Hjørring Fattiggård

Hjørring Fattiggård – Historier fra fortid og nutid nr. 30 –december 2018

Indtil gennemførelsen af steinckes socialreform i 1933 vardet almindeligt at samle et områdes fattige, gamle, forældreløse børn og andre,der ikke kunne forsørge sig selv på fattiggårde. Fattiggårdene havde deresstorhedstid fra midten af 1800-tallet. Alle, der modtog fattighjælp, mistedeogså en række borgerlige rettigheder fx retten over deres ejendele, valgrettensamt retten til at indgå ægteskab. Livet på fattiggården var således indrettetefter at det skulle være så uattraktivt som muligt at være på offentligforsørgelse.

Ifølge Horns ”Hjørring i Fortid og Nutid” lå der i1800-tallet nogle forskellige fattighuse i Hjørring, men senere samlede man defattige på Hjørring Fattiggård i Overgade 7. På Hjørring Kommunearkiv findes enrække arkivalier, som kan fortælle om livet på fattiggården. Eksempelvisinventarlister, tegningsmateriale, lister over hvem der boede på gården samtforskellige reglementer. Sammenlignet med fattiggårdene i landsognene, varforholdene på Hjørring Fattiggård ganske udmærkede. Soverum var mellem 11 og 19m² og husede typisk kun 1-2 beboere ad gangen. Grunden hertil var, at fattiggården sjældent var fuldt belagt. Omvinteren når flere landstrygere fik brug for tag over hovedet og en smule læfor kulden og blæsten, var der dog til tider indlagt mange fattiglemmer påHjørring Fattiggård. I en fortegnelse over indlagte på Hjørring Fattiggård iperioden 1909-1911 varierer antallet af fattiglemmer mellem 5 og 18 indlagtemed flest beboere i den kolde december måned. Dagligdagen på fattiggården varpræget af faste regler. I reglementet fra 1910 kan man fx læse, at det var fxforbudt for lemmerne at lægge sig i deres seng i smudsige Klæder. Faktisk vardet kun tilladt lemmerne at opholde sig i deres senge i en time midt på dagen.I stort set resten af lemmernes vågne timer skulle de ifølge reglementetarbejde, med mindre de var syge eller svagelige p.g.a. alderdom. Ifattiggårdens reglementet fra 1917 fremgår det, hvilke arbejdsopgaver, der skulleudføres på fattiggården: ”De Arbejder, der udføres på Fattiggaarden, ere: Opplukningaf Krølhaar, do af Værk, Pilning af Fjer, Sammenbinding af Ildtændere, Slaaningaf Skærver, Savning og Hugning af Brænde og Optændingstræ samt lignendeArbejder.”

I den korte fritid, fattiglemmerne havde, var der satvoldsomme indskrænkninger i deres personlige frihed. De havde således kunudgangstilladelse på søn- og helligdage og kun i den tidsperiode, somopsynsmanden fandt passende. Hvis beboerne på fattiggården ikke fulgtereglementet, fandtes der forskellige straffe og sanktioner. Fx medførteberuselse også forskellige straffe og reglementet vidner om, at tidensbranderter kunne være heftige: ”Er den Berusede ustyrlig, kan Opsynsmandenindsætte ham i Fattiggårdens Arrest”.

I 1909 diskuterede byrådet muligheden for at ombyggefattiggården. Et flertal i byrådet ønskede nemlig at bruge 5000 kr. på atudvide og ombygge fattiggården, således at den blandt andet fik eget wc. I Hjørring Amtstidendes gengivelse afdiskussionen fremgår det, at forslaget mødte en del modstand. Uviljen modombygningen byggede på to argumenter: 1) At alderdomsunderstøttelsesloven indenforden nærmeste fremtid ville medføre, at færre og færre endte på fattiggården. 2)En antagelse om, at beboerne ikke fortjente eller behøvede et wc: ”Naar degamle faar en god Forplejning og Lys og Varme, tror jeg, det er nok. De hverkenkender eller ønsker de moderne Bekvemmeligheder (…) Alle er enige om, at detskal gøres bedre for de gamle, men jeg er ikke klar over, om det er nødvendigtat gaa saa vidt som hr. Poulsen. Der maa blive mindre og mindre Brug for Fattiggaarden, og denne vil da væsentlig blive indskrænket til at huse dem, somikke vil andet.”

I 1923 blev Hjørring fattiggård omdannet til arbejdsanstalt og fra 1939 fungerede den som plejestiftelse for kronisk syge.

Kilder: Hjørring Kommunearkiv

Venderby, Lone: Gammel og fattig i Hjørring i: Vendsyssel Nu og Da 2017-2018.

Historier fra fortid og nutid nr. 30, december 2018, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum

<fblike/>

Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/