Hjørring Afholdsforening

Hjørring afholdsforening. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring

Afholdsbevægelsen kommer til Hjørring i 1882 med dannelsen af “Hjørring Afholdsforening”. Stiftelsesmødet bliver afholdt i Forsamlingsbygningen, som ligeledes bliver afholdsforeningens faste tilholdssted. I de første år svinger antallet af medlemmer mellem 44 og 127. Medlemstallet topper i 1896 med 366 indmeldte. Foreningens medlemsskare er primært fra arbejderklassen, men redaktører, fabrikanter og håndværksmestre er også blandt medlemmerne.

I Hjørring Afholdsforening arrangerer man mange forskellige aktiviteter for medlemmerne, og deriblandt store fester med musik og dans. Afholdsforeningens baller regnes blandt byens bedste, og ofte danser man til den lyse morgen. Ved en stiftelsesfest i 1895 slutter dansen først klokken halv fem. Selv ved juletræsfesten har man dans til klokken fire om morgenen.

Men ikke alle i afholdsforeningen er så begejstret for foreningens baller. I marts 1931 afholder foreningen et medlemsmøde, hvor dans er emnet for aftenens diskussion. Byrådsmedlem Jensen fra Brønderslev holder det indledende oplæg, og han mener, at dans er et helvede, der fører dårlighed og alskens laster med sig. Nu danses der til negermelodier, og dans bliver brugt som et middel til at tjene penge. Selv pæne foreninger arrangerer dans for fortjenestens skyld. Byrådsmedlem Jensen opfordrer foreningen til af al magt at modvirke offentlig dans.

Den efterfølgende diskussion er meget livlig og forsamlingen er stærkt opdelt. Det er ikke så sært, for blot 1 måned før har afholdsforeningen fejret fastelavn, hvor der blev danset til både Svend Kjølbys Orkester og et ægte Negerorkester.

Afholdsforeningen forsøger at være et alternativ til værtshuskulturen ved at tilbyde socialt samvær og underholdning. Med de mange og lange baller vil man give medlemmerne en alternativ rus, så alkohol ikke er nødvendig.

Kilde: Hjørring Historie nr. 20, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum