Hjørring gamle rådhus
Fra 1600-tallet og frem til 1970 har Hjørrings rådhus været placeret På Torvet. Det første rådhus lå lidt syd for det nuværende og havde en temmelig faldefærdig karakter. I 1790 besluttede man at opføre et nyt rådhus på fundamentet af det gamle, som skulle fungere som både råd-, ting-, og arresthus. Byens brandsprøjte blev også opbevaret her. Dette nye hus var ikke noget pragtstykke og fangerne flygtede jævnligt fra arresten i kælderen. Efter at Frederik d. 6. i både 1824 og 1828 i forbindelse med kongebesøg i byen havde kritiseret rådhusets tilstand, besluttede den daværende amtmand, Jens Andreas Gråh, at opføre et nyt.
Byggeriet af det nuværende rådhus blev derefter igangsat, og på kongens fødselsdag d. 28. januar 1834 blev det indviet med middag, sang og bal i de nye lokaler. Dette blev langt fra den eneste fest på rådhuset, for ud over at være byens politiske centrum var huset også ramme om byens åndelige liv, og i rådhussalen blev der ofte afholdt store baller og amatørteater. Camillo Bruun, stifteren af Hjørring Amtstidende, der senere fik til huse i rådhusets kælder, beretter følgende om ballerne på rådhuset: Byens Barber trakterede Klaphornet med en Virtuositet, der gjorde, at de Dandsende altid maatte opstille sig i den Ende af Salen, der laae fjernest fra Orchesteret (…)Barberen blæste som om hans Hoved skulle sprænges (…) og Trommen slog løs, som om den arbeidede ved en Strandingsauction. Når der skulle afholdes teaterforestilling i rådhussalen, havde damerne omklædningsrum i rådhusets arkivrum, og i den forbindelse skulle de have brugt løs af arkivalierne til at lave papilotter til at sætte krøller i håret. Fra 1855 blev teaterforestillingerne flyttet fra rådhuset til teatersalen på Hotel du Nord.
En så bekostelig opgave som opførelsen af et rådhus krævede normalt kongens godkendelse, men Amtmand Gråh havde på egen hånd tilladt rådhusbyggeriet. Derudover havde amtmanden uddelt udgifterne til byggeriet, så Hjørring by betalte en del mindre end sædvanen. Da byggeriet i 1835 blev opdaget, skabte det stor opstandelse hos Danske Cancelli. Heldigvis endte sagen med, at rådhuset fik lov til at blive, men affæren udløste dog en næse til amtmanden. På det gamle rådhus hænger der et portræt af den omstridte Amtmand Gråh. Maleriet er malet af Chr. Købke og er Hjørring bys ejendom. I 1886 opførtes et nyt ting- og arresthus i Jernbanegade, og bygningen havde herefter funktion som rådhus og administration. Fra 1921 blev også by- og amtsrådsmøder afholdt i tinghuset og rådhuset, som nu kun blev benyttet til administration, gennemgik en større ombygning. I Vendsyssel Tidende d. 4. februar 1921 kan man læse borgmester A. Andreasens afskedsord til den gamle byrådssal: Efter den nylig vedtagne Beslutning angaaende Raadhuset, maa vi gaa ud fra, at dette er Hjørring Byråds sidste Møde i denne Sal. Byrådets Møder har nu været afholdt her siden 1836 eller i 85 år. Der er da noget vemodigt i at skulle forlade dette Rum, indenfor hvis fire Vægge saa overordentlig mange Beslutninger er blevet taget. Efterfølgende skulle det imidlertid vise sig, at dette alligevel ikke blev Hjørring Byråds sidste møde i den gamle bygning.
En overgang blev kælderlokalerne lejet ud, bl.a. til Hjørring Amtstidende, men efter socialreformen i 1933 blev lokalerne indrettet som socialkontor. I 1938 blev socialkontoret udvidet ind i en tilbygning til rådhusets østgavl. Da man omkring 1940 overvejede at ombygge eller nedrive rådhuset for at imødekomme et voksende pladsproblem, greb fredningsmyndighederne ind og totalfredede rådhuset som en smuk og karakteristisk bygning fra senempiretiden. I takt med at den offentlige administration voksede, blev kommunens kontorer i tiden efter 2. Verdenskrig spredt til en række gamle ejendomme i bymidten, og behovet for en ny administrationsbygning blev mere og mere udtalt. Først i 1971 blev pladsproblemerne løst, da administrationen flyttede til Codanhus. I ca. samme tidsrum blev brandtårnet bag det gamle rådhus fjernet og tilbygningen i østgavlen blev revet ned. I 1976-1977 gennemgik bygningen en større restaurering og blev frem til 2014 igen anvendt til blandt andet byrådsmøder og borgerlige vielser.
Fra 2014 er bygningen overtaget af Vendsyssel Historiske Museum.
Kilder:
1. Historier fra Arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum
