Forskel mellem versioner af "Hirtshals gamle rådhus"
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Kommunekontoret i Hirtshals fra 1937 var [[Horne-Asdal sogneråd|Horne-Asdal sogneråds]] første formelle mødested. Før husets opførelse havde både [[Horne Højskole]], fattiggården i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var det afholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til | + | Kommunekontoret i Hirtshals fra 1937 var [[Horne-Asdal sogneråd|Horne-Asdal sogneråds]] første formelle mødested. Før husets opførelse havde både [[Horne Højskole]], fattiggården i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var det afholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til kommunekontorets opførelse var det ikke kun sognerådet, der ønskede et fast kontor. På et borgermøde i [[Hirtshals]] d. 16-4-1936, fremkom samme ønske fra flere af byens borgere, idet de fandt det ydmygende at skulle gå gennem hotellets restaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter mødet kunne man læse følgende i [[Vendsyssel Tidende]]: ”''Det er ofte Kvinder, der må gaa denne Gang til Beskuelse for mange Mennesker – enten fordi Manden har Forfald eller han er paa Havet''.” |
D. 13.april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, som kunne erhverves for 7 kr. pr. m.2. Af skødet på grunden fremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr. | D. 13.april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, som kunne erhverves for 7 kr. pr. m.2. Af skødet på grunden fremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr. | ||
Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøbaf inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fra Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stod bygningen færdig og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler. | Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøbaf inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fra Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stod bygningen færdig og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler. | ||
− | År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle rådhus blev taget i brug, det var også året,hvor sognet fik sin første kæmner, [[Peter Melgaard Pedersen]]. Peter var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da | + | År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle rådhus blev taget i brug, det var også året,hvor sognet fik sin første kæmner, [[Peter Melgaard Pedersen]]. Peter var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blev sognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne. |
− | Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye | + | Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontor indrettet med tjenestebolig til kæmneren på førstesalen og stue-etagen bestod afet mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i den østlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke og et dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettet med arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer. |
− | Ud over kommunens personale var bygningen også hjemsted for byens telefoncentral. Ikælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet | + | Ud over kommunens personale var bygningen også hjemsted for byens telefoncentral. Ikælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet som kommandocentral for det civile luftsvæsen, samt ekstralokale for politiet. |
− | + | Kommune kontorethavde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 4-6. | |
Med tiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på den nuværende (2011) [[Kystvejen, Hirtshals|Kystvejen]]. | Med tiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på den nuværende (2011) [[Kystvejen, Hirtshals|Kystvejen]]. | ||
I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet overkommunekontorets dør blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed [[Hirtshals Kommune]] i stedet for Horne-Asdal. | I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet overkommunekontorets dør blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed [[Hirtshals Kommune]] i stedet for Horne-Asdal. | ||
− | I | + | I 1965 vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen, som blev opført på same tid, skulle fjernes senest i november 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå indtil det nye rådhus var indflytningsklart. |
+ | |||
+ | Kilde: Hirtshals Rådhus, i: Fra vor egns Fortid, 2011 |
Versionen fra 11. jul 2013, 13:02
Kommunekontoret i Hirtshals fra 1937 var Horne-Asdal sogneråds første formelle mødested. Før husets opførelse havde både Horne Højskole, fattiggården i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var det afholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til kommunekontorets opførelse var det ikke kun sognerådet, der ønskede et fast kontor. På et borgermøde i Hirtshals d. 16-4-1936, fremkom samme ønske fra flere af byens borgere, idet de fandt det ydmygende at skulle gå gennem hotellets restaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter mødet kunne man læse følgende i Vendsyssel Tidende: ”Det er ofte Kvinder, der må gaa denne Gang til Beskuelse for mange Mennesker – enten fordi Manden har Forfald eller han er paa Havet.”
D. 13.april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, som kunne erhverves for 7 kr. pr. m.2. Af skødet på grunden fremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr. Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøbaf inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fra Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stod bygningen færdig og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler.
År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle rådhus blev taget i brug, det var også året,hvor sognet fik sin første kæmner, Peter Melgaard Pedersen. Peter var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blev sognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne. Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontor indrettet med tjenestebolig til kæmneren på førstesalen og stue-etagen bestod afet mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i den østlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke og et dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettet med arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer. Ud over kommunens personale var bygningen også hjemsted for byens telefoncentral. Ikælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet som kommandocentral for det civile luftsvæsen, samt ekstralokale for politiet. Kommune kontorethavde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 4-6.
Med tiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på den nuværende (2011) Kystvejen. I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet overkommunekontorets dør blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed Hirtshals Kommune i stedet for Horne-Asdal. I 1965 vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen, som blev opført på same tid, skulle fjernes senest i november 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå indtil det nye rådhus var indflytningsklart.
Kilde: Hirtshals Rådhus, i: Fra vor egns Fortid, 2011