Forskel mellem versioner af "Feriebyen Skallerup Klit"
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Allerede i 1938 puslede landinspektør [[Ernst Boe (1915 - 2002)|Ernst Boe]] med ideen til en ferieby ved kysten. Besættelsen, materialemangel m.v. lagde imidlertid en dæmper på planerne. | Allerede i 1938 puslede landinspektør [[Ernst Boe (1915 - 2002)|Ernst Boe]] med ideen til en ferieby ved kysten. Besættelsen, materialemangel m.v. lagde imidlertid en dæmper på planerne. | ||
| − | Det skulle blive andres ulykke, som blev grundlaget for Feriebyen Skallerup Klit. De russiske troppers fremmarch i Østeuropa sendte utallige tyskere på flugt. I krigens sidste måneder ankom ca. 240.000 tyske flygtninge til det besatte Danmark. Efter den tyske kapitulation i 1945 endte ansvaret for disse flygtninge hos de danske myndigheder, som oprettede lejre til genhusning. | + | Det skulle blive andres ulykke, som blev grundlaget for Feriebyen Skallerup Klit. De russiske troppers fremmarch i Østeuropa sendte utallige tyskere på flugt. I krigens sidste måneder ankom ca. 240.000 [[De tyske krigsflygtninge|tyske flygtninge]] til det besatte Danmark. Efter den tyske kapitulation i 1945 endte ansvaret for disse flygtninge hos de danske myndigheder, som oprettede lejre til genhusning. |
Ernst Boe så en sådan lejr, som starten på en ferieby, idet man senere kunne overtage bebyggelsen fra flygtningeadministrationen. Lejren blev taget i brug i oktober 1946, og indtil nedlæggelsen i oktober 1947 havde man huset 1700-1800 flygtninge. | Ernst Boe så en sådan lejr, som starten på en ferieby, idet man senere kunne overtage bebyggelsen fra flygtningeadministrationen. Lejren blev taget i brug i oktober 1946, og indtil nedlæggelsen i oktober 1947 havde man huset 1700-1800 flygtninge. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Omkring 100 boliger blev istandsat og indrettet, så de kunne benyttes som feriehuse med el, rindende vand, toilet, køkken med el-kogeplade, soverum med køjer og opholdsstue. Fællesfaciliteterne omfattede bl.a. biograf, købmand, vandrehjem, vaskeri og restaurant med 2-retters menu til 2 kr. Husmoderen havde således også mulighed for at holde ferie. Hertil kom nyanlagte veje og stier, vandværk, kloakanlæg med mekanisk/biologisk renseanlæg. | Omkring 100 boliger blev istandsat og indrettet, så de kunne benyttes som feriehuse med el, rindende vand, toilet, køkken med el-kogeplade, soverum med køjer og opholdsstue. Fællesfaciliteterne omfattede bl.a. biograf, købmand, vandrehjem, vaskeri og restaurant med 2-retters menu til 2 kr. Husmoderen havde således også mulighed for at holde ferie. Hertil kom nyanlagte veje og stier, vandværk, kloakanlæg med mekanisk/biologisk renseanlæg. | ||
| − | Det var Danmarks største og mest moderne ferieby af sin art, der blev indviet 15. maj 1949.Huslejen var dengang 75 kr. pr. uge for de store lejligheder, og 55 kr. pr. uge for en lejlighed i dobbelthusene.Siden starten har feriegæsternes ønsker og behov ændret sig, og på den baggrund har Feriebyen Skallerup Klit også ændret sig. Udover løbende moderniseringer af ferieboligerne og fællesfaciliteter, har de mest markante udvidelser været: centerbygning (1981/1999), svømmehal (1987), aktivitetshal (1991), vandland ”Atlantis” og supermarked (1996), kursuscenter (1997), Klithusegården (dyregård/ridecenter) og Dialysecenter (2000), ny hal med bowling og irsk pub (2003) og endelig ”Romulus”, De Romerske Bade (2005). | + | Det var Danmarks største og mest moderne ferieby af sin art, der blev indviet 15. maj 1949. Huslejen var dengang 75 kr. pr. uge for de store lejligheder, og 55 kr. pr. uge for en lejlighed i dobbelthusene. Siden starten har feriegæsternes ønsker og behov ændret sig, og på den baggrund har Feriebyen Skallerup Klit også ændret sig. Udover løbende moderniseringer af ferieboligerne og fællesfaciliteter, har de mest markante udvidelser været: centerbygning (1981/1999), svømmehal (1987), aktivitetshal (1991), vandland ”Atlantis” og supermarked (1996), kursuscenter (1997), Klithusegården (dyregård/ridecenter) og Dialysecenter (2000), ny hal med bowling og irsk pub (2003) og endelig ”Romulus”, De Romerske Bade (2005). |
| − | For at knytte en tråd til dengang det hele startede, etablerede man ved Feriebyens 50 års jubilæum et museum. I den sidste oprindelige hytte har man i den ene halvdel indrettet en flygtningebarak anno 1946, og i den anden en feriebolig anno 1949.Feriebyen hedder i dag Skallerup Seaside Resort og omfatter 273 moderne helårs ferieboliger. | + | For at knytte en tråd til dengang det hele startede, etablerede man ved Feriebyens 50 års jubilæum et museum. I den sidste oprindelige hytte har man i den ene halvdel indrettet en flygtningebarak anno 1946, og i den anden en feriebolig anno 1949. Feriebyen hedder i dag Skallerup Seaside Resort og omfatter 273 moderne helårs ferieboliger. |
[[kategori:Erhverv]] | [[kategori:Erhverv]] | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
[[kategori:Lokaliteter]] | [[kategori:Lokaliteter]] | ||
[[kategori: Andre Lokaliteter]] | [[kategori: Andre Lokaliteter]] | ||
| + | [[Kategori: Alle Artikler]] | ||
Nuværende version fra 14. sep 2015, 12:16
Allerede i 1938 puslede landinspektør Ernst Boe med ideen til en ferieby ved kysten. Besættelsen, materialemangel m.v. lagde imidlertid en dæmper på planerne. Det skulle blive andres ulykke, som blev grundlaget for Feriebyen Skallerup Klit. De russiske troppers fremmarch i Østeuropa sendte utallige tyskere på flugt. I krigens sidste måneder ankom ca. 240.000 tyske flygtninge til det besatte Danmark. Efter den tyske kapitulation i 1945 endte ansvaret for disse flygtninge hos de danske myndigheder, som oprettede lejre til genhusning.
Ernst Boe så en sådan lejr, som starten på en ferieby, idet man senere kunne overtage bebyggelsen fra flygtningeadministrationen. Lejren blev taget i brug i oktober 1946, og indtil nedlæggelsen i oktober 1947 havde man huset 1700-1800 flygtninge.
Efter flygtningelejrens nedlæggelse overtog initiativtagerne i Hjørring halvdelen af barakkerne. Man besluttede at danne et aktieselskab, hvor en lang række virksomheder købte aktier, som gav fortrinsret til et antal ferieuger til favorabel leje for de pågældende virksomheders medarbejdere. Aktieselskabet Feriebyen Skallerup Klit stiftedes 29. september 1948.
Omkring 100 boliger blev istandsat og indrettet, så de kunne benyttes som feriehuse med el, rindende vand, toilet, køkken med el-kogeplade, soverum med køjer og opholdsstue. Fællesfaciliteterne omfattede bl.a. biograf, købmand, vandrehjem, vaskeri og restaurant med 2-retters menu til 2 kr. Husmoderen havde således også mulighed for at holde ferie. Hertil kom nyanlagte veje og stier, vandværk, kloakanlæg med mekanisk/biologisk renseanlæg.
Det var Danmarks største og mest moderne ferieby af sin art, der blev indviet 15. maj 1949. Huslejen var dengang 75 kr. pr. uge for de store lejligheder, og 55 kr. pr. uge for en lejlighed i dobbelthusene. Siden starten har feriegæsternes ønsker og behov ændret sig, og på den baggrund har Feriebyen Skallerup Klit også ændret sig. Udover løbende moderniseringer af ferieboligerne og fællesfaciliteter, har de mest markante udvidelser været: centerbygning (1981/1999), svømmehal (1987), aktivitetshal (1991), vandland ”Atlantis” og supermarked (1996), kursuscenter (1997), Klithusegården (dyregård/ridecenter) og Dialysecenter (2000), ny hal med bowling og irsk pub (2003) og endelig ”Romulus”, De Romerske Bade (2005). For at knytte en tråd til dengang det hele startede, etablerede man ved Feriebyens 50 års jubilæum et museum. I den sidste oprindelige hytte har man i den ene halvdel indrettet en flygtningebarak anno 1946, og i den anden en feriebolig anno 1949. Feriebyen hedder i dag Skallerup Seaside Resort og omfatter 273 moderne helårs ferieboliger.
