De tyske krigsflygtninge

Flygtningelejren i Skallerup Klit, som blev anlagt i 1946. Allerede ved lejrens oprettelse var det en del af planerne, at området, når flygtningene var rejst skulle omdannes til ferieby. Administrationen af - og udgiften til flygtningelejrene skulle afholdes af staten; i Skallerup blev løsningen derfor, at kommunen købte jorden med henblik på at lave en ferieby, men lejede den ud til staten, så længe der var brug for, at området blev benyttet til flygtningelejr. I efteråret 1947 rejste de sidste flygtninge og arbejdet med at omdanne barakkerne til en ferieby blev påbegyndt. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring B53878.

Efter at de tyske flygtninge var rejst, skulle alle ejendomme, hvor de havde været indlogeret, desinficeres grundigt, da der var blevet konstateret den frygtede paratyfus. Hjørring Kommunearkiv: A4027 Vrå-Em Sognekommune

Efter den røde hærs indtog i Østtyskland, flygtede flere millioner tyskere i 1945 fra deres hjem. Flugten fra sønderbombede byer, sult, nød og overgreb fra de russiske soldaters side foregik ofte med livet som indsats over Østersøen, hvor bl.a. russiske ubåde patruljerede og sænkede skibene med de tyske flygtninge. Af dem som nåede sikkert ud af Tyskland, modtog Danmark knap 250.000, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. For Hjørrings vedkommende er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Faktisk blev lejren i Skallerup først oprettet i 1946, så i tiden lige efter krigens afslutning, var der akut brug for steder, hvor de mange flygtninge kunne bo. Derfor blev de spredt på forskellige lokaliteter, såsom skoler og hoteller. I Vrå var der eksempelvis i maj 1945 indkvarteret 253 tyske flygtninge, som boede på Poulsens Hotel, Afholdshotellet og i Missionshuset.

Flygtningelejren på den gamle markedsplads ved Tørholmsvej i Hjørring, hvor vagt og pigtrådshegn holder flygtningene afskærmet fra det øvrige samfund. I oktober 1945 boede der ca. 1200 flygtninge i Hjørring. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring. Fotograf: Poul Erik Karstoft Bendixen.

Flygtningene skulle isoleres fuldstændig fra lokalbefolkningen, både for at sende et klart signal om, at deres tilstedeværelse kun var en midlertidig foranstaltning og fordi det overvældende antal gjorde situationen vanskelig at håndtere. Civilbeskyttelsestjenesten(CB), der tog sig af forplejningen af flygtningene blev derfor instrueret i, at bevæbnet CB-mandskab skulle holde vagt ved indkvarteringsstederne. I Hjørring alene var 118 CB-vagter sat på opgaven med at bevogte flygtningene. Når det gjaldt udleveringen af mad skulle følgende retningslinjer følges: ”Da Flygtningene på nærværende Tidspunkt paa visse Steder i indtil 48 Timer ikke har modtaget Forplejning ved den tyske Værnemagt, maa nødtørftig Forplejning(…) straks stilles til Flygtningenes Raadighed.” Lægetjenesten blev varetaget af de tyske læger, der stadig opholdt sig i Danmark og kun ved overhængende livsfare eller meget smitsomme sygdomme såsom paratyfus, måtte flygtningene indlægges på danske hospitaler.

Selvom de mange flygtninge blev anset for ubudne gæster, var der dog også lokale tiltag,som skulle gøre livet som flygtning i Hjørring og omegn mere tåleligt. Blandt andet forsøgte man, at tilbyde børnene en vis skolegang og der blev indsamlet litteratur til et lille bibliotek, så flygtningene havde andet at læse i end de nazistiske propagandahæfter og krigslitteratur, som hidtil havde været deres eneste læsestof. Fortællingen om de tyske krigsflygtninge er både glædelig og sørgmodig på én og samme tid, for den handler om dem, som var heldige at undslippe krigens gru med livet i behold, men samtidig bar de krigens brutalitet med sig som en del af bagagen. I Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945 kan Pastor Børge Berntsen eksempelvis fortælle om en tre-årig dreng ”som er ganske uden Paarørende og hvis Navn end ikke kendes”.

Kilder:

Hjørring Kommunearkiv materiale fra A4025 Skallerup Sogn og A4027 Vrå-Em Sognekommune

Nielsen, Henrik Gjøde: Skibsbylejren,i: Vendsyssel Nu & Da 2003

De tyske Flygtninges danske Præstfortæller i: Vendsyssel Tidende d. 27. oktober 1945

Historier fra fortid og nutid nr. 7, september 2015, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/