Hjørring Kommunearkiv

Fra wikivendsyssel
Version fra 5. apr 2017, 09:18 af Lonevenderby (diskussion | bidrag) Lonevenderby (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'HJØRRING KOMMUNEARKIV Hjørring Kommunearkiv har til formål at indsamle og bevare arkivalier fra Hjørring Kommunes forvaltninger og institutioner. Hjørring Kommunearkiv ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

HJØRRING KOMMUNEARKIV Hjørring Kommunearkiv har til formål at indsamle og bevare arkivalier fra Hjørring Kommunes forvaltninger og institutioner. Hjørring Kommunearkiv har arkivalier fra de sognekommunernes oprettelse i 1842 og frem til i dag

Hjørring Kommunearkiv ser sig selv, som den naturlige indgang til information og viden om det samfund, som myndighed, borgere, foreninger og erhvervsliv virker i. Arkivalierne indeholder ikke kun forvaltningshistorie, men indeholder også historien om borgernes, foreningernes og virksomhedernes liv og virke. De historier stiller Hjørring Kommunearkiv til rådighed for enhver, som ønsker at få viden, svar og forståelse for vores fælles fortid.

Hjørring Kommunearkiv bevarer ikke kun støvede protokoller og papirer. I dag modtager arkivet kun digitale arkivalier fra Hjørring Kommunes forvaltninger og institutioner. Ligeledes digitaliserer Hjørring Kommunearkiv billeder, film og lyd for at sikre, at disse bevares for eftertiden.

Hjørring Kommunearkiv kører på lokalt plan et tæt parløb med Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv. På regionalt plan samarbejder Hjørring Kommunearkiv med en række kommunearkiver omkring indsamling, opbevaring og kvalitetssikring af digitale arkiver. På et nationalt plan samarbejder Hjørring Kommunearkiv med en lang række kommunale arkiver i det, der hedder ODA (Organisationen af Danske Arkiver) samt Rigsarkivet, som er den øverste myndighed på området.