Forskel mellem versioner af "Brænderigården, Nørregade 30, Hjørring"
| (11 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{infoboks ejendom| | {{infoboks ejendom| | ||
| − | Navn = Brænderigården | | + | Ejendommens Navn = Brænderigården | |
Adresse = Nørregade 30, Hjørring | | Adresse = Nørregade 30, Hjørring | | ||
Matrikel nummer = | | Matrikel nummer = | | ||
Ejerlav = | | Ejerlav = | | ||
| − | Byggeår = | | + | Byggeår = 1854 og 1857| |
Byggestil = | | Byggestil = | | ||
Byggemateriale = | | Byggemateriale = | | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Brænderigården, Nørregade 30, består af et forhus i 1½ plan og to store sidehuse i 2½ etage med gavlene vendt mod Nørregade, samt et baghus i gården. Bygningsanlægget blev opført af brændevinsbrænder Niels Olesen - forhuset i 1854 og de to sidehuse samt baghuset i løbet af de følgende 3 år. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i forhusets ydre. | Brænderigården, Nørregade 30, består af et forhus i 1½ plan og to store sidehuse i 2½ etage med gavlene vendt mod Nørregade, samt et baghus i gården. Bygningsanlægget blev opført af brændevinsbrænder Niels Olesen - forhuset i 1854 og de to sidehuse samt baghuset i løbet af de følgende 3 år. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i forhusets ydre. | ||
| + | |||
Niels Olesen var brændevinsbrænder, og det sydlige sidehus blev fra starten indrettet til brændevinsbrænderi. Det nordlige sidehus rummede bl.a. vognhus, hestestald og pakrum, og forhuset har med al sandsynlighed været anvendt til beboelse for Niels Olesen og hans familie. | Niels Olesen var brændevinsbrænder, og det sydlige sidehus blev fra starten indrettet til brændevinsbrænderi. Det nordlige sidehus rummede bl.a. vognhus, hestestald og pakrum, og forhuset har med al sandsynlighed været anvendt til beboelse for Niels Olesen og hans familie. | ||
| + | |||
Brændevinsbrænding var i første halvdel af 1800-tallet en af Hjørrings vigtigste industrier. I århundredets sidste halvdel var der tre store brænderier tilbage. De to af dem lå i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]]. Det ene, Jens Nielsens Brænderi, senere [[Aktiebrænderiet, Hjørring|Aktiebrænderiet]], på gadens vestside og det andet, [[Niels Olesens Brænderi, Hjørring|Niels Olesens Brænderi]], skråt overfor, på gadens østside. | Brændevinsbrænding var i første halvdel af 1800-tallet en af Hjørrings vigtigste industrier. I århundredets sidste halvdel var der tre store brænderier tilbage. De to af dem lå i [[Nørregade, Hjørring|Nørregade]]. Det ene, Jens Nielsens Brænderi, senere [[Aktiebrænderiet, Hjørring|Aktiebrænderiet]], på gadens vestside og det andet, [[Niels Olesens Brænderi, Hjørring|Niels Olesens Brænderi]], skråt overfor, på gadens østside. | ||
| − | Niels Olesens brænderi var blevet grundlagt mange år forinden, men i 1854 overtog han brænderiet, hvorefter han nedrev den eksisterende bindingsværksbygning, og byggede det anlæg vi i dag kender som Brænderigården. I 1867 blev [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Thomas P. Olesen]] ejer af brænderiet, som på dette tidspunkt var en af byens største virksomheder. 1883 stiftede Thomas P. Olesen bryggeriet [[Vendia, Hjørring|Vendia]]. | + | |
| − | Under den [http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig 1. Verdenskrig] blev en stor del af spritfabrikationen samlet under ”[http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Spritfabrikker De danske Spritfabrikker]”, og i 1918 blev begge brænderierne i Nørregade, som nu var de sidste brænderier i Hjørring, opkøbt af spritfabrikkerne, og blev straks herefter nedlagt. | + | Niels Olesens brænderi var blevet grundlagt mange år forinden, men i 1854 overtog han brænderiet, hvorefter han nedrev den eksisterende bindingsværksbygning, og byggede det anlæg vi i dag kender som Brænderigården. I 1867 blev [[Thomas Peter Olesen 1835-1919|Thomas P. Olesen]] ejer af brænderiet, som på dette tidspunkt var en af byens største virksomheder. |
| + | |||
| + | 1883 stiftede Thomas P. Olesen bryggeriet [[Vendia, Hjørring|Vendia]]. Under den [http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig 1. Verdenskrig] blev en stor del af spritfabrikationen samlet under ”[http://da.wikipedia.org/wiki/De_Danske_Spritfabrikker De danske Spritfabrikker]”, og i 1918 blev begge brænderierne i Nørregade, som nu var de sidste brænderier i Hjørring, opkøbt af spritfabrikkerne, og blev straks herefter nedlagt. | ||
| + | |||
Brænderigården har siden rummet beboelse i såvel forhus, sidehuse og baghus samt butikker i sidehusenes gavle mod Nørregade. | Brænderigården har siden rummet beboelse i såvel forhus, sidehuse og baghus samt butikker i sidehusenes gavle mod Nørregade. | ||
| − | Kilde: | + | |
| + | Læs om Akteibrænderiets badeanstalt i Hjørring, tryk [[Hjørring Badeanstalter|her.]] | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | Kilde: Hjørring Historie nr. 27, Historisk Arkiv, [https://vhm.dk/ Vendsyssel Historiske Museum] | ||
[[Kategori: Lokaliteter]] | [[Kategori: Lokaliteter]] | ||
[[kategori: Ejendomme]] | [[kategori: Ejendomme]] | ||
| + | [[kategori: Hjørring Historier]] | ||
| + | [[Kategori: Alle Artikler]] | ||
Nuværende version fra 7. jan 2020, 12:42
|
Faktaboks Ejendom
|
Brænderigården, Nørregade 30, består af et forhus i 1½ plan og to store sidehuse i 2½ etage med gavlene vendt mod Nørregade, samt et baghus i gården. Bygningsanlægget blev opført af brændevinsbrænder Niels Olesen - forhuset i 1854 og de to sidehuse samt baghuset i løbet af de følgende 3 år. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i forhusets ydre.
Niels Olesen var brændevinsbrænder, og det sydlige sidehus blev fra starten indrettet til brændevinsbrænderi. Det nordlige sidehus rummede bl.a. vognhus, hestestald og pakrum, og forhuset har med al sandsynlighed været anvendt til beboelse for Niels Olesen og hans familie.
Brændevinsbrænding var i første halvdel af 1800-tallet en af Hjørrings vigtigste industrier. I århundredets sidste halvdel var der tre store brænderier tilbage. De to af dem lå i Nørregade. Det ene, Jens Nielsens Brænderi, senere Aktiebrænderiet, på gadens vestside og det andet, Niels Olesens Brænderi, skråt overfor, på gadens østside.
Niels Olesens brænderi var blevet grundlagt mange år forinden, men i 1854 overtog han brænderiet, hvorefter han nedrev den eksisterende bindingsværksbygning, og byggede det anlæg vi i dag kender som Brænderigården. I 1867 blev Thomas P. Olesen ejer af brænderiet, som på dette tidspunkt var en af byens største virksomheder.
1883 stiftede Thomas P. Olesen bryggeriet Vendia. Under den 1. Verdenskrig blev en stor del af spritfabrikationen samlet under ”De danske Spritfabrikker”, og i 1918 blev begge brænderierne i Nørregade, som nu var de sidste brænderier i Hjørring, opkøbt af spritfabrikkerne, og blev straks herefter nedlagt.
Brænderigården har siden rummet beboelse i såvel forhus, sidehuse og baghus samt butikker i sidehusenes gavle mod Nørregade.
Læs om Akteibrænderiets badeanstalt i Hjørring, tryk her.
Kilde: Hjørring Historie nr. 27, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum