Hjørring gamle rådhus

Helt fra 1600-tallet og frem til 1970 har hjørrings rådhus været placeret På Torvet. Det første rådhus lå lidt syd for det nuværende og havde en temmelig faldefærdig karakter. I 1790 besluttede man at opføre et nyt rådhus på fundamentet af det gamle, som skulle fungere som både råd-, ting-, og arresthus. Byens brandsprøjte blev også opbevaret her. Dette nye hus var ikke noget pragtstykke og fangerne flygtede jævnligt fra arresten i kælderen. Efter at Frederik d. 6. i både 1824 og 1828 i forbindelse medkongebesøg i byen havde kritiseret rådhusets tilstand, besluttede den daværendeamtmand, Jens Andreas Gråh, at opføre et nyt.

Byggeriet af detnuværende rådhus blev derefter igangsat og på kongens fødselsdag d. 28. januar1934 blev det indviet med middag, sang og bal i de nye lokaler. Dette blevlangt fra den eneste fest på rådhuset, for ud over at være byens politiskecentrum, var huset også ramme om byens åndelige liv og i rådhussalen blev derofte afholdt store baller og amatørteater. Camillo Bruun, stifteren af HjørringAmtstidende, der senere fik til huse i rådhusets kælder, beretter følgende omballerne på rådhuset: Byens Barbertrakterede Klaphornet med en Virtuositet, der gjorde, at de Dandsende altidmaatte opstille sig i den Ende af Salen, der laae fjernest fra Orchesteret (…)Barberen blæste som om hans Hoved skulle sprænges (…) og Trommen slog løs, somom den arbeidede ved en Strandingsauction. Når der skulle afholdesteaterforestilling i rådhussalen, havde damerne omklædningsrum i rådhusetsarkivrum og i den forbindelse skulle de have brugt løs af arkivalierne til atlave papilotter til at sætte krøller i håret. Fra 1855 blevteaterforestillingerne flyttet fra rådhuset til teatersalen på Hotel du Nord.

En så bekostelig opgavesom opførelsen af et rådhus krævede normalt kongens godkendelse, men AmtmandGråh havde på egen hånd tilladt rådhusbyggeriet. Derudover havde amtmanden uddeltudgifterne til byggeriet, så Hjørring by betalte en del mindre end sædvanen. Dabyggeriet i 1835 blev opdaget, skabte det stor opstandelse hos Danske Cancelli.Heldigvis endte sagen med, at rådhuset fik lov til at blive, men affærenudløste dog en næse til amtmanden. På det gamle rådhus hænger der et portræt afden omstridte Amtmand Gråh. Maleriet er malet af Chr. Købke og er Hjørring bysejendom.

I 1886 opførtes et nytting- og arresthus i Jernbanegade og bygningen havde herefter funktion sområdhus og administration. Fra 1921 blev også by- og amtsrådsmøder afholdt itinghuset og rådhuset, som nu kun blev benyttet til administration, gennemgiken større ombygning. I Vendsyssel Tidende d. 4. februar 1921 kan man læseborgmester A. Andreasens afskedsord til den gamle byrådssal: Efter dennylig vedtagne Beslutning angaaende Raadhuset, maa vi gaa ud fra, at dette erHjørring Byråds sidste Møde i denne Sal. Byrådets Møder har nu været afholdther siden 1836 eller i 85 år. Der er da noget vemodigt i at skulle forladedette Rum, indenfor hvis fire Vægge saa overordentlig mange Beslutninger erblevet taget. Efterfølgende skulle det imidlertid vise sig, at dettealligevel ikke blev Hjørring Byråds sidste møde i den gamle bygning.

En overgang blevkælderlokalerne lejet ud, bl.a. til Hjørring Amtstidende, men efter socialreformen i1933 blev lokalerne indrettet somsocialkontor. I1938 blev socialkontoret udvidet ind i en tilbygning til rådhusets østgavl. Daman omkring 1940 overvejede at ombygge eller nedrive rådhuset for at imødekommeet voksende pladsproblem, greb fredningsmyndighederne ind og totalfredederådhuset som en smuk og karakteristisk bygning fra senempiretiden.

I takt med at denoffentlige administration voksede, blev kommunens kontorer i tiden efter 2.Verdenskrig spredt til en række gamle ejendomme i bymidten og behovet for en nyadministrationsbygning blev mere og mere udtalt. Først i 1971 blevpladsproblemerne løst, da administrationen flyttede til Codanhus. I ca. sammetidsrum blev brandtårnet bag det gamle rådhus fjernetog tilbygningen i østgavlen blev revet ned. I1976-1977 gennemgik bygningen en større restaurering og bliver nu igen anvendttil blandt andet byrådsmøder og borgerlige vielser.

Siden 1600-tallet harbyens rådhus været placeret På Torvet. Det første rådhus lå lidt syd for detnuværende og havde en temmelig faldefærdig karakter. I 1790 besluttede man atopføre et nyt rådhus på fundamentet af det gamle, som skulle fungere som båderåd-, ting-, og arresthus. Byens brandsprøjte blev også opbevaret her. Dettenye hus var ikke noget pragtstykke og fangerne flygtede jævnligt fra arresten ikælderen. Efter at Frederik d. 6. i både 1824 og 1828 i forbindelse medkongebesøg i byen havde kritiseret rådhusets tilstand, besluttede den daværendeamtmand, Jens Andreas Gråh, at opføre et nyt.

Byggeriet af detnuværende rådhus blev derefter igangsat og på kongens fødselsdag d. 28. januar1934 blev det indviet med middag, sang og bal i de nye lokaler. Dette blevlangt fra den eneste fest på rådhuset, for ud over at være byens politiskecentrum, var huset også ramme om byens åndelige liv og i rådhussalen blev derofte afholdt store baller og amatørteater. Camillo Bruun, stifteren af HjørringAmtstidende, der senere fik til huse i rådhusets kælder, beretter følgende omballerne på rådhuset: Byens Barbertrakterede Klaphornet med en Virtuositet, der gjorde, at de Dandsende altidmaatte opstille sig i den Ende af Salen, der laae fjernest fra Orchesteret (…)Barberen blæste som om hans Hoved skulle sprænges (…) og Trommen slog løs, somom den arbeidede ved en Strandingsauction. Når der skulle afholdesteaterforestilling i rådhussalen, havde damerne omklædningsrum i rådhusetsarkivrum og i den forbindelse skulle de have brugt løs af arkivalierne til atlave papilotter til at sætte krøller i håret. Fra 1855 blevteaterforestillingerne flyttet fra rådhuset til teatersalen på Hotel du Nord.

En så bekostelig opgavesom opførelsen af et rådhus krævede normalt kongens godkendelse, men AmtmandGråh havde på egen hånd tilladt rådhusbyggeriet. Derudover havde amtmanden uddeltudgifterne til byggeriet, så Hjørring by betalte en del mindre end sædvanen. Dabyggeriet i 1835 blev opdaget, skabte det stor opstandelse hos Danske Cancelli.Heldigvis endte sagen med, at rådhuset fik lov til at blive, men affærenudløste dog en næse til amtmanden. På det gamle rådhus hænger der et portræt afden omstridte Amtmand Gråh. Maleriet er malet af Chr. Købke og er Hjørring bysejendom.

I 1886 opførtes et nytting- og arresthus i Jernbanegade og bygningen havde herefter funktion sområdhus og administration. Fra 1921 blev også by- og amtsrådsmøder afholdt itinghuset og rådhuset, som nu kun blev benyttet til administration, gennemgiken større ombygning. I Vendsyssel Tidende d. 4. februar 1921 kan man læseborgmester A. Andreasens afskedsord til den gamle byrådssal: Efter dennylig vedtagne Beslutning angaaende Raadhuset, maa vi gaa ud fra, at dette erHjørring Byråds sidste Møde i denne Sal. Byrådets Møder har nu været afholdther siden 1836 eller i 85 år. Der er da noget vemodigt i at skulle forladedette Rum, indenfor hvis fire Vægge saa overordentlig mange Beslutninger erblevet taget. Efterfølgende skulle det imidlertid vise sig, at dettealligevel ikke blev Hjørring Byråds sidste møde i den gamle bygning.

En overgang blevkælderlokalerne lejet ud, bl.a. til Hjørring Amtstidende, men efter socialreformen i1933 blev lokalerne indrettet somsocialkontor. I1938 blev socialkontoret udvidet ind i en tilbygning til rådhusets østgavl. Daman omkring 1940 overvejede at ombygge eller nedrive rådhuset for at imødekommeet voksende pladsproblem, greb fredningsmyndighederne ind og totalfredederådhuset som en smuk og karakteristisk bygning fra senempiretiden.

I takt med at denoffentlige administration voksede, blev kommunens kontorer i tiden efter 2.Verdenskrig spredt til en række gamle ejendomme i bymidten og behovet for en nyadministrationsbygning blev mere og mere udtalt. Først i 1971 blevpladsproblemerne løst, da administrationen flyttede til Codanhus. I ca. sammetidsrum blev brandtårnet bag det gamle rådhus fjernetog tilbygningen i østgavlen blev revet ned. I1976-1977 gennemgik bygningen en større restaurering og bliver nu igen anvendttil blandt andet byrådsmøder og borgerlige vielser.