hvad der
især er dyrt, er smør og øl, men med penge kan jeg kla-
re mig i lang tid. — Jeg beder nu eder at være godt til-
mode med hvad Gud i sin visdom pålægger os. Han vil nok
være vor og vort kære fædrelands beskytter og beskærmer:
til ham kan vi trøstig sætte lid i farens og prøvelser-
nes stund. Vær nu hilset på det hjerteligste fra mig.
Hils slægtninge og venner, vær også hilset fra mine
kammerater. Men først og sidst sender jeg min inderlig-
ste hilsen til eder min uforglemmelige moder og mine
søskende. Lev alle roligt og vel, det ønsker stedse
eders altid hengivne søn og broder
Jens Nielsen
Min adresse er nu: 10. infanteriregiment
4. kompagni nr. 499
Skriv ret snart igen. En af dagene venter jeg snart
på brev.
Brev nr. 11.
(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
Als d. 4. april 1864
Kære moder og søskende!
Jeg takker eder så mange gange for eders brev, som I
sendte med Søren Haugård og de 5 Rd., og det trøster
mig at se, at I er raske, og det samme kan jeg — den
barmhjertige Gud være lovet — også meddele eder. Jeg
talte med Jens for første gang i forgårs, siden han er
kommet hertil, og jeg hilser fra ham. Han var rask og
vel tilmode efter disse omstændigheder, man her lever
i.
Det er desværre ikke let for os at træffe hinanden;
thi de regimenter, vi er ved, følges ikke ad, og man
må aldrig forlade regimentet. Jeg kan ikke sige eder
noget om krigen, thi det ene rygte krydse altid det
andet, og jeg har heller ikke lyst til at sige noget
derom. Der er vist ikke en soldat af hundrede, der ikke
har tabt modet; vi tror, at vor sag er aldeles uret-
færdig, da vi skal stå og slagtes lige over for alle
Europas magters øjne. Gud tilgive mig, at jeg dømmer
så hårdt. Lad os bede den kære Gud, at han snarlig vil
skænke os fred. Skriv mig til igen, thi det kan trøste
mig meget at høre fra eder. I være alle - mine søskende
hilset og eder min uforglemmelige moder modtage en søn-
lig og hjertelig hilsen fra
Eders til døden hengivne søn
og svoger Jørgen Chr. Nielsen.
Gud Fader forlade vore fjender og venner, thi de vide
ikke, hvad de gøre.
Lader os bede Gud den barmhjertige være vort skjold
og bevare alle.
Kære svoger Steffen Sørensen
Jeg takker dig atter for dit brev af 2o. forrige måned,
Jeg har skrevet dig ti1 igen, og jeg takker Gud for, at
du har håb om at kunne stil1e for mig; hvis du har stil-
let, da beder jeg dig skrive mig til, hvem, det er, om
jeg måske kender ham. I være alle hilset, men du kære
svoger og søster og eders kære børn være hilset til
døden af eders oprigtige broder og svoger
Jørgen Chr. Nielsen
Brev nr. 12.
(Pastor Schøtt fra Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Skallerup præstegård, 5. april 1864.
Hjertelig tak, kære Jens, for dit venlige brev af
22. f.m. Dersom du og alle mine kære, der nu færdes i
den heftige kamp for vort gamle hæderlige fædreland,
vidste, med hvilken inderlig glæde jeg modtager eders
breve, så ville I måske oftere tænke på den gråhårede
præst i Skallerup.
Årsagen til, at jeg først nu skriver, må søges deri,
at jeg efter 14 dages fraværelse fra hjemmet måtte
ved særdeles forøget virksomhed stræbe at indhente det
forsømte, hvortil kom, at navnlig påsken og konfirma-
tionen lagde beslag på alle mine kræfter, og desuden
havde jeg på hjemrejsen fra København pådraget mig en
øjenbetændelse, der til dato har forhindret mig i at
arbejde om aftenen, og som, hvilket du nok ser, tydeli
åbenbarer sig i min håndskrift, idet bogstaverne så-
ledes undertiden løbe sammen for mine øjne, at jeg
næppe kan læse, hvad jeg selv skriver. - Imidlertid
vil jeg dog i størst mulig korthed søge at fortælle,
hvad jeg tænker kan interessere dig at høre fra dit
kære hjem. - Såsnart jeg var kommen hjem fra København
sendte jeg straks bud til min nabo din broder Christen
Nielsen, der mødte øjeblikkelig og glædede sig ved at
betragte dit portræt. Siden kom Stephen og mange flere
der alle fandt, at det lignede dig fortræffeligt. En-
delig kom din kære moder og søster ind til mig, og jeg
så godt, at tårerne stod dem i øjnene, da jeg overgav
dem billedet, som de betragtede med kærlighed og gemte
med omhyggelighed. Vi talte naturligvis meget om dig,
og siden den tid har din moder været så god at sende
mig til gennemlæsning de breve, du senere har sent til
hjemmet.
Alle dine slægtninge og venner hersteds er, såvidt jeg
ved, friske og tillige så vel tilmode, som det under
denne tunge trængselstid er muligt.
Med vårsædens lægning har det i år lange udsigter, dels
fordi så mange stærke arme og flittige hænder savnes
overalt, og dels tillige fordi vinteren trykker sig
så længe med at tage afsked. Imedens jeg skrive
dette, har vi omtrent 6 graders frost med is på ruderne
og sne på jord og tage. Vel ved jeg, at middagssol
vil sejre over disse kolde magter, men det ser dog om
morgenen så trist og vinterligt ud. -
Kornpriserne holder sig endnu på et meget lavt stand-
punkt, og i det hele er al handel og omsætning såre
trykket. Desuagtet må vi prise os lykkelige, når vi sam-
menligner vor tilstand med vore kære landsmænds i og
omkring Vejle, Fredericia og Kolding, hvor de tyske
røverhorder har huseret så rædsomt, at der i år sand-
synligvis slet ikke bliver lagt nogen som helst slags
vårsæd.
Hver dag lader jeg i denne tid posten afhente i Hjørring
og modtager nogenlunde regelmæssigt de københavnske.
Du må være overbevist om, at jeg følger begivenhederne
med den største opmærksomhed og deltagelse. - Under mit
ophold i København talte jeg i over en halv time med
H.M.Kongen, og han vandt mit hele hjerte ved sin danske
optræden og ved sin dybe kærlighed til Dan-
mark- og Danmarks folk og den urokkelige tillid til hæren, han så
umiskendelig lagde for dagen. Hvad han forøvrigt ytre-
de, tør jeg ikke skrive, men det vil jeg sige, at kon-
gens håb til den retfærdige sags sejr er fast som en
klippe, og at vi ved udholdenhed og broderligt sammen-
hold trygt kunne imødese et glædeligt udfald på
denne uretfærdige krig, som vore bitreste fjender i
hovmodig trods med guddommelige og menneskelige love
har fremkaldt. Det uskyldige danske blod, som er udøst
i denne krig, råber til himlen, - Herren er med os og
vil nok hjælpe, men når og hvorledes, det ved Gud alene
- Hvad vi med sikkerhed kan se er følgende: Tysklands
fjender begynder at røre sig i alle kroge. Polen har
atter begyndt den blodige kamp for friheden. Ungarn ven-
ter ikke længe med at plante oprørsfanen. Omstændighe-
derne tvinge Italienerne til at angribe østrigerne i
Venetien. Måske Frankrig pludselig besætter Rhinpro-
vinserne. Sverrig og Norge ruster i denne tid meget
stærkt. Gud give nu, at hjælpen må komme, før Danmark
forbløder sig. Fra min kære Fritz har jeg kun haft to
breve, siden han rejste; det ene fra Korsør, det andet
fra Fredericia. Han er nu måske i Sønderborg. Hils ham,
dersom du ser ham og bed ham at skrive snart. Hils og-
så Christen Nielsen (Nørremølle) og tak ham hjerteligt
for det postkort, han var så god at sende mig.
Og nu farvel, kære Jens! Lad os ikke glemme, at Gud ikke
behøver en prøjsisk eller østrigsk kugle, når han vil
hente os. Han lod så ofte lynilden gå hen over vore
hoveder, men .. så vi leve endnu. Han styrer fjendens
kugle lige så vist som han styrer lynstrålen. Han har
talt hårene på vort hoved, og vi hører ham til, enten
vi lever eller vi dør. - Jeg beder den gode Gud, at han
nådige vil bevare og beskærme (os) dig og forunde mig
og alle dine kære den glæde at se dig vende tilbage
sund og frisk og glad ved den bevisthed, at du redelig
har vovet liv og blod for vort dyrebare fædreland!
Denne bøn høre Gud for Jesu skyld.
Hjerteligst hilsen
fra din gamle trofaste ven og sjæle-
sørger
F. Schøtt
Sidebemærkning:
Lad mig vide, hvad dag du modtager dette brev, for
at jeg nogenlunde kan beregne postgangen. Spørgsmålet er
rigtignok først og fremmest, om du kan læse disse
såkaldte bogstaver.
NB. - Som kommentar til pastor Schjøtts “mærkelige” sam-
tale med Kristian den Niende kan henvises til, at han
som journalist c. 1838 kom meget sammen med kronprins
Frederik (Fr. d.7), da denne på en måde var forvist
hertil, og de har sikkert holdt forbindelsen vedlige
i årene, der fulgte.
Brev nr. 13.
(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen, som også får en hilsen fra en kammerat. 18. april stormer preusserne Dybbøl og danskerne trækker sig tilbage til Als. red.)
Almsted, Als d. 18. april 1864
Kære dyrebare broder!
Med dyb hjertelig længsel venter jeg efter at høre no-
get fra dig; da jeg ikke har hørt fra dig, siden jeg
fik dit brev af 9. ds., hvorfor jeg takker dig. Jeg ser
at du dengang - Gud være evig lovet - var rask. Jeg
skrev med det samme til dig, og jeg håber hver dag på
at høre fra dig. Jeg er - Gud være lovet - også rask,
og man kan aldrig fuldtakke vor barmhjertige himmelske
fader, som opholder os i disse farefulde dage. Gid
disse linier kan træffe dig med helsen; det beder jeg
Gud om. Jeg beklager, at du har mistet din tro kammerat
Anders Møllebygger. Mit regiment gjorde nu sidste gang
kun 2 forposttjenester fra den 13. til den 15. på grund
af, at der er kommen nogle regimenter fra Fredericia.
Nu skal vi vist derud igen i morgen. - Gud give dette
hårde liv dog snart måtte få ende. Du være hilset fra
Kræmmers Christian, han er også rask. Hils vor egen
moder og vore søskende, når du skriver hjem. Jeg
har ikke fået brev fra dem i nogen tid. Lader os bede til
den himmelske fader og trøstig forlade os på ham. Der-
med hilser jeg dig min egen broder Jens.
Jørgen Chr. Nielsen
Kære kammerat!
Jeg har modtaget 5 breve til dig, og jeg har taget mig
den frihed at læse dem. Jeg har besvaret et til Niels
Chr. Sørensen, det er og det eneste, jeg har svaret på.
Nu for tiden har vi det godt; vores post er nu på den
ene side af sundet og tyskernes på den anden side. 1o.
regiment var ikke med i slag den 18., det var vi heldig
med; vi har ikke hørt et skud fra tyskerne siden den 18.
Jeg tænker Vor Herre hjælper det får en ende straks,
så vi kan komme hjem. Vi er ude i løbegravene i 24 timer
og så (lidt) oppe i en gård i 24 timer som reserver, så-
dan har vi det i 6 dage, og så ud på landet i 3 dage.
Jeg modtog dit brev den 26. Jeg lå (som) reserve i går-
den den dag, så jeg har ikke haft tid til at skrive. Du
være hilset fra mig; skriv snart igen. Jeg skal på for-
post og nu er kl. 5.
Jeg kan hilse dig fra Christen Mølle; han sagde, at din
broder havde lejet for sig; vi er raske begge to. Du
kom ikke til København…… Jens…..
Hans Chr. Christensen
Skrevet i hast, men læs det uden last.
Brev nr. 14.
(Mogens Chr. Sørensen skriver brev til sandsynligvis Jens Nielsen. red)
Nørum d. 7. april
Kære medbroder.
Jeg takker dig mange gange for din skrivelse af forrige
måned, som jeg med glæde har modtaget, hvoraf jeg ser,
at du den gang havde helsen og helbred, men du har vel
haft mangen en hård time siden dengang. Jeg har jo set
af dit første brev, du skrev, siden du kom tit armeen,
at du havde hilst på tyskerne og tillige har jeg hørt,
at du også har været med een og måske flere gange siden
den tid. Hvad min stilling angår kan jeg meddele dig,
at jeg er rejst over til Nørum siden min broder (Niels
Chr. Sørensen) blev indkaldt; han afrejste herfra hjem-
met d. lo. marts tillige med Anders Peter af Vennebjerg
og Mads Thomsen af Kristrup, hvor han fik fri kørsel
af dem til Sundby (Nr. Sundby), hvor de, nemlig Anders
Peter og Mads Thomsen tillige med deres stillingsmænd,
tog med dilligencen fra Aalborg samme aften tillige med
flere mænd, som havde stillet for sig. Min broder for-
blev i Sundby den første nat. Dagen efter blev de flere
og 7 tillige med ham lejede en vogn til Randers, hvor
han havde et godt kvarter. Andendags morgen, da de
kørte ud af Randers by, marcherede 1. og 11. regiment
ind i byen. De kørte til Aabyhøj, som ligger 4 mil
nordvest for Randers, hvor de mente, at de skulle have
været til søs, men samme dag hen imod aften fik de kon-
traordre, at de skulle rejse tilbage til Aalborg, hvor
de blev frit befordrede. Her lå de i 5 dage så kom
der et dampskib og førte dem over på Fyn til en by,
som kaldes Bogense; så havde de 8 mil til Nyborg, hvor
de først ankom d. 2o. ds. Vi har modtaget 2 breve fra
ham, hvoraf vi ser, at han er frisk og rask. Hvad ek-
sercerskolen angår skriver han, at den ikke er så far-
lig, for hvem som har en lille smule begreb derom; vi
havde jo ventet, at hans rejse ikke skulle have varet
ret længe, men Gud må vide, hvor længe de kan holde ud.
Af nyheder, jeg har at meddele dig, kan jeg lade dig
vide, at Niels Chr. Thirups (Anders Thirup Krogsøgård) Anders kom hjem langfredag
og var kasseret, og at Anders Møllebygger (karl red.) fra Sønder-
mølle er kommen hjem og havde …..
Nu har jeg ikke videre at meddele dig denne gang an-
det end, jeg skal hilse dig fra alle dine gode venner,
navnlig Christen, Christian, Marcus og Lars Knudsen.
Men jeg må dog ikke glemme at hilse dig fra pigerne
ovre i Sønderlev. Jeg skal hilse dig fra hele din fa-
milie, de er alle friske og raske. Men især være du
på det venligste og kærligste hilset fra din
hengivne ven
Mogens Chr. Sørensen
(en broder til Stephen Sørensen)
Brev nr. 15.
(Niels Chr. Sørensen skriver brev til sandsynligvis Jens Nielsen. red.)
Nyborg d. 17. april 1864.
Kære ven!
Da jeg længes nu meget efter at høre fra dig; hvorlede
din stilling er, skønt den er vel ikke god, efter
hvad man hører her. Jeg tænker tit på eder der ovre.
Måske snart det vil falde i min lod med at prøve skæb-
nen igen. Vi skal være færdig på næste lørdag. Men
hvor vi så skal ud her fra, vil tiden lære os. Jeg vil
gerne forlange om du ville skrive nu et bitte brev
og lade mig vide, hvorledes det går til der på Als,
om der er nogen bekendte, der er faldne eller såret; de
siger her, at der er ikke et sted der ovre at nogen
kan være sikker for granater, og er det således, så
er det jo noget strengt at være der. Hvad nyheder angå
her, det kan jeg ikke meddele noget om, for vi ved
ingen ting om krigen. Hvad skolen angår, har det
gået meget godt, så vi har det så godt,
som vi kan ønske os, mens vi ligger her. Nu har jeg ikke
tid at skrive mere denne gang. Jeg fik i dag brev fra
min kære kone tillige med hendes portræt, hun skikkede
mig. Hermed ønsker jeg dig al lykke og held på det
foretagende, det bedes af din fraværende ven
Niels Chr. Sørensen
Skriv mig til igen, det første du kan. Min adresse er:
Til Niels Chr. Sørensen
1. kompagni nr. 212,
Nyborg
Brev nr. 16.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red)
Kronborg d. 24. apr. 1864
Kære moder og søskende!
Da jeg nu ikke i nogen tid har hørt fra hjemmet vil jeg
nu af pennens vej sætte mig i forbindelse med eder. Det
undrer vel eder af overskriften at se, at jeg har for-
ladt Als og gjort den lange rejse her til Kronborg. Men
bliv ikke bekymret derfor. I tænker vel, at jeg ikke er
rask, men I skal slet ikke blive foruroliget for mig.
