Forskel mellem versioner af "Carl Henrik Knuth Becker (1891-1974)"
Linje 35: | Linje 35: | ||
Uroligt Forår (1938-39) 3. bind. | Uroligt Forår (1938-39) 3. bind. | ||
− | Når Toget kører (1944) | + | Når Toget kører (1944) 4. bind. |
− | Marianne (1956) | + | Marianne (1956) 5. bind. |
Knuth Becker døde den 30. oktober 1974 på herregården Waar. Han er begravet i et hjørne af haven ved [[Vendsyssel Historiske Museum]]. | Knuth Becker døde den 30. oktober 1974 på herregården Waar. Han er begravet i et hjørne af haven ved [[Vendsyssel Historiske Museum]]. |
Versionen fra 24. sep 2013, 12:23
Forfatteren Carl Henrik Knuth Becker blev født i Hjørring den 21. januar 1891 i Søndergade 9. Da han havde afsluttet sin skolegang blev han elev ved landvæsnet på Asdal Hovedgård.
I 1916 debuterede han med en digtsamling og i 1932 udkom hans første roman i en serie. Den hed ”Det daglige brød” og handler hovedsageligt om en person, der hedder Kaj Götsche. Romanen er en selvbiografisk udviklingsroman, der følger Kajs liv.
Knuth Becker har om sit ufuldendte værk om Kaj Götsche sagtfølgende:
…”I mine prosabøger har jeg smurt side op og side ned og heri bl.a. brugt en til Dels digterisk Figur, Kaj, som er mig og ikke mig, men altid har jeg brugt ham i Relation til andre Mennesker.
Et af de temaer der går igen i Knuth Beckers roman om Kai Götsche er troen på at ordet "Gud" betegner noget værdifuldt for mennesket. Ved at følge det spor kan man som læser opnå en betydelig viden om Knuth Beckers personer, men også noget om Knuth Becker selv.
I romanen inviteres familien Götsche til spisning hos nabofamilien Madam Rasmussen. Det viser sig under middagen, at hun er en ivrig agitator for Indre Mission. Götsches hustru Sofie mener, at det vil gavne deres lille butik, hvis familien sluttede sig til Indre Mission, men Götsche mener ikke, at man skal give sig ud for noget, man ikke er og drive spot med det hellige, selv om gudsfrygt er en god ting. Romanen rummer mange flere eksempler på forholdet mellem Gud og mennesket.
Knuth Becker tilbragte næsten hele sit liv i Vendsyssel. Den 31. december 1944 meddelte Knuth Becker til folkeregistret i Hjørring, at han ville bosætte sig på herregården Waar mellem Aggersund og Nibe(købt i 1934), men han fastholdt sin kærlighed til Vendsyssel.
I bogen ”Ferie i Hverdagen” skriver han følgende om Vendsyssel:
”Jeg oplever en Stump af Vendsyssel hver Morn, naar jeg gaar ud og gir Hønsene; i et langt Kig mod Nord ud over Fjord engenes Flader med Fjorden blaanende bagved rejser Han herreds Skrænter sig ude i Horisonten som smaa grønne Bjerge med skorstens rygende Huse og Gaarde paa Ryggen og gir os en lunende Fornemmelse af, at egentlig sidder vi jo lige paa Maatten ind til Vendsyssel.”
Årsagen til at Knuth Becker valgte at forlade Hjørring skyldtes, at han var blevet overfaldet af nazisterne for at have udtalt til Vendsyssel Tidende, at ”der var vel mange mennesker i byen og at vi længtes efter at blive os selv igen”.
I 1961 modtog Knuth Becker Det Danske Akademis store hæderspris på 50.000 kr. ved en festlighed på Charlottenborg for sit store selvbiografiske romanværk om Kai Götsche. På dette tidspunkt i 1961 var det sidste bind i romanen endnu ikke udkommet. Nogle brudstykker fra den planlagte fortsættelse blev udgivet som Gyldendals julebog i 1961. Det lykkedes imidlertid ikke for Knuth Becker at fuldføre værket. Det er ikke klart om det håndskrevne manuskript ”Søborg” skulle have indgået i den afsluttende roman.
Værket om Kai Götsche består af følgende dele. Udgivelsesåret står i parentes.
Det daglige Brød (1932) 1. bind.
Verden venter (1934) 2. bind.
Uroligt Forår (1938-39) 3. bind.
Når Toget kører (1944) 4. bind.
Marianne (1956) 5. bind.
Knuth Becker døde den 30. oktober 1974 på herregården Waar. Han er begravet i et hjørne af haven ved Vendsyssel Historiske Museum.