Forskel mellem versioner af "Jernbaneforbindelser gennem Vrensted"
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Byens grønne struktur bestående af blandt andet forte landsbyens grønne rum, gadekæret, miljøet omkring [[Vrensted Kirke]] og byens store træer danner kontrast til det åbne og relativt flade omkringliggende landskab. "Grønningen" mellem de gamle gårde er gennem lokalplan sikret friholdt for bebyggelse ligesom en jordtrampet sti gennem grønningen, hulvej og grusveje i området er sikret bevaret gennem lokalplanen. | Byens grønne struktur bestående af blandt andet forte landsbyens grønne rum, gadekæret, miljøet omkring [[Vrensted Kirke]] og byens store træer danner kontrast til det åbne og relativt flade omkringliggende landskab. "Grønningen" mellem de gamle gårde er gennem lokalplan sikret friholdt for bebyggelse ligesom en jordtrampet sti gennem grønningen, hulvej og grusveje i området er sikret bevaret gennem lokalplanen. | ||
| + | [[Fil:Vestbanegården2.jpg|thumbnail|center|Indvielsen af Hjørring-Løkken-Åbybro banen 1913. Vestbanegården]] | ||
==Hjørring - Løkken - Aabybro banen== | ==Hjørring - Løkken - Aabybro banen== | ||
Banen blev åbnet 4. juli 1913 og lukket 28. september 1963. Banen kunne altså den 5. juli 1963 fejre 50 år jubilæum og 3 måneder efter lukkede banen. | Banen blev åbnet 4. juli 1913 og lukket 28. september 1963. Banen kunne altså den 5. juli 1963 fejre 50 år jubilæum og 3 måneder efter lukkede banen. | ||
Versionen fra 11. maj 2017, 13:21
Historien om jernbane-forbindelsen til Vrensted, på linien Hjørring - Løkken - Aabybro og Rutebil-forbindelsen gennem Vrensted fra Løkken til Brønderslev
Vrensted var stationsby beliggende på jernbane-strækningen, der gik fra Hjørring via Løkken til Aabybro, i tiden fra juni 1913 til nedlæggelsen den 28. september 1963 Vrensted, som har 373 indbyggere (pr. 1.1.2012), ligger i den sydvestlige del af kommunen ca. 5 km fra Løkken. Vrensted er placeret på et let hævet plateau over lavtliggende gode landbrugsjorder.
Byens store træer danner kontrast til det omgivende åbne landskab, så byen fremtræder markant i landskabet.Vrensted har to tydelige bydele, vej fortebyen og stationsbyen. Stationsbyens gaderum fremstår stramt med murermesterhuse, der ligger skulder ved skulder. Vrensted er således præget af den gamle stations placering og koblingen til områdets vejnet, hvilket kan ses ved, at byens nordlige del udviklede sig i den periode, hvor stationen var aktiv. Senere blev indfaldsvejen fra nord, hvor bl.a. byens butikker har ligget, bærende for byens udvikling. De nyere boligområder medparcelhusudbygning findes på nordvestsiden af byen.
Indholdsfortegnelse
Kulturarv
Kulturarven er synlig i byen. Mod syd ligger den gamle forte landsby med bynære gårde og gadekæret. Mod vest ligger området omkring den gamle station og en del af Stationsgade medmurermesterhuse, der ligger skulder ved skulder. Begge områder er udpeget til værdifulde kulturmiljøer.
Det grønne i byen
Byens grønne struktur bestående af blandt andet forte landsbyens grønne rum, gadekæret, miljøet omkring Vrensted Kirke og byens store træer danner kontrast til det åbne og relativt flade omkringliggende landskab. "Grønningen" mellem de gamle gårde er gennem lokalplan sikret friholdt for bebyggelse ligesom en jordtrampet sti gennem grønningen, hulvej og grusveje i området er sikret bevaret gennem lokalplanen.
Hjørring - Løkken - Aabybro banen
Banen blev åbnet 4. juli 1913 og lukket 28. september 1963. Banen kunne altså den 5. juli 1963 fejre 50 år jubilæum og 3 måneder efter lukkede banen.
Starten
En bane mellem Hjørring – Lønstrup - Løkken var første gang på tale allerede i 1890. Man nedsatte dengang et baneudvalg, som dog allerede i 1893 besluttede at stille sagen i bero, man mente ikke, der var underlag for en bane.
Der skulle dog kun gå fem år, før et nyt udvalg blev nedsat, og dette udvalg kom i 1898 til den konklusion, at en bane på strækningen Lønstrup – Løkken - Aabybro burde fremmes. Der skete dog ikke noget før i 1908 hvor der igen kom gang i planerne. Bevilling til at drive banen blevgivet i 1910 og man tog fat på planerne, og den 54,6 km lange strækning blev anlagt med skinner af en vægt på 22,45 kg pr meter.
I 1942 blev der dog lavet omfattende sporændringer i Hjørring for ikke mindre end 4 mio. kr og alle Hjørring privatbaners afgange fra Hjørring kørte nu til og fra DSB stationen.
Det var en aftale mellem den danske og den norske regering om den internationale færgetrafik til og fra Norge, der medvirkede til at dette dyre projekt blev lavet under krigen. Allerede nogle år forud havde Hjørring Privtbaner dog ladet alle sine tog fortsætte forbi privatbanestationen og ind til statsbanestationen. Banen havde rent økonomisk kun få gode år. Den begyndende konkurrence fra bilerne begyndte kort tid efter banen var startet og der var kun overskud i de første 6 år og underskuddet steg støt indtil banen lukkede.
Banen og turismen
Banen startede et nyt kapitel i turismen langs vestkysten. Det var nu muligt at komme til Løkken på endagsudflugter. Før da sommergæsterne oftest kom kørende det sidste lange stykke vej i hestevogn tog en tur fra København eller bare fra Aalborg lang tid. Med jernbanen blev transporttiden betydelig forkortet,og det kunne snildt lade sig gøre at tage frem og tilbage på den samme dag.
Det betød en væsentligforøgelse af antallet af gæster især om søndagen, hvor der blev indsat ekstra vogne, til at transportere de mange mennesker. Hvis man ville til Lønstrup i ældre tid måtte man enten gå eller køre i hestevogn.
Badegæsterne måtte således køre i hestevogn indtil jernbanen, der betjente stationerne mellem Åbybro og Hjørring. Åbningen betød et vældigt skub i turiststrømmen og allerede den første sommer transporteredes 12.300 passagerer til Lønstrup, og året efter i 1914 var tallet oppe på 17.800.
En togstamme kunne have op til 32 ekstravogne. Mange af de gæster, der kom med toget, kom fra det lokale opland.
Trafikken
Der var ingen, der havde de største forventninger om nogen stor trafik på HLA banen, dertil var oplandetfor ringe: barsk klima, dårlige betingelser for landbrug og ingen industri af betydning, tyndt befolket egn og absolut jernbane nettet. Ingen lagde da heller skjul på, at banernes betydning først og fremmest var af samfundsmæssig betydning og ville kunne tjene til ophjælpning af en fra naturens side dårligt udrustet landsdel - og bortset fra nogle få år har banerne da også været urentable.
Persontrafikken var jævn, men stod dog ikke i forhold til de store anstrengelser, man fra ledelsens side udfoldede ved at indsætte delvis gennemgående søndags- og sommertog og ved at lade visse tog gennemføre til Aalborg. Årsagen var vel, at afstanden til badestrandene var for stor og at banens placering i forhold til Løkken og Lønstrup kunne have været bedre.
HLA fik hurtigt en betydelig sæsonpræget persontrafik til badestederne ved Lønstrup og Løkken. Det bevirkede bl.a. at banen anskaffede ikke mindre end 16 såkaldte bænkevogne, d.v.s. lukkede godsvogne,der ved spidsbelastninger kunne forsynes med bænke - og benyttes som III klasse personvogne.
Udenfor badesæsonen var HLA's persontrafik begrænset. Det samme var tilfældet med godstrafikken på grund af det relativt tyndt befolkede opland uden industri. Dog opstod der under 1. og 2. verdenskrig en omfattende produktion af tørv og briketter omkring Kaas. Så sent som i 1955 blev der dagligt læsset 3 godsvogne med briketter fra fabrikken der blev sendt videre med HLA og videre med FFJ.
Denne trafik blev dog stærkt reduceret omkring 1960 for til sidst helt at forsvinde. Under besættelsen fik banen i ganske særlig grad betydning for transport af materialer til de store bunkerbyggerier langs Jammerbugten, men også personbefordringen steg stærkt.
Banens særlige betydning for personbefordringen ligger ikke så meget i, at befolkningen nu fik størremuligheder for at se andet end hjemegnen. Den særlige betydning lå i, at den åbnede muligheder for at byboerne kunne komme til vestkysten, det vil sige badestederne Lønstrup og Løkken. Strømmen af passagerer gik i to retninger. Fra stationerne syd for V. Hjermitslev gik den til Aabybro og videre med Fjerritslev – Frederikshavns banen til Aalborg.
Fra stationerne nord for V. Hjermitslev gik den til Hjørring. Mellem Hjørring og Sønderlev var der tæt trafik begge veje, men ellers samler opmærksomheden sig især om Lønstrup og Løkken. Lønstrup havde som regel dobbelt så mange passagerer til og fra Hjørring, sammenlignet med Løkken. Imidlertid havde Løkken et betydeligt antal passagerer sydpå ogs ydfra og kom derfor ind på førstepladsen efter Hjørring.
HLA's næststørste godsart efter tørv var friske fisk fra flere af banens stationer. For kystfiskeriet fik banen stor betydning og fersk fisk ligger vægtmæssigt i mellemkrigstiden på ca. 10. pladsen.
Man kunne med banen hurtigt sende fersk fisk frakystbyerne til bysamfundene i Danmark, hvilket har medvirket til at bevare og udvikle fiskeriet fra Lønstrup og Løkken.
Trods store anstrengelser for at bevare passagerer og gods gik det nedad i slutningen af 1950'erne. Der blev i egnen større og større modstand mod at yde tilskud til driften og man så derefter ingen anden udvejend at foreslå nedlæggelse.
Med ophøret af tørvetransporterne fra Kaas forsvandt grundlaget for strækningen Løkken - Aabybro. Banens ledelse indstillede derfor til generalforsamlingen, at persontrafikken Løkken - Aabybro skulle nedlægges og erstattes med rutebilkørsel. Strækningen Hjørring - Løkken, der havde langt den største trafikmængde blev foreslået bevaret. Generalforsamlingen gik dog mere radikalt til værks og det blev besluttet at nedlægge hele banen totalt.
Det skete den 29. september 1963. Direktør Aage Velling tiltrådte stillingen som leder af Hjørring Privatbaner i oktober 1962, og så pludselig sit arbejdsområde ændret væsentligt idet der nu kun var banen Hjørring - Hirtshals tilbage. Ledelsen havde håbet at beholde strækningen Hjørring - Løkken indtil garanti periodens udløb i 1966. Hjørring Privatbaner blev i stedet et stort rutebilselskab i Nordvestjylland.
Rutebilruten
Løkken, Vrensted, Stenum, Tolstrup, Brønderslev Brix rutebiler og Edit Bæk rutebiler på Ruten over Vrensted til Brønderslev
Rutebiler der kørte gennem Vrensted fra Løkken til Brønderslev Nr. 2 fra venstre er den flinke chauffør Kristian,der var chauffør hos både Brix og Edith Bæk.
Han var chauffør i hele den periode jeg kørte med rutebil til Brønderslev. Rutebilen er en Leyland 1962.NT – Nordjyllands Trafikselskab overtog de fleste private busruter i 1981.
Yderligere læsning
Man kan læse mere om Hjørring - Løkken - Aabybro banen og stationerne på banen her. Hvor man også kan se flere billeder fra banen.
Vrensted historier og fortællinger er skrevet af Jens Otto Madsen
Alfabetisk oversigt med Vrensted historier og fortællinger i WikiVendsyssel
De kan også læses på Slægter fra Vendsyssel, derudover kan man læse mere om Vrensted på vrensted-lokalhistorie.dk http://www.logy.dk/facebook/vrensted-billeder-jernbanen-og-rutebilen/
<fblike/>
