Forskel mellem versioner af "Sct. Knuds Kilde, Hjørring"

Fra wikivendsyssel
Linje 2: Linje 2:
 
[[kategori:Skove, Parker og Plantager]]
 
[[kategori:Skove, Parker og Plantager]]
 
[[kategori: Hjørring Historier]]
 
[[kategori: Hjørring Historier]]
 +
[[Kategori: Alle Artikler]]
 
[[Fil:Sct. KnudsKilde.JPG|thumb|350px|Sct. Knuds Kilde]]
 
[[Fil:Sct. KnudsKilde.JPG|thumb|350px|Sct. Knuds Kilde]]
 
Sct. Knuds Kilde er et 9,5 ha stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] vestlige del.
 
Sct. Knuds Kilde er et 9,5 ha stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i [[Hjørring Købstad|Hjørrings]] vestlige del.

Versionen fra 7. sep 2015, 07:52

Sct. Knuds Kilde

Sct. Knuds Kilde er et 9,5 ha stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i Hjørrings vestlige del.

Parken blev anlagt i 1904 af Hjørring kommune, på det der dengang var byens fattigjord uden for selve byen. Anlæggelsen skete efter opfordring fra museumsmanden Lønborg Friis. På stedet lå en hellig kilde, oprindeligt indviet til Sct. Knud (Knud Hertug eller Knud den hellige).

Kilden havde fra middelalderen stor betydning som valfartssted, ikke blot for beboerne i Hjørring, men for en stor del af Vendsyssel. I middelalderen havde der også været et kapel på stedet, men dette gik sandsynligvis til grunde efter Reformationen. Den hellige kilde blev besøgt indtil sidste halvdel af 1800-tallet, hvorefter søgningen begyndte at mindskes. I 1887 blev den tilkastet og herefter glemt. 1903 blev kilden oprenset igen, og traditionen med kildefest på stedet Sct. Hans aften blev genoplivet. Året efter blev området omkring kilden tilplantet med nåletræer, og en dam blev anlagt. Tre år senere fik parken yderligere to damme.

1909 blev Sct. Knuds Kilde til en historisk mindepark, idet der, igen på initiativ af Lønborg Friis, blev opstillet 22 granitmindesten over historiske begivenheder af betydning for Vendsyssel og over udvalgte vendelboer. Senere er yderligere tre sten blevet stillet op. Ud over mindestenene er der i parken opstillet et bronzerelief af Enrico Dalgas udført af Lemmich.

Mindestenene i Sct. Knuds KildeMindesten1.jpg
Om dette billede

I midten af 1930’erne påbegyndte man at udskifte nåletræerne med løvtræer, en proces der først var helt tilendebragt omkring 1970, hvor der også blev anlagt en stor legeplads i forbindelse med parkanlægget.

I 1943 blev den ene af de tre søer opfyldt. Midt gennem dette område løber nu det rene kildevand, og stedet er i dag et vådområde med et spændende dyre- og planteliv.

I 1943 blev der også anlagt et meget stort friluftsteater i parken. De første mange år blev det brugt flittigt, men interessen blev med tiden mindre, og fra sommeren 1968 blev scenen helt opgivet. I 1992 efter 24 år som spøgelsesteater", blev teateret dog atter taget i brug, og er siden blevet anvendt med succes af "Hjørring Sommerspil" hver sommer.

Kilder:

1. Hjørring historie nr. 18, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum