Da Hjørrings børn delte skole med den tyske værnemagt
I 2014 dukkede 22 geværer op under nedgravningen af en spildevandsledning ved Hjørring Private Realskole. Politiet blev tilkaldt og inden længe stod det klart at det var tyske geværer fra besættelsestiden. På Realskolen, som dengang havde navnet Østre Skole, var nemlig hjem for tyske soldater under besættelsen. Sandsynligvis blev geværerne gravet ned efter Befrielsen, da soldaterne forlod skolen og rejste hjem.
Under besættelsen blev tyske soldater indkvarteret i fx sommerhuse, hoteller, idrætshaller og skoler. Derfor var det ganske almindeligt, at skoleelever måtte dele hus med værnemagten. I Hjørring Kommunearkivs samlinger findes en række spor efter tyskernes tilstedeværelse på skolerne. Af skoleindberetningen for 1944 fremgår blandt andet følgende: Aaret 1944 ligner sin Forgænger med vanskeligheder for Skolen. Undervisningen har været gennemført planmæssigt i de alm. Skolefag, hvorimod det har knebet i Særfagene. Paa Østre Skole har Gymnastiksalen hele Aaret været optaget af den tyske Værnemagt og paa Vestre Skole har salen i enkelte Perioder været anvendt til Indkvartering af tilrejsende Arbejdere.
Af indberetningen fra 1945 kan man læse, at: 1945 har været det vanskeligste for Skolearbejdet i hele Krigsperioden. I februar måtte skolerne lukke, da der manglede brændsel til opvarmning og herefter beslaglagde værnemagten både Østre og Vestre skole, så undervisningen måtte foregå i lånte lokaler andre steder i byen. Den generelle varemangel gjorde desuden undervisningen i hus- og håndgerning særdeles svær at gennemføre. Samtidig med at Østre skole fungerede som indkvartering for soldater, var der i en periode indtil slutningen af maj indkvarteret flygtninge på Vestre Skole. Da skolerne endelig kunne tages i brug igen, bar de tydeligt præg af de tidligere logerende. Flere steder skulle kraftigt rengøres og sågar renoveres i en sådan grad, at arbejdet først var færdigt ved sommerferiens afslutning.
Alt dette påvirkede eleverne. Indberetningen fra 1945 slutter med følgende bemærkning:
Kilde