Skoleloven af 1958 - da landsbyskolerne lukkede på stribe

I Børglum-Furreby Sogn blevder opført en centralskole i Løkken. Her lukkede alle landsbyskoler dog ikke helt, idet man bevarede tre-årige grundskoler i Børglum og Vittrup, mens skolen i Furreby lukkede helt. Udklippet her er fra centralskolens indvielse d. 22 november 1963 og findes i scrapbog for Børglum Furreby Centralskole, Hjørring Kommunearkiv.

I både byrådssalen og ude i lokalsamfundene har skolestruktur været et rødglødende emne de seneste år. Sidst kommunen oplevede store ændringer af skolestrukturen var i perioden efter 1958, hvor en ny skolelov så dagens lys. Den nye skolelov fik en enorm betydning for de små landsbyskoler, idet en af hensigterne med loven var at udligne den store forskel, der var mellem de store byskoler og landsbyskolerne. I denne periode var det stadig almindeligt, at børnene fra landet skulle bruge en stor del af deres tid på at hjælpe til hjemme på gården, men i takt med at landbrugssektoren svandt og flere og flere unge efter endt skolegang tog ind til de større byer, blev det i særlig grad aktuelt for landsbybørnene at få samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som dem, der voksede op i de større byer. Så nu skulle landsbybørnene, der nogle steder var vant til kun at gå i skole hver anden dag, tilbydes flere undervisningstimer. Desuden skulle Landsbyskolerne, der for det meste kun havde 2-4 klassetrin, nu have et klassetrin per årgang som følge af nye undervisningskrav i eksempelvis fagene engelsk, tysk og fysik.

Allerede i 1937 var det blevet indført ved lov, at alle skoler skulle undervise i idræt sløjd og hjemkundskab, men da disse fag krævede specielt indrettede faglokaler, omklædningsrum og gymnastiksale, var den svær at implementere på de små skoler. Den tyske besættelse og efterkrigstiden, hvor pengene var knappe, vanskeliggjorde situationen yderligere, men her i slutningen af 1950’erne var sognekommunerne klar til at reformere folkeskolen i stor stil, så man kunne leve op til både skoleloven af 1937 og 1958.

Konsekvensen af den nye skolelov blev, at landsbyskolerne i sognekommunerne lukkede på stribe og der blev bygget nye store moderne centralskoler i stedet. I Astrup sogn blev eksempelvis Klastrup, Sønderskov Skole, Astrup Sogn og Borrisholt skole, Astrup Sogn samlet på Astrup centralskole, som blev sognets hidtil dyreste byggeri. Med den største by placeret ca. midt i sognet, gav skolens placering stort set sig selv, og i det store hele var processen omgærdet af en begejstring over den nye skole, der på mange måder repræsenterede den fagre nye verden. En af de tekniske vidundere på den nye skole er bl.a. beskrevet i Vendsyssel Tidende d. 3. maj 1964: ”Paa væggen hænger et usædvanligtur. Herfra fjernstyres de øvrige ure paa gange og i skolegaard. Selv en kortere strømafbrydelse kan ikke slaa det ud. Uret har endnu en funktion. Det ringer automatisk ud og ind, saa herefter har saavel elever som lærere sig at rette.”

Skallerup skole set fraluften. Billedet er sandsynligvis fra ca. 1961, hvor skolen blev opført. Fotograf: Sylvest Jensen luftfoto, Foto: Hjørring Kommunearkiv B72514

Det var imidlertid ikke alle steder, at centraliseringen af skolevæsenet gik ligeså gnidningsfrit som i Astrup. I Skallerup-Vennebjerg sogn hvor Lønstrup Skole, Skallerup Skole, Vennebjerg Skole, Nr. Harritslev Skole og Nørlev Skole skulle lægges sammen til én, var der stor uenighed om placeringen af den nye skole. Striden gik primært på, hvorvidt centralskolen skulle placeres i Sønderlev eller i Vennebjerg og kompromiset endte med at blive en skole, der lå på en grund fuld af flyvesand lige midt på Villerupvej, der forbandt de stridende parter. At bølgerne forinden var gået højt, fremgår tydeligt af disse to vers af sangen, der blev sunget til skolens indvielse d. 10. juni 1961: ”Men hvor skal den ligge? Hvor er det centralt?| Hos os er en ypperlig plads!| Nej, her hos vi andre! Det er dog for galt!| Her ligger den netop tilpas!|Nej, længre mod syd og endrejning til vest,| der bygges den nok alerbedst!|Vi trækker mod nord,|mon ikke I tror|her findes af børn allerflest? (…) Vi lagde vor skole, hvor blæstengaard haardt,| hvor havluften spores iblandt.| Det klima vi elsker, fordi det ervort,| fordi her vi rodfæste fandt.| Gid luften maa indenfor murene naa,| saa tonen her altid er sund,| saa frisind og ret| maa præge den plet,| der ligger som fremtidens grund." Sangen var forfattet af Agathe Thirup.

Når så mange af kommunens skoler i de seneste år har fejret 50 års jubilæum, er forklaringen altså, at skoleloven fra 1958 betød et farvel til den lille landsbyskole, der nogle steder blot havde et enkelt klasselokale, og al undervisning varetoges af en lærer og en lærerinde. Nu begyndte centralskolernes storhedstid, der både bød på skolebiblioteker, moderne faglokaler og som nævnt tekniske vidundere såsom ringeklokker, duplikatorer og samtaleanlæg.

Kilde: Historier fra fortid og nutid nr. 4, maj 2015, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/