Forskel mellem versioner af "Kiksefabrikken Oxford, Hjørring"
Linje 101: | Linje 101: | ||
[[Kategori: Håndværk og Industri]] | [[Kategori: Håndværk og Industri]] | ||
[[Kategori: Industrialiseringen]] | [[Kategori: Industrialiseringen]] | ||
+ | [[kategori: Hjørring Historier]] |
Versionen fra 18. mar 2015, 14:29
Allerede i 1917 forsøgte Håkon H. Salomon at starte en konservesfabrik i Hjørring, men da den lukkede efter tre måneder ændrede han til produktion af kiks under navnet Jysk Bisquitfabrik. Fabrikken lukkede imidlertid efter tre år. Den 6. juni 1922 begyndte man igen kiksfabrikation i Hjørring – denne gang under navnet Oxford. Ejer af fabrikken var Jørgen Storm. Direktør Hornbech og den svenske kiksmester, Eric Anderson, som tidligere havde været med til at starte Jysk Bisquitfabrik, var blevet enige om navnet Oxford, da engelske kiks var velansete. Der havde også været forslag fremme med navne som Victoria og Rex.
De første år i virksomhedens historie var vanskelige. I 1927 blev Svend Nielsen ansat som ny direktør for virksomheden, et job han kom til at varetage i mere end 40 år. Efter Svend Nielsens tiltræden begyndte kundekredsen at vokse, og året efter var der et overskud på 27.000 kr. I 1933 begyndte Oxford, udover kiks og småkager, også at producere vafler efter indkøb af specielle vaffelmaskiner.
I 1934 døde virksomhedens ejer Jørgen Storm, hvorefter hans søsters og svogers børn, familien Portefée Hansen, overtog virksomheden. Oxford blev udvidet flere gange i årenes løb. I 1938-39 f.eks., udvidede man for at få plads til en moderne stålbåndsovn. Virksomheden klarede sig igennem besættelsen med et tilfredsstillende resultat, og der kom gang i eksporten til Sverige, Norge, Afrika og Asien. I 1950 blev fabrikken udnævnt til Leverandør til Det Kongelige Danske Hof og fik året efter fornemt besøg af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid.
I 1952-53 skete der udvidelse af både bygninger og produktionsanlæg, og i 1954 fulgte et komplet stålbåndsanlæg og moderne schweiziske pakkemaskiner. Den næste udvidelse fandt sted fra 1962-65. Det var den hidtil største udvidelse i Oxfords historie.
Udvidelsen indebar opkøb af naboejendomme. Prisen for udvidelsen lå på 2-3 millioner kr. I 1967 indledte Oxford et samarbejde med det amerikanske verdensfirma National Biscuit Company (Nabisco), da dette firma havde et ønske om at udvide sine aktiviteter til Skandinavien. Tre år senere, den 15. april 1970, overtog Oxford Biscuitfabrik forpagtningen af firmaet Jensen og Møllers Biscuitfabrik på Amager. Fabrikken blev imidlertid afviklet i 1980.
Oxford fejrede sit 75 års jubilæum i 1997, men tre måneder efter jubilæet overtog 10 ledende medarbejdere og Nykredit virksomheden, der samtidig fik navnet Bisca. I 1989 blev Nabisco opkøbt af et spekulationsfirma fra Wall Street, hvorpå 5 ledende medarbejdere og Unibank købte Bisca. I 1993 solgtes virksomheden til engelske United Bisquits. Da der opstod fare for at United Bisquits delvis ville lukke virksomheden købte ledende medarbejdere fabrikken og fortsatte driften. Bisca fusionerede med Kelsen i år 2000. Det nye navn blev Kelsen- Bisca.
Kelsen-Bisca lukkede fabrikken i Hjørring i september 2004. Produktionen af kiks fortsatte herefter på fabrikkerne i Nørre Snede og Stege. Fabrikken er især kendt for kiksene Store Marie, Lille Marie og Sorte Marie, der alle har fået navn efter den russiske tsar Alexanders datter Marie, der i 1875 skulle giftes med Alfred, en af den engelske dronning Victorias sønner, hertugen af Edinburgh. Dertil kommer et bredt sortiment af forskellige produkter som Eight Great Cookies, GrovGo’e, creams, ostekiks, vafler, crackers samt småkager.
Fakta om Mariekiksene: Kiksene blev bagt i 6 minutter i en 50 meter lang ovn. Produktionen udgjorde 1000 kg i timen. Der er huller i kiksene for at dampen kan slippe ud under bagningen, ellers kommer der bobler i dem. |
|