Jeg takker eder for eders skrivelse af 5. ds., som jeg
modtog d. lo. ds. Dagen forud havde jeg skrevet til Ste-
phen, og jeg befandt mig denne dag vel; men om natten
vågnede jeg og mærkede straks, at jeg havde hovedpine,
hvilket tiltog hen af dagen, så jeg blev nødt til at
melde mig hos lægen. Jeg blev derpå indlagt på lazaret-
tet i Nordborg, hvor jeg blev til den 21. ds. Da laza-
retterne på Als i de sidste dage var rømmet af de syge,
som kunne tåle at rejse, blev jeg iblandt dem. Jeg af-
rejste fra Nordborg d. 21. til Hørup Hav, hvor vi kom
omborg på skruedampskibet Nordstjernen kl. 1 eftermiddag
og ankom hertil dagen efter om morgenen kl. 7 og blev
indlagt her på Kronborg slot. Jeg befinder mig Gud være
lovet temmelig vel. Aarsagen til sygdommen var forkølel-
se, som nu, siden jeg er kommen under god pleje, er gået
til det bedre med mig. Jeg håber derfor med det første,
når jeg atter er kommet til kræfter, at vende tilbage
til regimentet. Jeg beder eder derfor at skrive så snart
I har modtaget dette brev, for at jeg kan modtage efter-
retning fra eder, inden jeg atter rejser herfra. Jeg
har nu ikke modtaget skrivelse nogen steder fra, siden
jeg forlod regimentet, men jeg venter at modtage de
breve, som mulig er ankommet til mig, da jeg har under-
rettet Hans Chr. Christensen om min adresse og bedt
ham sende mig dem. Fra Jørgen har jeg ikke haft efter-
retning, siden jeg talte med ham ved dybbølsbarakkerne.
Dog talte jeg på dampskibet med en mand ved samme kom-
pagni, som først havde forladt regimentet d. 19. og
efter hvad han udtalte, var han vist nok rask dengang. –
I har nok for flere dage siden modtaget efterretning
om den skrækkelige kamp om Dybbølsskanserne d. 18 ds.,
og jeg burde jo straks have underrettet eder om min til
stand; men da jeg erfarede, at 10. regiment ikke deltog
i kampen, og jeg desuden antog, at mine kammerater nok
sendte hilsen fra mig i deres breve, har jeg ladet ti-
den gå hen. Rigtignok havde jeg straks skrevet ved min
ankomst hertil, men lejligheden har ikke godt tilladt
det, da der har været en sådan travlhed her med at brin-
ge alt i orden, at jeg først i dag har kunnet komme til
at skrive.
I dag har jeg først haft lejlighed til at få en ny avis
i hænde og skal således ikke vente at få nogen nærmere
efterretning fra mig om kampen den 18. Men nu har jeg
fået vished for, at Londonkonferencen er sammentrådt,
og jeg håber, at stormagterne snart gør ende på denne
ulige kamp. Jeg må nu slutte min skrivelse og vil derfor
udtale det håb, at den almægtige vil se i nåde ned til
vort stakkels fædreland og skænke det fred og glæde
oven på den tunge trængselstid. Skriv nu snart igen;
når jeg atter modtager hilsen fra eder, håber jeg med
Guds hjælp at være kommet fuldstændig til kræfter igen.
Værer derfor ubekymrede for mig. Jeg takker Gud, at
han hidtil har holdt sin beskærmende hånd over mig.
Vær nu h ilset hjerteligt fra mig. Hils slægtninge
og venner, men først og sidst min egen kære moder og
mine søskende. Lev alle lykkelig og vel. - Eders
hengivne søn og broder
Jens Nielsen
Min adresse: 10. regiment, 4. kompagni nr. 499
stue nr. 38,
lazarettet på Kronborg.
Brev nr. 17.
(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup og sin svoger og søster. red.)
Als, d. 1. maj 1864
Kære moder og søskende!
Jeg takker eder af hjertet for eders brev af 11. for-
rige måned, hvoraf jeg ser, at I alle Gud ske lov har
helsen og det dyrebare gode kan jeg den barmhjertige
Gud være evig lovet også meddele eder fra mig. I har
vel hørt om det blodige slag den 18. april og kan aldrig
fuldtakke Gud, at jeg ikke var med der. Vi har nu haft
6 dages våbenhvile, men hvorlænge den vedvarer, ved jeg
jo ikke, men vi skal alligevel gøre forposttjeneste,
på forpost i 6 dage og fri i 2 dage. Jeg håber, I har
fået brev fra Jens. Jeg fik brev fra ham af 2o. f. m.,
da var han på lazarettet i Nordborg, men han var kom-
met sig godt, og han var kommen fra feberkost på halv-
kost og kunne være oppe næsten hele dagen. Han skulle
overflyttes tillige med flere til København, og han vil-
le skrive til mig, så snart han kom der; men jeg har end-
nu ikke hørt fra ham; jeg har skrevet 2 breve til ham,
før han kom på lazarettet, men de er ikke kommet til
ham; jeg beder eder derfor at skrive mig til så snart
som muligt. Det fornøjer mig at se, at det går eder
godt og gid den tid ikke mere er fjern, at jeg med hel-
sen og sundhed kan vende tilbage til eder. Alt det be-
der jeg den barmhjertige Gud af inderligt hjerte.
Kære dyrebare svoger og søster.
Jeg takker også eder af hjertet for eders kære skrivel-
se og det glæder mig, at I alle ligesom jeg har sund-
hed og helsen, hvorfor vi aldrig kan fuldtakke den
barmhjertige Gud. Jeg tænker, at det er umuligt at
stille for mig, og man skulle efter udsigterne nu synes
det var en dårlighed, da der i disse dage i London
holdes konference angående freden, men bliver der in-
gen forandring, inden du har fået dette brev, da er
det mit vedblivende ønske - om det er muligt - at
stille for mig. - Da jeg ved, kære svoger, at din
broder Niels Christian er indkaldt, og at han nu er
kommen af skolen, så beder jeg dig at sende mig hans
adresse, da jeg gerne ville skrive til ham
Til Steffen Sørensen
Hils dem i Knolde og I min dyrebare uforglemmelige
moder og alle I dyrebare kære være hilset på det in-
derligste fra eders oprigtige broder og søn
Jørgen Chr. Nielsen
Gud holde sin beskyttende hånd over os alle.
Undskyld min dårlige skrift, da jeg ligger og skriver
i halm.
Brev nr. 18.
(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red)
Svanninge pr. Fåborg, d. 9. maj 1864.
Kære trofaste broder!
Jeg takker dig hjerteligt for din skrivelse af 3.ds.
Det trøster mig så meget at se, at du er såvidt hel-
bredt. I dag modtog jeg hilsen fra dig ved Niels Ram-
løse, at du allerede var afgået til regimentet; jeg vil
med dig kære broder takke den barmhjertige Gud for, at
han har givet sundhed tilbage. Du kan tro kære broder,
jeg har været meget bedrøvet for dig, da jeg ikke har
hørt fra dig, siden jeg fik dit brev af 2o. april, og
du skrev, at du ville sende mig din adresse, så snart
du kom til et andet opholdssted. Jeg har skrevet hjem
for at erfare noget om dig, men har endnu ikke fået
brev. Jeg tænker, at Als snart bliver rømmet, og at du
ankommer her over til Fyn; her har vi det godt, men
vi eksercerer hver dag. Jeg har i senere tid lidt me-
get af diarre, men jeg tænker med Guds hjælp ikke at
skulle behøve at gå på lazaret, da vi ligger stille og
har det så godt, thi jeg har en god appetit. Du lyk-
ønsker mig med at have stillet for mig, men dertil har jeg
ikke hørt noget; det er nok ikke så let for os, som
står i fast nummer at stille, da der er så mange van-
skelige betingelser. Du hilser Kræmmer Kristian og
svenden fra Livermølle og Søren Hougård, som jeg talte
med den 3., da vi rejste fra Als. Hils de kammerater,
som jeg kender. Du hilses også hjerteligt fra dem hjem-
me i Harritslev, og dernæst beder jeg den barmhjertige
i nåde at holde sin beskyttende hånd over os, det øn-
sker af hjertet din oprigtige broder
Jørgen Chr. Nielsen
Skriv snart igen.
Brev nr. 19.
(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Sønder Harritslev d. 2o. maj 1864.
Kære dyrebare broder!
Med glæde tager jeg i dag fat på pennen for at meddele
dig, at jeg Gud ske lov såvidt er rask, og det samme
beder jeg Gud om, at jeg også må høre fra dig. Jeg er
nu permitteret og kom i dag hjem, og jeg kan ikke
glemme at meddele dig derom, kære broder. Vi rejste
fra Fåborg 1. pinsedag og kom samme aften til Køben-
havn og afleverede vort tøj, men først efter at have
gået og drevet der til om onsdagen; lader os bede Gud
den barmhjertige om, at han snart vil forunde os fred
i vort fædreland, men vi kan stole på, at han gør,
som det er os tjenligt, men derfor må vi ikke blive
trætte af at opsende vore bønner i det håb, at hvem
herren elsker, den revser han. Kære broder, dermed
sender jeg dig min og familiens hjerteligste hilsen.
Lev vel og stol på Gud, det ønskes af din oprigtige
broder af hjertet.
Jørgen Chr. Nielsen
Jeg har endnu ikke været hjemme i Sønderlev. Hils
mine bekendte kammerater
Brev nr. 20.
(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Sønder Harritslev d. 1/6-64 (1864 red.)
Kære dyrebare broder!
Med stor glæde modtog jeg dit brev af 27. f.m., hvoraf
jeg ser, at du Gud ske lov har sundhed. Jeg sendte med
det samme brevet hjem til vor kjære moder, da de har
længtes i nogen tid efter at spørge fra dig. Med hensyn til
stillingen i vort fædreland nu, da kan man ikke
tænke derpå uden at gøre sig mangehånde gisninger. Man
skulle tro, at våbenhvilen bliver forlænget, og man
håber også, at der skulle blive fred; nu er der kun
8 dage tilbage af denne våbenhvile, og at begynde at
føre krigen påny imod en så overlegen overmagt ville
vist være dårskab; det vil sige, at du og hver som har
været med i disse lidelser og kvaler og alle legemlige
overanstrengelser så hårdt prøvede felttog (der mangler
en eftersætning), må indrømme, da vist få, som har
kæmpet med vinterens kulde og savn, som ikke også har
lidt så meget på deres helbred, at de ikke uden Guds
nådige hjælp kan forvinde de - næsten utallige, som har
måttet opofre deres blod, og dog synes det så berygte-
de nationalliberale parti, som har eksisteret og til-
taget mere og mere i magt siden forrige krig ikke, at
Danmarks sønner i denne krig har været, som de skulle
være, og denne permittering af forstærkningen er dem
en torn i øjet og sætter som grund derfor, at vi for-
stærkningsmænd ville gøre oprør mod officererne, og at
det er skyld i, at vor armê altid har måttet gå tilbage.
Dette er tungt for os at høre, men Gud være lovet, at
det ikke er sandt. Den beskyldning er altså takken for,
at vi har lidt og stridt; vi kan næsten sige mere end
vi formåede. - Sidste lørdag var der et folkemøde på
rådhuset i Hjøring, sammenkaldt for at vedtage en adres-
se til regeringen om på ingen måde at forlænge våben-
hvilen eller slutte en vanærende fred - som de kaldte
det; ikke give det mindste efter, men hellere begynde
krigen igen, selv om vi ikke kunne få hjælp; se sådan
taler de, der har siddet hjemme ved kakkelovnen og
lagt planer. Jeg overværede mødet, og det var meget
stormende. Der var en del landboere og hjempermitterede
tilstede, og de modsatte sig af al magt dette, som en-
hver rettænkende synes, hovmodige indfald. De beråbte
sig på, at det tyske forbund berøver os vor frihed,
og de liberale smudsblade skråler også altid i den ret-
ning for at vedblive at være til. - De har konsul Niel-
sen, skolelærer Lund, provst Kampman, pastor Algren,
Ishøj og prokorator Winther som de mest fremtrædende.
Man skulle synes, at mindst de herrer præster skulle
fremmane den gamle hedenske Tor, at det er det rette
at kæmpe til sidste mand. Når man forlængst har kæmpet,
bliver sagen alligevel afgjort med pennens kraft i vore
civiliserede dage. Jeg bifalder, hvad jeg forhen har
hørt udtale af mænd, som ikke hørte til det nationale
parti. Opposition er god nok, når den kommer i rette
tid, men når den kommer i urette tid, er der intet,
der er mere fordærveligt. Man må også rette sig efter
hvad den europæiske nødvendighed fordrer. Hvad kan det
hjælpe, at 2 millioner modsætter sig 4o millioner. Ef-
ter min formening er det det nationalliberale parti,
som har råbt og udbassuneret på frihed (han tænker på
Eidergrænsen) sålænge, at det er blevet Europa en
torn i øjet, og det bliver vist ikke godt, før dette
parti bliver styrtet. Under mødet i Hjørring fremkom
de som altid med de mest cikanerende udbrud mod dem,
som ikke ville følge deres lære. Adressen vedtog par-
tiet indbyrdes, men kun med indbydernes underskrift,
da de vel kunne antage, at det ikke kunne hjælpe at
fremlægge den til almindelig underskrift. Efter stem-
ningen at bedømme ville måske kun een af hundrede have
underskrevet, men de havde frækhed nok til at sende den
til kongen som enstemmigt vedtaget i Vensyssel. - Kære
broder, jeg må beklage, at jeg ikke er kommet mig; jeg
har måttet søge læge, men med Guds hjælp håber jeg nok
at komme mig. Mine kræfter er meget aftaget, så jeg
ikke kan udholde at arbejde, men jeg har derimod - hvad
der forundrer mig - en god appetit. Christen (sikkert i
Knolde) er heller ikke rask; han har været dårlig hele
foråret, men går dog oppe. Jeg hilser dig fra vor kære
moder og os alle sammen. Vær ved godt mod, den barm-
hjertige Gud vil nok snart forunde os fred, så du kan
komme hjem. Det ønsker din oprigtige broder
Jørgen Chr. Nielsen
Hils Hans Christian og Christen Møller.
Brev nr. 21.
(Mogens Chr. Sørensen skriver brev til Jens Nielsen. red)
Nørum d. 5. juni l864.
Kære medbroder!
Da jeg i dag har lejlighed, vil jeg tage til pennen og
meddele lidt om, hvorledes tiden går for os her hjemme
og tillige takke dig mange gange for din hjertelige
skrivelse af forrige måned, jeg med glæde har modtaget
og hvoraf jeg ser, at du den gang var såvidt rask, at
du ventede at rejse til dit regiment igen med det før-
ste, hvad jeg for længe siden har hørt af dine breve
til hjemmet. Jeg kan meddele dig, at jeg er rask
og lever efter omstændighederne godt. Jeg kan hilse dig
fra din broder Jørgen; jeg talte med ham igårs 8 dage,
han sendte mig hilsen fra din broder Anders (ham der
senere fik hjemmet Nordentoft), som afrejste herfra
hjemmet d. 10. forrige måned og skulle møde i København
hvor de først begyndte med skolen d. 2o, så du kan
nok tænke, at de havde lejlighed til at tale med flere
kammerater her fra egnen. Jeg kan hilse dig fra min
broder Niels Christian; han er rask. - Vi har også be-
gyndt at føle krigens tunge byrder, siden vor armé
kom herover til Vendsyssel. Vi blev instruerede til
at møde ved Vrejlev kro pinselørdag kl. 11 med solide
heste og vogne, 33 spand her af sognet og 17 af Vid-
strup og skulle holde i 24 timer. Pinsemorgen kom der
læs (proviant, militærudstyr) fra Frederikshavn, som
vi modtog og skulle køre videre til Aabybro kro. Der
kørte vi gennem en del af vor armé, som lå på begge
sider af vejen, navnlig dragoner, husarer og trænkuske.
Vi kørte en lille fjerdingvej længere vester til en
stor bondegård kaldet Bedholm, hvor magasinet holdt.
Vi har mødt i Vrejlev kro engang siden, men da slap
vi let - efter 24 timer blev vi afløste og kunne køre
hjem; men i morgen d. 6te skal vi møde i Løkken kl. 6
så jeg kan med sandhed sige, at jeg også har været i-
blandt kongens folk, men det har jo intet at sige; vi
må takke Gud den almægtige om han vil befri os, at ikke
også tyskerne skulle oversvømme Vendsyssel. - Nu af-
bryder jeg min korte og ringe skrivelse med mange ven-
lige og hjertelige hilsener fra din moder og dine sø-
skende og fra min madmoder Maren (hans broder Niels
Christians kone) og alle gode gamle kammerater - men
især pigerne. Først og fremmest være du på det venlig-
ste og hjerteligste hilset fra din hengivne ven
Mogens Chr. Sørensen
Niels Christians adresse er: 22 regiment, 3.kompagni,
nr. 211.
og Anders: l. batalion, 6.komp. nr.589 — begge København
Brev nr. 22.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
Baraklejren v. Vallerup
d. 9. juni 1864
Kære moder og søskende!
Skønt jeg allerede for nogen tid siden modtog jeres
kære skrivelse, er det nu først i dag, jeg besvarer det.
I må dog ikke tro, at jeg glemmer eder derhjemme, men
årsagen var, at jeg ikke syntes om at skrive, før jeg
erholdt efterretning om, at Jørgen var blevet permit-
teret. Da jeg derfor modtog det glade budskab fra ham,
at han befandt sig i hjemmet, skrev jeg straks til
ham igen og bad ham også overbringe eder brevet, hvil-
ket jeg allerede har fået besvaret i en kærlig skri-
velse af l. ds.. Det glæder mig, at han atter er vendt
tilbage til hjemmet, men det gør mig ondt, at han ikke
er rask, såvelsom at Christens helbred heller ikke er
godt. Jeg derimod kan takke Gud, at jeg har et godt
helbred, hvilket det er mig en glæde at meddele eder.
Den første nyhed, jeg vil meddele eder, er, at vi i dag
har ombyttet kantonnementet i landsbyen med baraklejre.
Vi havde i nogle dage været indkvarteret i en landsby
ved Fyns Hav, kaldet Helved, men ikke desto mindre den
skønneste egn såvelsom det bedste kvarter, jeg endnu
har haft på Als. Vi blev vækket op af søvnen i nat, og
i dagbrækningen marcherede vi ud af Vollerup barakker
til henimod to mil, hvor vi ankom i morges kl. 6, og
i dag ligger vi her og driver. Hvad der kan være årsag
til denne pludselige forandring, ved jeg naturligvis
ikke, men jeg tror dog ikke, at krigen udbryder igen,
da jeg antager, at regeringen ikke atter genoptager den-
ne ulige kamp med sine egne få kræfter. Her er nu kun
6 regimenter, og det vil vist nok blive en alt for lille
styrke til at modstå den overlegne fjende, hvis han vil
forsøge en overgang. Der fortælles at konferencen i dag
holder møde, ligesom det også siges forvist, at dron-
ning Wictoria skal være afgået ved døden, hvilket jeg
tror vil være i en gunstig lejlighed for vor sag. Som
sagt, man kan kun ytre sig i gisninger, men med Guds
hjælp håber jeg, at stormagterne nu fremmer sagen med
pennen, og at frygte for en vanærende fred tror jeg
endnu er for betimeligt; thi jeg tror ikke, at den
danske armé har aldeles tabt sin krigerære, når der
ses hen til vore modstanderes uhyre overmagt. - Jeg
har nu ikke flere nyheder i dag, andet end at jeg i går
var til alters i Nottmark kirke, hvilket altså var i
den 11. time, da vi nu er færdige med kantonnementet.
Men jeg har endnu en ting at bede eder om. Jeg er nu
kommen til bunden i pengepungen, og jeg vil derfor
gerne bede eder sende mig nogle penge, thi jeg kan
ikke få lønningen til at strække til, skønt smør såvel
som hvad jeg ellers behøver er faldet noget i prisen -
dog koster smørret endnu 2 mark - og alt andet i forhold
dertil. - Da jeg i dag atter må bruge tornysteret til
skrivebord, må I undskylde, at brevet er noget utyde-
ligt skrevet, men jeg håber dog, at I kommer tilrette
med sammenhængen, skønt det somme steder vil falde
noget vanskeligt. Jeg beder eder være ved godt mod,
skønt det må være en trang tid for eder, da arbejds-
kraften er så lille, og I desuden plages med kørsler
for armeen, men husk på, at den Herren elsker, den
revser han. Han sørger for, at der snart oprinder en
lysere tid for vort betrængte fædreland. - Vær nu
hilset fra mig med den forsikring, at jeg trygt ser
fremtiden imøde, hvad udgangen så end bliver, enten
krig eller fred. Hils Jørgen og familie; jeg håber,
han har udtjent sin værnepligt, og at han i hjemmet
må genvinde sit nedbrudte helbred. Hils Christen og
Else (i Knolde); jeg beklager, at hans helbred heller
ikke er godt. Hils også Stephen og familie såvelsom
slægtninge og venner. Til sidst hilser jeg hjertelig
min uforglemmelige moder og broder. Lev vel og lykke-
lig, med Guds hjælp håber jeg snart at samles med eder
under fredelige forhold.
Eders hengivne søn og broder
Jens Nielsen
Mine kammerater Hans Christian, Chr. Møller og Anders
Jensen fra Lønstrup er raske og vel tilmode
d. lo. juni
Just som jeg ville forsegle brevet opdukkede en mængde
rygter om våbenstilstandens forlængelse, at jeg opgav
at afsende brevet straks. Skønt jeg endnu ikke har hørt
noget officielt, er der dog ingen tvivl derom, thi det
er allerede oplæst for artilleristerne i Sundsmark efter
hvad flere fortæller her, som har talt med dem. Efter
hvad jeg nu hører, skal Rusland optræde energisk på
konferencen, og nu er jeg næsten vis på fredens snar-
lige afslutning. Det siges også, at fjenden skulle
rømme Jylland inden 25. juni, og vi ligeledes rømme
Als i samme tid, men som sagt, jeg kan ikke sige noget
med bestemthed. Dronning Wictorias død, som jeg skrive
om i brevet, må jeg tilbagekalde, da jeg i dag har
læst en københavnsk avis fra i går, som slet ikke om-
taler denne begivenhed, hvilket naturligvis ville have
været et af de vigtigste temaer i pressen. Vi ligger
i dag i barakkerne og har ingenting udrettet siden i
går morges, men i morgen skal vi stille til eksercits.
I være nu hilset fra mig med det ønske, at jeg nu
snart må være tilbage til eder under fredelige forhold. Lev vel!
Jens Nielsen
Brev nr. 23.
(Jens Nielsen skriver brev til ” Højstærede hr. student”, måske et bekendtskab fra sit ophold i København. red.)
Helved på Als d. 19. juni 1864
Højstærede hr. student!
Skønt jeg før min afrejse fra København for over tvende
måneder siden lovede at besvare (Deres) skrivelse, er jeg
først i dag bleven færdig til at opfylde dette løfte.
(At red.) bede Dem hr. student undskylde denne langtrukkenhed
tør jeg ikke; thi dette antager jeg, var kun til at for-
værre ----- et fjerdingår, idetmindste en gang og
måtte give adskillige fritimer; jeg vil derfor nu søge
at genoprette det forsømte ved i efterstående linier
at meddele nogle småskildringer fra mit ophold ved ar-
meen. Som De af bladene ved, kom jeg netop til armeen,
da fjenden havde begyndt at beskyde vor stilling på
Dybbøl banker i flanken fra Broager. Jeg var fulgt med
regimentet indtil den 10. april, da sygdom nødsagede
mig til at søge lazarettet. Jeg var i denne tid (indtil
den 10.) vidne til det voldsomme bombardement - 6 dage
på forpost og i Dybbøl barakker og 3 dage på landet på
Als - og den ødelæggende virkning af det prøjsiske ar-
tilleris langtrækkende kanoner, hvilket satte ham i stand
til fra sine skanser på Broager at beskyde vor stilling
i flanken helt fra venstre til højre fløj og i den sid-
ste tid såvel fra front som fra flanke at overså terræ-
net bag vore skanser med granatstumper at ødelægge Sønder-
borg med sine brand- og granatkugler. Men at skildre
Deres højædelhed de mange situationer, jeg der oplevede
ville blive mig altfor omfattende, og skal blot tillade
mig at meddele Eder min deltagelse i forsvaret af disse
europæiskberømte Dybbølskanser. De antager måske, at
jeg deltog i fægtningen d. 28. marts, men denne dag var
jeg kun øjenvidne, da 4.kompagni denne morgen udgjorde
skansebesætning i nr. 8, men jeg fik denne dag et
næsten uomstødeligt bevis på det umulige for fjenden
at tage skanserne, sålænge disse kan gøre en sådan
virkning; thi skønt infanteristerne modstod fjendens
angreb og forhindrede ham i at omgå skanserne, var de
især vore kanoners velrettede granatild som forårsa-
gede fjenden de uhyre tab på den ilsomme retirade.
Min ovenomtalte aktive deltagelse foregik natten mel-
lem den 2. og 3. april, da 4. kompagni.
Om aftenen kl. 10 blev vi - jeg tør ikke sige overra-
skede, da vi hvert øjeblik var beredt på hans angreb
- sat i virksomhed, da flere geværskud hørtes og hans
tydelige forvirrede hurraråben. Øjeblikkelig var for-
posterne såvel som feltvagten plaseret i skyttegravene
og gravet huller med det opkastede jord til brystværn
hvorfra vi modtog ham med vore hårde grå ærter, som
efter kort tids forløb bragte ham til at holde inde
med angrebet. Om morgenen kl. 3½ gentages scenen atter,
men denne gang vovede han sig længere frem og nødte
os til at forlade et par skyttegrave, hvorved han
desværre gjorde 3 mand til fanger, deriblandt min
trofaste kammerat Anders L. Poulsen (sikkert Anders
Møllebygger), som var med mig hos Dem i København;
desuden havde vi 2 mand døde og 1 såret. Dette er helt
min deltagelse i forsvaret af Dybbølskanserne, da jeg
ellers hele tiden lå og hørte på den hvinende lyd af
de fjendtlige projektiler, som tildeltes os i rigeligt
mål, og som af og til plukkede en mand ud af geleddet.
Jeg skal nu ikke videre omtale mine krigsbedrifter.
Jeg har forhen omtalt, at jeg måtte på lazarettet.
Jeg var derefter på lazarettet i Nordborg i en halv
snes dage, indtil jeg efter indtagelsen af skanserne
d. 18. april blev forflyttet til lazarettet på Kron-
borg slot. Efter omtrent fjorten dages ophold der gen-
vandt jeg fuldstændig mit helbred og afrejste derfra
med dampskibet Ophelia til København. Vi landede ved
Kvæsthusbroen og blev derpå fremvist til husarkasernen
hvorfra jeg næste dags morgen kl. 5 afrejste for at
afgå med jernbanetoget til Korsør. - Jeg havde ønsket
intet hellere end at have aflagt Dem et besøg; men ti-
den tillod det ikke, da jeg smukt måtte stå i kaserne-
gården og den øvrige tid optoges af småforretninger
i nærheden deraf. - Siden min ankomst til regimentet
har jeg intet mærkværdigt oplevet; thi våbenhvilen
afsluttedes få dage efter. - Dog en begivenhed vil
jeg endnu meddele Dem. Den foregik natten mellem
d. 8. og 9. ds. Vi blev denne nat ved midnatstid jagede
op af søvnen for, som det sagdes, at afmarchere til
Sønderborg, da prøjserne forsøgte en overrumpling ved
at gøre overgang over Als Sund. Men det hele viste sig
at være blind alarm. Jeg kan hilse Deres Højædelhed
fra Deres broder; jeg hilste på ham den 11. maj ved
regimentets gennemmarch i Ulkebøl, hvor jeg da var
indkvarteret. - Jeg beder Dem nu ikke at se så meget
hen på brevets form, (som til dets gode mening
(er over streget)) til sætningernes rigtige sammensætning og
iøvrigt stilens ortografiske rigtighed (det behøver
han sandelig ikke at ængstes for (KBS)). Men med den
forvisning, at Deres Højædelhed ikke venter at modtage
en lærd afhandling fra en lægmand, har jeg ikke taget
i betragtning at tilstille Dem denne skrivelse. Jeg
er nu rask og lever for øjeblikket her i Helved et
liv som snarere for en soldat kunne kaldes et jordisk
paradis. Hvis Deres Velædelhed måtte finde behag i at
disse linier, tør jeg vel smigre mig med et svar på
denne simple skrivelse. Jeg undertegner mig med
højagtelse Deres højædelheds ærbødigste Jens Nielsen
lo. Inf.reg. 4. komp. nr.499
Brev nr. 24.
(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)
Assens d. 4. Juli 1864.
Kære moder og søskende!
Da lejligheden for øjeblikket er gunstig, er min før-
ste tanke henvendt til hjemmet, og det er mig en kær
beskæftigelse ad pennens vej at meddele eder, hvorledes
jeg befinder mig i disse dage. Jeg havde i forgårs et
brev næsten færdigt, men jeg blev afbrudt, da kompagni
skulle stille til appel, og siden har jeg ikke kunnet
få tid, hvorfor jeg i dag tager mig for at skrive et
nyt og meddele eder de to sidste dages begivenheder
her ved regimentet. Jeg (forstår) håber, at I har mod-
taget den frygtelige skrivelse, jeg afsendte fra Få-
borg ved min ankomst dertil, og idet jeg takker den
almægtige Gud, at han holdt sin beskyttende hånd over
mig, må jeg desværre beklage tabet af mange kammerater
hvoriblandt især Hans Christian, som jeg ikke har kun-
net få oplysning om. Jeg vil dog håbe, at han er fan-
get, da en del vistnok er blevet afskåret ved Hø-
rup Hav. Jeg ved selv ikke, hvorledes det gik kompag-
niet, da jeg var ordonans for brigadekommandøren og
altså ikke var med kompagniet. 4. kompagni er nu op-
løst og tilligemed 6. oversat til 3. kompagni. Jeg er
nu tillige med 6 mand oversat til 8. komp., som nu er
blevet 4. komp. Jeg er der i kompagni med Christen
Nielsen (Nørremølle) tillige med flere fra hjemegnen.
Dette kompagni har næsten slet intet tab lidt. - Jeg
er altså nu kommet til det berømte Fyn, og jeg må i
sandhed også sige, at det er meget flinke folk mod
soldaterne. Jeg har hidindtil haft nyt kvarter hver
dag, og hvor, jeg er kommet, har jeg fundet den samme
gæstfrihed og forekommenhed. Vi har endnu ikke modtaget
forplejning, siden vi drog fra Als, men beboerne har
givet os fuld kost, næsten uden betaling. Vi marcherede
fra Fåborg sidste torsdag til en landsby cirka 3 fjer-
dingvej mod øst, kaldet Aastrup; dagen efter til
en anden landsby Vester Aaby, en halv mil længere øster
på. Derfra afmarcherede vi i går morges gennem Fåborg
til en landsby kaldet Dærup(?), 2 mil herfra, og idag
gik så rejsen hertil. Jeg har fået et dejligt kvarter
med een mand til - løjtnant Tejsens søn fra Mølgård –
hos en skolelærer. Om vi skal blive her for det første,
ved jeg ikke; der siges rigtignok, at vi skal gøre
strandvagter i stedet for 22. regiment, som er rejst
herfra i dag. Hvad angår armeens stilling her på Fyn,
da kan jeg endnu ikke gøre mig noget begreb derom,
men jeg tror næppe, at fjenden gør noget alvorligt
forsøg på at gøre overgang over sundet. Dels på grund
af, at han derved udsætter sig for store farer ved
at sprede sin armé på øerne, sålænge vi har overmagten
til søs, og navnlig vil Als koste meget at holde besat
dels at næsten hele armeen (den danske) er koncentre-
ret ved Lillebælt, idet jeg erfarer, at 7. og 14. re-
giment er kommet fra Vendsyssel, hvor der altså nu
måske kun er 3 regimenter infanteri. Vendsyssel ligger
altså så godt som åben for fjenden, men jeg håber dog,
at han vogter sig for at gå så højt op mod nord. -
Der tales nu atter her om en våbenhvile på 14 dage,
og jeg tænker med Guds hjælp, at vi har oplevet det
sidste blodige drama i denne kamp med indtagelsen af
Als. - Jeg har nu et ønske at bede Gud om, at I mine
brødre må forblive hjemme ved den fredelige dont i
stedet for at føre krigens ødelæggende sværd. Jeg hå-
ber dog at få dette ønske opfyldt, thi ved at blive
denne ulige kamp uden fremmed hjælp, hvad der jo ikke
er udsigt til, tror jeg ikke kan føre til andet end
vort stakkels fædrelands ruin. - Jeg beder eder hilse
slægtning og venner. Hils dem i Harritslev såvel som
Stephen og familie og Christen og Else, men især være
I min uforglemmelige moder tillige med min broder hil-
set hjertelig fra mig. Med en inderlig tak til Gud, der
har beskærmet mig fra disse farer sluttes brevet fra
eders hengivne søn og broder. - Være ubekymrede, vi
står under Guds vise styrelse, han lader alt til det
bedste. Lev roligt og lykkeligt, og dermed Gud befalet.
Jens Nielsen
Brev nr. 25.
(Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Sønderlev d. 7. juli 1864.
Kære søn og broder!
Med glæde modtog vi dit kære brev af 30. juni, hvorved
vor længsel for denne gang er sluttet, og det glædede
os inderligt, at du er sluppet uskat fra dette blodige
slag. Af et brev fra Christen Nielsen erfarer vi des-
værre, at 4. og 6. kompagni af 10. regiment har lidt
et stort tab, så du aldrig kan fuldtakke Gud for din
heldige bestilling denne dag, men på den anden side
gør det ondt at høre, at Hans Christian og flere kamme-
rater er borte, hvilket vi desværre må højlig beklage.
Vort arbejde herhjemme går nogenlunde godt; vi er nu
færdige med brakmarken for i sommer, hvilket også gøres
fornødent, da kørslen til armeen er stadige igen, da ma-
gasinerne rømmes og flytter til Frederikshavn, og solda-
terne var herfra, og vor opmærksomhed er nu spændt mod
syd af rædsel for tyskernes komme, hvilket nu beror på
ham selv, om vi skal have dem eller ikke. - Der stod
en lille træfning syd -(øst) for Aalborg (en mindesten
ved Hadsundvejen inden Lundby krat); der siges, at vi
mistede 15o mand. - Der afholdtes igen et møde for et
par dage siden i Hjørring, men resultatet kender vi ikke
så grant endnu, da landboerne ikke vidste det; men re-
sultatet blev som forrige gang, at slås til sidste
mand. De to sande brødre her fra sognet, Lund og Peter
Thirup var igen blandt indbyderne, hvilket vi beklager
dem i deres vildfarelse; de nys hjemkomne forstærknings-
mænd, som har kæmpet bravt og vovet liv for fædrelandet
bliver skuffet af dem. Nu vil vi lade denne sag gå forbi
og bede til den almægtige Gud, han er den bedste styrer
i denne trængselstid. - Der tegner sig til at blive en
rig høst med undtagelse af høhøsten, der bliver meget
dårlig. - Vi skal nok i næste brev meddele dig lidt
om markedet, da vi mente, I kunne gøre en lille forret-
ning. Da nu tiden ikke tilstrækker sig længere, så
slutter vi brevet med de hjerteligste hilsner fra os
alle her i hjemmet. Når du skriver igen, venter vi,
at du sender os en fuldstændig efterretning om dine
kammeraters skæbne hin rædselsfulde dag; vi kan tilmelde
dig den gode nyhed, at Thomas Nielsens og Anders Sto-
rups stillingsmænd er hjemkommet og er kasseret og -?-
Jørgen fra Sønderharritslev ligeså. Nu har vi ikke mer
at skrive denne gang. - Hilsen fra din uforglemmelige
moder og dine søskende. Lev vel til vi ser dig igen.
Sønderlev d. 9. juli 1864. A.P.Nielsen
- Hils Christen Nielsen fra mig og tak ham for hans
kære hilsener til os i Lars Knudsens brev. Skriv nu
til ham igen. Det rygte udbreder sig her, at der skal
afholdes session på det 21. og 22 årige mandskab og
et år skal indkaldes.
Da vi kom til Frederikshavn i ægtkørsel, modtog vi
denne gode efterretning
Brev nr. 26.
(Niels Chr. Sørensen har fået nogen til at skrive brev til Jens Nielsen og Jørgen Frederiksen har tilføjet en hilsen. red.)
Fynskov d. 12. juli 1864.
Kære ven og kammerat!
Din kærkomne skrivelse af 8. juli har jeg modtaget d.
11. f.m., hvorfor jeg takker, og tillige har jeg mod-
taget din skrivelse af 21. maj, som jeg straks besva-
rede, men det har du vist ikke fået, hvorfor jeg beder
om forladelse, thi det var vist adresseret fejl, da din
adresse, som jeg havde, er blevet borte. Det var adres-
seret med dit navn og tillige byens navn, men ingen
nummer, fordi jeg ikke kunne huske det, og jeg er
endnu lige klog, da du ikke i dit sidste brev til mig
har opgivet din ny adresse. Men nu for anden gang vil
jeg atter gøre et forsøg på at skrive dig til, og da
vi ikke er uden et par mile fra hinanden, da vil jeg
håbe til det bedste, at brevet må træffe den rette
ejermand. Jeg har ligget i kvarter i en landsby, som
kaldes Hjorte og gjort strandvagt ved Wedelborg strand
og da rejste vi gennem den by, som du er indkvarteret
i, så jeg er den vej godt bekendt, men måske du al-
lerede er kommet mig nærmere, thi jeg kan nok tæn-
ke, at I har det ligesom vi andre, der må flytte
fra et sted til et andet. - Nu har vi ligget her i 8
dage, og i den tid har vi været på vagt hver nat; den
ene nat som piket og den anden nat som forpost, så
vi aldrig får søvn om natten, men om dagen har vi
lidt frihed til at sove, så vi nok kan holde det ud,
sålænge fjenden vil være rolig, men Gud ved, hvor længe
de vil holde inde med deres granater, thi deres gevær
kugler tror jeg ikke de kan gøre os nogen skade med,
inden de kommer herover, da distancen over vandet
er for lang. Men hvis de vil gøre landgang til Fyn,
da vil det nok lykkes dem ligesom alt andet, og da vil
vi vist blive omringet af dem, så at vi kommer vist –
at lide forskrækkeligt, hvis dette sker; men jeg slår
min lid til den gode Gud, at han vil holde sin beskær-
mende hånd over os i trængselens time, og hvem Gud vil
bevare, han er uden fare. - Det var en sørgelig efter-
retning jeg fik, at vor gode ven Hans Christian er
blevet borte, men lad os håbe til det bedste, at han
endnu kunne være fanget med ubeskadte lemmer; derom
beder jeg i Jesu navn: Fader ske ikke min, men din vil-
je. - Ja, kære ven det er en farlig tid for vort kære
lille fædreland, men lad os holde fast ved den gode
Gud og glæde os ved håbet om, at der snart må blive
fred ud af denne krig. Ja, en hæderlig fred, så at vi
som nu er tilbage, kunne drage hjem til vores kære og
leve i fred og ro; thi denne krig er ikke til at ud-
holde for Danmark, da vi ingen hjælp kan få, men lad
os holde fast ved den kære Gud, uden ham er vi ingen
ting. - I dette håb vil jeg slutte mit brev og ønske,
at det må træffe dig ved lige så god helsen, som jeg
for tiden befinder mig i; jeg er frisk og rask og har
været det hele tiden, siden jeg blev soldat, og jeg
ønsker at spørge det samme fra dig igen. Men det bedste
var, at vi kunne tale med hverandre i vort kære hjem.
Hermed slutter jeg mit brev for denne gang. Adjø, lev
vel, det ønskes af mig som ven og kammerat
N. C. Sørensen
(Niels Chr. Sørensen — en an-
den har skrevet brevet)
Kære Jens! Du være mange gange hilset fra mig, og
jeg beder dig om at besvare os dit brev med det første
og give mig din adresse, thi før vi får den, at det jo
ikke sikkert, at brevet kommer dig i hænde. Lad mig
vide om mit søskendebarn Hans Ejstrup er ved kompagniet
eller han er borte. Han stod ved samme kompagni som
Jørgen Thomsen; af ham kan du vist få underretning. En
ting er glemt, og det er, at Niels Chr. fornylig har
fået brev fra Anders; han er rask og er ved 12. regiment
5. komp.nr. 348 og ligger kuns en halv mils vej os i-
mellem. Men det er jo ikke os muligt at få tilladelse
til at komme til ham. Det gjorde mig ondt at høre, at
vor gode ven Hans Chr. er borte; men hvis det er dig mu-
ligt at få at vide, om han er fange, så lad mig det vide.
Ja, det er en sørgelig tid for os, men når bare den gode
Gud vil spare vore lemmer, da kan det udholdes. Det er min
bøn både først og sidst og til denne tid er jeg be-
redt, i det gode håb står jeg fast, og hvem Gud vil be-
vare, han er uden fare. Af nyheder har jeg ikke noget,
der kan interessere dig, men til slutning vil jeg ønske
at denne krig snart måtte få ende; thi den er vi vist
alle mætte af. Lev vel og lykkelig, det ønskes af mig
Jørgen Frederiksen
Hils Christen Mølle fra os.- Min adresse Jørgen Frede-
riksen, 22. reg. 3. komp. 117, og Niels Chr.: 22. reg.
3. komp. 211, Anders: 12 reg. 5. komp. nr. 348.
Brev nr. 27
(Jens Petersen skriver brev til Jens Nielsen. red)
Korsør d. 2o. juli 64.
Hr. Nielsen!
Tak for Deres brev. Det glæder mig, at De er rask og
ikke har mistet nogen af Deres (kammerater) lemmer og
med Guds hjælp får vi vel nok fred, nu da alt tyder
på den bedste fred. Jeg kan da fortælle Dem, at min søn
Christian har været ude at sejle en rejse, og det var
til Bergen, men det kan jo ikke nytte at lade ham komme
ud i denne tid, da man jo kan risikere, at de bliver
taget på søen. Vi har for tiden liggende alt til 4 la-
zareter, men de skal ikke forblive her. Hvis De skulle
komme her til byen engang igen, da kom De kun til os.
Jeg skal hilse Dem fra min kone og børn mange gange;
tillige være De hilset på det venskabeligste af mig
Jens Petersen
Lev vel! Når De engang igen skriver, lad mig så vide
om Deres fætter er til endnu.
Nr. 28.
(Anders Sørensen skriver brev til Jens Nielsen. red)
Harndrup d. 28. juli 1864.
Kære ven og kammerat!
Du være takket mange gange for din skrivelse af 24. ds
hvoraf jeg ser, at du er rask, og det samme kan jeg
Gud være lovet tilmelde sig også fra mig. Det er det
bedste vi kan spørge fra hverandre her i soldaterstan-
den. Men nu håber jeg, vi ikke længe skal være solda-
ter, for nu siger de med tilvished, at våbenstilstande
varer i 9 måneder, så er vi vis på, vi kommer hjem, og
så vil vi bede til Gud, at vi kan få fred ud af den
stilstand til Danmarks bedste. Jeg ser af dit brev,
at du har talt med min broder og hans kammerat. Jeg
ville også gerne tale med dem og eder, men der er over
2 mil mellem os, så det er ikke så let at komme til
hverandre i hjemmet, og det er et ønske for os alle
sammen, og kunne vi komme hjem til høsten, så var det
nok velkommen, for de trænger nok til vores hjælp. Jeg
ser også af dit brev, at du er kommen lykkelig og vel
fra Als, også Christen Møller, men vor gamle ven Hans
Christian er borte; men I kan takke vor Herre for det,
han har bevaret os. Jeg har hørt tale om, at Jørgen
Thomsen også er borte, men jeg ved ikke om det er sand.
Han har en svoger her ved regimentet; han har skrevet
flere gange til ham, men han har ingen svar fået tilbage
så vi tænker også han er borte. Jeg ser endvidere af
dit brev, at I ikke ekserceret i har 3 dage. Det kan
vi ikke sige; vi eksercerer 5 timer om dagen og vi re-
krutter, vi skal ordentlig rumpes op; men bliver det
nu til med våbenstilstanden, så kommer vi rekrutter
hjem; så får de ikke os at råbe på, skønt vi er lige
så gode til vores ting som de gamle er. - Nu har jeg
ikke mere at tilmelde dig denne gang, uden det, at
du vil være af den godhed at hilse dine kammerater, og
hils Niels Knudsen, om du skriver ham til. Jeg fik nok
hans adresse, den gang jeg rejste fra København, men
den er blevet borte fra mig, og hils ……
og Jørgen, om du kommer til dem og hils alle gode venner
og bekendte, men især være du hilset fra mig på det venligste
Anders Sørensen
(en halvbroder til Stephan Sørensen)
Brev nr. 29.
(Jens Andreas Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Staverby d. 23/7-64.
Gode ven!
Da jeg har god lejlighed, vil jeg tage til pennen og
lade dig vide min stilling. Den er Gud være lovet med
hensyn til helsen god imod som forhen, det sidste vi
talte sammen. Da jeg så din glæde ved at tale med mig,
så håber jeg ikke, at du forsmær (forsmæder) min ringe
skrivelse, og da jeg så din adresse hos Niels Knudsen
og tilligemed jeg har modtaget brev fra ham, og han til
meldte mig, at Herren havde holdt sin beskærmende hånd
over dig i den farefulde tid og i den gruelige kamp,
som i deltog i ved Als, men desto værre dine bedste
bekendte savner du vel nogen. Af Hans Christen Chri-
stensen og Christen Nielsen og måske flere, men den
førstnævnte tilmeldte Sanders Sørensen mig for et par
dage siden, at han var fangen, men den sidste vidste
han ikke det mindste om. Da der nu atter er indløbet
en våbenhvile er vi blevet omkvarteret og har det sær-
deles godt med hensyn til, at vi får fuld kost, og det
er meget at regne for i vor stilling. Med hensyn til
tjenesten skal vi være her i 5 dage, og skal vi lidt
længere ud på landet. I morgen skal vi på forpost imel-
lem Middelfart og Strib. Her har vi været og gjort
vor tjeneste, siden fulgte våbenhvilen, og vi har det
godt i forhold til de andre regimenter, thi vi har ikke
været med til ..... som mange af de andre, og
i 6 døgn har vi været under tag, i tre dage, om natten
måtte vi holde marken, men det er ikke så farligt på
denne tid, sålænge som man er i besiddelse af Fyn.
Gud gid (ved), at denne min ringe skrivelse må træffe dig
ved helsen og med lige så ivrig skrivelyst som jeg,
så venter jeg at få underretning om dig og dine og
mine gamle bekendte, hvis du ved det, og lad os ses
med helsen engang, når Herren lysner det tunge bånd,
det ønskes af mig
Jens Andreas Nielsen
min adresse er: Jens Andreas Nielsen,
8. reg., 6. komp. nr. ?
Anders Jensens (Sørensens) adresse er: 12. regiment,
5. komp. 348
Hans broders adresse: 22. reg. 3. komp. nr. 211.
Brev nr. 30.
(Broder Jørgen Chr. Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Sønder Harritslev d. 3o. juli 1864.
Kære dyrebare broder!
Jeg takker dig for dit brev af 15. juli, og jeg takker
Gud, at jeg hører, at du er rask, og det samme dyre-
bare gode kan du også høre fra os her hjemme. Af nyhe-
der har jeg at meddele dig, at prøjserne har okkuperet
Vendsyssel, men har såvidt jeg ved, aldeles forladt
det den 24. juli og med stor hastværk, af hvilken
grund har jeg endnu ikke erfaret. Styrken var vel mindst
6ooo mand af alle våbenarter, hvoraf Hjørring var besat
med looo. De opførte sig skikkeligt i deres kantonne-
ment, men har alligevel taget en stor del heste på
kong Christian d. 9. regning; ligeledes naturalforplej-
ning efter en stor målestok, og på det strengeste befa-
let at betale skatter til dem. Det var mørke dage, da
vi ingen postforbindelse havde, og jeg tror endnu ikke
posten er i gang. Du ved vel allerede, at der er
våbenhvile fra 2o. juli til 1. august; der blev ikke
afholdt session her i Vendsyssel. Dagen var bestemt,
men prøjserne kom for tidlig, og glade blev vedkomende
men de var også de eneste, der havde nytte af okkupa-
tionen. Det her ejdergale parti blev grebet af forfær-
delse; det venter døden, men ikke med ære. Af interesse
vil jeg lade dig vide, at byfoged Uttenritter har under
okkupationen ikke vist sig som en krybskytte, men som
en djærv og modig mand. Amtmanden meldte sig syg, og
byfogeden måtte stå i spidsen for regeringen. Fjenden
forlangte 2o.ooo Rd. i kontribution af Hjørring by,
hvilket byfogeden nægtede; de viste ham da kanoner, som
stod på springvandspladsen, men han svarede, at disse
ikke kunne skaffe penge, hvor der ingen var, og de
truede ham med flere midler, og han svarede atter:
Jeg har en seksløbet revolver, og den er ladt! Han er
virkelig en Garibaldi-natur. Din ven Hans Christian
er fangen, men der siges, at Anders fra Lønstrup skal
være død af sine sår. - Der er i disse dage indsendt
en adresse til kongen her fra Vendsyssel, underskrevet
af alle uden de ejdergale, indeholdende tak til kongen
for at have omgivet sig med andre ministre og bøn om
snarlig ende på denne ødelæggende krig for ikke rent
at tabe vor selvstændighed og frihed. Der siges, at
vor vesterhavsflotille under kaptajn Hammer er taget
af fjenden. Sommeren er her meget tør, men høsten ser
alligevel god ud, og rugen er snart moden. - Jeg bede
eder, I Jenser, at komme hjem at hjælpe at høste og
sig så til prøjserne, at de skal gå hjem og blive der
og leve af deres røvede flæsk. - Jeg beder dig fortæl-
le mig noget om eders forsvarsstilling der på Fyn.
Hils Søren Mogensens Niels Chr. og Anders, Niels Chr.
er ved 22. reg., Anders ved 12. og hils Chr. Møller. –
Hermed afbryder jeg min hjertelige skrivelse til dig,
min kære broder. Jeg beder den barmhjertige Gud være
med dig og med os alle sammen. Hvad kan så de mennesk
skade os. Du være hjerteligst hilset fra os alle
sammen. Lev stedse vel.
Din hengivne broder
Jørgen Chr. Nielsen
Brev nr. 31.
(Andreas Christensen skriver brev til Jens Nielsen. red.)
Strandby d. 19. sept. 1864.
Kære kammerat!
Da jeg i dag har tid og lejlighed, så vil jeg skrive
et par ord til dig og takke dig for det sidste jeg talt
med dig. Jeg kan lade dig vide, at jeg har helsen og er
rask, og det er at takke Gud for. Du kan tro, kære kam-
merat, at jeg længtes meget efter at spørge fra dig,
den gang jeg blev taget til fange; for underkorporal
Andersen sagde, at du var blevet såret i det ene ben,
og han sagde også, at Hans (Hoven) Hansen var såret i begge ben
og det var også løgn. Men så skrev Hans hjem din gamle
kammerat, som var fangen tilligemed mig og mange flere,
og siden han fik brev fra hans hjemmen, så fik jeg at
vide, at du var kommen til Fyn, og Hans Hoven var også
kommen der, og det fik jeg at vide fra mit hjemmen, og
det var en stor fornøjelse at spørge, at vores kamme-
rater de var ikke falden, men der var nok der faldt
alligevel, så du kan tro, at det var drøjt at se så man-
ge som faldt. - Min sektionsfører Ravn faldt tæt ved
siden af mig på Ladegårds mark i et stor fold havre.
Nu ved jeg ikke mere at skrive denne gang om det. Men
jeg vil bede dig om, kære kammerat, at du endelig må
komme til Hørmester Marked, for jeg vil gerne tale med
dig; for du kan tro, jeg har meget mere at fortælle
dig, og jeg ved, at du også har noget nyt; når bare
du kan huske det (markedet), for jeg ville gerne vide,
hvorledes du kom fra Als d. 29. juni, og hvor de andre
blev af, for jeg så ikke noget til dem
siden. Men du må endelig komme til Hørmester Marked,
som er den 27.(sept.), for der kommer jeg nok op; det
er nok sat i avisen, og så kan du tage Hans med, så
kan I gøre følgeskab om I kører, ikke? - Dersom I vil
komme der ned, så skal jeg give et glas Grok, når I
kommer derned. Der kommer nok mange bekendte til mar-
ked, for der kommer folk alle steder fra dertil. Nu
vil jeg ende min ringe og dårlige skrivelse for denne
gang. Med mange venlige hilsner fra mig til dig. Men
dersom du ikke kommer til marked, så må du endelig
skrive til mig, det første du kan. Hils Hans fra mig,
at han kan følges med dig til …..
Andreas Christensen,
Strandby,
Elling sogn.
Herunder er der henvisninger til 6 andre WIKI artikler om 1864 lokalt:
http://vendsysselwiki.dk/index.php/Krigen_i_1864
http://vendsysselwiki.dk/index.php/1864_Hjørring_By,_tysk_besættelse
http://vendsysselwiki.dk/index.php/1864_i_Skallerup-Vennebjerg_sogn
http://vendsysselwiki.dk/index.php/1864_krigspost_fra_Hjørring
http://vendsysselwiki.dk/index.php/1864_krigsdagbog_af_Jens_Nielsen_Skallerup-Vennebjerg
http://vendsysselwiki.dk/index.php/11._Regiment
Plus 1 henvisning:
http://issuu.com/vhmarkiv/docs/historien_bag_en_mindetavle_1864
[Kategori: Historiske Perioder og Temaer|N]]