1864 krigsbreve af Jens Nielsen Skallerup-Vennebjerg

2014 OCR scannet af Tage Sørensen og renskrevet med enkelte rettelser (red.) af Lis Ahrenkiel og Jan Rasmussen.

1964 skriver K. B. Andersen: Under afskrivningen har jeg så vidt muligt, bortset fra huller efter lakstempler, fulgt indholdet af brevene ordret, men be- nyttet nutids stavemåde. Rønne Alle 1 ”Lindholm høje” Nørresundby 4/3- 1964 K.B. Steffensen

Soldaterbreve fra krigen 1864.

De fleste af de efterfølgende breve er skrevet af el- ler til amtsrådsmedlem og sognefoged gdr. Jens Nielsen, Lophave, Vennebjerg, født 1837. – Han var søn af gdr. Niels Jørgensen, Nordentoft i Sønderlev, Skallerup sogn, og Ane Kirstine, datter af Kristian Budolfsen og Else Thomasdatter, Højvang (gårdens nuværende navn), Vennebjerg.

På Skallerup kirkegård øst for klokkestablet står end- nu to jernkors til minde om Jens Jørgensen og hustru (Flere jernkors er nu 2015 samlede øst for våbenhuset, ingen med navnet Jens Jørgensen, men med navnene Niels Jørgensen og Ane Kirstine Christensdatter, enke efter N. Jørgensen red.). Går- den Nordentoft kaldtes i folkemunde ”Bojegård”. Efter over- leveringen skal navnet skyldes, at ejerne i flere hundrede år har været budbringere (boje=bringe bud) fra herregårdene (f.eks. Baggesvogn) til bønderne, når de skulle til hovar- bejde; til gengæld fik de kaldenavne som Bojjakob, Bojjør, Bojniels, Bojkræn, Bojerais osv.

Da krigen i 1864 brød ud, sad Ane Kristine som enke med to hjemmeværende sønner, Jens og Anders. To andre søn- ner og en datter var gift: Jørgen Chr. Nielsen boede i Grønagergård, Sdr. Harritslev, Kristen Budolf Nielsen i Knolde, og datteren Ane Marie gift med Stephen Sørensen i nabogården Stangsagergård.

Jørgen Chr. Nielsen, soldaternavn Jørgen Sønderlev, blev først indkaldt som forstærkningsmand til udbedring af Dybbøl Skanser, Jens Nielsen 14 dage senere. – Da Jørgen Sønderlev var gift prøvede hans mor og familie at skaffe ham en stillingsmand. Flere navne på gårdmænd, der var så heldige at finde stillingsmænd, er nævnt i brevene. 1000 rigsdaler kunne nok lokke en fattig tjenestekarl til at vove livet. Han kunne blive sin egen mand på et husmandssted hvis han kom levende hjem.

Af brevene fremgår det tydeligt, at vort forsvar var forsømt. De ældre indkaldte soldater fulgte godt med i po- litiske forhold både indenfor og udenfor vore landegrænser. Ikke mindst blev de vidende om den ulige kamp, tyskernes bagladegeværer mod vore forladere, og dog gik de modigt frem mod fjenden. Der syntes at have været det bedste forhold mellem befalingsmænd og menige.

To af brevene må bemærkes: Pastor Schjøtt til Jens Nielsen og dennes brev til ”Højstærede hr. student”. Hvem det er vides ikke. Adressaten har sikkert skiftet bopæl.

Men det er navnlig de to velbegavede brødres breve, der giver et tydeligt billede af soldaternes kår og krigens gang set med den menige soldats øjne, så det bliver et stykke historie fortalt fra neden og opefter.

Jens Nielsen blev hjemsendt d. 17 aug., kørte med tog fra København til Korsør, afgik med damper til Århus og videre med tog til Randers. Resten af vejen måtte han og andre selv klare ved tilfældig ”kom op at køre” og gå.

Da han og en kammerat om morgenen d. 19. aug. vandrede fra Hjørring til Skallerup, gik de ind et sted nær vejen og bad om lidt at drikke. Da konen her hørte, de var hjem- vendte soldater, blev de afvist, de havde ikke været tapre nok. Den store forskel på 3 årskrigen og krigen i 64 var ikke gået op for den almene danske befolkning.

I øvrigt beretter brevene tydeligt om de tanker og stemninger, der rådede på krigsskuepladsen og i et almin- deligt landsogn som Skallerup, og som senere satte sit præg på dansk forsvarspolitik i mange år.

Brev nr. 1. (Broder Jørgen Nielsen skriver hjem til familien i Skallerup. red.)

Kære moder og søskende! Mine tanker er for ofte hos eder til, at jeg længere kan opholde mig (lade være red.) med at skrive til eder. Kære broder Jens, jeg har i dag hørt, såvidt jeg tror sikre rygter, at du er indkaldt at møde i Fyns (kaser- ne red.); så vil jeg anmode dig om i denne barske årstid ikke at spare på pengene for så meget som muligt at ved lige- holde dit helbred, fornemmelig at sørge for at få varm spise og drikke, da jeg desværre tror, at du ikke er meget hårdfør. — Jeg har ingen adresse, da vi ikke er mødt, men den skal I få såsnart som muligt. Så beder jeg eder være ved frit mod og håbe på Gud den almægtiges bistand

Eders hengivne søn og broder Jørgen Chr. Nielsen Jeg har med det samme skrevet til Harritslev. Jeg rejst fra Randers fredag morgen direkte med jernbane (til Århus red.), videre med dampskib hertil, (Kbh. red.) det kostede 4 Rd. — Jeg har nu ved brevets slutning hørt, at Jens skal møde her, så kan du vel få Christen Peter Chri- stensens adresse af Peder Thirup (Nørum red.)

Jeg er godt tilpas.

Brev nr. 2. (Broder Jørgen Nielsen skriver hjem til familien i Skallerup. red.)

København d. 21. januar 1864. Kære moder og søskende! Jeg haster med at underrette eder, at jeg endnu er her i København, men kan forresten ikke sige eder meget; jeg har Gud ske lov helsen og må have det bedste håb til de kommende dage, hvilket jeg vil bede Gud også at skænke eder. Jeg beder eder, såsnart I har læst disse linier at til- skrive mig om Jens er indkaldt, om han skal møde her i København, og hvad sted han her skal møde, og hvilken dag, I tænker, han kan indtræffe hertil. Da jeg ingen adresse har, så må I addressere brevet således: Til Jørgen Chr. Nielsen Sønderlev, adr. Chr. Christen- sen, Holmensgade nr. 18, 3die sal, København. Jeg logerer ikke der, men det er Christen Kragdals søn fra Vennebjerg. Nu venter jeg, at I opfylder min venligste begæring og lader mig vide, om I alle er raske, og hvorledes det går eder, og dermed beder jeg Gud følge eder og mig. – Farvel sålænge. Jørgen Chr. Nielsen

Jeg har endnu ikke fået tøj. (uniform red.)

Brev nr. 3. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Aarhus d. 27. januar 1864. Kære moder og søskende! Da jeg for tiden ikke har noget som helst at udrette, iler jeg med at meddele eder min stilling i øjeblikket. Jeg er endnu ikke rejst længere end til Aarhus, hvor vi ankom med jernbanetoget kl. 9. Vi ankom til Randers mandag aften kl. 9, hvor vi var så heldige at træffe Ole Christians forrige kvarter (han må tidligere have kørt soldater til Randers red.), hos den brave købmand Møl- ler, ledigt; havde der frit logi og beværtedes med kaffe om morgenen kl. 6½. Ved ankomsten til Aarhus erholdt vi tilsagn at møde på rådhuset i middagsstunden for at få billetter til den frivillige indkvartering, som byen har foranstaltet for de indkaldte, som i de sidste tider på grund af dampskibenes udebliven har måttet ligge over her. Jeg har til eksempel talt med en trænkusk fra Hjørringegnen som har ligger her i 6 dage. Endelig i går eftermiddag ankom telegram fra Korsør, at postdampskibet Skirner forlod Korsør kl. 2 3/4. Men da vi modtog denne efterret- ning var 3oo billetter allerede solgt, hvilket var det antal, som måtte sælges i dag inden kl. 8 (aften red.). Jeg kommer nu fra dampskibsekspeditionen, men uden billet, da trængselen var så stor, at de få billetter, som i dag udstedes, var væk næsten i et øjeblik. Vi fik den besked, at et dampskib muligt kunne ventes i eftermid- dag kl. 2. Imidlertid anslår man antallet af de ind— kvarterede til over 2ooo, så de 3 a 4oo mand, som nu afgår med Skirner, kun er en lille del af troppen. For nu bedre at passe tiden har vi som kørte med Ole Chri- stian, bestemt os til at få billetterne til os alle, for at vi kunne blive samlede til København. — Jeg er tillige med Hans Chr. Christensen indkvarteret hos en bager Neyer, hvor vi erholder fri kost og logi, og da kan I nok tænke, at det ikke mangler på hvedebrød med det be- hørige kaffe, så vi lever jo som i — jeg må vel sige — et jordisk paradis. Om tidsfordriv kan der ikke være tale, thi vi strejfer omkring og betragter byens mærk- værdigheder. Vi var i Frue kirke i går og hørte en lig- prædiken. Forøvrigt har jeg intet nyt at meddele eder, kun vil jeg erindre jer om, at jeg sendte mine hvide vanter med Ole Christian hjem; de var i en af de andres overfrakker. Vor rejse hertil har været begunstiget af et heldigt vejr, og vi var alle ved godt mod; thi hvad kan man vel andet i dette gæstevenlige Aarhus. Vi lever nok i blandt ubekendte, men med den opførsel imod os, kunne vi ikke andet end kalde dem venner i stedet for fremmede. Jeg må nu slutte for denne gang. Jeg meddeler, såsnart vi rejser herfra, men når jeg kommer til Køben- havn og bliver indkvarteret, skal jeg ikke tøve med at meddele eder min adresse. Hils dem i Harritslev; hils slægtninge og venner. - Gud være eders styrke og trøst i denne Danmarks prøvelsestid. Eders hengivne søn og broder Jens Nielsen

Brev nr. 4. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

København d. 31. januar 1864. Kære moder! Da jeg nu endelig har nået rejsens mål, og har fået en sikker adresse, iler jeg med at underrette eder om min stilling for tiden. Jeg afrejste fra Aarhus torsdag mor- gen kl. 7 med orlogsdampskibet Hekla, hvormed vi efter omtrent 8 timers sejllad i bedste velgående ankom til Korsør. Efter henved tre timers ophold afrejste vi kl. 6 med jernbane til København, hvor vi ankom klokken om- trent 1 om natten. Straks som vi trådte ud af vaggonen, hørte vi en idelig råben om, fra hvilket amt de ankomne hørte hjemme. Vi opholdt os derfor på stedet, og straks i næste minut fik jeg øje på min broder Jørgen. Han var i forening med Niels Knudsen, Jens And. Nielsen og Chri- stian Smed taget ud på banegården om eftermiddagen, hvor hver havde sin post noget fra hinanden på vejen ind ad byen til for om muligt at træffe os; thi de var sikre på at vi ankom med toget den dag eller aften, ja, Christian Kræmmer var endog nede på dampskibsbroen om eftermidda- gen, hvis vi skulle være undsluppet de øvrige på banegår- den. Der skulle nemlig en del rekrutter, såvidt jeg ved 8oo mand, gennemgå skolen i Helsingør, og de ankomne re- krutter blev derfor sendt derhen. Vi meldte os først fre- dag eftermiddag på kasernen, men sandsynligvis var det antal, som skulle stille på Kvæsthusgadens Kaserne. Vi ilede altså afsted derop, og straks erholdt vi kvarter- seddel til indkvartering omkring i byen. Mit kvarter er i Rigensgade nr. 6 i nærheden af kasernen, ikke længere end et par minutters march, så dette er belejligt. Jeg er i kvarter med en forstærkningsmand, en fyrbøder Nielsen fra Aalborg, en meget honnet mand, samt en gård- mand og en husmand fra Sjælland og så tvende forstærk- ningsmænd. De øvrige fra sognet udkommanderede rekrut- ter er indkvarterede i nærheden af mig med undtagelse af Anders Mølbygger, der har kvarter ude på Kristians- havn, næsten en halv mil fra kasernen. Jeg vil også meddele eder, at vi fik fri overfart med dampskibet til Korsør, men billetten til jernbanetoget kostede 14 m. (mark red.) og 8 sk., så vi havde kun 3 m. 8 sk. i behold ved den fri befordring med dampskibet, da en billet fra Aarhus til København pr. dampskib og jernbane koster 3 Rd. - I går stillede vi i kasernegården og blev fordelte til batalionen; i dag har vi atter stillet og har modtaget en del tøj, nemlig: boistrøjer, bukser og livgehæng. Først i morgen begynder skolen, hvor vi da skulle stille på kasernepladsen kl. 7. Vor lønning er 1 Rd. 4 sk. hver 5te dag samt 7½ pund brød. - Jeg har nu næsten altid været i selskab med Jørgen, og det har været en stor lettelse for mig. Han har endnu ikke modtaget tøj, og hans eneste beskæftigelse er at stille i kastellet kl. 11 formiddag, hvilket kun varer et kvar- terstid. I dag har Hjørring amt, det vil sige mand- skabet derfra, fået ordre til at modtage tøj i morgen; hvornår deres afrejse herfra sker ved vi dog ikke. Han er i kvarter med Christian Kræmmer. Jeg må nu slutte denne gang med de hjerteligste hilsner til eder alle i hjemmet. Jeg er rask og vel- tilpas, håbende også at spørge det samme fra eder. Lev alle vel; det ønsker stedse Eders hengivne søn og broder Jens Nielsen

Min adresse er: Jens Nielsen ved 1ste rekrutbaillon 3die kompagni nr. 199 i København

Randbemærkning: Jørgen skriver i samme øjeblik hjem til Harritslev; han har i dag modtaget brev hjemmefra.

