Købmand Riis´gård

Købmand Riis’ gård i Nørregade er én af Hjørrings ældste bygninger. Huset blev formentlig opført i 1793 efter én af de mange, store brande, der hærgede Hjørring i 1600 og 1700-tallet. Ved branden i 1793 blev bl.a. det meste af den vestre side af Nørregade lagt øde. Bygherren til det nye 2½ etages bindingsværkshus var købmand Niels Andersen Riis. Han anvendte bygningen som pakhus.

1812 blev huset købt af byen, som indrettede skole på stedet efter en gennemgribende ombygning og istandsættelse. Førstelæreren havde, som det var skik og brug, ret til et sted at græsse en ko i forbindelse med embedsboligen. Og mens skolen holdt til i Nørregade blev nabogrunden anvendt som græsningsområde af førstelærerens ko, tilsyneladende også efter at grunden blev taget i brug som kirkegård i 1821.

1822 måtte skolen finde nye lokaler, idet amtet skulle bruge bygningen i Nørregade som epidemisygehus. Der var nemlig udbrudt en ret omfattende syfilis-epidemi i amtet, og allerede to år senere fulgte en koppeepidemi. I løbet af bygningens første fem år som sygehus blev der indlagt flere end 100 patienter årligt. Bygningen, der beskrives som ”et gammelt, fugtigt pakhus”, var dog ikke synderlig egnet som sygehus, og efter 10 år i Nørregade blev der da også bygget et nyt amtssygehus på hjørnet af Skolegade og Skolegyden (nuv.Skolegade 6).

Siden 1832 har det gamle pakhus haft mange forskellige private ejere og brugere, men har fortrinsvis været anvendt som dét, det er bygget til, nemlig som lagerbygning. 1907 opførte den daværende ejer, murermester Isak Jensen, et 2½ etages baghus, og i 1910 et sidehus i 3 etager.

Det gamle forhus´ ydre er der ikke sket væsentlige ændringer med siden det blev opført for mere end 200 år siden.

1972 overtog den selvejende institution ”Købmand Riis’ Gaard” bygningen, og foranstaltede en gennemgribende restaurering. Købmand Riis’ Gård, der, som det ene af Hjørrings blot to bevarede bindingsværkshuse - det andet er Provstegården i Vestergade, arkitektonisk har stor værdi, står således i dag smukt bevaret og vedligeholdt.

Kilde:

1. Hjørring historie nr. 24, Historisk Arkiv, Vendsyssel historiske Museum