Forskel mellem versioner af "Kirsten Marie Christensen (1860-1935)"

Fra wikivendsyssel
 
(35 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
[[Fil:KirstenMarieChristensen.jpg|250px|thumbnail|left|Marie Christensen. Foto: Det Kongelige Bibliotek]]
 
−
 
 
{{infoboks personer|
 
{{infoboks personer|
−
  Personnavn =Kirsten Marie Christensen |
+
  Personnavn = Kirsten Marie Christensen |
 +
Billede = [[Fil:KirstenMarieChristensen.jpg|200px|thumbnail|Foto: Det Kongelige Bibliotek]]|
 
  Født = 1860|
 
  Født = 1860|
 
  Død =1935 |
 
  Død =1935 |
−
  Erhverv=
+
  Uddannelse = Lærerindeeksamen fra Kvindeseminariet
−
Uddannelse:
 
−
Lærerindeeksamen fra  
 
  
−
Kvindeseminariet i Horsens i 1882
+
i Horsens i 1882|
−
 
+
Erhverv=
−
Karriere:
 
  
 
Lærerinde i Nordby 1883-88,  
 
Lærerinde i Nordby 1883-88,  
Linje 17: Linje 13:
 
Lyngså 1888-1902,  
 
Lyngså 1888-1902,  
  
−
Bagterp 1902-1925.
+
Bagterp 1902-1925.|
  
−
Politiske hverv:
+
Politiske hverv=
  
−
Medlem af værgerådet for  
+
Medlem af værgerådet for Sct. Hans
  
−
Sct. Hans Sct.Olai sogn 1905-1922
+
Sct.Olai sogn 1905-1922
  
−
Medlem af Hjælpekassen for  
+
Medlem af Hjælpekassen for Sct. Hans
  
−
Sct. Hans Sct. Olai sogn 1908-1918
+
Sct. Olai sogn 1908-1918
  
 
Medlem af Landstinget 1918-1932  
 
Medlem af Landstinget 1918-1932  
Linje 37: Linje 33:
 
  Mor = Karen Jensen (1833-1879)
 
  Mor = Karen Jensen (1833-1879)
 
| Ægtefælle1 = | Ægtefælle2 = | Ægtefælle3 = | Børn = | Bopæl = | }}
 
| Ægtefælle1 = | Ægtefælle2 = | Ægtefælle3 = | Børn = | Bopæl = | }}
−
[[Fil:Marie Christensen.jpg|450px|thumbnail|left|Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse udvælges de endelige landstingsmedlemmer. ]]
+
 
−
Samtidig med at folketingsvalget lurer lige om
+
I 1915 fik både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme
−
hjørnet, fejrede vi d. 5. juni 100-året for den vigtigste ændring af grundloven nogensinde. I 1915 fik nemlig både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme
 
 
og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.
 
og blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Rigsdagen Rigsdagen] og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.
  
−
Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra i [[Hjørring Købstad|Hjørring]] en af de 9 kvinder,
+
Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra [[Hjørring Købstad|Hjørring]] en af de 9 kvinder,
−
for hvem det lykkedes at blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Landstinget Landstinget]. Marie Christensen som var født i Paabøl i
+
for hvem det lykkedes at blive valgt til [http://da.wikipedia.org/wiki/Landstinget Landstinget]. Marie Christensen, som var født i Paabøl i
−
1860 flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På
+
1860, flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På
 
dette tidspunkt var politisk aktive kvinder noget af et særsyn, men Marie
 
dette tidspunkt var politisk aktive kvinder noget af et særsyn, men Marie
 
Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af
 
Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af
 
værgerådet i [[Sct. Hans - Sct. Olai Sogn|Sct. Hans – Sct. Olai Sogn]] og i 1908 fik hun også plads i sognets
 
værgerådet i [[Sct. Hans - Sct. Olai Sogn|Sct. Hans – Sct. Olai Sogn]] og i 1908 fik hun også plads i sognets
−
hjælpekasse. En af grundene til at man hurtigt accepterede hende trods det, at
+
hjælpekasse. En af årsagerne til, at man hurtigt accepterede hende trods det, at
 
hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre
 
hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre
 
politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og
 
politiker [http://da.wikipedia.org/wiki/J.C._Christensen J. C. Christensen], der senere blandt andet blev kirke- og
−
undervisningsminister. Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme
+
undervisningsminister.
 +
 
 +
 
 +
Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme
 
og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct.
 
og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct.
 
Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til
 
Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til
Linje 57: Linje 55:
 
[[Dansk Kvindesamfund, Hjørring|Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden
 
[[Dansk Kvindesamfund, Hjørring|Dansk Kvindesamfund]], hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden
 
1910-1917.
 
1910-1917.
 +
[[Fil:Marie Christensen.jpg|250px|thumbnail|left|Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse udvælge de endelige landstingsmedlemmer. ]]
  
 
I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for
 
I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for
−
arbejdet i rigsdagen, hvilket for mange var en ”''svimlende Sum''” og til spørgsmålet om hvorvidt der også ville komme
+
arbejdet i Rigsdagen, hvilket for mange var en ”''svimlende Sum''” og til spørgsmålet om, hvorvidt der også ville komme
−
en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i rigsdagen, men også ville
+
en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i Rigsdagen, men også ville
−
komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” ''Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det''.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt at
+
komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” ''Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det''.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt, at
 
kvindernes første opgave var: ”''At bane Vejen for dem, der kommer efter os'' (…)''Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''''”  
 
kvindernes første opgave var: ”''At bane Vejen for dem, der kommer efter os'' (…)''Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''''”  
  
−
 
+
Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932 og hun gjorde sig først og fremmest bemærket indenfor områder,
−
Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932, hvor hun specielt gjorde sig bemærket indenfor områder
 
 
der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre
 
der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre
 
læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver.
 
læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver.
  
 +
'''Kilder:'''
 +
Hjørring Kommunearkiv: [http://arkiv.dk/vis/3141476 Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918].
  
−
Kilder:
+
Hjørring Kommunearkiv: [http://arkiv.dk/vis/3139946 Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950]
−
Hjørring Kommunearkiv: Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918.  
 
−
 
 
−
Hjørring Kommunearkiv: Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950
 
  
 
Andersen, Nina: Kvinder paa Tinge i: Kvinden i Danmark, 1942
 
Andersen, Nina: Kvinder paa Tinge i: Kvinden i Danmark, 1942
  
 
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/612/origin/170/query/marie%20christensen/ Dansk kvindebiografisk leksikon]
 
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/612/origin/170/query/marie%20christensen/ Dansk kvindebiografisk leksikon]
 +
 +
 +
'''Historier fra fortid og nutid nr. 5, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, [http://www.vhm.dk Vendsyssel Historiske Museum]'''
 +
 +
{{Kommunearkiv}}
 +
[[Kategori: Personer|Christensen, Kirsten Marie]]
 +
[[Kategori: Politikere|Christensen, Kirsten Marie]]
 +
[[Kategori: Historier fra fortid og nutid|C]]
 +
[[Kategori: Alle Artikler|C]]

Nuværende version fra 5. mar 2021, 11:27

Person oplysninger
Foto: Det Kongelige Bibliotek
Navn Kirsten Marie Christensen
Født: 1860
Død: 1935
Uddannelse: Lærerindeeksamen fra Kvindeseminariet

i Horsens i 1882

Erhverv: Lærerinde i Nordby 1883-88,

Lyngså 1888-1902,

Bagterp 1902-1925.

Politiske hverv Medlem af værgerådet for Sct. Hans

Sct.Olai sogn 1905-1922

Medlem af Hjælpekassen for Sct. Hans

Sct. Olai sogn 1908-1918

Medlem af Landstinget 1918-1932

Medlem af Skolekommissionen af 1919

Medlem af Overværgerådet 1922-1935

Far: Mads Christian Christensen (1827-1904)
Mor: Karen Jensen (1833-1879)

I 1915 fik både kvinder og tjenestefolk adgang til at stemme og blive valgt til Rigsdagen og andelen af stemmeberettigede steg fra 14-41 % af befolkningen.

Ved det næstkommende valg i 1918 var Marie Christensen fra Hjørring en af de 9 kvinder, for hvem det lykkedes at blive valgt til Landstinget. Marie Christensen, som var født i Paabøl i 1860, flyttede til Hjørring i 1902, hvor hun virkede som lærerinde i Bagterp. På dette tidspunkt var politisk aktive kvinder noget af et særsyn, men Marie Christensen trodsede tidens normer og i 1905 blev hun valgt som medlem af værgerådet i Sct. Hans – Sct. Olai Sogn og i 1908 fik hun også plads i sognets hjælpekasse. En af årsagerne til, at man hurtigt accepterede hende trods det, at hun var kvinde, er sandsynligvis, at hendes bror var den prominente venstre politiker J. C. Christensen, der senere blandt andet blev kirke- og undervisningsminister.


Allerede i 1908 havde kvinder fået adgang til at stemme og stille op til de kommunale valg og af valgprotokollen fra Sct. Hans – Sct. Olai Sognekommune fremgår det, at Marie Christensen stillede op til sognerådsvalget i 1913, hvor hun dog ikke blev valgt. Hun var desuden aktiv indenfor Dansk Kvindesamfund, hvor hun var medlem af Hjørringkredsen i perioden 1910-1917.

Udsnit af protokol for valg til valgmænd i Hjørrings 3. kreds, hvor Marie Christensen figurerede som nr. 4. på venstres liste. Lidt længere nede som nr. 8 på listen ses endnu en kvinde, nemlig Helga Schewing, der blandt andet var formand for Dansk Kvindesamfund i Hjørring fra 1903. Landstingsvalgene var indirekte, så først efter at valgmændene var blevet valgt, skulle disse udvælge de endelige landstingsmedlemmer.

I Nordjysk Dagblad fra 1918 fortæller Marie Christensen, at hun får 10 kr. om dagen i diæt for arbejdet i Rigsdagen, hvilket for mange var en ”svimlende Sum” og til spørgsmålet om, hvorvidt der også ville komme en dag, hvor kvinderne ikke bare blev valgt ind i Rigsdagen, men også ville komme op på ministertaburetten, svarer hun: ” Naah, naah, naah, lad os nu tage lidt langsomt paa det.” I det hele taget gik Marie Christensen til hvervet som blandt de første kvindelige landstingsmedlemmer med en vis beskedenhed; fx skulle hun have udtalt, at kvindernes første opgave var: ”At bane Vejen for dem, der kommer efter os (…)Som Følge af denne min Opfattelse har jeg altid holdt mig noget tilbage og aldrig taget Ordet, uden at jeg syntes, jeg havde noget særligt paa Hjertet, eller naar jeg af mit Parti valgtes til Ordfører''”

Marie Christensen sad i Landstinget indtil 1932 og hun gjorde sig først og fremmest bemærket indenfor områder, der vedrørte børn og skoleforhold. Blandt andet kæmpede hun for at forbedre læreruddannelsen samt oprettelsen af et statstilskud til børnehaver.

Kilder: Hjørring Kommunearkiv: Protokol for valgene af valgmænd i Hjørrings 3. kreds til at deltage i valg til landstingsmænd 1852-1918.

Hjørring Kommunearkiv: Valgprotokol for Sct. Hans - Sct. Olai sognekommune 1897-1950

Andersen, Nina: Kvinder paa Tinge i: Kvinden i Danmark, 1942

Dansk kvindebiografisk leksikon


Historier fra fortid og nutid nr. 5, juni 2015, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/