Forskel mellem versioner af "Carl Scharnberg (1930-1995)"
Buksti (diskussion | bidrag) |
Buksti (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Internet: | Internet: | ||
| + | |||
https://leksikon.org/art.php?n=3244 | https://leksikon.org/art.php?n=3244 | ||
Versionen fra 17. jan 2022, 15:54
Carl Friedrich Scharnberg (1930 – 1995)
Carl Scharnberg blev født i Åbenrå 27.6.1930. Voksede op under trange kår i en arbejderfamilie. Udlært frisør, men forlod faget efter endt læretid. Efter en rejse i 1949 i det krigshærgede Europa fredsaktivist og militærnægter. Som følge heraf fængslet for ”mytteri”. Skrev imens romanen ”Dømt”(forlaget Aros, 1953).
Deltog i 1960 i Anti-atom marchen fra Aldermaston til London og tog derefter initiativ til den danske ”Kampagnen mod Atomvåben”. Aktiviteterne i Kampagnen var baggrunden for bogen ”Det kan nytte – artikler og erfaringer 1960-65” (Borgen, 1965).
Gift 1952 med lærer Johanne (Hanne) Sehested med hvem han fik to børn og fra 1962 bosat i Vrå. I 1968 Initiativtager til Børnenes Jord i Vrå.
Fra 1968 til sin død i 1995 udsendte Scharnberg ”Uofficielle Synspunkter” til især ungdoms-, gymnasie-, seminarieblade og fagforeninger med illustrationer, debatindlæg og synspunkter i kontrast til samtidens herskende mening om emner som NATO, oprustning, Vietnam, Fællesmarkedet/ EU, arbejdsløshed og arbejdskampe.
I 1970´erne og 80´erne udsendte Scharnberg en lang række digtsamlinger med tydelig politisk holdning i en karakteristisk kortform. Digtene gav ham tilnavnet ”arbejderklassens digter” og ”den røde digter fra Vrå”. Mange af digtene blev sat i musik af Peter Abrahamsen og udsendt på en række LP´er. Fra 1950´erne og frem underviste Scharnberg periodevis på højskoler og var en meget efterspurgt foredragsholder og taler. De sidste 25 år især indenfor fagbevægelsen, først og fremmest SiD ( senere 3F).
Fra 1979 til slutningen af 80´erne medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.
Scharnberg modtog en lang række priser for sit virke: PH-prisen (1971), Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen (1982), Dansk Typograf Forbunds kulturpris (1983), Sømændenes Forbunds kulturpris, Lyngsie-prisen, og 60 SiD-afdelingers alternative kulturpris.
Carl Scharnberg fik hjertestop på talerstolen under et arrangement i SiD, Hjørring og døde 2. oktober 1995 på Hørring Sygehus.
I Vrå er en vej opkaldt efter Carl Scharnberg
Internet:
https://leksikon.org/art.php?n=3244
http://www.carlscharnbergsuofficiellefond.dk
https://www.gravsted.dk/person.php?navn=carlscharnberg
Litteratur:
Scharnberg, Carl: Dømt, Forlaget Aros (1953)
Scharnberg, Carl: Branden, Borgen (1956)
Scharnberg, Carl: Det kan nytte – artikler og erfaringer 1960-65, Borgen (1965)
Scharnberg, Carl: Proletar-digte (1975)
Scharnberg, Carl: Børnenes Jord, Forlaget Aros (1976)
Scharnberg, Carl: Samlede digte 1972-82, Forlaget Tiden (1982)
Scharnberg, Carl: Læredigte, Carl Scharnbergs Uofficielle Fond (1997)