Forskel mellem versioner af "Thomas Thomassen Bisp (1780-1822)"
Karen (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Thomas Thomassen Bisp fra Sønder Økse ved Brovst var den sidste fange i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], der blev henrettet. Han var dømt for at have givet sin hustru Maren Justdatter et stykke smørrebrød med en dødelig dosis arsenik eller rottekrudt, som det dengang blev kaldt. Mordet var sket på opfordring fra Thomas’ elskerinde og husets tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter. Hun blev derfor dømt til arbejde på livstid i Viborg tugthus. | Thomas Thomassen Bisp fra Sønder Økse ved Brovst var den sidste fange i [[Hjørring Købstad|Hjørring]], der blev henrettet. Han var dømt for at have givet sin hustru Maren Justdatter et stykke smørrebrød med en dødelig dosis arsenik eller rottekrudt, som det dengang blev kaldt. Mordet var sket på opfordring fra Thomas’ elskerinde og husets tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter. Hun blev derfor dømt til arbejde på livstid i Viborg tugthus. | ||
| − | Inden Ane | + | Inden Ane kom til Viborg i 1823 afsonede hun også i Hjørring arrest. D. 31.oktober 1822 fødte Ane en datter, Else Margrethe, der således både var undfanget i Hjørring arrest og tilbragte sit første leveår sammen med sin mor i [[Hjørring Arrest|Hjørring arrest]]. |
D. 22.juli 1822 blev Thomas Thomassen Bisp kørt fra Hjørring arrest til retterstedet i [[Hjørring Bjerge]].Her blev han halshugget med en økse, hvorefter et stort jernspiger blev hugget gennem hjernen og ned i en lang stage. Hans krop blev sat på et stort hjul, der ligeledes var spigret til en høj stang. Morten Betjenter, som overværede hændelsen, skriver at: "Med stille bøn og suk (…) gik han sin skrækfulde død i møde." Oprindeligt skulle han inden selve henrettelsen knibes med gloende tænger og have højre hånd hugget af, men denne del af dommen blev han benådet for ved en kongelig resolution d. 19. juni 1822. | D. 22.juli 1822 blev Thomas Thomassen Bisp kørt fra Hjørring arrest til retterstedet i [[Hjørring Bjerge]].Her blev han halshugget med en økse, hvorefter et stort jernspiger blev hugget gennem hjernen og ned i en lang stage. Hans krop blev sat på et stort hjul, der ligeledes var spigret til en høj stang. Morten Betjenter, som overværede hændelsen, skriver at: "Med stille bøn og suk (…) gik han sin skrækfulde død i møde." Oprindeligt skulle han inden selve henrettelsen knibes med gloende tænger og have højre hånd hugget af, men denne del af dommen blev han benådet for ved en kongelig resolution d. 19. juni 1822. | ||
Versionen fra 17. sep 2013, 09:17
Thomas Thomassen Bisp fra Sønder Økse ved Brovst var den sidste fange i Hjørring, der blev henrettet. Han var dømt for at have givet sin hustru Maren Justdatter et stykke smørrebrød med en dødelig dosis arsenik eller rottekrudt, som det dengang blev kaldt. Mordet var sket på opfordring fra Thomas’ elskerinde og husets tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter. Hun blev derfor dømt til arbejde på livstid i Viborg tugthus.
Inden Ane kom til Viborg i 1823 afsonede hun også i Hjørring arrest. D. 31.oktober 1822 fødte Ane en datter, Else Margrethe, der således både var undfanget i Hjørring arrest og tilbragte sit første leveår sammen med sin mor i Hjørring arrest.
D. 22.juli 1822 blev Thomas Thomassen Bisp kørt fra Hjørring arrest til retterstedet i Hjørring Bjerge.Her blev han halshugget med en økse, hvorefter et stort jernspiger blev hugget gennem hjernen og ned i en lang stage. Hans krop blev sat på et stort hjul, der ligeledes var spigret til en høj stang. Morten Betjenter, som overværede hændelsen, skriver at: "Med stille bøn og suk (…) gik han sin skrækfulde død i møde." Oprindeligt skulle han inden selve henrettelsen knibes med gloende tænger og have højre hånd hugget af, men denne del af dommen blev han benådet for ved en kongelig resolution d. 19. juni 1822.
Resterne af Thomas skulle have hængt på retterstedet til skræk og advarsel til de rådnede, men sådan gik det ikke. Allerede et par dage efter henrettelsen var liget borte. Thomas blev den sidste i Hjørring til at lide denne blodige straf og historien lyder, at familien var informeret om, at myndighederne ville lukke øjnene, hvis de fjernede liget.
Under et vejarbejde i nærheden af det gamle rettersted fandt man d. 3. oktober 1900 et skelet og et kranium med et stort spiger hamret ned igennem. Efter yderligere undersøgelser kunne det fastslås, at der sandsynligvis var tale om resterne af Thomas Bisp. I dag er det berømte skelet udstillet på Vendsyssel Historiske Museum.
Kilde: Historier fra arkivet nr. 1, Historisk Arkiv, Vendsyssel HIstoriske Museum
