Mindestenene i Sct. Knuds Kilde, Hjørring
I 1909 blev de første 22 af mindestenene i Sct. Knuds Kilde opstillet over "Vendelboers Mærkedage og bekendte Mænd fødte i Vendsyssel" efterfølgende er der kommet flere til så der på nuværende tidspunkt er 26 mindesten. Opstillingen af mindendestenene skete på initiativ af tandlæge og museumsleder J.J. Lønborg Friis.
Mindestenene markere følgende begivenheder og mindes følgende vendelboer.
Indholdsfortegnelse
Sten
1086
Under Anførsel af Sysselmændene
Thord Skore og Tolar Verpil
rejste Vendelboerne sig mod
Knud den hellige , der vilde udrydde
Hedenskabet og paalægge Tiende
I 1086 udstedte Kong Knud, senere den Hellige (?- 1086) en befaling om, at hvert leding skulle stille med et krigsskib i den vestlige del af Limfjorden.
Kong Knud ønskede at generobre England og derved genoprette et stærkt kongedynasti.
Men mange valgte ikke at møde op, og hvad værre var, at kongen heller ikke var der. Knud opholdt sig i Slesvig givetvis, fordi rigets sydlige grænse var truet.Da høsten nærmere sig, valgte mange af de fremmødte, at drage hjem.
Da Knud opdagede, hvad der var hændt, krævede han ledingsbøder fra de udeblevne. Samtid pustede hans bror Oluf, der selv havde ambitioner om at overtage magten, yderligere til utilfredsheden. Resultatet blev, at der udbrød oprør i Vendsyssel, som herefter bredte sig til resten af Jylland.
Underledelse af Thord Skore og Tolar Verpil forfulgte oprørshæren kongen ned gennem Jylland. Kongen flygtede til Slesvig og videre til Fyn, hvor han blev indhentet i Odense. Han blev dræbt samme med sin bror Benedict og 17 livvagter i Skt. Albani Kirke.
Sten
Husby Hole 3. maj 1441
Hertugen udaf Bayerland
Og saa hans brune Fole
De ligger begge i Veien omkast
Saa dyby i Huseby Huole
Bondeoprøret i 1441 var en udløber af magtspillet mellem kongemagten og adelen.
I 1436 var Erik af Pommern (1382-1459) draget i frivillig eksil, efter at have tabt magtspillet til rigsrådene i Danmark, Sverig og Norge. I stedet for at genindsætte Erik valgte rigsrådene at indsætte Christoffer af Bayern (1416-1448). Han blev valgt som dansk konge på Viborg Landsting i 1440.
På grund af tyngende skatter og af loyalitet overfor den tidligere konge rejste bønderne i Nordjylland sig imod adelen og den nye konge. Oprøret blev ledet af godsejer Henrik Tagesen Reventlow ( ?- 1441), som var af fynsk adelsslægt. Han arvede slægtens jorder i Øst- og Nordjylland. Vi kender desværre ikke hans motiv til at slutte sig til bondeoprøret.
I slaget ved Husby Hole vandt oprørshæren over lensmanden af Aalborghus, Eske Brok (?-1441). Han og andre adelsmænd blev dræbt og hugget i småstykker. Herefter blev en række nordjyske herregårde ødelagt og plyndret, bl. a. Ågård i Han Herred, som tilhørte slægten Gyldenstjerne.
Sten
Sanct Jørgensbjerg 8. juni 1441
Efter stode de Vendelboer og de vilde ikke flye
Efter at havde slået Eske Broks hær ved Husby Hole angreb og plyndrede oprørshæren en række herregårde i Nordjylland, og efterhånden sluttede morsing- og thyboerne sig til hæren. Kong Christoffer af Bayern samlede en hær for at slå oprøret ned, da det nu havde nået et omfang, som krævede øjeblikkelig handling.
Oprørshæren trak sig tilbage til Han Herred, hvor den blev indhentet ved Sct. Jørgensbjerg. På bakken dannede oprørshæren en vognborg, en teknik som var blevet brugt af de bøhmiske hussitter.
Sagnet fortæller, at kongen fik morsing- og thyboerne til at nedlægge våbnene imod et løfte om tilgivelse. Vendelboerne forblev på bakkens top. Christoffer af Bayern, som havde høstet stor krigserfaring i den tyske kejsers tjeneste, brød med hæren igennem vognborgen og nedslagtede store dele af oprørshæren.
Henrik Tagesen Reventlow blev taget til fange, og sammen med 14 andre blev han lagt på hjul og stejle i Aalborg.
Sten
Svenstrup 16. Oktober 1534
Vendelboerne sejrede under Anførsel af Skipper Clement over Herremændene.
I 1534 angreb grev Christoffer (1504-1566) Danmark med det formål at genindsætte Christian II (1481-1559). Angrebet var startskuddet til Grevens Fejde. I Malmø mødtes han med Skipper Clement Andersen ( ?- 1536), tidligere købmand fra Aalborg, som havde deltaget i Christian II´s felttog til Norge. Siden kongens tilfangetagelse havde han virket som kaper i de dansk farvande, hvor han opbragte skibe fra Lübeck. Christoffer mente, at Skipper Clement var egnet til at rejse jyderne for Christian II´s sag.Skipper Clement drog til Aalborg, hvor byen hurtigt gik over på hans side. Den jyske adel samledes i Århus, hvor der blev opstillet en hær, som skulle nedkæmpe oprørerne. Da hæren nåede Svenstrup slog den lejr for natten. Den næste morgen ankom Skipper Clement med sin hær på 60000 mand, og den tog opstilling på højdedragene nord for Svenstrup. Adelen mente, at den sagtens kunne gøre kort proces med fjenden, hvorfor den stormede frem. Men rytternes tunge rustninger gjorde, at deres heste sank i til bugen på de sumpede enge ved Svenstrup Å. Bondehæren kendte ingen pardon, og flere af adelsmændene blev enten dræbt eller taget til fange.
Sten
Skipper Clement ? - 1536
Sten
Sten
Oluf Chrysostomus (14?? - 1553)
Sten
Sten
Nørresundby 18. januar 1644
Vendelboerne søgte under
Anførsel af den djærve 84
aarige Lars Dyrskjot at
forhindre Svenskernes
Overgang over Limfjorden
I 1644 gik den svenske hærfører Lennart Torstenson (1603-1651) via hertugdømmerne op gennem Jylland uden forudgående krigserklæring. De svenske tropper nåede snart Aalborg, under ledelse af oberst Helmuth Wrangel. I Nørresundby samlede de vendsysselske bønder sig under ledelse af den 84 årige Lars Dyrskjøt i Ågård (1560-1644). Han var delefoged, og ejede gården Ågård i Ørum sogn. Han var gift ind i slægten Kjærulf. Under 30 års krigen havde han udmærket sig ved at slå det kongelige kavaleri ved Sundby østre Kær i 1627. Senere i 1628 blev han fængslet, mistænkt for at konspirere mod de kejserlige besættelsesstyrker.
De svenske tropper havde nemt ved at komme over fjorden, da den var frosset til. De vendsysselske bønder havde samlet sig på Skansen, som var en befæstning, opført af de kejserlige tropper i 1627-1628. Angrebet var overraskende og voldsomt, hvilket fik bønderne til at flygte i panik.
Det menes at omkring 400 bønder faldt med deres leder, Lars Dyrskjøt. Han havde nægtet at overgive sig, og nåede at dræbe tre svenskere, inden han selv blev dræbt.
Sten
Sten
Anders Matthiesen Hjøring 1609-1678
Sten
Sten
Peder Larsen Dyrskjøt (1630-1707)