Forskel mellem versioner af "Hjørring Kirkegård"
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Dette er senere blevet udvidet, og i skrivende stund (september 2012) er kapellet genstand for en omfattende restaurering. Det gamle kapel blev i slutningen af 1930’erne omdannet til Columbarium (urnehal) og der blev anlagt en urnehave i kirkegårdens nordøstlige del, begge dele efter initiativ af Ligbrændingsforeningen. I takt med at flere og flere valgte kremation frem for begravelse fik kirkegården i 1959 en selvstændig urnegravplads, ”[[Urnehaven på Hjørring Kirkegård|Urne-lunden]]”. Den er anlagt som terrasser omkring en lille dam i den vestlige ende af kirkegården. I 1963 blev der indviet en mindelund for frihedskampens ofre foran kapellet. Her findes ni mindesten efter lokale modstandsfolk. | Dette er senere blevet udvidet, og i skrivende stund (september 2012) er kapellet genstand for en omfattende restaurering. Det gamle kapel blev i slutningen af 1930’erne omdannet til Columbarium (urnehal) og der blev anlagt en urnehave i kirkegårdens nordøstlige del, begge dele efter initiativ af Ligbrændingsforeningen. I takt med at flere og flere valgte kremation frem for begravelse fik kirkegården i 1959 en selvstændig urnegravplads, ”[[Urnehaven på Hjørring Kirkegård|Urne-lunden]]”. Den er anlagt som terrasser omkring en lille dam i den vestlige ende af kirkegården. I 1963 blev der indviet en mindelund for frihedskampens ofre foran kapellet. Her findes ni mindesten efter lokale modstandsfolk. | ||
| − | Kilde: [ | + | Kilde: [https://vhm.dk/dit-museum-din-historie/ Hjørring Historie nr. 40, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum] |
[[kategori: Lokaliteter]] | [[kategori: Lokaliteter]] | ||
[[kategori: Kirker og Klostre]] | [[kategori: Kirker og Klostre]] | ||
[[kategori: Hjørring Historier]] | [[kategori: Hjørring Historier]] | ||
| + | [[Kategori: Alle Artikler]] | ||
Nuværende version fra 7. jan 2020, 12:15
Hjørring Kirkegård er på godt 7 hektar og har ca. 10.000 kistegravpladser og 3.000 urnegravpladser.
Indtil 1821 lå Hjørring Kirkegård rundt om Sct. Catharinæ Kirke. Allerede i 1805 var der imidlertid blevet vedtaget en lov som forbød gravsteder inde i byer, og da kirkegården efterhånden også var blevet for lille og ingen udvidelsesmuligheder havde, blev den nedlagt i 1821.
En ny kirkegård for Hjørring Købstad blev derfor anlagt nord for Sct. Hans Kirke, dvs. uden for købstadens jorde og dermed i overensstemmelse med loven fra 1805. Den blev indviet 12/8 1821. Også denne kirkegård blev hurtigt for lille, og der var i mange år planer om en ny. Det blev dog først til noget i 1869, hvor en ny kirkegård blev anlagt på en grund vest for Kirkegårdsvej.
Denne, ”Hjørring ny kirkegård” eller ”Vestre kirkegård” blev senere udvidet flere gange mod vest, bl.a. i 1887-1895 og 1902. Kirkegården nord for Sct. Hans Kirke blev herefter kaldt ”Østre kirkegård” eller ”Den gamle kirkegård”. I 1887 blev der opført et kapel på den nye kirkegård og i 1893 blev der opført et epidemilighus i nærheden af kapellet. Epidemilighuset er senere blevet nedrevet. Også kapellet blev efterhånden for lille, og i 1934 blev der bygget et nyt kapel i nærheden, efter tegning af Hjørringarkitekten Jens Jakobsen. I forbindelse med opførelsen af kapellet dukkede tolv jernaldergrave op på stedet hvoraf de otte er bevaret og kan ses i dag.
I 1951 blev der opført et krematorium i forbindelse med kapellet. Dette er senere blevet udvidet, og i skrivende stund (september 2012) er kapellet genstand for en omfattende restaurering. Det gamle kapel blev i slutningen af 1930’erne omdannet til Columbarium (urnehal) og der blev anlagt en urnehave i kirkegårdens nordøstlige del, begge dele efter initiativ af Ligbrændingsforeningen. I takt med at flere og flere valgte kremation frem for begravelse fik kirkegården i 1959 en selvstændig urnegravplads, ”Urne-lunden”. Den er anlagt som terrasser omkring en lille dam i den vestlige ende af kirkegården. I 1963 blev der indviet en mindelund for frihedskampens ofre foran kapellet. Her findes ni mindesten efter lokale modstandsfolk.
Kilde: Hjørring Historie nr. 40, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum
