Den jydske Borger- og Bondeven

Fra wikivendsyssel
Version fra 11. nov 2014, 14:20 af Jesper Helbo (diskussion | bidrag) Jesper Helbo (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'thumbnail|Forsiden af Hjørrings første avis. Hjørrings første avis udkom i begyndelsen af 1842 og hed ”Den jy...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Forsiden af Hjørrings første avis.

Hjørrings første avis udkom i begyndelsen af 1842 og hed ”Den jydske Borger- og Bondeven”. Den blev udgivet af bogtrykker P. Konnerup, som i følge hans egne oplysninger i nr. 1 netop havde fået kongeligt privilegium til at anlægge et bogtrykkeri i Hjørring.

De første to numre blev trykt i København, og der var tydeligvis problemer med at få etableret trykkeriet, så først fra nr. 3, som udkom i slutningen af marts, bliver der tale om nogenlunde regelmæssig udgivelse hver uge. Der er ikke tale om en avis i moderne forstand, men ”Et Ugeblad af almeninteressant Indhold” som undertitlen lyder. Det dækker over artikler og småstykker af meget forskelligart, sakset andre steder fra. Fra begyndelsen loves der dog nyhedsstof, og ganske snart kom bladet til at indeholde annoncer, læserbreve og stof af lokaleforfattere.

Bladet blev trykt på en bogtrykpresse, der er "Forfærdiget til P. Konnerup af I. H. Hüttemeier. Kjøbenhavn 1842. Nr. 20”. I bladets nr. 3 beskrives den som en ”ny Jernpresse” og det fremhæves, at trykkeriet har ”alle brugelige Sorter Skrifter, som er aldeles nye og af det nyeste Snit”. Bogtrykkeriet kom fra slutningen af oktober 1842 til at ligge i en ejendom på Børsen ”omtrent midt i mellem Sønder- og Vester Bom”.

Avisen fik ikke nogen lang levetid, men dog længere end hidtil antaget. Man har ment, at der kun udkom 1. årgang, men faktisk findes på Historisk Arkiv en 2. årgang, der udkom med 35 numre fra marts til december 1843 – måske det eneste bevaredeeksemplar overhovedet. Den normale antagelse har været, at Borger- og Bondevennen blev afløst af den nye avis Hjørring Amts Tidende, der udkom flere gange ugentligt fra marts 1843, men de to aviser er altså udkommet samtidigt frem til december 1843.