Hjørring Købstad

artikel er under udarbejdelse

Historie

Historie. Helt fra oldtiden har der været en bebyggelse påden isolerede bakkeø, hvorpå de

indre dele af det nuværende Hjørring stadig ligger. Detcentralt beliggende sted midt i Vendsyssel var den naturlige mødeplads forlandsdelens befolkning, når de ønskede at komme sammen til større offerfesterog senere for at forhandle retslige spørgsmål. Gennem hele middelalderenafholdtes det ældgamle sysselting her, og byen blev også mødested forgejstligheden, der samledes til landemoder. Allerede i tidlig middelalder fikbyen 3 kirker.

Desuden fandtes et skt. Knuds Hellig Kors kapel sydvest forbyen med en gennem lange tider besøgt helligkilden. I slutningen af 1400 talletstiftedes endvidere i tilslutning til Skt. Catharina kirke et Skt. Annæ kapel,til hvilket der sandsynligvis har været knyttet et hospital.

Byens fornemste borgere samledes med udenbys stormænd i et

Skt. Knuds gilde med eget gildehus, og den ret talrige gejstlighedmødets i et særligt kirkeligt

Gilde, der ligeledes havde eget hus.

Hvornår et egentlig bysamfund er opstået, lader sig ikke mednøjagtighed fastslå. Det ældste

kendte privilegiebrev udstedtes af Erik Plovpenning 31/31243 og tilstod byen de rettigheder som Viborg. Den 28/2 1459 tog Christian I byen i sin beskyttelse. Privilegierne bekræftedes ved nye breve af19/4 1484, 30/10 1505 og 23/9 1514. 1484.

Gennem brevet af 1505 fir man et indtryk af byens udtrækning.Det middelalderlige bysamfund lå stadig omkring de 3 kirker på bakkeøens top.

Sysseltinget og landemoderne har til tider kaldt mange folksammen, og dette har givet omsætning til byens håndværkere og købmænd,derudover har det ligeledes haft betydning som trafikalt knudepunkt.

.

Svend Grate efter al sandsynlighed ladet slå mønt i Hjørring,en funden brakteat bærer i sin omskrift navnet Heringa, den latinske betegnelsefor Hjørring. Meget tyder endvidere på at biskoppen over Vendsysselstift i hvert fald i 1100 tallet har boet i Hjørring.

Hjørring er utvivlsom Vendsyssels ældste købstad og har har trods sin ringe udstrækning haft en vis betydning i middelalderen.

1500 tallet betegner en tilbagegangsperiode. I 1520erneophørte det sysseltinget at virke, og

ved reformationen forsvandt de rige klostre i Børglum og Vrejlev, hvis velhavende beboerer utvivlsomt havde haft forretningsforbindelser med byen. Også Skipper Clemens fejden blev dyr for Hjørring, idet borgerne måtte betale svære løsesummer og erstatninger.

Omkring 1570 har sandsynligvis en voldsom brand hærget byen.Ved en sammenligning ml. skatteudskrivninerne fra de vendsysselske byer kan man se, at både Skagen og Sæby har været rigere og større end Hjørring i denneperiode.

I 1548—53 var Hjørring på ny bisperesidens, og et hus tilbispen indrettes på det gamle præstegildes grund. I 1549 fik byen egen latinskole,der indrettedes i et stenhus ved skt. catharina kirkegårdsmur.

Byens privilegier stadfæstedes under hyldningshøjtidelighederne

l Viborg 16/6 1584 og den 1/8 1590 indskærpede kongen, at ønskedeen borger at sælge sin ejendom i byen, skulle den først tilbydes en andenborger og ikke en udenbys.

Indbyggerne fik endvidere ret til at handle i Ålborg by ogomegn, og der blev givet tilladelse til at afholde torvedag hver torsdag.

Perioden 1600 til 1670 var ligeledes en vanskelig tid. 1602hærgede pesten, og 1627 til 1629 lå de

kejserlige tropper i kvarter i byen (ritmester Schirstedtskompagni). I 1644 besattes byen af svenske tropper, og efter krigenindkvarteredes danske soldater.

I 1647 opstod atter en alvorlig brand, der lagde 18 gårdeøde, og i 1657—58 havde byen på ny fjendtlig besætning, der udsugede befolkningenved udskrivninger og indkvarteringer.

Øvrigheden opgjorde byens direkte udgifter som følge af KarlGustaf krigene til ca. 11.000 rdl.

Endnu i denne periode formåede byens handlende og håndværkereat opretholde en vis

omsætning, og selv om H. ikke havde direkte adgang tilhavet, lå dette dog ikke længere borte,

end at byens købmænd kunne deltage i kysthandelen og havedirekte forbindelse med Norge.

Konsumtionsafgiftens indførelse 1672 betød imidlertid etalvorligt smæk for byens handel.

Omegnens bønder drog nu ikke til Hjørring for at afsættederes varer, men foretrak at handle

direkte med de fremmede købmænd, der anløb vestkystensbopladser (Løkken, Blokhus m.fl.).

Flere handlende flyttede bort fra byen, og 1715 fandtes derkun 76 familier tilbage, 3

kræmmere, 14 håndværkere, 3 øltappere, 26 avlsbrugere, 8embedsmænd og 22 uden erhverv.

1693 og 1702 udbrød store ildebrande, der lagde så godt somhele byen i aske. Efter den sidste

brandkatastrofe 1702 var der kun 14 huse og 3 lader tilbagefra tiden før 1693.

Byen havde fået sine privilegier stadfæstet 22/3 1604 og30/11 1648, og i 19/6 1651 blev Alhedemarked, der hidtil var blevet afholdt 2mil fra byen, flyttet til Hjørring.

Forholdene var imidlertid så fattige, at man 1682 afskaffededen gamle magistrat og lagde hele øvrighedsmagten under en byfogede. De store brande havde til følge, at stateneftergav skatterestancer og indrammede skattefrihed over en årrække, men førstet godt stykke ind i 1700 tallet gik det atter fremad

For byens erhvervsliv fik landbruget større og større betydning.Byen havde fra ældgammel tid et betydeligt jordtilliggende, og stigendelandbrugspriser i 1700 tallets sidste halvdel medførte opgang. I 1739 nedlagdesden lille latinskole.

1702 flyttedes Horns og Vennebjerg herredsting til Hjørring og 1778 blev byen sæde for en distriktskirurg, ligesom man 1794 fik apotek.Større betydning havde det, at Hjørring fra 1/, l 794 blev amtmandssæde, og atder l/1 1801 åbnedes en amtstue.