Forskel mellem versioner af "Østergade, Hjørring"

Fra wikivendsyssel
Linje 1: Linje 1:
 +
 +
 +
 +
I 2008 blev Hjørrings vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet
 +
til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om,
 +
hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter
 +
dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil
 +
bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades
 +
karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var Nørregade, men allerede
 +
fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens
 +
handelscentrum.  I 1846 var den en af
 +
byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik
 +
gadebelysning. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler
 +
og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til
 +
brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første
 +
gensyn med brostene fandt sted i perioden 1990-1992, hvor Østergade blev
 +
omdannet til sivegade og fik brostensbelagte lommer, beregnet til parkering og udstillingsplads
 +
til gadens handlende.   
 +
 +
 +
 +
I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset Bispensgade –
 +
Østergade, og samme år slog Føtex ved Springvandspladsen dørene op for
 +
første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens,
 +
som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg
 +
betragtet som et større og større problem, idet gaden var en af Hjørrings
 +
hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade
 +
til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at
 +
spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til borgmester Poul S.
 +
Poulsen d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar: ”Den terror, bilfjendtlighed og
 +
butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede
 +
gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i
 +
gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.”  I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800
 +
biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel
 +
uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige
 +
del af Østergade fra Springvandspladsen til Brinck Seidelinsgade blev omdannet
 +
til gågade i 3 måneder. En efterfølgende undersøgelse viste, at 60 % af
 +
borgerne syntes, at gågader var god idé og 30% fandt idéen dårlig.
 +
 +
 +
 +
D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling,
 +
idet Hjørring Byråd godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere
 +
handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade
 +
til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og
 +
bilernes hastighed kraftigt reduceres.  Af planen fremgår det også, at for at
 +
finansieringen kunne hænge sammen, skulle de involverede gader nedklassificeres
 +
fra offentlige til private fællesveje, som skulle overdrages til aktieselskabet
 +
Gå-sivegade Hjørring A/S. D. 28. marts 1990 vedtog byrådet lokalplan 111.15,
 +
som omdannede HJØRRING MIDTBYS CENTERGADER TIL SIVEGADER/GÅGADER, og over de
 +
næste par år blev planen realiseret og Østergade omdannet til sivegade.
 +
 +
 +
 +
Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut,
 +
for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til
 +
gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra Markedsgade til
 +
Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet
 +
strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet
 +
trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem
 +
markedsgade og Langelandsgade.  2008 var
 +
også året, hvor butikscentret Metropol første gang så dagens lys, og byens
 +
cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede
 +
cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget
 +
i byrådet d. 27. august 2007, som et ud af tre forslag til indretning af den
 +
nye gågade.
 +
 +
 +
 +
I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i
 +
Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget
 +
i Hjørring Kommune et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med
 +
ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden
 +
i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var
 +
blandt andet, at gågaden synes for lang, og for at aflaste trafikken på især
 +
Parallelvej og Vendelbogade.
 +
 
[[Fil:Østergade.JPG|300px|thumbnail|Østergade 1932 -1935]]
 
[[Fil:Østergade.JPG|300px|thumbnail|Østergade 1932 -1935]]
I 1826 blev der for første gang plantet træer i Østergade i Hjørring. Siden da var de et karakteristisk træk ved byens hovedgade.
 
  
 
Brolægningen af Østergade blev først fuldendt i 1846, på dette tidspunkt var allerede flere andre gader blevet brolagt.
 
Brolægningen af Østergade blev først fuldendt i 1846, på dette tidspunkt var allerede flere andre gader blevet brolagt.
 
+
Historiske optegnelser af Østergades forløb:
 
*1801, ifølge folketælling: Østergade - Fra [[Strømgade, Hjørring|Strømgaden]]
 
*1801, ifølge folketælling: Østergade - Fra [[Strømgade, Hjørring|Strømgaden]]
 
*1825, ifølge plan: Øster Gade - Fra Strømgaden (sandsynligvis øst for Springvandspladsen) til "Veien fra Aalborg" i øst. "Veien til Sæbye og Frederikshavn" gik som en fortsættelse af Østergaden på den anden side af Veien fra Aalborg.  
 
*1825, ifølge plan: Øster Gade - Fra Strømgaden (sandsynligvis øst for Springvandspladsen) til "Veien fra Aalborg" i øst. "Veien til Sæbye og Frederikshavn" gik som en fortsættelse af Østergaden på den anden side af Veien fra Aalborg.  

Versionen fra 5. nov 2015, 12:10


I 2008 blev Hjørrings vigtigste handelsgade, Østergade, omdannet til gågade og siden da er bølgerne gået højt, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt Østergade skal være bilfri eller ej. Historien om Østergade starter dog meget tidligere, idet gaden allerede i 1825 var fuldt bebygget indtil bygrænsen, der dengang gik ved Bistrupgård. Det var også i denne periode, at Østergades karakteristiske træer blev plantet. Byens hovedgade var Nørregade, men allerede fra midten af 1800-tallet begyndte Østergades udvikling som byens handelscentrum. I 1846 var den en af byens få brolagte gader og var også et af de første steder i Hjørring, der fik gadebelysning. I 1930’erne begyndte hestevognene at blive skiftet ud med biler og Østergade blev asfalteret. Dette betød dog ikke et endegyldigt farvel til brostenene, da en del af Østergade igen er brostensbelagt i dag. Det første gensyn med brostene fandt sted i perioden 1990-1992, hvor Østergade blev omdannet til sivegade og fik brostensbelagte lommer, beregnet til parkering og udstillingsplads til gadens handlende.