Brev nr. 5. (Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Kære søn! Tak, mangen tak! for din kærkomne skrivelse af 31. ja- nuar. Dit brev modtog vi i går, og da krigsluen nu er begyndt, (hun har hørt om kampen ved Danevirke red.), ilav vi er ved at skrive til dig, for at få at vide, når Jørgen rejser til armeen, thi vi ser jo af dit brev, at han skulle modtage tøj den 1ste februar, og deraf ser vi, at selskabslivet måske nu er sluttet for denne gang (for de to brødre red.).

Men da vi har hørt, at Jørgen ikke er rask, og måske 

pengene er få, så må du ikke forglemme at hjælpe ham med penge, men dette brev kommer vel for sildig; thi vi kan jo lettere hjælpe dig igen. Vi ser jo af dit brev, at du er vel ankommet til København og skal nu begynde forfra igen, men vi tænker nok håbende næst Gud hjælpe, at den tid nok kommer, da vi med glæde ser dig igen. Vi er jo alle ved helsen håbende at spørge de samme fra dig igen. Lev vel! det ønskes stedse af din uforglemmelige moder og søskende. Sønderlev den 4. februar 1864. Dersom du er trængde for noget i hvad det end er, så lad os det vide; vi skal straks foranstalte det til- sendt. Sendte Niels Jørgens overfrakke med Ole Christian for det ved vi ikke. Hils Jørgen Chr. Jacobsen fra os; vi ser jo af hans brev, at han mente at komme hjem til os igen.

Brev nr. 6. (Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen, som returnerer brevet med svar. red.)

Kære søn! Endskønt vi for få dage siden skrev dig til, ilav og med at skrive; vi telegraferede til dig igår, om Jørgen ønsker at stille (fordi vi mente at du vidste, hvorhen han rejste, da vi har hørt efter et sikkert rygte, at han allerede er afrejst). Da nu Ane Margrethe Peders— datter ville betale for ham, men i dag fik vi telegram, at telegrafbestyrelsen ikke kunne finde dig, og dette undrer os ikke lidet, da du skriver til os i dit brev, at du har en sikker adresse. Vi telegraferede således til dig: Jens Nielsen, 1ste rekrutbataillon 3dje kom— pagni 199, København. - Telegrafer til Jørgen og spørg, om han vil stille, søge at stille en sikker (billigst red.?) mand. Telegrafer hans adresse Ane Margrethe Pedersdatter (un- derskrift for telegrammet). Nu slutter vi vort brev med de venligste og kærligste hilsner til dig. Lev vel! Det ønskes af os alle.

Skriv til Jørgen og sig ham, at noget over et tusind skal han ikke spare på. Skriv straks til Jørgen. – Sønderlev d. 7. februar l864 Ane Kirstine Christensdat- ter

(Som svar skriver Jens Nielsen på samme brev red.).

Jeg tager nu til pennen for at meddele Eder, at jeg i dette øjeblik har afsendt brev til Jørgen. Jeg modtog eders brev i dag og straks efter et fra Jørgen. Angå- ende det telegram I har afsendt til mig, kan jeg medde- le eder, at jeg måske næppe kunne have afsendt telegram til Jørgen. Han afrejste nemlig lørdag formiddag kl. 11 med banetoget til Korsør, og jeg har ikke hørt fra ham før i dag, følgelig vidste jeg ikke hans adresse. Af brevet ser jeg nu, at han ikke kom længere end til Sla- gelse, og han er nu indkvarteret en halv mil derfra ude på landet på en gård kaldet Voldbygård. Jeg har skrevet til ham, hvad I meddelte mig og lovet min bistand, om jeg her kunne være ham behjælpelig, og derfor rådet ham, om han synes det, at sætte sig i forbindelse med eder pr. telegraf. Jeg lever fornøjet og vel. Jens Nielsen

Når I skriver til mig, da sæt frimærket på det øverste hjørne til højre på brevet, således som det nu sidder.

Brev nr. 7. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

København d. 22. februar 1864. Kære moder og søskende! Jeg tager i dag atter til pennen for at lade eder høre lidt fra mig. Jeg modtog sidste torsdag brev fra Stefan (Stephan red.), hvoraf jeg med glæde erfarer, at I alle var raske, hvilken tidende jeg Gud være lovet også kan sen- de eder fra mig. Men jeg vil også tilmelde eder, at jeg i lørdags modtog brev fra Jørgen; han tilmelder, at han den 10. ds. afrejste fra Korsør med dampskib og ankom samme dag til Sønderborg på Als. Han tilskriver mig, at det undrer ham, at han ikke har modtaget brev fra mig, siden han sidst skrev til mig fra Slagelse den 8. ds., og jeg er mismodig over, at jeg ikke har kunnet sætte mig i forbindelse med ham angående de vigtige efterretninger jeg havde at meddele ham fra eder. Jeg ser jo straks, hvorfor han ikke har modtaget mit brev, thi jeg modtog først skrivelsen fra ham den 10. ds.; jeg skrev straks samme dag til ham igen, men det var jo denne dag han afrejste til Sønderborg, så brevet er sandsynligvis blevet forkvaklet, da han ikke havde noget fast nummer. I får derfor undskylde mig, at jeg ikke har kunnet være ham og eder behjælpelig med den forønskede stilling. — Angående de meddelelser han giver mig, er, at de først forblev i Sønderborg i 4 dage, derpå blev de indkvar- terede på landet, 5o mand på hver gård. Han er oversat til 8de infanteriregiment 5te kompagni. Han havde heller ikke siden sin afrejse fra København modtaget brev hjem- mefra. I går tilskrev jeg ham de nyheder, jeg fik i Stephans brev. Adressen lød på navn og forstærkningsmand samt kompagni og bataillon. Af nyheder fra mig kan jeg melde eder, at vi idag har haft præsentation for bataillons- kommandant kaptajn I. Callas. Hvorsnart vi skal præ- senteres for skolens forstander oberst Tothenborg, ved vi endnu ikke. Vi har i den sidste uge været til skarp- skydning hver anden dag, men vi har endnu kun skudt 7 skud pr. mand. Forøvrigt går det godt med skolen, og det er et almindeligt valgsprog iblandt os, at sålænge vi er her, lever vi i et jordisk paradis. De sidste to søndage har jeg været til gudstjeneste i Frue Kirke, så at vi med hensyn til vore bekvemmeligheder har det på en god fod. Jeg er nu ganske alene i mit kvarter; jeg er altså ene herre i huset. I går aftes talte jeg med Paul; han var i godt humør, thi han er kommen til sin forrige bestilling som koks- math på et af logiskibene, og der bliver han stadig, indtil han bliver permitteret. Han bad mig at hilse Christen og Else samt eder fra ham. Jeg skal også hilse fra mine kammerater; det er en stor behagelighed for os at være så mange bekendte tilsammen, thi tiden kan aldrig blive kedsom, dertil er der altfor megen morskab og afveksling.— Jeg vil nu afbryde min skrivelse med de hjerteligste hilsener til eder. Jeg beder eder bringe Stephan min hilsen og tak for hans kærkomne skrivelse, navnlig for de hilsener, han sendte mig fra Harritslev, thi jeg glæder mig til at meddele Jørgen disse efterretninger. Jeg vil nu slutte brevet med det håb, at Gud vil holde sin beskyttende hånd over os og vort kære fædreland.

Lev alle vel til vi ses igen. Hils slægtninge og venner fra mig, men først og sidst I min uforglemmelige moder

Eders hengivne søn og broder Jens Nielsen

Når I atter skriver, kan I godt udelade navnet Sønderlev uden på brevet, thi sognenavnet bruges ikke.

Brev nr. 8. (Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Øen Als d. 5. marts 1864. Kære moder! Med moderlig længsel tager jeg fat på pennen. Jeg beder eder have mig undskyldt, at jeg ikke har skrevet til eder, siden jeg var i København, men jeg ved med vis- hed, at I har fået hilsen flere gange fra Hedevig af mine breve. Jeg har, Gud være lovet, siden jeg rejste fra eder været rask, og jeg trøster mig med det håb, at vor himmelske fader fremdeles vil ledsage mig, og jeg vil af hjertet ønske, at I vil forene eders bønner med mine, at Jesus Kristus alle tider må være vor led- sager og beskytter. Jeg beder eder at skrive mig til, da jeg længes meget efter at høre, hvorledes I har det, og min egen kone har skrevet til mig, at I ville skri- ve med det første; jeg beder, at I så vil sende mig Jens’s adresse; det er 14 dage siden, jeg fik svar fra ham. Jeg tænker nu, at han er kommen af skolen; jeg vil gerne veksle breve med ham, kan I nok tænke. I ved jo, at jeg for længe siden har besluttet at stille for mig, men jeg må sige, at det ikke er så let, men jeg beder til Gud, at han også der vil stå mig bi; jeg takker eder for eders tilbud at skaffe penge, og I må takke Steffen på det varmeste fra mig; jeg har endnu ikke slået af mine tanker at stille, når jeg kan stille en fri mand for noget over looo Rd. Jeg har for nogle dage siden skrevet til en underofficer, som har averteret i Sønderborg avis at ville lade sig stille, men han havde ikke sat, hvor stor en sum han ville have. Jeg har endnu ikke hørt fra ham. Her kan man ikke få permission, end ikke en halv dag. Jeg beder endnu at (få red.) have pengene i beredskab, hvis jeg får stillet. Jeg kan da pr. telegraf sende bud efter dem, men pas på at få kvittering for pengene på posthuset. Jeg beder eder at hilse mine farbrødre og dem i Knolde og eder alle derhjemme og trøst eder altid med den al forbarmende Gud vil ledsage os indtil døden. Han er det sikreste værn mod alle tunge tilskikkelser. Vær ved et godt mod, kære moder, det ønsker jeg af hjertet. Eders hengivne søn Jørgen Chr. Nielsen Min adresse er således: Til forstærkningsmand Jørgen Chr. Nielsen Sønderlev

8. infanteriregiment 5. kompagni nr. 439 Den danske armé Jeg skrev til Hedevig i går.

Brev nr. 9. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Translet (Tandslet red.), Als, d. 21. marts (1864 red.) Kære moder og broder! Da lejlighed nu tilbyder sig iler jeg med at meddele eder nogle linier fra mig. Jeg forlod det skønne København søndag morgen d. 13. ds. og ankom til Korsør henimod middag. På grund af storm blev vi liggende her til onsdag morgen, da vi afrejste med dampskibet Føniks kl. 8 morgen. Vi landede imellem kl. 3 og 4 i Hørup Hav, en bugt lidt øst for Sønderborg. Efter at have overnattet i landsbyen Hørup marcherede vi næste dag til en landsby i nærheden af Sønderborg kaldet Utkebøl. Samme dag så jeg attende regiment marchere forbi os, men da vi stod under kommando kun- ne jeg ikke mønstre regimentet alvorligt og fik derfor ikke øje på min broder Jørgen. Men dagen efter talte jeg med Chr. Jongstrups Thomas, som sagde mig, at han havde talt med sin broder såvelsom med Jørgen. I går har jeg skrevet et brev til ham, da jeg, efter hvad jeg nu har erfaret, nok kan sende brev til ham uden at vide hans (adresse) nummer, ligesom I også kan skrive til mig efter adressen, som jeg skriver ved brevets slutning. — Vi logerede altså den følgende nat i Ulkebøl, og derpå marcherede vi om morgenen kl. 8 igennem Sønderborg over til dybbølstillingen. Dækket bagved gærder lå vi på venstre fløj, da fjenden af og til sendte granater over mod vore batterier. Om natten var mit kompagni skiftevis på arbejde i skan- sen nr. 2. Dagen efter lå vi atter bagved digerne og hørte kanonilden mellem skansen og de fjendtlige batterier. Da mørket faldt på blev vi afløst og mar— cherede ind til Sønderborg, hvor vi havde logi på slot- tet denne nat. Igår, som var søndag, blev vi på slot- tet, og jeg havde da en ny bestilling, nemlig at være kok for min seksion, hvilket gik heldigt af. — Efter hvad man troede skulle vi have været på forpost om nat— ten, men i dettes sted kom vi til at marchere herud på Als henved 2 mil fra Sønderborg, hvor vi ligger for øjeblikket. Efter hvad det ældre mandskab antager, skal vi blive her i 3 dage, og derpå over på den anden side til Dybbøl i tre dage. Vort regiment består for en stor del af nordslesvigere, samt en del forstærkningsmænd fra Sjælland. Jeg har nu ikke mere at skrive denne gang, kun kan jeg ikke undlade at omtale denne herlige Ø med sine frugt- bare marker og dejlige haveanlæg samt levende hegn. Men på den anden side gør det et skærende indtryk at se ru- inerne af de dejlige gårde ovre ved Dybbøl, som for 16 år siden led samme skæbne, da vort regiment den nat var derude ved en afbrændt gård, hvor man så de forkul- lede rester af næsten en snes fækreaturer. Nu vil jeg ende min skrivelse med den gode tidende fra mig, at jeg er rask og ved godt mod. Med nattelejet, som naturligvis er halm, kan det sagtens gå så langt hen på årstiden. Med Guds hjælp håber jeg, at vi atter snart ses; han er min styrke og trøst i denne tid; han holde sin beskyttende hånd over os såvelsom over eder, og jeg vil bede ham at give eder styrke til at bære krigens tunge byrder. Vær nu hilset på det hjerte1ig- ste og kærligste fra mig. Hils slægtninge og venner. Jeg ønsker eder et oprigtigt levvel og Gud give eder en glædelig påskefest. Levvel kære moder, det ønsker eders hengivne søn Jens Nielsen

Brev nr. 10. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Sundsmark v. Sønderborg d. 3o. marts 1864. Kære moder og søskende! Jeg tager atter til pennen for at meddele eder nogle få linier fra mig. Skønt jeg endnu ikke har modtaget svar på min sidste skrivelse, føler jeg dog ved tan- ken om hjemmet trang til igennem pennen at korrespond- ere med eder. — Jeg kan nok antage, at I har modtaget efterretningen om træfningen 2. påskedag, og at det i— sær var 10. regiment det den dag gik ud over. Årsagen, hvorfor jeg ikke allerede skrev igår, var, at Christen Nielsen (Kræn Nørremølle red.) i et brev hjem havde sendt hilsen fra sine kammerater, og mit første brev skrev jeg derfor i går til min broder Jørgen. Jeg har endnu ikke talt med ham. For nogle dage siden modtog jeg brev fra ham, hvori han meddelte mig, at han også var rask. Jeg takker Gud, at han her holdt sin beskyttende hånd over mig. Skønt 10. regiment var mest med i fægtningen, stod mit kompagni godt dækket, da dette denne nat var på post i skanse nr. 8. Jeg var således kun øjenvidne til stormangrebene, thi kompagniet deltog ikke i for- svaret, og vi havde ikke en eneste mand såret. Selv af artilleristerne, som beskød fjenden med en larmende granatild, kom ikke en eneste mand til skade. Der var ingen af mine andre kammerater ved regimentet, som jeg kender hjemmefra — blevet såret, uden O. Olsens stilling mand, en, som hedder Jørgen fra Hjørring; han skal være let såret i det ene lår. Vi har nu været på forpost i 6 dage, nemlig hveranden dag i Kjær eller i skanserne og hveranden dag i hvil i barakkerne ved Dybbøl. I går aftes marcherede vi herover til Sundsmark tæt ved Søn- derborg, hvor vi skal være nogle dage. Jeg kan Gud være lovet, tilmelde eder, at jeg er rask og ved godt mod. I skal ikke være bekymret for mig; med Guds hjælp kom- mer jeg nok tilbage til hjemmet igen. Jeg beder eder at skrive snart igen og meddele mig noget om, hvorle- des I har det; thi man føler sig altid så veltilfred når man hører en tidende fra hjemmet. Jeg kunne navnlig ønske at få lidt at vide, hvorledes arbejdet går for e— der, samt om I har nogen afsætning af produkterne, om I har gjort nogen handel med hestene, og hvordan pri- serne er for eder i det hele taget. Det er vist nok en trykkende tid, da krigens byrder vistnok føles hårdt for eder. Jeg ønsker også at få lidt at vide om sagernes stilling for øjeblikket, navnlig om ikke der er nogen hjælp i vente fra udlandet, thi man lever her i en sand uvidenhedstilstand. Vi får ikke en eneste avis i hænde. I går var jeg inde i Sønderborg og havde ventet på et beværtningssted at træffe på et blad; forunderligt nok holdt hverken købmænd eller værtshusholdere blade; jeg uddrog den slutning, at det sandsynligvis var hamburg- ske blade, som holdes der. Jeg skal fortælle eder lidt af de rygter, som idelig krydse hinanden her. Da vi sidste onsdag marcherede fra Tandslet til Sønderborg, mødte vi kongen — på vej til Augustenborg — som sagde, at hvis vi kunne holde ud endnu i 14 dage, skulle der blive en stor forandring. — Snart går rygtet, at fælles- forfatningen af 18. november var ophævet, og at der un- derhandledes om fred. Dernæst fortælles der — hvilket rygte også vedbliver at holde sig — at Jylland er røm- et af fjenden. Ligeledes fortælles, at Garibaldi er rykket ind i Østrig med l6o.ooo mand, hvilket jeg dog meget betvivler. Der fortælles også, at vi snart får hjælp fra England og Sverrig. Da jeg ved, at I ved bed- re besked om ovennævnte røgter, beder jeg eder også at skrive noget derom. Jeg vil nu ikke længer tale om po- litikken, men holde mig i min beskedne stilling som menigmand. Jeg håber nu, at april måned skulle sende os foråret, ligeså blidt som marts har sluttet vinteren, thi så kan jeg snar undvære en trøje og underbukser, som jeg da agter at hjemsende, thi jeg har stort forråd af klæder, og det letter altid på marcherne. —Jeg har nu ikke mere at skrive denne gang, jeg mangler intet. Vor naturalforplejning er mere end tilstrækkelig; men 2 m (mark red.) 12 sk. om dagen kan ikke altid blive nok, thi hvad der især er dyrt, er smør og øl, men med penge kan jeg kla- re mig i lang tid. — Jeg beder nu eder at være godt til- mode med hvad Gud i sin visdom pålægger os. Han vil nok være vor og vort kære fædrelands beskytter og beskærmer: til ham kan vi trøstig sætte lid i farens og prøvelser- nes stund. Vær nu hilset på det hjerteligste fra mig. Hils slægtninge og venner, vær også hilset fra mine kammerater. Men først og sidst sender jeg min inderlig- ste hilsen til eder min uforglemmelige moder og mine søskende. Lev alle roligt og vel, det ønsker stedse eders altid hengivne søn og broder Jens Nielsen Min adresse er nu: 10. infanteriregiment 4. kompagni nr. 499 Skriv ret snart igen. En af dagene venter jeg snart på brev.

Brev nr. 11. (Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Als d. 4. april 1864 Kære moder og søskende! Jeg takker eder så mange gange for eders brev, som I sendte med Søren Haugård og de 5 Rd., og det trøster mig at se, at I er raske, og det samme kan jeg — den barmhjertige Gud være lovet — også meddele eder. Jeg talte med Jens for første gang i forgårs, siden han er kommet hertil, og jeg hilser fra ham. Han var rask og vel tilmode efter disse omstændigheder, man her lever i. Det er desværre ikke let for os at træffe hinanden; thi de regimenter, vi er ved, følges ikke ad, og man må aldrig forlade regimentet. Jeg kan ikke sige eder noget om krigen, thi det ene rygte krydse altid det andet, og jeg har heller ikke lyst til at sige noget derom. Der er vist ikke en soldat af hundrede, der ikke har tabt modet; vi tror, at vor sag er aldeles uret- færdig, da vi skal stå og slagtes lige over for alle Europas magters øjne. Gud tilgive mig, at jeg dømmer så hårdt. Lad os bede den kære Gud, at han snarlig vil skænke os fred. Skriv mig til igen, thi det kan trøste mig meget at høre fra eder. I være alle - mine søskende hilset og eder min uforglemmelige moder modtage en søn- lig og hjertelig hilsen fra Eders til døden hengivne søn og svoger Jørgen Chr. Nielsen. Gud Fader forlade vore fjender og venner, thi de vide ikke, hvad de gøre. Lader os bede Gud den barmhjertige være vort skjold og bevare alle. Kære svoger Steffen Sørensen Jeg takker dig atter for dit brev af 2o. forrige måned, Jeg har skrevet dig ti1 igen, og jeg takker Gud for, at du har håb om at kunne stil1e for mig; hvis du har stil- let, da beder jeg dig skrive mig til, hvem, det er, om jeg måske kender ham. I være alle hilset, men du kære svoger og søster og eders kære børn være hilset til døden af eders oprigtige broder og svoger Jørgen Chr. Nielsen

Brev nr. 12. (Pastor Schøtt fra Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Skallerup præstegård, 5. april 1864. Hjertelig tak, kære Jens, for dit venlige brev af 22. f.m. Dersom du og alle mine kære, der nu færdes i den heftige kamp for vort gamle hæderlige fædreland, vidste, med hvilken inderlig glæde jeg modtager eders breve, så ville I måske oftere tænke på den gråhårede præst i Skallerup. Årsagen til, at jeg først nu skriver, må søges deri, at jeg efter 14 dages fraværelse fra hjemmet måtte ved særdeles forøget virksomhed stræbe at indhente det forsømte, hvortil kom, at navnlig påsken og konfirma- tionen lagde beslag på alle mine kræfter, og desuden havde jeg på hjemrejsen fra København pådraget mig en øjenbetændelse, der til dato har forhindret mig i at arbejde om aftenen, og som, hvilket du nok ser, tydeli åbenbarer sig i min håndskrift, idet bogstaverne så- ledes undertiden løbe sammen for mine øjne, at jeg næppe kan læse, hvad jeg selv skriver. - Imidlertid vil jeg dog i størst mulig korthed søge at fortælle, hvad jeg tænker kan interessere dig at høre fra dit kære hjem. - Såsnart jeg var kommen hjem fra København sendte jeg straks bud til min nabo din broder Christen Nielsen, der mødte øjeblikkelig og glædede sig ved at betragte dit portræt. Siden kom Stephen og mange flere der alle fandt, at det lignede dig fortræffeligt. En- delig kom din kære moder og søster ind til mig, og jeg så godt, at tårerne stod dem i øjnene, da jeg overgav dem billedet, som de betragtede med kærlighed og gemte med omhyggelighed. Vi talte naturligvis meget om dig, og siden den tid har din moder været så god at sende mig til gennemlæsning de breve, du senere har sent til hjemmet. Alle dine slægtninge og venner hersteds er, såvidt jeg ved, friske og tillige så vel tilmode, som det under denne tunge trængselstid er muligt. Med vårsædens lægning har det i år lange udsigter, dels fordi så mange stærke arme og flittige hænder savnes overalt, og dels tillige fordi vinteren trykker sig så længe med at tage afsked. Imedens jeg skrive dette, har vi omtrent 6 graders frost med is på ruderne

og sne på jord og tage. Vel ved jeg, at middagssol 

vil sejre over disse kolde magter, men det ser dog om morgenen så trist og vinterligt ud. - Kornpriserne holder sig endnu på et meget lavt stand- punkt, og i det hele er al handel og omsætning såre trykket. Desuagtet må vi prise os lykkelige, når vi sam- menligner vor tilstand med vore kære landsmænds i og omkring Vejle, Fredericia og Kolding, hvor de tyske røverhorder har huseret så rædsomt, at der i år sand- synligvis slet ikke bliver lagt nogen som helst slags vårsæd. Hver dag lader jeg i denne tid posten afhente i Hjørring og modtager nogenlunde regelmæssigt de københavnske. Du må være overbevist om, at jeg følger begivenhederne med den største opmærksomhed og deltagelse. - Under mit ophold i København talte jeg i over en halv time med H.M.Kongen, og han vandt mit hele hjerte ved sin danske optræden og ved sin dybe kærlighed til Dan- mark- og Danmarks folk og den urokkelige tillid til hæren, han så umiskendelig lagde for dagen. Hvad han forøvrigt ytre- de, tør jeg ikke skrive, men det vil jeg sige, at kon- gens håb til den retfærdige sags sejr er fast som en klippe, og at vi ved udholdenhed og broderligt sammen- hold trygt kunne imødese et glædeligt udfald på denne uretfærdige krig, som vore bitreste fjender i hovmodig trods med guddommelige og menneskelige love har fremkaldt. Det uskyldige danske blod, som er udøst i denne krig, råber til himlen, - Herren er med os og vil nok hjælpe, men når og hvorledes, det ved Gud alene - Hvad vi med sikkerhed kan se er følgende: Tysklands fjender begynder at røre sig i alle kroge. Polen har atter begyndt den blodige kamp for friheden. Ungarn ven- ter ikke længe med at plante oprørsfanen. Omstændighe- derne tvinge Italienerne til at angribe østrigerne i Venetien. Måske Frankrig pludselig besætter Rhinpro- vinserne. Sverrig og Norge ruster i denne tid meget stærkt. Gud give nu, at hjælpen må komme, før Danmark forbløder sig. Fra min kære Fritz har jeg kun haft to breve, siden han rejste; det ene fra Korsør, det andet fra Fredericia. Han er nu måske i Sønderborg. Hils ham, dersom du ser ham og bed ham at skrive snart. Hils og- så Christen Nielsen (Nørremølle) og tak ham hjerteligt for det postkort, han var så god at sende mig. Og nu farvel, kære Jens! Lad os ikke glemme, at Gud ikke behøver en prøjsisk eller østrigsk kugle, når han vil hente os. Han lod så ofte lynilden gå hen over vore hoveder, men .. så vi leve endnu. Han styrer fjendens kugle lige så vist som han styrer lynstrålen. Han har talt hårene på vort hoved, og vi hører ham til, enten vi lever eller vi dør. - Jeg beder den gode Gud, at han nådige vil bevare og beskærme (os) dig og forunde mig og alle dine kære den glæde at se dig vende tilbage sund og frisk og glad ved den bevisthed, at du redelig har vovet liv og blod for vort dyrebare fædreland! Denne bøn høre Gud for Jesu skyld. Hjerteligst hilsen fra din gamle trofaste ven og sjæle- sørger F. Schøtt Sidebemærkning: Lad mig vide, hvad dag du modtager dette brev, for at jeg nogenlunde kan beregne postgangen. Spørgsmålet er rigtignok først og fremmest, om du kan læse disse såkaldte bogstaver.

NB. - Som kommentar til pastor Schjøtts “mærkelige” sam- tale med Kristian den Niende kan henvises til, at han som journalist c. 1838 kom meget sammen med kronprins Frederik (Fr. d.7), da denne på en måde var forvist hertil, og de har sikkert holdt forbindelsen vedlige i årene, der fulgte.

Brev nr. 13. (Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen, som også får en hilsen fra en kammerat. 18. april stormer preusserne Dybbøl og danskerne trækker sig tilbage til Als. red.)

Almsted, Als d. 18. april 1864 Kære dyrebare broder! Med dyb hjertelig længsel venter jeg efter at høre no- get fra dig; da jeg ikke har hørt fra dig, siden jeg fik dit brev af 9. ds., hvorfor jeg takker dig. Jeg ser at du dengang - Gud være evig lovet - var rask. Jeg skrev med det samme til dig, og jeg håber hver dag på at høre fra dig. Jeg er - Gud være lovet - også rask, og man kan aldrig fuldtakke vor barmhjertige himmelske fader, som opholder os i disse farefulde dage. Gid disse linier kan træffe dig med helsen; det beder jeg Gud om. Jeg beklager, at du har mistet din tro kammerat Anders Møllebygger. Mit regiment gjorde nu sidste gang kun 2 forposttjenester fra den 13. til den 15. på grund af, at der er kommen nogle regimenter fra Fredericia. Nu skal vi vist derud igen i morgen. - Gud give dette hårde liv dog snart måtte få ende. Du være hilset fra Kræmmers Christian, han er også rask. Hils vor egen moder og vore søskende, når du skriver hjem. Jeg har ikke fået brev fra dem i nogen tid. Lader os bede til den himmelske fader og trøstig forlade os på ham. Der- med hilser jeg dig min egen broder Jens. Jørgen Chr. Nielsen

Kære kammerat! Jeg har modtaget 5 breve til dig, og jeg har taget mig den frihed at læse dem. Jeg har besvaret et til Niels Chr. Sørensen, det er og det eneste, jeg har svaret på. Nu for tiden har vi det godt; vores post er nu på den ene side af sundet og tyskernes på den anden side. 1o. regiment var ikke med i slag den 18., det var vi heldig med; vi har ikke hørt et skud fra tyskerne siden den 18. Jeg tænker Vor Herre hjælper det får en ende straks, så vi kan komme hjem. Vi er ude i løbegravene i 24 timer og så (lidt) oppe i en gård i 24 timer som reserver, så- dan har vi det i 6 dage, og så ud på landet i 3 dage. Jeg modtog dit brev den 26. Jeg lå (som) reserve i går- den den dag, så jeg har ikke haft tid til at skrive. Du være hilset fra mig; skriv snart igen. Jeg skal på for- post og nu er kl. 5. Jeg kan hilse dig fra Christen Mølle; han sagde, at din broder havde lejet for sig; vi er raske begge to. Du kom ikke til København…… Jens….. Hans Chr. Christensen Skrevet i hast, men læs det uden last.

Brev nr. 14. (Mogens Chr. Sørensen skriver brev til sandsynligvis Jens Nielsen. red)

Nørum d. 7. april Kære medbroder. Jeg takker dig mange gange for din skrivelse af forrige måned, som jeg med glæde har modtaget, hvoraf jeg ser, at du den gang havde helsen og helbred, men du har vel haft mangen en hård time siden dengang. Jeg har jo set af dit første brev, du skrev, siden du kom tit armeen, at du havde hilst på tyskerne og tillige har jeg hørt, at du også har været med een og måske flere gange siden den tid. Hvad min stilling angår kan jeg meddele dig, at jeg er rejst over til Nørum siden min broder (Niels Chr. Sørensen) blev indkaldt; han afrejste herfra hjem- met d. lo. marts tillige med Anders Peter af Vennebjerg og Mads Thomsen af Kristrup, hvor han fik fri kørsel af dem til Sundby (Nr. Sundby), hvor de, nemlig Anders Peter og Mads Thomsen tillige med deres stillingsmænd, tog med dilligencen fra Aalborg samme aften tillige med flere mænd, som havde stillet for sig. Min broder for- blev i Sundby den første nat. Dagen efter blev de flere og 7 tillige med ham lejede en vogn til Randers, hvor han havde et godt kvarter. Andendags morgen, da de kørte ud af Randers by, marcherede 1. og 11. regiment ind i byen. De kørte til Aabyhøj, som ligger 4 mil nordvest for Randers, hvor de mente, at de skulle have været til søs, men samme dag hen imod aften fik de kon- traordre, at de skulle rejse tilbage til Aalborg, hvor de blev frit befordrede. Her lå de i 5 dage så kom der et dampskib og førte dem over på Fyn til en by, som kaldes Bogense; så havde de 8 mil til Nyborg, hvor de først ankom d. 2o. ds. Vi har modtaget 2 breve fra ham, hvoraf vi ser, at han er frisk og rask. Hvad ek- sercerskolen angår skriver han, at den ikke er så far- lig, for hvem som har en lille smule begreb derom; vi havde jo ventet, at hans rejse ikke skulle have varet ret længe, men Gud må vide, hvor længe de kan holde ud. Af nyheder, jeg har at meddele dig, kan jeg lade dig vide, at Niels Chr. Thirups (Anders Thirup Krogsøgård) Anders kom hjem langfredag og var kasseret, og at Anders Møllebygger (karl red.) fra Sønder- mølle er kommen hjem og havde ….. Nu har jeg ikke videre at meddele dig denne gang an- det end, jeg skal hilse dig fra alle dine gode venner, navnlig Christen, Christian, Marcus og Lars Knudsen. Men jeg må dog ikke glemme at hilse dig fra pigerne ovre i Sønderlev. Jeg skal hilse dig fra hele din fa- milie, de er alle friske og raske. Men især være du på det venligste og kærligste hilset fra din hengivne ven Mogens Chr. Sørensen (en broder til Stephen Sørensen)

Brev nr. 15. (Niels Chr. Sørensen skriver brev til sandsynligvis Jens Nielsen. red.)

Nyborg d. 17. april 1864. Kære ven! Da jeg længes nu meget efter at høre fra dig; hvorlede din stilling er, skønt den er vel ikke god, efter hvad man hører her. Jeg tænker tit på eder der ovre. Måske snart det vil falde i min lod med at prøve skæb- nen igen. Vi skal være færdig på næste lørdag. Men hvor vi så skal ud her fra, vil tiden lære os. Jeg vil gerne forlange om du ville skrive nu et bitte brev og lade mig vide, hvorledes det går til der på Als, om der er nogen bekendte, der er faldne eller såret; de siger her, at der er ikke et sted der ovre at nogen kan være sikker for granater, og er det således, så er det jo noget strengt at være der. Hvad nyheder angå her, det kan jeg ikke meddele noget om, for vi ved ingen ting om krigen. Hvad skolen angår, har det gået meget godt, så vi har det så godt, som vi kan ønske os, mens vi ligger her. Nu har jeg ikke tid at skrive mere denne gang. Jeg fik i dag brev fra min kære kone tillige med hendes portræt, hun skikkede mig. Hermed ønsker jeg dig al lykke og held på det foretagende, det bedes af din fraværende ven Niels Chr. Sørensen Skriv mig til igen, det første du kan. Min adresse er: Til Niels Chr. Sørensen 1. kompagni nr. 212, Nyborg

Brev nr. 16. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red)

Kronborg d. 24. apr. 1864 Kære moder og søskende! Da jeg nu ikke i nogen tid har hørt fra hjemmet vil jeg nu af pennens vej sætte mig i forbindelse med eder. Det undrer vel eder af overskriften at se, at jeg har for- ladt Als og gjort den lange rejse her til Kronborg. Men bliv ikke bekymret derfor. I tænker vel, at jeg ikke er rask, men I skal slet ikke blive foruroliget for mig. Jeg takker eder for eders skrivelse af 5. ds., som jeg modtog d. lo. ds. Dagen forud havde jeg skrevet til Ste- phen, og jeg befandt mig denne dag vel; men om natten vågnede jeg og mærkede straks, at jeg havde hovedpine, hvilket tiltog hen af dagen, så jeg blev nødt til at melde mig hos lægen. Jeg blev derpå indlagt på lazaret- tet i Nordborg, hvor jeg blev til den 21. ds. Da laza- retterne på Als i de sidste dage var rømmet af de syge, som kunne tåle at rejse, blev jeg iblandt dem. Jeg af- rejste fra Nordborg d. 21. til Hørup Hav, hvor vi kom omborg på skruedampskibet Nordstjernen kl. 1 eftermiddag og ankom hertil dagen efter om morgenen kl. 7 og blev indlagt her på Kronborg slot. Jeg befinder mig Gud være lovet temmelig vel. Aarsagen til sygdommen var forkølel- se, som nu, siden jeg er kommen under god pleje, er gået til det bedre med mig. Jeg håber derfor med det første, når jeg atter er kommet til kræfter, at vende tilbage til regimentet. Jeg beder eder derfor at skrive så snart I har modtaget dette brev, for at jeg kan modtage efter- retning fra eder, inden jeg atter rejser herfra. Jeg har nu ikke modtaget skrivelse nogen steder fra, siden jeg forlod regimentet, men jeg venter at modtage de breve, som mulig er ankommet til mig, da jeg har under- rettet Hans Chr. Christensen om min adresse og bedt ham sende mig dem. Fra Jørgen har jeg ikke haft efter- retning, siden jeg talte med ham ved dybbølsbarakkerne. Dog talte jeg på dampskibet med en mand ved samme kom- pagni, som først havde forladt regimentet d. 19. og efter hvad han udtalte, var han vist nok rask dengang. – I har nok for flere dage siden modtaget efterretning om den skrækkelige kamp om Dybbølsskanserne d. 18 ds., og jeg burde jo straks have underrettet eder om min til stand; men da jeg erfarede, at 10. regiment ikke deltog i kampen, og jeg desuden antog, at mine kammerater nok sendte hilsen fra mig i deres breve, har jeg ladet ti- den gå hen. Rigtignok havde jeg straks skrevet ved min ankomst hertil, men lejligheden har ikke godt tilladt det, da der har været en sådan travlhed her med at brin- ge alt i orden, at jeg først i dag har kunnet komme til at skrive. I dag har jeg først haft lejlighed til at få en ny avis i hænde og skal således ikke vente at få nogen nærmere efterretning fra mig om kampen den 18. Men nu har jeg fået vished for, at Londonkonferencen er sammentrådt, og jeg håber, at stormagterne snart gør ende på denne ulige kamp. Jeg må nu slutte min skrivelse og vil derfor udtale det håb, at den almægtige vil se i nåde ned til vort stakkels fædreland og skænke det fred og glæde oven på den tunge trængselstid. Skriv nu snart igen; når jeg atter modtager hilsen fra eder, håber jeg med Guds hjælp at være kommet fuldstændig til kræfter igen. Værer derfor ubekymrede for mig. Jeg takker Gud, at han hidtil har holdt sin beskærmende hånd over mig. Vær nu h ilset hjerteligt fra mig. Hils slægtninge og venner, men først og sidst min egen kære moder og mine søskende. Lev alle lykkelig og vel. - Eders hengivne søn og broder Jens Nielsen Min adresse: 10. regiment, 4. kompagni nr. 499 stue nr. 38, lazarettet på Kronborg.

Brev nr. 17. (Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup og sin svoger og søster. red.)

Als, d. 1. maj 1864 Kære moder og søskende! Jeg takker eder af hjertet for eders brev af 11. for- rige måned, hvoraf jeg ser, at I alle Gud ske lov har helsen og det dyrebare gode kan jeg den barmhjertige Gud være evig lovet også meddele eder fra mig. I har vel hørt om det blodige slag den 18. april og kan aldrig fuldtakke Gud, at jeg ikke var med der. Vi har nu haft 6 dages våbenhvile, men hvorlænge den vedvarer, ved jeg jo ikke, men vi skal alligevel gøre forposttjeneste, på forpost i 6 dage og fri i 2 dage. Jeg håber, I har fået brev fra Jens. Jeg fik brev fra ham af 2o. f. m., da var han på lazarettet i Nordborg, men han var kom- met sig godt, og han var kommen fra feberkost på halv- kost og kunne være oppe næsten hele dagen. Han skulle overflyttes tillige med flere til København, og han vil- le skrive til mig, så snart han kom der; men jeg har end- nu ikke hørt fra ham; jeg har skrevet 2 breve til ham, før han kom på lazarettet, men de er ikke kommet til ham; jeg beder eder derfor at skrive mig til så snart som muligt. Det fornøjer mig at se, at det går eder godt og gid den tid ikke mere er fjern, at jeg med hel- sen og sundhed kan vende tilbage til eder. Alt det be- der jeg den barmhjertige Gud af inderligt hjerte.

Kære dyrebare svoger og søster. Jeg takker også eder af hjertet for eders kære skrivel- se og det glæder mig, at I alle ligesom jeg har sund- hed og helsen, hvorfor vi aldrig kan fuldtakke den barmhjertige Gud. Jeg tænker, at det er umuligt at stille for mig, og man skulle efter udsigterne nu synes det var en dårlighed, da der i disse dage i London holdes konference angående freden, men bliver der in- gen forandring, inden du har fået dette brev, da er det mit vedblivende ønske - om det er muligt - at stille for mig. - Da jeg ved, kære svoger, at din broder Niels Christian er indkaldt, og at han nu er kommen af skolen, så beder jeg dig at sende mig hans adresse, da jeg gerne ville skrive til ham Til Steffen Sørensen

Hils dem i Knolde og I min dyrebare uforglemmelige moder og alle I dyrebare kære være hilset på det in- derligste fra eders oprigtige broder og søn Jørgen Chr. Nielsen Gud holde sin beskyttende hånd over os alle. Undskyld min dårlige skrift, da jeg ligger og skriver i halm.

Brev nr. 18. (Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Svanninge pr. Fåborg, d. 9. maj 1864. Kære trofaste broder! Jeg takker dig hjerteligt for din skrivelse af 3.ds. Det trøster mig så meget at se, at du er såvidt hel- bredt. I dag modtog jeg hilsen fra dig ved Niels Ram- løse, at du allerede var afgået til regimentet; jeg vil med dig kære broder takke den barmhjertige Gud for, at han har givet sundhed tilbage. Du kan tro kære broder, jeg har været meget bedrøvet for dig, da jeg ikke har hørt fra dig, siden jeg fik dit brev af 2o. april, og du skrev, at du ville sende mig din adresse, så snart du kom til et andet opholdssted. Jeg har skrevet hjem for at erfare noget om dig, men har endnu ikke fået brev. Jeg tænker, at Als snart bliver rømmet, og at du ankommer her over til Fyn; her har vi det godt, men vi eksercerer hver dag. Jeg har i senere tid lidt me- get af diarre, men jeg tænker med Guds hjælp ikke at skulle behøve at gå på lazaret, da vi ligger stille og har det så godt, thi jeg har en god appetit. Du lyk- ønsker mig med at have stillet for mig, men dertil har jeg ikke hørt noget; det er nok ikke så let for os, som står i fast nummer at stille, da der er så mange van- skelige betingelser. Du hilser Kræmmer Kristian og svenden fra Livermølle og Søren Hougård, som jeg talte med den 3., da vi rejste fra Als. Hils de kammerater, som jeg kender. Du hilses også hjerteligt fra dem hjem- me i Harritslev, og dernæst beder jeg den barmhjertige i nåde at holde sin beskyttende hånd over os, det øn- sker af hjertet din oprigtige broder Jørgen Chr. Nielsen Skriv snart igen.

Brev nr. 19. (Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønder Harritslev d. 2o. maj 1864. Kære dyrebare broder! Med glæde tager jeg i dag fat på pennen for at meddele dig, at jeg Gud ske lov såvidt er rask, og det samme beder jeg Gud om, at jeg også må høre fra dig. Jeg er nu permitteret og kom i dag hjem, og jeg kan ikke glemme at meddele dig derom, kære broder. Vi rejste fra Fåborg 1. pinsedag og kom samme aften til Køben- havn og afleverede vort tøj, men først efter at have gået og drevet der til om onsdagen; lader os bede Gud den barmhjertige om, at han snart vil forunde os fred i vort fædreland, men vi kan stole på, at han gør, som det er os tjenligt, men derfor må vi ikke blive trætte af at opsende vore bønner i det håb, at hvem herren elsker, den revser han. Kære broder, dermed sender jeg dig min og familiens hjerteligste hilsen. Lev vel og stol på Gud, det ønskes af din oprigtige broder af hjertet. Jørgen Chr. Nielsen

Jeg har endnu ikke været hjemme i Sønderlev. Hils mine bekendte kammerater

Brev nr. 20. (Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønder Harritslev d. 1/6-64 (1864 red.) Kære dyrebare broder! Med stor glæde modtog jeg dit brev af 27. f.m., hvoraf jeg ser, at du Gud ske lov har sundhed. Jeg sendte med det samme brevet hjem til vor kjære moder, da de har længtes i nogen tid efter at spørge fra dig. Med hensyn til stillingen i vort fædreland nu, da kan man ikke tænke derpå uden at gøre sig mangehånde gisninger. Man skulle tro, at våbenhvilen bliver forlænget, og man håber også, at der skulle blive fred; nu er der kun 8 dage tilbage af denne våbenhvile, og at begynde at føre krigen påny imod en så overlegen overmagt ville vist være dårskab; det vil sige, at du og hver som har

været med i disse lidelser og kvaler og alle legemlige 

overanstrengelser så hårdt prøvede felttog (der mangler en eftersætning), må indrømme, da vist få, som har kæmpet med vinterens kulde og savn, som ikke også har lidt så meget på deres helbred, at de ikke uden Guds nådige hjælp kan forvinde de - næsten utallige, som har måttet opofre deres blod, og dog synes det så berygte- de nationalliberale parti, som har eksisteret og til- taget mere og mere i magt siden forrige krig ikke, at Danmarks sønner i denne krig har været, som de skulle være, og denne permittering af forstærkningen er dem en torn i øjet og sætter som grund derfor, at vi for- stærkningsmænd ville gøre oprør mod officererne, og at det er skyld i, at vor armê altid har måttet gå tilbage. Dette er tungt for os at høre, men Gud være lovet, at det ikke er sandt. Den beskyldning er altså takken for, at vi har lidt og stridt; vi kan næsten sige mere end vi formåede. - Sidste lørdag var der et folkemøde på rådhuset i Hjøring, sammenkaldt for at vedtage en adres- se til regeringen om på ingen måde at forlænge våben- hvilen eller slutte en vanærende fred - som de kaldte det; ikke give det mindste efter, men hellere begynde krigen igen, selv om vi ikke kunne få hjælp; se sådan taler de, der har siddet hjemme ved kakkelovnen og lagt planer. Jeg overværede mødet, og det var meget stormende. Der var en del landboere og hjempermitterede tilstede, og de modsatte sig af al magt dette, som en- hver rettænkende synes, hovmodige indfald. De beråbte sig på, at det tyske forbund berøver os vor frihed, og de liberale smudsblade skråler også altid i den ret- ning for at vedblive at være til. - De har konsul Niel- sen, skolelærer Lund, provst Kampman, pastor Algren, Ishøj og prokorator Winther som de mest fremtrædende. Man skulle synes, at mindst de herrer præster skulle fremmane den gamle hedenske Tor, at det er det rette at kæmpe til sidste mand. Når man forlængst har kæmpet, bliver sagen alligevel afgjort med pennens kraft i vore civiliserede dage. Jeg bifalder, hvad jeg forhen har hørt udtale af mænd, som ikke hørte til det nationale parti. Opposition er god nok, når den kommer i rette tid, men når den kommer i urette tid, er der intet, der er mere fordærveligt. Man må også rette sig efter hvad den europæiske nødvendighed fordrer. Hvad kan det hjælpe, at 2 millioner modsætter sig 4o millioner. Ef- ter min formening er det det nationalliberale parti, som har råbt og udbassuneret på frihed (han tænker på Eidergrænsen) sålænge, at det er blevet Europa en torn i øjet, og det bliver vist ikke godt, før dette parti bliver styrtet. Under mødet i Hjørring fremkom de som altid med de mest cikanerende udbrud mod dem, som ikke ville følge deres lære. Adressen vedtog par- tiet indbyrdes, men kun med indbydernes underskrift, da de vel kunne antage, at det ikke kunne hjælpe at fremlægge den til almindelig underskrift. Efter stem- ningen at bedømme ville måske kun een af hundrede have underskrevet, men de havde frækhed nok til at sende den til kongen som enstemmigt vedtaget i Vensyssel. - Kære broder, jeg må beklage, at jeg ikke er kommet mig; jeg har måttet søge læge, men med Guds hjælp håber jeg nok at komme mig. Mine kræfter er meget aftaget, så jeg ikke kan udholde at arbejde, men jeg har derimod - hvad der forundrer mig - en god appetit. Christen (sikkert i Knolde) er heller ikke rask; han har været dårlig hele foråret, men går dog oppe. Jeg hilser dig fra vor kære moder og os alle sammen. Vær ved godt mod, den barm- hjertige Gud vil nok snart forunde os fred, så du kan komme hjem. Det ønsker din oprigtige broder Jørgen Chr. Nielsen

Hils Hans Christian og Christen Møller.

Brev nr. 21. (Mogens Chr. Sørensen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Nørum d. 5. juni l864. Kære medbroder! Da jeg i dag har lejlighed, vil jeg tage til pennen og meddele lidt om, hvorledes tiden går for os her hjemme og tillige takke dig mange gange for din hjertelige skrivelse af forrige måned, jeg med glæde har modtaget og hvoraf jeg ser, at du den gang var såvidt rask, at du ventede at rejse til dit regiment igen med det før- ste, hvad jeg for længe siden har hørt af dine breve til hjemmet. Jeg kan meddele dig, at jeg er rask og lever efter omstændighederne godt. Jeg kan hilse dig fra din broder Jørgen; jeg talte med ham igårs 8 dage, han sendte mig hilsen fra din broder Anders (ham der senere fik hjemmet Nordentoft), som afrejste herfra hjemmet d. 10. forrige måned og skulle møde i København hvor de først begyndte med skolen d. 2o, så du kan nok tænke, at de havde lejlighed til at tale med flere kammerater her fra egnen. Jeg kan hilse dig fra min broder Niels Christian; han er rask. - Vi har også be- gyndt at føle krigens tunge byrder, siden vor armé kom herover til Vendsyssel. Vi blev instruerede til at møde ved Vrejlev kro pinselørdag kl. 11 med solide heste og vogne, 33 spand her af sognet og 17 af Vid- strup og skulle holde i 24 timer. Pinsemorgen kom der læs (proviant, militærudstyr) fra Frederikshavn, som vi modtog og skulle køre videre til Aabybro kro. Der kørte vi gennem en del af vor armé, som lå på begge sider af vejen, navnlig dragoner, husarer og trænkuske. Vi kørte en lille fjerdingvej længere vester til en stor bondegård kaldet Bedholm, hvor magasinet holdt. Vi har mødt i Vrejlev kro engang siden, men da slap vi let - efter 24 timer blev vi afløste og kunne køre hjem; men i morgen d. 6te skal vi møde i Løkken kl. 6 så jeg kan med sandhed sige, at jeg også har været i- blandt kongens folk, men det har jo intet at sige; vi må takke Gud den almægtige om han vil befri os, at ikke også tyskerne skulle oversvømme Vendsyssel. - Nu af- bryder jeg min korte og ringe skrivelse med mange ven- lige og hjertelige hilsener fra din moder og dine sø- skende og fra min madmoder Maren (hans broder Niels Christians kone) og alle gode gamle kammerater - men især pigerne. Først og fremmest være du på det venlig- ste og hjerteligste hilset fra din hengivne ven Mogens Chr. Sørensen

Niels Christians adresse er: 22 regiment, 3.kompagni, nr. 211. og Anders: l. batalion, 6.komp. nr.589 — begge København

Brev nr. 22. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Baraklejren v. Vallerup d. 9. juni 1864 Kære moder og søskende! Skønt jeg allerede for nogen tid siden modtog jeres kære skrivelse, er det nu først i dag, jeg besvarer det. I må dog ikke tro, at jeg glemmer eder derhjemme, men årsagen var, at jeg ikke syntes om at skrive, før jeg erholdt efterretning om, at Jørgen var blevet permit- teret. Da jeg derfor modtog det glade budskab fra ham, at han befandt sig i hjemmet, skrev jeg straks til ham igen og bad ham også overbringe eder brevet, hvil- ket jeg allerede har fået besvaret i en kærlig skri- velse af l. ds.. Det glæder mig, at han atter er vendt tilbage til hjemmet, men det gør mig ondt, at han ikke er rask, såvelsom at Christens helbred heller ikke er godt. Jeg derimod kan takke Gud, at jeg har et godt helbred, hvilket det er mig en glæde at meddele eder. Den første nyhed, jeg vil meddele eder, er, at vi i dag har ombyttet kantonnementet i landsbyen med baraklejre. Vi havde i nogle dage været indkvarteret i en landsby ved Fyns Hav, kaldet Helved, men ikke desto mindre den skønneste egn såvelsom det bedste kvarter, jeg endnu har haft på Als. Vi blev vækket op af søvnen i nat, og i dagbrækningen marcherede vi ud af Vollerup barakker til henimod to mil, hvor vi ankom i morges kl. 6, og i dag ligger vi her og driver. Hvad der kan være årsag til denne pludselige forandring, ved jeg naturligvis ikke, men jeg tror dog ikke, at krigen udbryder igen, da jeg antager, at regeringen ikke atter genoptager den- ne ulige kamp med sine egne få kræfter. Her er nu kun 6 regimenter, og det vil vist nok blive en alt for lille styrke til at modstå den overlegne fjende, hvis han vil forsøge en overgang. Der fortælles at konferencen i dag holder møde, ligesom det også siges forvist, at dron- ning Wictoria skal være afgået ved døden, hvilket jeg tror vil være i en gunstig lejlighed for vor sag. Som sagt, man kan kun ytre sig i gisninger, men med Guds hjælp håber jeg, at stormagterne nu fremmer sagen med pennen, og at frygte for en vanærende fred tror jeg endnu er for betimeligt; thi jeg tror ikke, at den danske armé har aldeles tabt sin krigerære, når der ses hen til vore modstanderes uhyre overmagt. - Jeg har nu ikke flere nyheder i dag, andet end at jeg i går var til alters i Nottmark kirke, hvilket altså var i den 11. time, da vi nu er færdige med kantonnementet. Men jeg har endnu en ting at bede eder om. Jeg er nu kommen til bunden i pengepungen, og jeg vil derfor gerne bede eder sende mig nogle penge, thi jeg kan ikke få lønningen til at strække til, skønt smør såvel som hvad jeg ellers behøver er faldet noget i prisen - dog koster smørret endnu 2 mark - og alt andet i forhold dertil. - Da jeg i dag atter må bruge tornysteret til skrivebord, må I undskylde, at brevet er noget utyde- ligt skrevet, men jeg håber dog, at I kommer tilrette med sammenhængen, skønt det somme steder vil falde noget vanskeligt. Jeg beder eder være ved godt mod, skønt det må være en trang tid for eder, da arbejds- kraften er så lille, og I desuden plages med kørsler for armeen, men husk på, at den Herren elsker, den revser han. Han sørger for, at der snart oprinder en lysere tid for vort betrængte fædreland. - Vær nu hilset fra mig med den forsikring, at jeg trygt ser fremtiden imøde, hvad udgangen så end bliver, enten krig eller fred. Hils Jørgen og familie; jeg håber, han har udtjent sin værnepligt, og at han i hjemmet må genvinde sit nedbrudte helbred. Hils Christen og Else (i Knolde); jeg beklager, at hans helbred heller ikke er godt. Hils også Stephen og familie såvelsom slægtninge og venner. Til sidst hilser jeg hjertelig min uforglemmelige moder og broder. Lev vel og lykke- lig, med Guds hjælp håber jeg snart at samles med eder under fredelige forhold. Eders hengivne søn og broder Jens Nielsen Mine kammerater Hans Christian, Chr. Møller og Anders Jensen fra Lønstrup er raske og vel tilmode

d. lo. juni Just som jeg ville forsegle brevet opdukkede en mængde rygter om våbenstilstandens forlængelse, at jeg opgav at afsende brevet straks. Skønt jeg endnu ikke har hørt noget officielt, er der dog ingen tvivl derom, thi det er allerede oplæst for artilleristerne i Sundsmark efter hvad flere fortæller her, som har talt med dem. Efter hvad jeg nu hører, skal Rusland optræde energisk på konferencen, og nu er jeg næsten vis på fredens snar- lige afslutning. Det siges også, at fjenden skulle rømme Jylland inden 25. juni, og vi ligeledes rømme Als i samme tid, men som sagt, jeg kan ikke sige noget med bestemthed. Dronning Wictorias død, som jeg skrive om i brevet, må jeg tilbagekalde, da jeg i dag har læst en københavnsk avis fra i går, som slet ikke om- taler denne begivenhed, hvilket naturligvis ville have været et af de vigtigste temaer i pressen. Vi ligger i dag i barakkerne og har ingenting udrettet siden i går morges, men i morgen skal vi stille til eksercits. I være nu hilset fra mig med det ønske, at jeg nu snart må være tilbage til eder under fredelige forhold. Lev vel! Jens Nielsen

Brev nr. 23. (Jens Nielsen skriver brev til ” Højstærede hr. student”, måske et bekendtskab fra sit ophold i København. red.)

Helved på Als d. 19. juni 1864 Højstærede hr. student! Skønt jeg før min afrejse fra København for over tvende måneder siden lovede at besvare (Deres) skrivelse, er jeg først i dag bleven færdig til at opfylde dette løfte. (At red.) bede Dem hr. student undskylde denne langtrukkenhed tør jeg ikke; thi dette antager jeg, var kun til at for- værre ----- et fjerdingår, idetmindste en gang og måtte give adskillige fritimer; jeg vil derfor nu søge at genoprette det forsømte ved i efterstående linier at meddele nogle småskildringer fra mit ophold ved ar- meen. Som De af bladene ved, kom jeg netop til armeen, da fjenden havde begyndt at beskyde vor stilling på Dybbøl banker i flanken fra Broager. Jeg var fulgt med regimentet indtil den 10. april, da sygdom nødsagede mig til at søge lazarettet. Jeg var i denne tid (indtil den 10.) vidne til det voldsomme bombardement - 6 dage på forpost og i Dybbøl barakker og 3 dage på landet på Als - og den ødelæggende virkning af det prøjsiske ar- tilleris langtrækkende kanoner, hvilket satte ham i stand til fra sine skanser på Broager at beskyde vor stilling i flanken helt fra venstre til højre fløj og i den sid- ste tid såvel fra front som fra flanke at overså terræ- net bag vore skanser med granatstumper at ødelægge Sønder- borg med sine brand- og granatkugler. Men at skildre Deres højædelhed de mange situationer, jeg der oplevede ville blive mig altfor omfattende, og skal blot tillade mig at meddele Eder min deltagelse i forsvaret af disse europæiskberømte Dybbølskanser. De antager måske, at jeg deltog i fægtningen d. 28. marts, men denne dag var jeg kun øjenvidne, da 4.kompagni denne morgen udgjorde skansebesætning i nr. 8, men jeg fik denne dag et næsten uomstødeligt bevis på det umulige for fjenden at tage skanserne, sålænge disse kan gøre en sådan virkning; thi skønt infanteristerne modstod fjendens angreb og forhindrede ham i at omgå skanserne, var de især vore kanoners velrettede granatild som forårsa- gede fjenden de uhyre tab på den ilsomme retirade. Min ovenomtalte aktive deltagelse foregik natten mel- lem den 2. og 3. april, da 4. kompagni. Om aftenen kl. 10 blev vi - jeg tør ikke sige overra- skede, da vi hvert øjeblik var beredt på hans angreb - sat i virksomhed, da flere geværskud hørtes og hans tydelige forvirrede hurraråben. Øjeblikkelig var for- posterne såvel som feltvagten plaseret i skyttegravene og gravet huller med det opkastede jord til brystværn hvorfra vi modtog ham med vore hårde grå ærter, som efter kort tids forløb bragte ham til at holde inde med angrebet. Om morgenen kl. 3½ gentages scenen atter, men denne gang vovede han sig længere frem og nødte os til at forlade et par skyttegrave, hvorved han desværre gjorde 3 mand til fanger, deriblandt min trofaste kammerat Anders L. Poulsen (sikkert Anders Møllebygger), som var med mig hos Dem i København; desuden havde vi 2 mand døde og 1 såret. Dette er helt min deltagelse i forsvaret af Dybbølskanserne, da jeg ellers hele tiden lå og hørte på den hvinende lyd af de fjendtlige projektiler, som tildeltes os i rigeligt mål, og som af og til plukkede en mand ud af geleddet. Jeg skal nu ikke videre omtale mine krigsbedrifter. Jeg har forhen omtalt, at jeg måtte på lazarettet. Jeg var derefter på lazarettet i Nordborg i en halv snes dage, indtil jeg efter indtagelsen af skanserne d. 18. april blev forflyttet til lazarettet på Kron- borg slot. Efter omtrent fjorten dages ophold der gen- vandt jeg fuldstændig mit helbred og afrejste derfra med dampskibet Ophelia til København. Vi landede ved Kvæsthusbroen og blev derpå fremvist til husarkasernen hvorfra jeg næste dags morgen kl. 5 afrejste for at afgå med jernbanetoget til Korsør. - Jeg havde ønsket intet hellere end at have aflagt Dem et besøg; men ti- den tillod det ikke, da jeg smukt måtte stå i kaserne- gården og den øvrige tid optoges af småforretninger i nærheden deraf. - Siden min ankomst til regimentet har jeg intet mærkværdigt oplevet; thi våbenhvilen afsluttedes få dage efter. - Dog en begivenhed vil jeg endnu meddele Dem. Den foregik natten mellem d. 8. og 9. ds. Vi blev denne nat ved midnatstid jagede op af søvnen for, som det sagdes, at afmarchere til Sønderborg, da prøjserne forsøgte en overrumpling ved at gøre overgang over Als Sund. Men det hele viste sig at være blind alarm. Jeg kan hilse Deres Højædelhed fra Deres broder; jeg hilste på ham den 11. maj ved regimentets gennemmarch i Ulkebøl, hvor jeg da var indkvarteret. - Jeg beder Dem nu ikke at se så meget hen på brevets form, (som til dets gode mening (er over streget)) til sætningernes rigtige sammensætning og iøvrigt stilens ortografiske rigtighed (det behøver han sandelig ikke at ængstes for (KBS)). Men med den forvisning, at Deres Højædelhed ikke venter at modtage en lærd afhandling fra en lægmand, har jeg ikke taget i betragtning at tilstille Dem denne skrivelse. Jeg er nu rask og lever for øjeblikket her i Helved et liv som snarere for en soldat kunne kaldes et jordisk paradis. Hvis Deres Velædelhed måtte finde behag i at disse linier, tør jeg vel smigre mig med et svar på denne simple skrivelse. Jeg undertegner mig med højagtelse Deres højædelheds ærbødigste Jens Nielsen lo. Inf.reg. 4. komp. nr.499

Brev nr. 24. (Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Assens d. 4. Juli 1864. Kære moder og søskende! Da lejligheden for øjeblikket er gunstig, er min før- ste tanke henvendt til hjemmet, og det er mig en kær beskæftigelse ad pennens vej at meddele eder, hvorledes jeg befinder mig i disse dage. Jeg havde i forgårs et brev næsten færdigt, men jeg blev afbrudt, da kompagni skulle stille til appel, og siden har jeg ikke kunnet få tid, hvorfor jeg i dag tager mig for at skrive et nyt og meddele eder de to sidste dages begivenheder her ved regimentet. Jeg (forstår) håber, at I har mod- taget den frygtelige skrivelse, jeg afsendte fra Få- borg ved min ankomst dertil, og idet jeg takker den almægtige Gud, at han holdt sin beskyttende hånd over mig, må jeg desværre beklage tabet af mange kammerater hvoriblandt især Hans Christian, som jeg ikke har kun- net få oplysning om. Jeg vil dog håbe, at han er fan- get, da en del vistnok er blevet afskåret ved Hø- rup Hav. Jeg ved selv ikke, hvorledes det gik kompag- niet, da jeg var ordonans for brigadekommandøren og altså ikke var med kompagniet. 4. kompagni er nu op- løst og tilligemed 6. oversat til 3. kompagni. Jeg er nu tillige med 6 mand oversat til 8. komp., som nu er blevet 4. komp. Jeg er der i kompagni med Christen Nielsen (Nørremølle) tillige med flere fra hjemegnen. Dette kompagni har næsten slet intet tab lidt. - Jeg er altså nu kommet til det berømte Fyn, og jeg må i sandhed også sige, at det er meget flinke folk mod soldaterne. Jeg har hidindtil haft nyt kvarter hver dag, og hvor, jeg er kommet, har jeg fundet den samme gæstfrihed og forekommenhed. Vi har endnu ikke modtaget forplejning, siden vi drog fra Als, men beboerne har givet os fuld kost, næsten uden betaling. Vi marcherede fra Fåborg sidste torsdag til en landsby cirka 3 fjer- dingvej mod øst, kaldet Aastrup; dagen efter til en anden landsby Vester Aaby, en halv mil længere øster på. Derfra afmarcherede vi i går morges gennem Fåborg til en landsby kaldet Dærup(?), 2 mil herfra, og idag gik så rejsen hertil. Jeg har fået et dejligt kvarter med een mand til - løjtnant Tejsens søn fra Mølgård – hos en skolelærer. Om vi skal blive her for det første, ved jeg ikke; der siges rigtignok, at vi skal gøre strandvagter i stedet for 22. regiment, som er rejst herfra i dag. Hvad angår armeens stilling her på Fyn, da kan jeg endnu ikke gøre mig noget begreb derom, men jeg tror næppe, at fjenden gør noget alvorligt forsøg på at gøre overgang over sundet. Dels på grund af, at han derved udsætter sig for store farer ved at sprede sin armé på øerne, sålænge vi har overmagten til søs, og navnlig vil Als koste meget at holde besat dels at næsten hele armeen (den danske) er koncentre- ret ved Lillebælt, idet jeg erfarer, at 7. og 14. re- giment er kommet fra Vendsyssel, hvor der altså nu måske kun er 3 regimenter infanteri. Vendsyssel ligger altså så godt som åben for fjenden, men jeg håber dog, at han vogter sig for at gå så højt op mod nord. - Der tales nu atter her om en våbenhvile på 14 dage, og jeg tænker med Guds hjælp, at vi har oplevet det sidste blodige drama i denne kamp med indtagelsen af Als. - Jeg har nu et ønske at bede Gud om, at I mine brødre må forblive hjemme ved den fredelige dont i stedet for at føre krigens ødelæggende sværd. Jeg hå- ber dog at få dette ønske opfyldt, thi ved at blive denne ulige kamp uden fremmed hjælp, hvad der jo ikke er udsigt til, tror jeg ikke kan føre til andet end vort stakkels fædrelands ruin. - Jeg beder eder hilse slægtning og venner. Hils dem i Harritslev såvel som Stephen og familie og Christen og Else, men især være I min uforglemmelige moder tillige med min broder hil- set hjertelig fra mig. Med en inderlig tak til Gud, der har beskærmet mig fra disse farer sluttes brevet fra eders hengivne søn og broder. - Være ubekymrede, vi står under Guds vise styrelse, han lader alt til det bedste. Lev roligt og lykkeligt, og dermed Gud befalet. Jens Nielsen

Brev nr. 25. (Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønderlev d. 7. juli 1864. Kære søn og broder! Med glæde modtog vi dit kære brev af 30. juni, hvorved vor længsel for denne gang er sluttet, og det glædede os inderligt, at du er sluppet uskat fra dette blodige slag. Af et brev fra Christen Nielsen erfarer vi des- værre, at 4. og 6. kompagni af 10. regiment har lidt et stort tab, så du aldrig kan fuldtakke Gud for din heldige bestilling denne dag, men på den anden side gør det ondt at høre, at Hans Christian og flere kamme- rater er borte, hvilket vi desværre må højlig beklage. Vort arbejde herhjemme går nogenlunde godt; vi er nu færdige med brakmarken for i sommer, hvilket også gøres fornødent, da kørslen til armeen er stadige igen, da ma- gasinerne rømmes og flytter til Frederikshavn, og solda- terne var herfra, og vor opmærksomhed er nu spændt mod syd af rædsel for tyskernes komme, hvilket nu beror på ham selv, om vi skal have dem eller ikke. - Der stod en lille træfning syd -(øst) for Aalborg (en mindesten ved Hadsundvejen inden Lundby krat); der siges, at vi mistede 15o mand. - Der afholdtes igen et møde for et par dage siden i Hjørring, men resultatet kender vi ikke så grant endnu, da landboerne ikke vidste det; men re- sultatet blev som forrige gang, at slås til sidste mand. De to sande brødre her fra sognet, Lund og Peter Thirup var igen blandt indbyderne, hvilket vi beklager dem i deres vildfarelse; de nys hjemkomne forstærknings- mænd, som har kæmpet bravt og vovet liv for fædrelandet bliver skuffet af dem. Nu vil vi lade denne sag gå forbi og bede til den almægtige Gud, han er den bedste styrer i denne trængselstid. - Der tegner sig til at blive en rig høst med undtagelse af høhøsten, der bliver meget dårlig. - Vi skal nok i næste brev meddele dig lidt om markedet, da vi mente, I kunne gøre en lille forret- ning. Da nu tiden ikke tilstrækker sig længere, så slutter vi brevet med de hjerteligste hilsner fra os alle her i hjemmet. Når du skriver igen, venter vi, at du sender os en fuldstændig efterretning om dine kammeraters skæbne hin rædselsfulde dag; vi kan tilmelde dig den gode nyhed, at Thomas Nielsens og Anders Sto- rups stillingsmænd er hjemkommet og er kasseret og -?- Jørgen fra Sønderharritslev ligeså. Nu har vi ikke mer at skrive denne gang. - Hilsen fra din uforglemmelige moder og dine søskende. Lev vel til vi ser dig igen.

Sønderlev d. 9. juli 1864. A.P.Nielsen

- Hils Christen Nielsen fra mig og tak ham for hans kære hilsener til os i Lars Knudsens brev. Skriv nu til ham igen. Det rygte udbreder sig her, at der skal afholdes session på det 21. og 22 årige mandskab og et år skal indkaldes. Da vi kom til Frederikshavn i ægtkørsel, modtog vi denne gode efterretning

Brev nr. 26. (Niels Chr. Sørensen har fået nogen til at skrive brev til Jens Nielsen og Jørgen Frederiksen har tilføjet en hilsen. red.)

Fynskov d. 12. juli 1864. Kære ven og kammerat! Din kærkomne skrivelse af 8. juli har jeg modtaget d. 11. f.m., hvorfor jeg takker, og tillige har jeg mod- taget din skrivelse af 21. maj, som jeg straks besva- rede, men det har du vist ikke fået, hvorfor jeg beder om forladelse, thi det var vist adresseret fejl, da din adresse, som jeg havde, er blevet borte. Det var adres- seret med dit navn og tillige byens navn, men ingen nummer, fordi jeg ikke kunne huske det, og jeg er endnu lige klog, da du ikke i dit sidste brev til mig har opgivet din ny adresse. Men nu for anden gang vil jeg atter gøre et forsøg på at skrive dig til, og da vi ikke er uden et par mile fra hinanden, da vil jeg håbe til det bedste, at brevet må træffe den rette ejermand. Jeg har ligget i kvarter i en landsby, som kaldes Hjorte og gjort strandvagt ved Wedelborg strand og da rejste vi gennem den by, som du er indkvarteret i, så jeg er den vej godt bekendt, men måske du al- lerede er kommet mig nærmere, thi jeg kan nok tæn- ke, at I har det ligesom vi andre, der må flytte fra et sted til et andet. - Nu har vi ligget her i 8 dage, og i den tid har vi været på vagt hver nat; den ene nat som piket og den anden nat som forpost, så vi aldrig får søvn om natten, men om dagen har vi lidt frihed til at sove, så vi nok kan holde det ud, sålænge fjenden vil være rolig, men Gud ved, hvor længe de vil holde inde med deres granater, thi deres gevær kugler tror jeg ikke de kan gøre os nogen skade med, inden de kommer herover, da distancen over vandet er for lang. Men hvis de vil gøre landgang til Fyn, da vil det nok lykkes dem ligesom alt andet, og da vil vi vist blive omringet af dem, så at vi kommer vist – at lide forskrækkeligt, hvis dette sker; men jeg slår min lid til den gode Gud, at han vil holde sin beskær- mende hånd over os i trængselens time, og hvem Gud vil bevare, han er uden fare. - Det var en sørgelig efter- retning jeg fik, at vor gode ven Hans Christian er blevet borte, men lad os håbe til det bedste, at han endnu kunne være fanget med ubeskadte lemmer; derom beder jeg i Jesu navn: Fader ske ikke min, men din vil- je. - Ja, kære ven det er en farlig tid for vort kære lille fædreland, men lad os holde fast ved den gode Gud og glæde os ved håbet om, at der snart må blive fred ud af denne krig. Ja, en hæderlig fred, så at vi som nu er tilbage, kunne drage hjem til vores kære og leve i fred og ro; thi denne krig er ikke til at ud- holde for Danmark, da vi ingen hjælp kan få, men lad os holde fast ved den kære Gud, uden ham er vi ingen ting. - I dette håb vil jeg slutte mit brev og ønske, at det må træffe dig ved lige så god helsen, som jeg for tiden befinder mig i; jeg er frisk og rask og har været det hele tiden, siden jeg blev soldat, og jeg ønsker at spørge det samme fra dig igen. Men det bedste var, at vi kunne tale med hverandre i vort kære hjem. Hermed slutter jeg mit brev for denne gang. Adjø, lev vel, det ønskes af mig som ven og kammerat N. C. Sørensen (Niels Chr. Sørensen — en an- den har skrevet brevet)

Kære Jens! Du være mange gange hilset fra mig, og jeg beder dig om at besvare os dit brev med det første og give mig din adresse, thi før vi får den, at det jo ikke sikkert, at brevet kommer dig i hænde. Lad mig vide om mit søskendebarn Hans Ejstrup er ved kompagniet eller han er borte. Han stod ved samme kompagni som Jørgen Thomsen; af ham kan du vist få underretning. En ting er glemt, og det er, at Niels Chr. fornylig har fået brev fra Anders; han er rask og er ved 12. regiment 5. komp.nr. 348 og ligger kuns en halv mils vej os i- mellem. Men det er jo ikke os muligt at få tilladelse til at komme til ham. Det gjorde mig ondt at høre, at vor gode ven Hans Chr. er borte; men hvis det er dig mu- ligt at få at vide, om han er fange, så lad mig det vide.

Ja, det er en sørgelig tid for os, men når bare den gode 

Gud vil spare vore lemmer, da kan det udholdes. Det er min bøn både først og sidst og til denne tid er jeg be- redt, i det gode håb står jeg fast, og hvem Gud vil be- vare, han er uden fare. Af nyheder har jeg ikke noget, der kan interessere dig, men til slutning vil jeg ønske at denne krig snart måtte få ende; thi den er vi vist alle mætte af. Lev vel og lykkelig, det ønskes af mig Jørgen Frederiksen Hils Christen Mølle fra os.- Min adresse Jørgen Frede- riksen, 22. reg. 3. komp. 117, og Niels Chr.: 22. reg. 3. komp. 211, Anders: 12 reg. 5. komp. nr. 348.

Brev nr. 27 (Jens Petersen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Korsør d. 2o. juli 64. Hr. Nielsen! Tak for Deres brev. Det glæder mig, at De er rask og ikke har mistet nogen af Deres (kammerater) lemmer og med Guds hjælp får vi vel nok fred, nu da alt tyder på den bedste fred. Jeg kan da fortælle Dem, at min søn Christian har været ude at sejle en rejse, og det var til Bergen, men det kan jo ikke nytte at lade ham komme ud i denne tid, da man jo kan risikere, at de bliver taget på søen. Vi har for tiden liggende alt til 4 la- zareter, men de skal ikke forblive her. Hvis De skulle komme her til byen engang igen, da kom De kun til os. Jeg skal hilse Dem fra min kone og børn mange gange; tillige være De hilset på det venskabeligste af mig Jens Petersen Lev vel! Når De engang igen skriver, lad mig så vide om Deres fætter er til endnu.

Nr. 28. (Anders Sørensen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Harndrup d. 28. juli 1864. Kære ven og kammerat! Du være takket mange gange for din skrivelse af 24. ds hvoraf jeg ser, at du er rask, og det samme kan jeg Gud være lovet tilmelde sig også fra mig. Det er det bedste vi kan spørge fra hverandre her i soldaterstan- den. Men nu håber jeg, vi ikke længe skal være solda- ter, for nu siger de med tilvished, at våbenstilstande varer i 9 måneder, så er vi vis på, vi kommer hjem, og så vil vi bede til Gud, at vi kan få fred ud af den stilstand til Danmarks bedste. Jeg ser af dit brev, at du har talt med min broder og hans kammerat. Jeg ville også gerne tale med dem og eder, men der er over 2 mil mellem os, så det er ikke så let at komme til hverandre i hjemmet, og det er et ønske for os alle sammen, og kunne vi komme hjem til høsten, så var det nok velkommen, for de trænger nok til vores hjælp. Jeg ser også af dit brev, at du er kommen lykkelig og vel fra Als, også Christen Møller, men vor gamle ven Hans Christian er borte; men I kan takke vor Herre for det, han har bevaret os. Jeg har hørt tale om, at Jørgen Thomsen også er borte, men jeg ved ikke om det er sand. Han har en svoger her ved regimentet; han har skrevet flere gange til ham, men han har ingen svar fået tilbage så vi tænker også han er borte. Jeg ser endvidere af dit brev, at I ikke ekserceret i har 3 dage. Det kan vi ikke sige; vi eksercerer 5 timer om dagen og vi re- krutter, vi skal ordentlig rumpes op; men bliver det nu til med våbenstilstanden, så kommer vi rekrutter hjem; så får de ikke os at råbe på, skønt vi er lige så gode til vores ting som de gamle er. - Nu har jeg ikke mere at tilmelde dig denne gang, uden det, at du vil være af den godhed at hilse dine kammerater, og hils Niels Knudsen, om du skriver ham til. Jeg fik nok hans adresse, den gang jeg rejste fra København, men den er blevet borte fra mig, og hils …… og Jørgen, om du kommer til dem og hils alle gode venner og bekendte, men især være du hilset fra mig på det venligste Anders Sørensen (en halvbroder til Stephan Sørensen)

Brev nr. 29. (Jens Andreas Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Staverby d. 23/7-64. Gode ven! Da jeg har god lejlighed, vil jeg tage til pennen og lade dig vide min stilling. Den er Gud være lovet med hensyn til helsen god imod som forhen, det sidste vi talte sammen. Da jeg så din glæde ved at tale med mig, så håber jeg ikke, at du forsmær (forsmæder) min ringe skrivelse, og da jeg så din adresse hos Niels Knudsen og tilligemed jeg har modtaget brev fra ham, og han til meldte mig, at Herren havde holdt sin beskærmende hånd over dig i den farefulde tid og i den gruelige kamp, som i deltog i ved Als, men desto værre dine bedste bekendte savner du vel nogen. Af Hans Christen Chri- stensen og Christen Nielsen og måske flere, men den førstnævnte tilmeldte Sanders Sørensen mig for et par dage siden, at han var fangen, men den sidste vidste han ikke det mindste om. Da der nu atter er indløbet en våbenhvile er vi blevet omkvarteret og har det sær- deles godt med hensyn til, at vi får fuld kost, og det er meget at regne for i vor stilling. Med hensyn til tjenesten skal vi være her i 5 dage, og skal vi lidt længere ud på landet. I morgen skal vi på forpost imel- lem Middelfart og Strib. Her har vi været og gjort vor tjeneste, siden fulgte våbenhvilen, og vi har det godt i forhold til de andre regimenter, thi vi har ikke været med til ..... som mange af de andre, og i 6 døgn har vi været under tag, i tre dage, om natten måtte vi holde marken, men det er ikke så farligt på denne tid, sålænge som man er i besiddelse af Fyn. Gud gid (ved), at denne min ringe skrivelse må træffe dig ved helsen og med lige så ivrig skrivelyst som jeg, så venter jeg at få underretning om dig og dine og mine gamle bekendte, hvis du ved det, og lad os ses med helsen engang, når Herren lysner det tunge bånd, det ønskes af mig Jens Andreas Nielsen min adresse er: Jens Andreas Nielsen, 8. reg., 6. komp. nr. ? Anders Jensens (Sørensens) adresse er: 12. regiment, 5. komp. 348 Hans broders adresse: 22. reg. 3. komp. nr. 211.

Brev nr. 30. (Broder Jørgen Chr. Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønder Harritslev d. 3o. juli 1864. Kære dyrebare broder! Jeg takker dig for dit brev af 15. juli, og jeg takker Gud, at jeg hører, at du er rask, og det samme dyre- bare gode kan du også høre fra os her hjemme. Af nyhe- der har jeg at meddele dig, at prøjserne har okkuperet Vendsyssel, men har såvidt jeg ved, aldeles forladt det den 24. juli og med stor hastværk, af hvilken grund har jeg endnu ikke erfaret. Styrken var vel mindst 6ooo mand af alle våbenarter, hvoraf Hjørring var besat med looo. De opførte sig skikkeligt i deres kantonne- ment, men har alligevel taget en stor del heste på kong Christian d. 9. regning; ligeledes naturalforplej- ning efter en stor målestok, og på det strengeste befa- let at betale skatter til dem. Det var mørke dage, da vi ingen postforbindelse havde, og jeg tror endnu ikke posten er i gang. Du ved vel allerede, at der er våbenhvile fra 2o. juli til 1. august; der blev ikke afholdt session her i Vendsyssel. Dagen var bestemt, men prøjserne kom for tidlig, og glade blev vedkomende men de var også de eneste, der havde nytte af okkupa- tionen. Det her ejdergale parti blev grebet af forfær- delse; det venter døden, men ikke med ære. Af interesse vil jeg lade dig vide, at byfoged Uttenritter har under okkupationen ikke vist sig som en krybskytte, men som en djærv og modig mand. Amtmanden meldte sig syg, og byfogeden måtte stå i spidsen for regeringen. Fjenden forlangte 2o.ooo Rd. i kontribution af Hjørring by, hvilket byfogeden nægtede; de viste ham da kanoner, som stod på springvandspladsen, men han svarede, at disse ikke kunne skaffe penge, hvor der ingen var, og de truede ham med flere midler, og han svarede atter: Jeg har en seksløbet revolver, og den er ladt! Han er virkelig en Garibaldi-natur. Din ven Hans Christian er fangen, men der siges, at Anders fra Lønstrup skal være død af sine sår. - Der er i disse dage indsendt en adresse til kongen her fra Vendsyssel, underskrevet af alle uden de ejdergale, indeholdende tak til kongen for at have omgivet sig med andre ministre og bøn om snarlig ende på denne ødelæggende krig for ikke rent at tabe vor selvstændighed og frihed. Der siges, at vor vesterhavsflotille under kaptajn Hammer er taget af fjenden. Sommeren er her meget tør, men høsten ser alligevel god ud, og rugen er snart moden. - Jeg bede eder, I Jenser, at komme hjem at hjælpe at høste og sig så til prøjserne, at de skal gå hjem og blive der og leve af deres røvede flæsk. - Jeg beder dig fortæl- le mig noget om eders forsvarsstilling der på Fyn. Hils Søren Mogensens Niels Chr. og Anders, Niels Chr. er ved 22. reg., Anders ved 12. og hils Chr. Møller. – Hermed afbryder jeg min hjertelige skrivelse til dig, min kære broder. Jeg beder den barmhjertige Gud være med dig og med os alle sammen. Hvad kan så de mennesk skade os. Du være hjerteligst hilset fra os alle sammen. Lev stedse vel. Din hengivne broder Jørgen Chr. Nielsen

Brev nr. 31. (Andreas Christensen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Strandby d. 19. sept. 1864. Kære kammerat! Da jeg i dag har tid og lejlighed, så vil jeg skrive et par ord til dig og takke dig for det sidste jeg talt med dig. Jeg kan lade dig vide, at jeg har helsen og er rask, og det er at takke Gud for. Du kan tro, kære kam- merat, at jeg længtes meget efter at spørge fra dig, den gang jeg blev taget til fange; for underkorporal Andersen sagde, at du var blevet såret i det ene ben, og han sagde også, at Hans (Hoven) Hansen var såret i begge ben og det var også løgn. Men så skrev Hans hjem din gamle kammerat, som var fangen tilligemed mig og mange flere, og siden han fik brev fra hans hjemmen, så fik jeg at vide, at du var kommen til Fyn, og Hans Hoven var også kommen der, og det fik jeg at vide fra mit hjemmen, og det var en stor fornøjelse at spørge, at vores kamme- rater de var ikke falden, men der var nok der faldt alligevel, så du kan tro, at det var drøjt at se så man- ge som faldt. - Min sektionsfører Ravn faldt tæt ved siden af mig på Ladegårds mark i et stor fold havre. Nu ved jeg ikke mere at skrive denne gang om det. Men jeg vil bede dig om, kære kammerat, at du endelig må komme til Hørmester Marked, for jeg vil gerne tale med dig; for du kan tro, jeg har meget mere at fortælle dig, og jeg ved, at du også har noget nyt; når bare du kan huske det (markedet), for jeg ville gerne vide, hvorledes du kom fra Als d. 29. juni, og hvor de andre blev af, for jeg så ikke noget til dem siden. Men du må endelig komme til Hørmester Marked, som er den 27.(sept.), for der kommer jeg nok op; det er nok sat i avisen, og så kan du tage Hans med, så kan I gøre følgeskab om I kører, ikke? - Dersom I vil komme der ned, så skal jeg give et glas Grok, når I kommer derned. Der kommer nok mange bekendte til mar- ked, for der kommer folk alle steder fra dertil. Nu vil jeg ende min ringe og dårlige skrivelse for denne gang. Med mange venlige hilsner fra mig til dig. Men dersom du ikke kommer til marked, så må du endelig skrive til mig, det første du kan. Hils Hans fra mig, at han kan følges med dig til ….. Andreas Christensen, Strandby, Elling sogn.