Forskel mellem versioner af "Vestbanegården, Hjørring"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Hjørring Vestbanegård ophørte med at være stationsbygning i 1942, da privatbanetogene blev flyttet over på statsbanestationen, som hermed blev til fællesstation. Siden har stationsbygningen været med til lidt af hvert, bl.a. blev den under krigen brugt af besættelses-magten. 1973 brændte tagetagen. Senere blev bygningen revet ned. | Hjørring Vestbanegård ophørte med at være stationsbygning i 1942, da privatbanetogene blev flyttet over på statsbanestationen, som hermed blev til fællesstation. Siden har stationsbygningen været med til lidt af hvert, bl.a. blev den under krigen brugt af besættelses-magten. 1973 brændte tagetagen. Senere blev bygningen revet ned. | ||
| + | |||
| + | Kilde: [http://www.vhm.dk/page.asp?objectid=109&zcs=2 Hjørring historie nr. 5, Historisk arkiv, Vendsyssel historiske Museum] | ||
[[kategori: lokaliteter]] | [[kategori: lokaliteter]] | ||
[[kategori: Samfund]] | [[kategori: Samfund]] | ||
[[kategori: Trafik og Transport]] | [[kategori: Trafik og Transport]] | ||
Versionen fra 28. jun 2013, 10:35
Sylvius Knutzen gav stationsbygningerne et personligt og let genkendeligt præg. De er alle enkle og velproportionerede bygninger med store røde mur- og tagflader og kraftige hvide gesimser og hvid hjørnekvadring. Disse stationsbygninger er ikke blot gode eksempler på Bedre Byggeskik, de er også meget Vendsysselske. De er nemlig typiske for Midt- og Vestvendsyssel, mens man stort set ikke ser dem andre steder.
Hjørring Vestbanegård ophørte med at være stationsbygning i 1942, da privatbanetogene blev flyttet over på statsbanestationen, som hermed blev til fællesstation. Siden har stationsbygningen været med til lidt af hvert, bl.a. blev den under krigen brugt af besættelses-magten. 1973 brændte tagetagen. Senere blev bygningen revet ned.
Kilde: Hjørring historie nr. 5, Historisk arkiv, Vendsyssel historiske Museum