I 1964 fik Hjørring sit første lyssignal i krydset Bispensgade – Østergade, og samme år slog Føtex ved Springvandspladsen dørene op for første gang, hvilket ændrede gadebilledet markant. En anden udviklingstendens, som prægede Østergade i 1960’erne, var den øgede biltrafik, der efterhånden blevg betragtet som et større og større problem, idet gaden var en af Hjørrings hovedfærdselsårer. I 70’erne fandt de første drøftelser om at gøre Østergade til gå- eller sivegade sted, og tydeligt er det, at det ikke kun er i dag, at spørgsmålet om Østergade deler vandene. I et åbent brev til borgmester Poul S. Poulsen d. 15. februar 1984 findes eksempelvis følgende kommentar: ”Den terror, bilfjendtlighed og butiksfjendtlighed som skader byen og borgerne, bør ophøre. Luk de lukkede gader op, fjern de overdimensionerede hindringer og træer og cementpæle i gadernes kørebaner, som er ødelæggende for biler og generer borgerne.” I netop 1984 kørte der gennemsnitligt 11.800 biler gennem Østergade i døgnet, hvoraf ca. 50 % brugte gaden som gennemkørsel uden et ærinde. I 1986 gennemførtes et forsøg, hvor blandt andet den vestlige del af Østergade fra Springvandspladsen til Brinck Seidelinsgade blev omdannet til gågade i 3 måneder. En efterfølgende undersøgelse viste, at 60 % af borgerne syntes, at gågader var god idé og 30% fandt idéen dårlig.


D. 27. september 1989 blev de mange drøftelser til handling, idet Hjørring Byråd godkendte et projekt, som havde til hensigt at: ”Byens hovedstrøg omdannes til et mere handelsvenligt og forbrugervenligt miljø” ved bl.a. at omdanne Østergade til sivegade. Planen var blandt andet, at trafikmængden skulle halveres og bilernes hastighed kraftigt reduceres. Af planen fremgår det også, at for at finansieringen kunne hænge sammen, skulle de involverede gader nedklassificeres fra offentlige til private fællesveje, som skulle overdrages til aktieselskabet Gå-sivegade Hjørring A/S. D. 28. marts 1990 vedtog byrådet lokalplan 111.15, som omdannede HJØRRING MIDTBYS CENTERGADER TIL SIVEGADER/GÅGADER, og over de næste par år blev planen realiseret og Østergade omdannet til sivegade.


Hermed er fortællingen om den omstridte gade dog ikke slut, for i 2008 blev Østergade som nævnt bilfri, idet gaden blev omdannet til gågade. Oprindeligt var tanken, at hele strækningen fra Markedsgade til Nørregade, skulle omdannes til gågade. Helt så lang blev gågaden dog ikke, idet strækningen Søndergade-Jernbanegade i stedet endte som sivegade med ensrettet trafik og i vejens østlige ende fik bilerne adgang til strækningen mellem markedsgade og Langelandsgade. 2008 var også året, hvor butikscentret Metropol første gang så dagens lys, og byens cyklister for første gang kunne tage en tur på den omdiskuterede snoede cykelsti, som gennemløber den nye gågade. Løsningen med ”Snogen” blev vedtaget i byrådet d. 27. august 2007, som et ud af tre forslag til indretning af den nye gågade.


I perioden 2008-2015 fortsatte diskussionen om bilerne i Østergade ufortrødent og d. 7. oktober 2015 godkendte Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune et forslag om at omdanne Østergade til sivegade med ensrettet trafik fra øst til vest i en forsøgsperiode på et år. Dog skal gaden i sommerperioden lukkes helt for biltrafik. Baggrunden for beslutningen var blandt andet, at gågaden synes for lang, og for at aflaste trafikken på især Parallelvej og Vendelbogade.

Østergade 1932 -1935

Brolægningen af Østergade blev først fuldendt i 1846, på dette tidspunkt var allerede flere andre gader blevet brolagt. Historiske optegnelser af Østergades forløb:

  • 1801, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgaden
  • 1825, ifølge plan: Øster Gade - Fra Strømgaden (sandsynligvis øst for Springvandspladsen) til "Veien fra Aalborg" i øst. "Veien til Sæbye og Frederikshavn" gik som en fortsættelse af Østergaden på den anden side af Veien fra Aalborg.
  • 1818-1827, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade - Fra Nyegades udmunding i nuv. Søndergade til Springvandspladsen, hvor husstandene på den sydlige side er opført under Østergade.
  • 1827-1837, ifølge brandforsikringsprotokoller: Østergade.
  • 1834, ifølge folketælling: Østergade - Fra midt på Springvandspladsen, hvor Strømgade slutter.
  • 1842, ifølge plan: Østergade - Fra umiddelbart øst for Springvandspladsen. Kortet viser ikke Østergadens østlige udmunding.
Østergade 1931 - 1937
  • 1845, ifølge folketælling: Østergade - Fra Strømgadens afslutning ved Markgydens (nuværende Bryggergades) udmunding.
  • 1924, ifølge gadenavneudvalget: Østergade - Den del af Frederikshavnsvejen som gik fra Bispensgade til daværende Sæbyvej, nuværende Lille Østergade, blev lagt til Østergade, som nu gik fra Springvandspladsen i vest til Sæbyvej (nuværende Lille Østergade) i øst.


Kilde: Hjørring Leksikon, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum