Hirtshals i 1980'erne
I 1980’erne var puddelhår og campinghabit sidste skrig, de unge kørte på skateboard, lejede videofilm og dansede electric boogie, computere blev allemandseje, dankortet var nyt og spændende og Jane Fonda lærte os at lave work-outs. I Hirtshals slog Nordsømuseet i 1984 dørene op for første gang, der blev spist oceaner af kagebåde og Nørregade blev omdannet til gågade. Skete der noget i Hirtshals, var den lokale fotograf og senere ejer af Hirtshals & Bindslev Avis, Ole Vestergaard, på pletten. Vestergaards billeder er i dag en del af Hjørring Kommunearkivs samlinger og en uvurderlig kilde til både skildringen af Hirtshals bys historie og som et tidsbillede på tidens trends i 1980’erne. Her kommer derfor et lille tilbageblik på Hirtshals i 1980’erne, set gennem Ole Vestergaards linse.
Kilder:
En del af Ole Vestergaards fotografier fra Hirtshals & Bindslev Avis er tilgængelige på arkiv.dk. I perioden 20. maj - 31. august kan over 200 af billederne desuden ses på Hirtshals Bibliotek i udstillingen Husker du- Hirtshals i 80'erne. Der er lavet af Hjørring Kommunearkiv i anledning af Hirtshals 100-års byjubilæum i 2019. Udstillingen er finansieret af Nordea og Sigurd og Margit Espersens Familiefond
Historier fra fortid og nutid nr. 34, juni 2019, Hjørring Kommunearkiv, Vendsyssel Historiske Museum <fblike/>
Hjørring Kommunearkiv har arkivalier, billeder, film, tegninger, kort m.m. fra perioden 1842 og frem til i dag. Vi dækker alle sogne, der hører til den nye Hjørring Kommune samt Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring Kommune fra perioden 1970-2007. Arkivalier, der i henhold til arkivloven, er tilgængelige kan lånes til gennemsyn på Historisk Arkivs læsesal, Museumsgade 2, Hjørring. Mail: kommunearkiv@hjoerring.dk, tlf:72333310. Hjemmeside: https://kommunearkiv.hjoerring.dk/ |