Forskel mellem versioner af "Modstandsbevægelsen"
(6 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Alsangb23439.jpg|350px|thumb|right|Alsangstævne i Tårs 1941. Stående ses Ewald Christensen, som var præst i Tårs 1937-1953. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3317972 B23439].]] | [[Fil:Alsangb23439.jpg|350px|thumb|right|Alsangstævne i Tårs 1941. Stående ses Ewald Christensen, som var præst i Tårs 1937-1953. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3317972 B23439].]] | ||
− | [[Fil:Johannes kragh.jpg|320px|thumb|right|Johannes Kragh, 1945. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring B51085]] | + | [[Fil:Johannes kragh.jpg|320px|thumb|right|Johannes Kragh, 1945. Foto: [https://vhm.dk/afdelinger/historisk-arkiv/ Historisk Arkiv, Hjørring] [https://arkiv.dk/vis/3299412 B51085]]] |
− | Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Kun enkelte steder blev der ydet modstand. Regeringen valgte under protest at standse kamphandlingerne. | + | Den [[Hirtshals 9. april 1945|9. april 1940]] blev Danmark besat af Tyskland. Kun enkelte steder blev der ydet modstand. Regeringen valgte under protest at standse kamphandlingerne. |
Men snart begyndte vreden over besættelsen at vise sig. Allerede i 1940 samledes nordjyder i de såkaldte alsangsstævner for på den måde at protestere i det stille mod tyskernes tilstedeværelse. | Men snart begyndte vreden over besættelsen at vise sig. Allerede i 1940 samledes nordjyder i de såkaldte alsangsstævner for på den måde at protestere i det stille mod tyskernes tilstedeværelse. | ||
− | I Hjørring blev det første stævne afholdt d. 1. september 1940. I 1941 begyndte man desuden at fremstille og uddele illegale blade. De illegale blade blev trykt på ejendommen ''Lille Beith'' på [[Hjørring, Aalborgvej |Aalborgvej]]. | + | I [[Hjørring Købstad|Hjørring]] blev det første stævne afholdt d. 1. september 1940. I 1941 begyndte man desuden at fremstille og uddele illegale blade. De illegale blade blev trykt på ejendommen ''Lille Beith'' på [[Hjørring, Aalborgvej |Aalborgvej]]. |
− | I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. Churchill-klubben i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: ''En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.'' | + | I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. [https://da.wikipedia.org/wiki/Churchill-klubben Churchill-klubben] i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: ''En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.'' |
− | Mange modstandsfolk ofrede deres liv i kampen for Danmarks befrielse. De blev enten dræbt i kamp, henrettet eller bukkede under i de tyske koncentrationslejre. | + | Mange modstandsfolk ofrede deres liv i kampen for [[Hjørring frit 4. maj 1945|Danmarks befrielse]]. De blev enten dræbt i kamp, henrettet eller bukkede under i de tyske koncentrationslejre. Blandt dem der mistede livet, var modstandsfolkene Knud Thomsen, Oluf Pedersen og Robert Mellerup Jensen, der var medlemmerne af Stokholm-gruppen, der skjulte sig rundt omkring på gårdene ved Lendum. I dagene omkring [[Hjørring frit 4. maj 1945|Befrielsen]] blev de passet op af en tysk patrulje, ved krydset Skærumvej/Bolejevej og det endte i ildkamp. I Lendum er der rejst en [https://skoletjenesten.hjoerring.dk/media/4013/sag-om-mindesten-i-lendum-1963.pdf mindesten] over de tre faldne modstandsfolk. Der er ligeledes rejst en [[Mindestenene i Sct. Knuds Kilde|mindesten i Sct. Knuds Kilde]] i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] for at ære modstandsbevægelsen. |
− | |||
'''Kilder:''' | '''Kilder:''' | ||
Linje 18: | Linje 17: | ||
{{Kommunearkiv}} | {{Kommunearkiv}} | ||
− | [[Kategori: Alle | + | [[Kategori: Alle Artikler]] |
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid]] | [[Kategori: Historier fra fortid og nutid]] | ||
[[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]] | [[Kategori:Historiske Perioder og Temaer]] | ||
[[kategori:Besættelsen]] | [[kategori:Besættelsen]] |
Nuværende version fra 7. apr 2022, 13:24
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Kun enkelte steder blev der ydet modstand. Regeringen valgte under protest at standse kamphandlingerne. Men snart begyndte vreden over besættelsen at vise sig. Allerede i 1940 samledes nordjyder i de såkaldte alsangsstævner for på den måde at protestere i det stille mod tyskernes tilstedeværelse.
I Hjørring blev det første stævne afholdt d. 1. september 1940. I 1941 begyndte man desuden at fremstille og uddele illegale blade. De illegale blade blev trykt på ejendommen Lille Beith på Aalborgvej.
I løbet af 1942 opstod de første modstandsgrupper. Churchill-klubben i Aalborg var en af dem. Den bestod af en gruppe gymnasieelever, som stjal våben fra tyskerne og satte ild på godsvogne og lastbiler. Snart opstod der flere grupper i Vendsyssel som udførte sabotage, modtog våben og sprængstoffer via nedkastninger fra fly og sendte flygtninge til Sverige. Johannes Kragh, også kaldet Store Johannes, skriver således om modstandsbevægelsen i Hjørring: En forårsaften i 1942 var vi tre, der startede modstandsbevægelsen i Hjørring: Urmager Kaj Jensen, Johannes Juhl og jeg i mit hjem på Frilandsvej 3 i Hjørring. Johs Juhl blev ansat i min forretning for at have frihed til at indsamle oplysninger. Han skaffede os det første parti dynamit og få dage senere standsede vi Mælkekondenserings Fabrikken i Hjørring, hvis hele produktion gik til den tyske Værnemagt. En sen aften skaffede vi os vej ind i fabrikken, og anbragte en sprængladning på dampkedlen. En tidsblyant skulle få den til at gå af efter 30 minutters forløb, men vi tænkte ikke på, at varmen fra kedlen fik syren i tidsblyanten til at virke langt kraftigere end planlagt, og medens vi lagde den næste sprængladning i den store dynamo, skete eksplosionen over vore hoveder.
Mange modstandsfolk ofrede deres liv i kampen for Danmarks befrielse. De blev enten dræbt i kamp, henrettet eller bukkede under i de tyske koncentrationslejre. Blandt dem der mistede livet, var modstandsfolkene Knud Thomsen, Oluf Pedersen og Robert Mellerup Jensen, der var medlemmerne af Stokholm-gruppen, der skjulte sig rundt omkring på gårdene ved Lendum. I dagene omkring Befrielsen blev de passet op af en tysk patrulje, ved krydset Skærumvej/Bolejevej og det endte i ildkamp. I Lendum er der rejst en mindesten over de tre faldne modstandsfolk. Der er ligeledes rejst en mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring for at ære modstandsbevægelsen.
Kilder:
Kildepakke fra Hjørring Kommunearkiv om Besættelsestiden
Historier fra fortid og nutid nr. 41, april 2020, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |