Forskel mellem versioner af "Kirsten Marie Christensen (1860-1935)"
| Linje 41: | Linje 41: | ||
hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik nemlig både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme | hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik nemlig både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme | ||
og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen. | og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen. | ||
| + | |||
Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] en af de 9 kvinder, | Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] en af de 9 kvinder, | ||
| Linje 51: | Linje 52: | ||
hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre | hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre | ||
politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og | politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og | ||
| − | undervisningsminister. Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme | + | undervisningsminister. |
| + | |||
| + | |||
| + | Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme | ||
og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct. | og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct. | ||
Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til | Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til | ||
| Linje 57: | Linje 61: | ||
[[Dansk Kvindesamfund, Hjørring|Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden | [[Dansk Kvindesamfund, Hjørring|Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden | ||
1910-1917. | 1910-1917. | ||
| + | |||
I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for | I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for | ||
Versionen fra 11. jun 2015, 13:42
Person oplysninger
|
Samtidig med at folketingsvalget lurer lige om hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik nemlig både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme og blive valgt til Rigsdagen og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.
Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra i Hjørring en af de 9 kvinder,
for hvem det lykkedes at blive valgt til Landstinget. Marie Christensen som var født i Paabøl i
1860 flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På
dette tidspunkt var politisk aktive kvinder noget af et særsyn, men Marie
Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af
værgerådet i Sct. Hans – Sct. Olai Sogn og i 1908 fik hun også plads i sognets
hjælpekasse. En af grundene til at man hurtigt accepterede hende trods det, at
hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre
politiker J. C. Christensen, der senere blandt andet blev kirke- og
undervisningsminister.
Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme
og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct.
Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til
sognerådsvalget i 1913, hvor hun dog ikke blev valgt. Hun var desuden aktiv indenfor
Dansk Kvindesamfund, hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden
1910-1917.
I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for
arbejdet i rigsdagen, hvilket for mange var en ”svimlende Sum” og til spørgsmålet om hvorvidt der også ville komme
en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i rigsdagen, men også ville
komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt at
kvindernes første opgave var: ”At bane Vejen for dem, der kommer efter os (…)Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''”
Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932, hvor hun specielt gjorde sig bemærket indenfor områder
der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre
læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver.
Kilder:
Hjørring Kommunearkiv: Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918.
Hjørring Kommunearkiv: Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950
Andersen, Nina: Kvinder paa Tinge i: Kvinden i Danmark, 1942