Forskel mellem versioner af "Kirsten Marie Christensen (1860-1935)"
| Linje 35: | Linje 35: | ||
Samtidig med at folketingsvalget lurer lige om | Samtidig med at folketingsvalget lurer lige om | ||
| − | hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik | + | hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik både kvinder og tjenestefolk nemlig adgang til at stemme |
og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen. | og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen. | ||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af | Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af | ||
værgerådet i [[Sct. Hans - Sct. Olai Sogn|Sct. Hans – Sct. Olai Sogn]] og i 1908 fik hun også plads i sognets | værgerådet i [[Sct. Hans - Sct. Olai Sogn|Sct. Hans – Sct. Olai Sogn]] og i 1908 fik hun også plads i sognets | ||
| − | hjælpekasse. En af | + | hjælpekasse. En af årsagerne til, at man hurtigt accepterede hende trods det, at |
hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre | hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre | ||
politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og | politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og | ||
undervisningsminister. | undervisningsminister. | ||
| − | [[Fil:Marie Christensen.jpg|400px|thumbnail|left|Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse | + | [[Fil:Marie Christensen.jpg|400px|thumbnail|left|Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse udvælge de endelige landstingsmedlemmer. ]] |
Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme | Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme | ||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for | I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for | ||
| − | arbejdet i | + | arbejdet i Rigsdagen, hvilket for mange var en ”''svimlende Sum''” og til spørgsmålet om, hvorvidt der også ville komme |
| − | en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i | + | en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i Rigsdagen, men også ville |
| − | komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” ''Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det''.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt at | + | komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” ''Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det''.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt, at |
kvindernes første opgave var: ”''At bane Vejen for dem, der kommer efter os'' (…)''Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''''” | kvindernes første opgave var: ”''At bane Vejen for dem, der kommer efter os'' (…)''Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''''” | ||
| − | Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932 | + | Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932 og hun gjorde sig først og fremmest bemærket indenfor områder, |
der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre | der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre | ||
læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver. | læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver. | ||
Versionen fra 12. jun 2015, 12:05
Person oplysninger
|
Samtidig med at folketingsvalget lurer lige om hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik både kvinder og tjenestefolk nemlig adgang til at stemme og blive valgt til Rigsdagen og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.
Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra i Hjørring en af de 9 kvinder, for hvem det lykkedes at blive valgt til Landstinget. Marie Christensen som var født i Paabøl i 1860 flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På dette tidspunkt var politisk aktive kvinder noget af et særsyn, men Marie Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af værgerådet i Sct. Hans – Sct. Olai Sogn og i 1908 fik hun også plads i sognets hjælpekasse. En af årsagerne til, at man hurtigt accepterede hende trods det, at hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre politiker J. C. Christensen, der senere blandt andet blev kirke- og undervisningsminister.
Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct. Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til sognerådsvalget i 1913, hvor hun dog ikke blev valgt. Hun var desuden aktiv indenfor Dansk Kvindesamfund, hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden 1910-1917.
I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for arbejdet i Rigsdagen, hvilket for mange var en ”svimlende Sum” og til spørgsmålet om, hvorvidt der også ville komme en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i Rigsdagen, men også ville komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt, at kvindernes første opgave var: ”At bane Vejen for dem, der kommer efter os (…)Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''”
Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932 og hun gjorde sig først og fremmest bemærket indenfor områder, der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver.
Kilder: Hjørring Kommunearkiv: Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918.
Hjørring Kommunearkiv: Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950
Andersen, Nina: Kvinder paa Tinge i: Kvinden i Danmark, 1942
Dansk kvindebiografisk leksikon
Historier fra fortid og nutid nr. 5, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
|
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |
