1864 krigsbreve af Jens Nielsen Skallerup-Vennebjerg

2014 OCR scannet af Tage Sørensen og renskrevet med

enkelte rettelser (red.) af Lis Ahrenkiel og Jan Rasmussen.

1964 skriver K. B. Andersen:

Under afskrivningen har jeg så vidt muligt, bortset fra huller

efter lakstempler, fulgt indholdet af brevene ordret, men be-

nyttet nutids stavemåde.

Rønne Alle 1

”Lindholm høje”

Nørresundby

4/3- 1964

K.B. Steffensen

Soldaterbreve fra krigen 1864.

De fleste af de efterfølgende breve er skrevet af el-

ler til amtsrådsmedlem og sognefoged gdr. Jens Nielsen,

Lophave, Vennebjerg, født 1837. – Han var søn af gdr. Niels

Jørgensen, Nordentoft i Sønderlev, Skallerup sogn, og Ane

Kirstine, datter af Kristian Budolfsen og Else Thomasdatter,

Højvang (gårdens nuværende navn), Vennebjerg.

På Skallerup kirkegård øst for klokkestablet står end-

nu to jernkors til minde om Jens Jørgensen og hustru (Flere

jernkors er nu 2015 samlede øst for våbenhuset, ingen med

navnet Jens Jørgensen, men med navnene Niels Jørgensen

og Ane Kirstine Christensdatter, enke efter N. Jørgensen red.). Går-

den Nordentoft kaldtes i folkemunde ”Bojegård”. Efter over-

leveringen skal navnet skyldes, at ejerne i flere hundrede

år har været budbringere (boje=bringe bud) fra herregårdene

(f.eks. Baggesvogn) til bønderne, når de skulle til hovar-

bejde; til gengæld fik de kaldenavne som Bojjakob, Bojjør,

Bojniels, Bojkræn, Bojerais osv.

Da krigen i 1864 brød ud, sad Ane Kristine som enke

med to hjemmeværende sønner, Jens og Anders. To andre søn-

ner og en datter var gift: Jørgen Chr. Nielsen boede i

Grønagergård, Sdr. Harritslev, Kristen Budolf Nielsen i

Knolde, og datteren Ane Marie gift med Stephen Sørensen i

nabogården Stangsagergård.

Jørgen Chr. Nielsen, soldaternavn Jørgen Sønderlev,

blev først indkaldt som forstærkningsmand til udbedring af

Dybbøl Skanser, Jens Nielsen 14 dage senere. – Da Jørgen

Sønderlev var gift prøvede hans mor og familie at skaffe

ham en stillingsmand. Flere navne på gårdmænd, der var så

heldige at finde stillingsmænd, er nævnt i brevene. 1000

rigsdaler kunne nok lokke en fattig tjenestekarl til at

vove livet. Han kunne blive sin egen mand på et husmandssted

hvis han kom levende hjem.

Af brevene fremgår det tydeligt, at vort forsvar var

forsømt. De ældre indkaldte soldater fulgte godt med i po-

litiske forhold både indenfor og udenfor vore landegrænser.

Ikke mindst blev de vidende om den ulige kamp, tyskernes

bagladegeværer mod vore forladere, og dog gik de modigt

frem mod fjenden. Der syntes at have været det bedste forhold

mellem befalingsmænd og menige.

To af brevene må bemærkes: Pastor Schjøtt til Jens

Nielsen og dennes brev til ”Højstærede hr. student”. Hvem

det er vides ikke. Adressaten har sikkert skiftet bopæl.

Men det er navnlig de to velbegavede brødres breve,

der giver et tydeligt billede af soldaternes kår og krigens

gang set med den menige soldats øjne, så det bliver et

stykke historie fortalt fra neden og opefter.

Jens Nielsen blev hjemsendt d. 17 aug., kørte med tog

fra København til Korsør, afgik med damper til Århus og

videre med tog til Randers. Resten af vejen måtte han og

andre selv klare ved tilfældig ”kom op at køre” og gå.

Da han og en kammerat om morgenen d. 19. aug. vandrede

fra Hjørring til Skallerup, gik de ind et sted nær vejen

og bad om lidt at drikke. Da konen her hørte, de var hjem-

vendte soldater, blev de afvist, de havde ikke været tapre

nok. Den store forskel på 3 årskrigen og krigen i 64 var

ikke gået op for den almene danske befolkning.

I øvrigt beretter brevene tydeligt om de tanker og

stemninger, der rådede på krigsskuepladsen og i et almin-

deligt landsogn som Skallerup, og som senere satte sit

præg på dansk forsvarspolitik i mange år.

Brev nr. 1.

(Broder Jørgen Nielsen skriver hjem til familien i Skallerup. red.)

Kære moder og søskende!

Mine tanker er for ofte hos eder til, at jeg længere kan opholde mig

(lade være red.) med at skrive til eder.

Kære broder Jens, jeg har i dag hørt, såvidt jeg tror

sikre rygter, at du er indkaldt at møde i Fyns (kaser-

ne red.); så vil jeg anmode dig om i denne barske årstid ikke

at spare på pengene for så meget som muligt at ved lige-

holde dit helbred, fornemmelig at sørge for at få

varm spise og drikke, da jeg desværre tror, at du ikke

er meget hårdfør. — Jeg har ingen adresse, da vi ikke

er mødt, men den skal I få såsnart som muligt. Så beder

jeg eder være ved frit mod og håbe på Gud den almægtiges bistand

Eders hengivne søn og broder

Jørgen Chr. Nielsen

Jeg har med det samme skrevet til Harritslev. Jeg rejst

fra Randers fredag morgen direkte med jernbane (til

Århus red.), videre med dampskib hertil, (Kbh. red.) det kostede

4 Rd. — Jeg har nu ved brevets slutning hørt, at Jens

skal møde her, så kan du vel få Christen Peter Chri-

stensens adresse af Peder Thirup (Nørum red.)

Jeg er godt tilpas.

Brev nr. 2.

(Broder Jørgen Nielsen skriver hjem til familien i Skallerup. red.)

København d. 21. januar 1864.

Kære moder og søskende!

Jeg haster med at underrette eder, at jeg endnu er her

i København, men kan forresten ikke sige eder meget;

jeg har Gud ske lov helsen og må have det bedste håb

til de kommende dage, hvilket jeg vil bede Gud også

at skænke eder.

Jeg beder eder, såsnart I har læst disse linier at til-

skrive mig om Jens er indkaldt, om han skal møde her

i København, og hvad sted han her skal møde, og hvilken

dag, I tænker, han kan indtræffe hertil. Da jeg ingen

adresse har, så må I addressere brevet således:

Til Jørgen Chr. Nielsen Sønderlev, adr. Chr. Christen-

sen, Holmensgade nr. 18, 3die sal, København. Jeg

logerer ikke der, men det er Christen Kragdals søn

fra Vennebjerg.

Nu venter jeg, at I opfylder min venligste begæring

og lader mig vide, om I alle er raske, og hvorledes det

går eder, og dermed beder jeg Gud følge eder og mig. –

Farvel sålænge.

Jørgen Chr. Nielsen

Jeg har endnu ikke fået tøj. (uniform red.)

Brev nr. 3.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Aarhus d. 27. januar 1864.

Kære moder og søskende!

Da jeg for tiden ikke har noget som helst at udrette,

iler jeg med at meddele eder min stilling i øjeblikket.

Jeg er endnu ikke rejst længere end til Aarhus, hvor

vi ankom med jernbanetoget kl. 9. Vi ankom til Randers

mandag aften kl. 9, hvor vi var så heldige at træffe

Ole Christians forrige kvarter (han må tidligere have

kørt soldater til Randers red.), hos den brave købmand Møl-

ler, ledigt; havde der frit logi og beværtedes med kaffe

om morgenen kl. 6½.

Ved ankomsten til Aarhus erholdt vi tilsagn at møde på

rådhuset i middagsstunden for at få billetter til den

frivillige indkvartering, som byen har foranstaltet

for de indkaldte, som i de sidste tider på grund af

dampskibenes udebliven har måttet ligge over her. Jeg

har til eksempel talt med en trænkusk fra Hjørringegnen

som har ligger her i 6 dage. Endelig i går eftermiddag

ankom telegram fra Korsør, at postdampskibet Skirner

forlod Korsør kl. 2 3/4. Men da vi modtog denne efterret-

ning var 3oo billetter allerede solgt, hvilket var det

antal, som måtte sælges i dag inden kl. 8 (aften red.). Jeg

kommer nu fra dampskibsekspeditionen, men uden billet,

da trængselen var så stor, at de få billetter, som i

dag udstedes, var væk næsten i et øjeblik. Vi fik den

besked, at et dampskib muligt kunne ventes i eftermid-

dag kl. 2. Imidlertid anslår man antallet af de ind—

kvarterede til over 2ooo, så de 3 a 4oo mand, som nu

afgår med Skirner, kun er en lille del af troppen. For

nu bedre at passe tiden har vi som kørte med Ole Chri-

stian, bestemt os til at få billetterne til os alle, for

at vi kunne blive samlede til København. — Jeg er tillige

med Hans Chr. Christensen indkvarteret hos en bager

Neyer, hvor vi erholder fri kost og logi, og da kan I

nok tænke, at det ikke mangler på hvedebrød med det be-

hørige kaffe, så vi lever jo som i — jeg må vel sige —

et jordisk paradis. Om tidsfordriv kan der ikke være

tale, thi vi strejfer omkring og betragter byens mærk-

værdigheder. Vi var i Frue kirke i går og hørte en lig-

prædiken. Forøvrigt har jeg intet nyt at meddele eder,

kun vil jeg erindre jer om, at jeg sendte mine hvide

vanter med Ole Christian hjem; de var i en af de andres

overfrakker. Vor rejse hertil har været begunstiget af

et heldigt vejr, og vi var alle ved godt mod; thi hvad

kan man vel andet i dette gæstevenlige Aarhus. Vi lever

nok i blandt ubekendte, men med den opførsel imod os,

kunne vi ikke andet end kalde dem venner i stedet for

fremmede. Jeg må nu slutte for denne gang. Jeg meddeler,

såsnart vi rejser herfra, men når jeg kommer til Køben-

havn og bliver indkvarteret, skal jeg ikke tøve med at

meddele eder min adresse. Hils dem i Harritslev; hils

slægtninge og venner. - Gud være eders styrke og trøst

i denne Danmarks prøvelsestid.

Eders hengivne søn og broder

Jens Nielsen

Brev nr. 4.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

København d. 31. januar 1864.

Kære moder!

Da jeg nu endelig har nået rejsens mål, og har fået en

sikker adresse, iler jeg med at underrette eder om min

stilling for tiden. Jeg afrejste fra Aarhus torsdag mor-

gen kl. 7 med orlogsdampskibet Hekla, hvormed vi efter omtrent

8 timers sejllad i bedste velgående ankom til

Korsør. Efter henved tre timers ophold afrejste vi kl. 6

med jernbane til København, hvor vi ankom klokken om-

trent 1 om natten. Straks som vi trådte ud af vaggonen,

hørte vi en idelig råben om, fra hvilket amt de ankomne

hørte hjemme. Vi opholdt os derfor på stedet, og straks

i næste minut fik jeg øje på min broder Jørgen. Han var

i forening med Niels Knudsen, Jens And. Nielsen og Chri-

stian Smed taget ud på banegården om eftermiddagen, hvor

hver havde sin post noget fra hinanden på vejen ind ad

byen til for om muligt at træffe os; thi de var sikre

på at vi ankom med toget den dag eller aften, ja, Christian

Kræmmer var endog nede på dampskibsbroen om eftermidda-

gen, hvis vi skulle være undsluppet de øvrige på banegår-

den. Der skulle nemlig en del rekrutter, såvidt jeg ved

8oo mand, gennemgå skolen i Helsingør, og de ankomne re-

krutter blev derfor sendt derhen. Vi meldte os først fre-

dag eftermiddag på kasernen, men sandsynligvis var det

antal, som skulle stille på Kvæsthusgadens Kaserne. Vi

ilede altså afsted derop, og straks erholdt vi kvarter-

seddel til indkvartering omkring i byen. Mit kvarter er

i Rigensgade nr. 6 i nærheden af kasernen, ikke længere

end et par minutters march, så dette er belejligt. Jeg er

i kvarter med en forstærkningsmand, en fyrbøder

Nielsen fra Aalborg, en meget honnet mand, samt en gård-

mand og en husmand fra Sjælland og så tvende forstærk-

ningsmænd. De øvrige fra sognet udkommanderede rekrut-

ter er indkvarterede i nærheden af mig med undtagelse

af Anders Mølbygger, der har kvarter ude på Kristians-

havn, næsten en halv mil fra kasernen.

Jeg vil også meddele eder, at vi fik fri overfart med

dampskibet til Korsør, men billetten til jernbanetoget

kostede 14 m. (mark red.) og 8 sk., så vi havde kun 3 m. 8 sk. i

behold ved den fri befordring med dampskibet, da en

billet fra Aarhus til København pr. dampskib og jernbane

koster 3 Rd. - I går stillede vi i kasernegården og

blev fordelte til batalionen; i dag har vi atter stillet

og har modtaget en del tøj, nemlig: boistrøjer, bukser

og livgehæng. Først i morgen begynder skolen, hvor vi

da skulle stille på kasernepladsen kl. 7. Vor lønning

er 1 Rd. 4 sk. hver 5te dag samt 7½ pund brød. - Jeg

har nu næsten altid været i selskab med Jørgen, og det

har været en stor lettelse for mig. Han har endnu ikke

modtaget tøj, og hans eneste beskæftigelse er at stille

i kastellet kl. 11 formiddag, hvilket kun varer et kvar-

terstid. I dag har Hjørring amt, det vil sige mand-

skabet derfra, fået ordre til at modtage tøj i morgen;

hvornår deres afrejse herfra sker ved vi dog ikke. Han

er i kvarter med Christian Kræmmer.

Jeg må nu slutte denne gang med de hjerteligste

hilsner til eder alle i hjemmet. Jeg er rask og vel-

tilpas, håbende også at spørge det samme fra eder. Lev

alle vel; det ønsker stedse

Eders hengivne søn og broder

Jens Nielsen

Min adresse er:

Jens Nielsen ved 1ste rekrutbaillon

3die kompagni nr. 199

i København

Randbemærkning:

Jørgen skriver i samme øjeblik hjem til Harritslev; han

har i dag modtaget brev hjemmefra.

Brev nr. 5.

(Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Kære søn!

Tak, mangen tak! for din kærkomne skrivelse af 31. ja-

nuar. Dit brev modtog vi i går, og da krigsluen nu er

begyndt, (hun har hørt om kampen ved Danevirke red.), ilav

vi er ved at skrive til dig, for at få at vide, når

Jørgen rejser til armeen, thi vi ser jo af dit brev,

at han skulle modtage tøj den 1ste februar, og deraf ser

vi, at selskabslivet måske nu er sluttet for denne

gang (for de to brødre red.).

Men da vi har hørt, at Jørgen ikke er rask, og måske

pengene er få, så må du ikke forglemme at hjælpe

ham med penge, men dette brev kommer vel for sildig;

thi vi kan jo lettere hjælpe dig igen. Vi ser jo af

dit brev, at du er vel ankommet til København og skal

nu begynde forfra igen, men vi tænker nok håbende næst

Gud hjælpe, at den tid nok kommer, da vi med glæde ser

dig igen. Vi er jo alle ved helsen håbende at spørge de

samme fra dig igen. Lev vel! det ønskes stedse af din

uforglemmelige moder og søskende.

Sønderlev den 4. februar 1864.

Dersom du er trængde for noget i hvad det end er,

så lad os det vide; vi skal straks foranstalte det til-

sendt. Sendte Niels Jørgens overfrakke med Ole Christian

for det ved vi ikke. Hils Jørgen Chr. Jacobsen fra os;

vi ser jo af hans brev, at han mente at komme hjem til

os igen.

Brev nr. 6.

(Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen, som returnerer brevet med svar. red.)

Kære søn!

Endskønt vi for få dage siden skrev dig til, ilav og

med at skrive; vi telegraferede til dig igår, om Jørgen

ønsker at stille (fordi vi mente at du vidste, hvorhen

han rejste, da vi har hørt efter et sikkert rygte, at

han allerede er afrejst). Da nu Ane Margrethe Peders—

datter ville betale for ham, men i dag fik vi telegram,

at telegrafbestyrelsen ikke kunne finde dig, og dette

undrer os ikke lidet, da du skriver til os i dit brev,

at du har en sikker adresse. Vi telegraferede således

til dig: Jens Nielsen, 1ste rekrutbataillon 3dje kom—

pagni 199, København. - Telegrafer til Jørgen og spørg,

om han vil stille, søge at stille en sikker (billigst red.?) mand.

Telegrafer hans adresse Ane Margrethe Pedersdatter (un-

derskrift for telegrammet). Nu slutter vi vort brev

med de venligste og kærligste hilsner til dig. Lev vel!

Det ønskes af os alle.

Skriv til Jørgen og sig ham, at noget over et tusind skal

han ikke spare på. Skriv straks til Jørgen. –

Sønderlev d. 7. februar l864

Ane Kirstine Christensdat-

ter

(Som svar skriver Jens Nielsen på samme brev red.).

Jeg tager nu til pennen for at meddele Eder, at jeg

i dette øjeblik har afsendt brev til Jørgen. Jeg modtog

eders brev i dag og straks efter et fra Jørgen. Angå-

ende det telegram I har afsendt til mig, kan jeg medde-

le eder, at jeg måske næppe kunne have afsendt telegram

til Jørgen. Han afrejste nemlig lørdag formiddag kl. 11

med banetoget til Korsør, og jeg har ikke hørt fra ham

før i dag, følgelig vidste jeg ikke hans adresse. Af

brevet ser jeg nu, at han ikke kom længere end til Sla-

gelse, og han er nu indkvarteret en halv mil derfra ude

på landet på en gård kaldet Voldbygård. Jeg har skrevet

til ham, hvad I meddelte mig og lovet min bistand, om

jeg her kunne være ham behjælpelig, og derfor rådet

ham, om han synes det, at sætte sig i forbindelse med

eder pr. telegraf.

Jeg lever fornøjet og vel.

Jens Nielsen

Når I skriver til mig, da sæt frimærket på det øverste

hjørne til højre på brevet, således som det nu sidder.

Brev nr. 7.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

København d. 22. februar 1864.

Kære moder og søskende!

Jeg tager i dag atter til pennen for at lade eder høre

lidt fra mig. Jeg modtog sidste torsdag brev fra Stefan

(Stephan red.), hvoraf jeg med glæde erfarer, at I alle var

raske, hvilken tidende jeg Gud være lovet også kan sen-

de eder fra mig. Men jeg vil også tilmelde eder, at jeg

i lørdags modtog brev fra Jørgen; han tilmelder, at han

den 10. ds. afrejste fra Korsør med dampskib og ankom

samme dag til Sønderborg på Als. Han tilskriver mig, at

det undrer ham, at han ikke har modtaget brev fra mig,

siden han sidst skrev til mig fra Slagelse den 8. ds.,

og jeg er mismodig over, at jeg ikke har kunnet sætte mig

i forbindelse med ham angående de vigtige efterretninger

jeg havde at meddele ham fra eder. Jeg ser jo straks,

hvorfor han ikke har modtaget mit brev, thi jeg modtog

først skrivelsen fra ham den 10. ds.; jeg skrev straks

samme dag til ham igen, men det var jo denne dag han

afrejste til Sønderborg, så brevet er sandsynligvis

blevet forkvaklet, da han ikke havde noget fast nummer.

I får derfor undskylde mig, at jeg ikke har kunnet være

ham og eder behjælpelig med den forønskede stilling. —

Angående de meddelelser han giver mig, er, at de først

forblev i Sønderborg i 4 dage, derpå blev de indkvar-

terede på landet, 5o mand på hver gård. Han er oversat

til 8de infanteriregiment 5te kompagni. Han havde heller

ikke siden sin afrejse fra København modtaget brev hjem-

mefra.

I går tilskrev jeg ham de nyheder, jeg fik i Stephans

brev. Adressen lød på navn og forstærkningsmand samt

kompagni og bataillon. Af nyheder fra mig kan jeg melde

eder, at vi idag har haft præsentation for bataillons-

kommandant kaptajn I. Callas. Hvorsnart vi skal præ-

senteres for skolens forstander oberst Tothenborg, ved

vi endnu ikke. Vi har i den sidste uge været til skarp-

skydning hver anden dag, men vi har endnu kun skudt

7 skud pr. mand. Forøvrigt går det godt med skolen, og

det er et almindeligt valgsprog iblandt os, at sålænge

vi er her, lever vi i et jordisk paradis. De sidste to

søndage har jeg været til gudstjeneste i Frue Kirke, så

at vi med hensyn til vore bekvemmeligheder har det på

en god fod. Jeg er nu ganske alene i mit kvarter; jeg

er altså ene herre i huset.

I går aftes talte jeg med Paul; han var i godt humør,

thi han er kommen til sin forrige bestilling som koks-

math på et af logiskibene, og der bliver han stadig,

indtil han bliver permitteret. Han bad mig at hilse

Christen og Else samt eder fra ham. Jeg skal også hilse

fra mine kammerater; det er en stor behagelighed for

os at være så mange bekendte tilsammen, thi tiden kan

aldrig blive kedsom, dertil er der altfor megen morskab

og afveksling.—

Jeg vil nu afbryde min skrivelse med de hjerteligste

hilsener til eder. Jeg beder eder bringe Stephan min

hilsen og tak for hans kærkomne skrivelse, navnlig for

de hilsener, han sendte mig fra Harritslev, thi jeg

glæder mig til at meddele Jørgen disse efterretninger.

Jeg vil nu slutte brevet med det håb, at Gud vil holde

sin beskyttende hånd over os og vort kære fædreland.

Lev alle vel til vi ses igen. Hils slægtninge og venner

fra mig, men først og sidst I min uforglemmelige moder

Eders hengivne søn og broder

Jens Nielsen

Når I atter skriver, kan I godt udelade navnet

Sønderlev uden på brevet, thi sognenavnet bruges ikke.

Brev nr. 8.

(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Øen Als d. 5. marts 1864.

Kære moder!

Med moderlig længsel tager jeg fat på pennen. Jeg beder

eder have mig undskyldt, at jeg ikke har skrevet til

eder, siden jeg var i København, men jeg ved med vis-

hed, at I har fået hilsen flere gange fra Hedevig

af mine breve. Jeg har, Gud være lovet, siden jeg rejste

fra eder været rask, og jeg trøster mig med det håb,

at vor himmelske fader fremdeles vil ledsage mig, og

jeg vil af hjertet ønske, at I vil forene eders bønner

med mine, at Jesus Kristus alle tider må være vor led-

sager og beskytter. Jeg beder eder at skrive mig til,

da jeg længes meget efter at høre, hvorledes I har det,

og min egen kone har skrevet til mig, at I ville skri-

ve med det første; jeg beder, at I så vil sende mig

Jens’s adresse; det er 14 dage siden, jeg fik svar fra

ham. Jeg tænker nu, at han er kommen af skolen; jeg

vil gerne veksle breve med ham, kan I nok tænke.

I ved jo, at jeg for længe siden har besluttet at stille

for mig, men jeg må sige, at det ikke er så let, men

jeg beder til Gud, at han også der vil stå mig bi; jeg

takker eder for eders tilbud at skaffe penge, og I

må takke Steffen på det varmeste fra mig; jeg har

endnu ikke slået af mine tanker at stille, når jeg kan

stille en fri mand for noget over looo Rd. Jeg har

for nogle dage siden skrevet til en underofficer,

som har averteret i Sønderborg avis at ville lade sig

stille, men han havde ikke sat, hvor stor en

sum han ville have. Jeg har endnu ikke hørt fra ham.

Her kan man ikke få permission, end ikke en halv dag.

Jeg beder endnu at (få red.) have pengene i beredskab, hvis

jeg får stillet. Jeg kan da pr. telegraf sende bud efter

dem, men pas på at få kvittering for pengene på

posthuset.

Jeg beder eder at hilse mine farbrødre og dem i Knolde

og eder alle derhjemme og trøst eder altid med den al

forbarmende Gud vil ledsage os indtil døden. Han er det

sikreste værn mod alle tunge tilskikkelser. Vær ved

et godt mod, kære moder, det ønsker jeg af hjertet.

Eders hengivne søn

Jørgen Chr. Nielsen

Min adresse er således:

Til forstærkningsmand Jørgen Chr. Nielsen Sønderlev

8. infanteriregiment

5. kompagni nr. 439

Den danske armé

Jeg skrev til Hedevig i går.

Brev nr. 9.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Translet (Tandslet red.), Als, d. 21. marts (1864 red.)

Kære moder og broder!

Da lejlighed nu tilbyder sig iler jeg med at meddele

eder nogle linier fra mig. Jeg forlod det skønne

København søndag morgen d. 13. ds. og ankom til Korsør

henimod middag. På grund af storm blev vi liggende

her til onsdag morgen, da vi afrejste med dampskibet

Føniks kl. 8 morgen. Vi landede imellem kl. 3 og 4

i Hørup Hav, en bugt lidt øst for Sønderborg. Efter

at have overnattet i landsbyen Hørup marcherede vi

næste dag til en landsby i nærheden af Sønderborg

kaldet Utkebøl. Samme dag så jeg attende regiment

marchere forbi os, men da vi stod under kommando kun-

ne jeg ikke mønstre regimentet alvorligt og fik derfor

ikke øje på min broder Jørgen. Men dagen efter talte

jeg med Chr. Jongstrups Thomas, som sagde mig, at han

havde talt med sin broder såvelsom med Jørgen. I går

har jeg skrevet et brev til ham, da jeg, efter hvad jeg

nu har erfaret, nok kan sende brev til ham uden

at vide hans (adresse) nummer, ligesom I også kan

skrive til mig efter adressen, som jeg skriver ved

brevets slutning. — Vi logerede altså den følgende

nat i Ulkebøl, og derpå marcherede vi om morgenen kl.

8 igennem Sønderborg over til dybbølstillingen. Dækket

bagved gærder lå vi på venstre fløj, da fjenden af

og til sendte granater over mod vore batterier. Om

natten var mit kompagni skiftevis på arbejde i skan-

sen nr. 2. Dagen efter lå vi atter bagved digerne

og hørte kanonilden mellem skansen og de fjendtlige

batterier. Da mørket faldt på blev vi afløst og mar—

cherede ind til Sønderborg, hvor vi havde logi på slot-

tet denne nat. Igår, som var søndag, blev vi på slot-

tet, og jeg havde da en ny bestilling, nemlig at være

kok for min seksion, hvilket gik heldigt af. — Efter

hvad man troede skulle vi have været på forpost om nat—

ten, men i dettes sted kom vi til at marchere herud på

Als henved 2 mil fra Sønderborg, hvor vi ligger for

øjeblikket. Efter hvad det ældre mandskab antager, skal

vi blive her i 3 dage, og derpå over på den anden side

til Dybbøl i tre dage. Vort regiment består for en stor

del af nordslesvigere, samt en del forstærkningsmænd fra

Sjælland.

Jeg har nu ikke mere at skrive denne gang, kun kan jeg

ikke undlade at omtale denne herlige Ø med sine frugt-

bare marker og dejlige haveanlæg samt levende hegn. Men

på den anden side gør det et skærende indtryk at se ru-

inerne af de dejlige gårde ovre ved Dybbøl, som for 16

år siden led samme skæbne, da vort regiment den nat

var derude ved en afbrændt gård, hvor man så de forkul-

lede rester af næsten en snes fækreaturer.

Nu vil jeg ende min skrivelse med den gode tidende fra

mig, at jeg er rask og ved godt mod. Med nattelejet,

som naturligvis er halm, kan det sagtens gå så langt

hen på årstiden. Med Guds hjælp håber jeg, at vi atter

snart ses; han er min styrke og trøst i denne tid; han

holde sin beskyttende hånd over os såvelsom over eder,

og jeg vil bede ham at give eder styrke til at bære

krigens tunge byrder. Vær nu hilset på det hjerte1ig-

ste og kærligste fra mig. Hils slægtninge og venner.

Jeg ønsker eder et oprigtigt levvel og Gud give eder

en glædelig påskefest. Levvel kære moder, det ønsker

eders hengivne søn Jens Nielsen

Brev nr. 10.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Sundsmark v. Sønderborg

d. 3o. marts 1864.

Kære moder og søskende!

Jeg tager atter til pennen for at meddele eder nogle

få linier fra mig. Skønt jeg endnu ikke har modtaget

svar på min sidste skrivelse, føler jeg dog ved tan-

ken om hjemmet trang til igennem pennen at korrespond-

ere med eder. — Jeg kan nok antage, at I har modtaget

efterretningen om træfningen 2. påskedag, og at det i—

sær var 10. regiment det den dag gik ud over. Årsagen,

hvorfor jeg ikke allerede skrev igår, var, at Christen

Nielsen (Kræn Nørremølle red.) i et brev hjem havde sendt

hilsen fra sine kammerater, og mit første brev skrev

jeg derfor i går til min broder Jørgen. Jeg har endnu

ikke talt med ham. For nogle dage siden modtog jeg brev

fra ham, hvori han meddelte mig, at han også var rask.

Jeg takker Gud, at han her holdt sin beskyttende hånd

over mig. Skønt 10. regiment var mest med i fægtningen,

stod mit kompagni godt dækket, da dette denne nat var

på post i skanse nr. 8. Jeg var således kun øjenvidne

til stormangrebene, thi kompagniet deltog ikke i for-

svaret, og vi havde ikke en eneste mand såret. Selv af

artilleristerne, som beskød fjenden med en larmende

granatild, kom ikke en eneste mand til skade. Der var

ingen af mine andre kammerater ved regimentet, som jeg

kender hjemmefra — blevet såret, uden O. Olsens stilling

mand, en, som hedder Jørgen fra Hjørring; han skal være

let såret i det ene lår. Vi har nu været på forpost i

6 dage, nemlig hveranden dag i Kjær eller i skanserne

og hveranden dag i hvil i barakkerne ved Dybbøl. I går

aftes marcherede vi herover til Sundsmark tæt ved Søn-

derborg, hvor vi skal være nogle dage. Jeg kan Gud være

lovet, tilmelde eder, at jeg er rask og ved godt mod.

I skal ikke være bekymret for mig; med Guds hjælp kom-

mer jeg nok tilbage til hjemmet igen. Jeg beder eder

at skrive snart igen og meddele mig noget om, hvorle-

des I har det; thi man føler sig altid så veltilfred

når man hører en tidende fra hjemmet. Jeg kunne navnlig

ønske at få lidt at vide, hvorledes arbejdet går for e—

der, samt om I har nogen afsætning af produkterne, om

I har gjort nogen handel med hestene, og hvordan pri-

serne er for eder i det hele taget. Det er vist nok en

trykkende tid, da krigens byrder vistnok føles hårdt

for eder. Jeg ønsker også at få lidt at vide om sagernes

stilling for øjeblikket, navnlig om ikke der er nogen

hjælp i vente fra udlandet, thi man lever her i en sand

uvidenhedstilstand. Vi får ikke en eneste avis i hænde.

I går var jeg inde i Sønderborg og havde ventet på et

beværtningssted at træffe på et blad; forunderligt nok

holdt hverken købmænd eller værtshusholdere blade; jeg

uddrog den slutning, at det sandsynligvis var hamburg-

ske blade, som holdes der. Jeg skal fortælle eder lidt

af de rygter, som idelig krydse hinanden her. Da vi

sidste onsdag marcherede fra Tandslet til Sønderborg,

mødte vi kongen — på vej til Augustenborg — som sagde,

at hvis vi kunne holde ud endnu i 14 dage, skulle der

blive en stor forandring. — Snart går rygtet, at fælles-

forfatningen af 18. november var ophævet, og at der un-

derhandledes om fred. Dernæst fortælles der — hvilket

rygte også vedbliver at holde sig — at Jylland er røm-

et af fjenden. Ligeledes fortælles, at Garibaldi er

rykket ind i Østrig med l6o.ooo mand, hvilket jeg dog

meget betvivler. Der fortælles også, at vi snart får

hjælp fra England og Sverrig. Da jeg ved, at I ved bed-

re besked om ovennævnte røgter, beder jeg eder også at

skrive noget derom. Jeg vil nu ikke længer tale om po-

litikken, men holde mig i min beskedne stilling som

menigmand. Jeg håber nu, at april måned skulle sende os

foråret, ligeså blidt som marts har sluttet vinteren,

thi så kan jeg snar undvære en trøje og underbukser, som

jeg da agter at hjemsende, thi jeg har stort forråd af

klæder, og det letter altid på marcherne. —Jeg har nu

ikke mere at skrive denne gang, jeg mangler intet. Vor

naturalforplejning er mere end tilstrækkelig; men 2 m (mark red.)

12 sk. om dagen kan ikke altid blive nok, thi hvad der

især er dyrt, er smør og øl, men med penge kan jeg kla-

re mig i lang tid. — Jeg beder nu eder at være godt til-

mode med hvad Gud i sin visdom pålægger os. Han vil nok

være vor og vort kære fædrelands beskytter og beskærmer:

til ham kan vi trøstig sætte lid i farens og prøvelser-

nes stund. Vær nu hilset på det hjerteligste fra mig.

Hils slægtninge og venner, vær også hilset fra mine

kammerater. Men først og sidst sender jeg min inderlig-

ste hilsen til eder min uforglemmelige moder og mine

søskende. Lev alle roligt og vel, det ønsker stedse

eders altid hengivne søn og broder

Jens Nielsen

Min adresse er nu: 10. infanteriregiment

4. kompagni nr. 499

Skriv ret snart igen. En af dagene venter jeg snart

på brev.

Brev nr. 11.

(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Als d. 4. april 1864

Kære moder og søskende!

Jeg takker eder så mange gange for eders brev, som I

sendte med Søren Haugård og de 5 Rd., og det trøster

mig at se, at I er raske, og det samme kan jeg — den

barmhjertige Gud være lovet — også meddele eder. Jeg

talte med Jens for første gang i forgårs, siden han er

kommet hertil, og jeg hilser fra ham. Han var rask og

vel tilmode efter disse omstændigheder, man her lever

i.

Det er desværre ikke let for os at træffe hinanden;

thi de regimenter, vi er ved, følges ikke ad, og man

må aldrig forlade regimentet. Jeg kan ikke sige eder

noget om krigen, thi det ene rygte krydse altid det

andet, og jeg har heller ikke lyst til at sige noget

derom. Der er vist ikke en soldat af hundrede, der ikke

har tabt modet; vi tror, at vor sag er aldeles uret-

færdig, da vi skal stå og slagtes lige over for alle

Europas magters øjne. Gud tilgive mig, at jeg dømmer

så hårdt. Lad os bede den kære Gud, at han snarlig vil

skænke os fred. Skriv mig til igen, thi det kan trøste

mig meget at høre fra eder. I være alle - mine søskende

hilset og eder min uforglemmelige moder modtage en søn-

lig og hjertelig hilsen fra

Eders til døden hengivne søn

og svoger Jørgen Chr. Nielsen.

Gud Fader forlade vore fjender og venner, thi de vide

ikke, hvad de gøre.

Lader os bede Gud den barmhjertige være vort skjold

og bevare alle.

Kære svoger Steffen Sørensen

Jeg takker dig atter for dit brev af 2o. forrige måned,

Jeg har skrevet dig ti1 igen, og jeg takker Gud for, at

du har håb om at kunne stil1e for mig; hvis du har stil-

let, da beder jeg dig skrive mig til, hvem, det er, om

jeg måske kender ham. I være alle hilset, men du kære

svoger og søster og eders kære børn være hilset til

døden af eders oprigtige broder og svoger

Jørgen Chr. Nielsen

Brev nr. 12.

(Pastor Schøtt fra Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Skallerup præstegård, 5. april 1864.

Hjertelig tak, kære Jens, for dit venlige brev af

22. f.m. Dersom du og alle mine kære, der nu færdes i

den heftige kamp for vort gamle hæderlige fædreland,

vidste, med hvilken inderlig glæde jeg modtager eders

breve, så ville I måske oftere tænke på den gråhårede

præst i Skallerup.

Årsagen til, at jeg først nu skriver, må søges deri,

at jeg efter 14 dages fraværelse fra hjemmet måtte

ved særdeles forøget virksomhed stræbe at indhente det

forsømte, hvortil kom, at navnlig påsken og konfirma-

tionen lagde beslag på alle mine kræfter, og desuden

havde jeg på hjemrejsen fra København pådraget mig en

øjenbetændelse, der til dato har forhindret mig i at

arbejde om aftenen, og som, hvilket du nok ser, tydeli

åbenbarer sig i min håndskrift, idet bogstaverne så-

ledes undertiden løbe sammen for mine øjne, at jeg

næppe kan læse, hvad jeg selv skriver. - Imidlertid

vil jeg dog i størst mulig korthed søge at fortælle,

hvad jeg tænker kan interessere dig at høre fra dit

kære hjem. - Såsnart jeg var kommen hjem fra København

sendte jeg straks bud til min nabo din broder Christen

Nielsen, der mødte øjeblikkelig og glædede sig ved at

betragte dit portræt. Siden kom Stephen og mange flere

der alle fandt, at det lignede dig fortræffeligt. En-

delig kom din kære moder og søster ind til mig, og jeg

så godt, at tårerne stod dem i øjnene, da jeg overgav

dem billedet, som de betragtede med kærlighed og gemte

med omhyggelighed. Vi talte naturligvis meget om dig,

og siden den tid har din moder været så god at sende

mig til gennemlæsning de breve, du senere har sent til

hjemmet.

Alle dine slægtninge og venner hersteds er, såvidt jeg

ved, friske og tillige så vel tilmode, som det under

denne tunge trængselstid er muligt.

Med vårsædens lægning har det i år lange udsigter, dels

fordi så mange stærke arme og flittige hænder savnes

overalt, og dels tillige fordi vinteren trykker sig

så længe med at tage afsked. Imedens jeg skrive

dette, har vi omtrent 6 graders frost med is på ruderne

og sne på jord og tage. Vel ved jeg, at middagssol

vil sejre over disse kolde magter, men det ser dog om

morgenen så trist og vinterligt ud. -

Kornpriserne holder sig endnu på et meget lavt stand-

punkt, og i det hele er al handel og omsætning såre

trykket. Desuagtet må vi prise os lykkelige, når vi sam-

menligner vor tilstand med vore kære landsmænds i og

omkring Vejle, Fredericia og Kolding, hvor de tyske

røverhorder har huseret så rædsomt, at der i år sand-

synligvis slet ikke bliver lagt nogen som helst slags

vårsæd.

Hver dag lader jeg i denne tid posten afhente i Hjørring

og modtager nogenlunde regelmæssigt de københavnske.

Du må være overbevist om, at jeg følger begivenhederne

med den største opmærksomhed og deltagelse. - Under mit

ophold i København talte jeg i over en halv time med

H.M.Kongen, og han vandt mit hele hjerte ved sin danske

optræden og ved sin dybe kærlighed til Dan-

mark- og Danmarks folk og den urokkelige tillid til hæren, han så

umiskendelig lagde for dagen. Hvad han forøvrigt ytre-

de, tør jeg ikke skrive, men det vil jeg sige, at kon-

gens håb til den retfærdige sags sejr er fast som en

klippe, og at vi ved udholdenhed og broderligt sammen-

hold trygt kunne imødese et glædeligt udfald på

denne uretfærdige krig, som vore bitreste fjender i

hovmodig trods med guddommelige og menneskelige love

har fremkaldt. Det uskyldige danske blod, som er udøst

i denne krig, råber til himlen, - Herren er med os og

vil nok hjælpe, men når og hvorledes, det ved Gud alene

- Hvad vi med sikkerhed kan se er følgende: Tysklands

fjender begynder at røre sig i alle kroge. Polen har

atter begyndt den blodige kamp for friheden. Ungarn ven-

ter ikke længe med at plante oprørsfanen. Omstændighe-

derne tvinge Italienerne til at angribe østrigerne i

Venetien. Måske Frankrig pludselig besætter Rhinpro-

vinserne. Sverrig og Norge ruster i denne tid meget

stærkt. Gud give nu, at hjælpen må komme, før Danmark

forbløder sig. Fra min kære Fritz har jeg kun haft to

breve, siden han rejste; det ene fra Korsør, det andet

fra Fredericia. Han er nu måske i Sønderborg. Hils ham,

dersom du ser ham og bed ham at skrive snart. Hils og-

så Christen Nielsen (Nørremølle) og tak ham hjerteligt

for det postkort, han var så god at sende mig.

Og nu farvel, kære Jens! Lad os ikke glemme, at Gud ikke

behøver en prøjsisk eller østrigsk kugle, når han vil

hente os. Han lod så ofte lynilden gå hen over vore

hoveder, men .. så vi leve endnu. Han styrer fjendens

kugle lige så vist som han styrer lynstrålen. Han har

talt hårene på vort hoved, og vi hører ham til, enten

vi lever eller vi dør. - Jeg beder den gode Gud, at han

nådige vil bevare og beskærme (os) dig og forunde mig

og alle dine kære den glæde at se dig vende tilbage

sund og frisk og glad ved den bevisthed, at du redelig

har vovet liv og blod for vort dyrebare fædreland!

Denne bøn høre Gud for Jesu skyld.

Hjerteligst hilsen

fra din gamle trofaste ven og sjæle-

sørger

F. Schøtt

Sidebemærkning:

Lad mig vide, hvad dag du modtager dette brev, for

at jeg nogenlunde kan beregne postgangen. Spørgsmålet er

rigtignok først og fremmest, om du kan læse disse

såkaldte bogstaver.

NB. - Som kommentar til pastor Schjøtts “mærkelige” sam-

tale med Kristian den Niende kan henvises til, at han

som journalist c. 1838 kom meget sammen med kronprins

Frederik (Fr. d.7), da denne på en måde var forvist

hertil, og de har sikkert holdt forbindelsen vedlige

i årene, der fulgte.

Brev nr. 13.

(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen, som også får en hilsen fra en kammerat. 18. april stormer preusserne Dybbøl og danskerne trækker sig tilbage til Als. red.)

Almsted, Als d. 18. april 1864

Kære dyrebare broder!

Med dyb hjertelig længsel venter jeg efter at høre no-

get fra dig; da jeg ikke har hørt fra dig, siden jeg

fik dit brev af 9. ds., hvorfor jeg takker dig. Jeg ser

at du dengang - Gud være evig lovet - var rask. Jeg

skrev med det samme til dig, og jeg håber hver dag på

at høre fra dig. Jeg er - Gud være lovet - også rask,

og man kan aldrig fuldtakke vor barmhjertige himmelske

fader, som opholder os i disse farefulde dage. Gid

disse linier kan træffe dig med helsen; det beder jeg

Gud om. Jeg beklager, at du har mistet din tro kammerat

Anders Møllebygger. Mit regiment gjorde nu sidste gang

kun 2 forposttjenester fra den 13. til den 15. på grund

af, at der er kommen nogle regimenter fra Fredericia.

Nu skal vi vist derud igen i morgen. - Gud give dette

hårde liv dog snart måtte få ende. Du være hilset fra

Kræmmers Christian, han er også rask. Hils vor egen

moder og vore søskende, når du skriver hjem. Jeg

har ikke fået brev fra dem i nogen tid. Lader os bede til

den himmelske fader og trøstig forlade os på ham. Der-

med hilser jeg dig min egen broder Jens.

Jørgen Chr. Nielsen

Kære kammerat!

Jeg har modtaget 5 breve til dig, og jeg har taget mig

den frihed at læse dem. Jeg har besvaret et til Niels

Chr. Sørensen, det er og det eneste, jeg har svaret på.

Nu for tiden har vi det godt; vores post er nu på den

ene side af sundet og tyskernes på den anden side. 1o.

regiment var ikke med i slag den 18., det var vi heldig

med; vi har ikke hørt et skud fra tyskerne siden den 18.

Jeg tænker Vor Herre hjælper det får en ende straks,

så vi kan komme hjem. Vi er ude i løbegravene i 24 timer

og så (lidt) oppe i en gård i 24 timer som reserver, så-

dan har vi det i 6 dage, og så ud på landet i 3 dage.

Jeg modtog dit brev den 26. Jeg lå (som) reserve i går-

den den dag, så jeg har ikke haft tid til at skrive. Du

være hilset fra mig; skriv snart igen. Jeg skal på for-

post og nu er kl. 5.

Jeg kan hilse dig fra Christen Mølle; han sagde, at din

broder havde lejet for sig; vi er raske begge to. Du

kom ikke til København…… Jens…..

Hans Chr. Christensen

Skrevet i hast, men læs det uden last.

Brev nr. 14.

(Mogens Chr. Sørensen skriver brev til sandsynligvis Jens Nielsen. red)

Nørum d. 7. april

Kære medbroder.

Jeg takker dig mange gange for din skrivelse af forrige

måned, som jeg med glæde har modtaget, hvoraf jeg ser,

at du den gang havde helsen og helbred, men du har vel

haft mangen en hård time siden dengang. Jeg har jo set

af dit første brev, du skrev, siden du kom tit armeen,

at du havde hilst på tyskerne og tillige har jeg hørt,

at du også har været med een og måske flere gange siden

den tid. Hvad min stilling angår kan jeg meddele dig,

at jeg er rejst over til Nørum siden min broder (Niels

Chr. Sørensen) blev indkaldt; han afrejste herfra hjem-

met d. lo. marts tillige med Anders Peter af Vennebjerg

og Mads Thomsen af Kristrup, hvor han fik fri kørsel

af dem til Sundby (Nr. Sundby), hvor de, nemlig Anders

Peter og Mads Thomsen tillige med deres stillingsmænd,

tog med dilligencen fra Aalborg samme aften tillige med

flere mænd, som havde stillet for sig. Min broder for-

blev i Sundby den første nat. Dagen efter blev de flere

og 7 tillige med ham lejede en vogn til Randers, hvor

han havde et godt kvarter. Andendags morgen, da de

kørte ud af Randers by, marcherede 1. og 11. regiment

ind i byen. De kørte til Aabyhøj, som ligger 4 mil

nordvest for Randers, hvor de mente, at de skulle have

været til søs, men samme dag hen imod aften fik de kon-

traordre, at de skulle rejse tilbage til Aalborg, hvor

de blev frit befordrede. Her lå de i 5 dage så kom

der et dampskib og førte dem over på Fyn til en by,

som kaldes Bogense; så havde de 8 mil til Nyborg, hvor

de først ankom d. 2o. ds. Vi har modtaget 2 breve fra

ham, hvoraf vi ser, at han er frisk og rask. Hvad ek-

sercerskolen angår skriver han, at den ikke er så far-

lig, for hvem som har en lille smule begreb derom; vi

havde jo ventet, at hans rejse ikke skulle have varet

ret længe, men Gud må vide, hvor længe de kan holde ud.

Af nyheder, jeg har at meddele dig, kan jeg lade dig

vide, at Niels Chr. Thirups (Anders Thirup Krogsøgård) Anders kom hjem langfredag

og var kasseret, og at Anders Møllebygger (karl red.) fra Sønder-

mølle er kommen hjem og havde …..

Nu har jeg ikke videre at meddele dig denne gang an-

det end, jeg skal hilse dig fra alle dine gode venner,

navnlig Christen, Christian, Marcus og Lars Knudsen.

Men jeg må dog ikke glemme at hilse dig fra pigerne

ovre i Sønderlev. Jeg skal hilse dig fra hele din fa-

milie, de er alle friske og raske. Men især være du

på det venligste og kærligste hilset fra din

hengivne ven

Mogens Chr. Sørensen

(en broder til Stephen Sørensen)

Brev nr. 15.

(Niels Chr. Sørensen skriver brev til sandsynligvis Jens Nielsen. red.)

Nyborg d. 17. april 1864.

Kære ven!

Da jeg længes nu meget efter at høre fra dig; hvorlede

din stilling er, skønt den er vel ikke god, efter

hvad man hører her. Jeg tænker tit på eder der ovre.

Måske snart det vil falde i min lod med at prøve skæb-

nen igen. Vi skal være færdig på næste lørdag. Men

hvor vi så skal ud her fra, vil tiden lære os. Jeg vil

gerne forlange om du ville skrive nu et bitte brev

og lade mig vide, hvorledes det går til der på Als,

om der er nogen bekendte, der er faldne eller såret; de

siger her, at der er ikke et sted der ovre at nogen

kan være sikker for granater, og er det således, så

er det jo noget strengt at være der. Hvad nyheder angå

her, det kan jeg ikke meddele noget om, for vi ved

ingen ting om krigen. Hvad skolen angår, har det

gået meget godt, så vi har det så godt,

som vi kan ønske os, mens vi ligger her. Nu har jeg ikke

tid at skrive mere denne gang. Jeg fik i dag brev fra

min kære kone tillige med hendes portræt, hun skikkede

mig. Hermed ønsker jeg dig al lykke og held på det

foretagende, det bedes af din fraværende ven

Niels Chr. Sørensen

Skriv mig til igen, det første du kan. Min adresse er:

Til Niels Chr. Sørensen

1. kompagni nr. 212,

Nyborg

Brev nr. 16.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red)

Kronborg d. 24. apr. 1864

Kære moder og søskende!

Da jeg nu ikke i nogen tid har hørt fra hjemmet vil jeg

nu af pennens vej sætte mig i forbindelse med eder. Det

undrer vel eder af overskriften at se, at jeg har for-

ladt Als og gjort den lange rejse her til Kronborg. Men

bliv ikke bekymret derfor. I tænker vel, at jeg ikke er

rask, men I skal slet ikke blive foruroliget for mig.

Jeg takker eder for eders skrivelse af 5. ds., som jeg

modtog d. lo. ds. Dagen forud havde jeg skrevet til Ste-

phen, og jeg befandt mig denne dag vel; men om natten

vågnede jeg og mærkede straks, at jeg havde hovedpine,

hvilket tiltog hen af dagen, så jeg blev nødt til at

melde mig hos lægen. Jeg blev derpå indlagt på lazaret-

tet i Nordborg, hvor jeg blev til den 21. ds. Da laza-

retterne på Als i de sidste dage var rømmet af de syge,

som kunne tåle at rejse, blev jeg iblandt dem. Jeg af-

rejste fra Nordborg d. 21. til Hørup Hav, hvor vi kom

omborg på skruedampskibet Nordstjernen kl. 1 eftermiddag

og ankom hertil dagen efter om morgenen kl. 7 og blev

indlagt her på Kronborg slot. Jeg befinder mig Gud være

lovet temmelig vel. Aarsagen til sygdommen var forkølel-

se, som nu, siden jeg er kommen under god pleje, er gået

til det bedre med mig. Jeg håber derfor med det første,

når jeg atter er kommet til kræfter, at vende tilbage

til regimentet. Jeg beder eder derfor at skrive så snart

I har modtaget dette brev, for at jeg kan modtage efter-

retning fra eder, inden jeg atter rejser herfra. Jeg

har nu ikke modtaget skrivelse nogen steder fra, siden

jeg forlod regimentet, men jeg venter at modtage de

breve, som mulig er ankommet til mig, da jeg har under-

rettet Hans Chr. Christensen om min adresse og bedt

ham sende mig dem. Fra Jørgen har jeg ikke haft efter-

retning, siden jeg talte med ham ved dybbølsbarakkerne.

Dog talte jeg på dampskibet med en mand ved samme kom-

pagni, som først havde forladt regimentet d. 19. og

efter hvad han udtalte, var han vist nok rask dengang. –

I har nok for flere dage siden modtaget efterretning

om den skrækkelige kamp om Dybbølsskanserne d. 18 ds.,

og jeg burde jo straks have underrettet eder om min til

stand; men da jeg erfarede, at 10. regiment ikke deltog

i kampen, og jeg desuden antog, at mine kammerater nok

sendte hilsen fra mig i deres breve, har jeg ladet ti-

den gå hen. Rigtignok havde jeg straks skrevet ved min

ankomst hertil, men lejligheden har ikke godt tilladt

det, da der har været en sådan travlhed her med at brin-

ge alt i orden, at jeg først i dag har kunnet komme til

at skrive.

I dag har jeg først haft lejlighed til at få en ny avis

i hænde og skal således ikke vente at få nogen nærmere

efterretning fra mig om kampen den 18. Men nu har jeg

fået vished for, at Londonkonferencen er sammentrådt,

og jeg håber, at stormagterne snart gør ende på denne

ulige kamp. Jeg må nu slutte min skrivelse og vil derfor

udtale det håb, at den almægtige vil se i nåde ned til

vort stakkels fædreland og skænke det fred og glæde

oven på den tunge trængselstid. Skriv nu snart igen;

når jeg atter modtager hilsen fra eder, håber jeg med

Guds hjælp at være kommet fuldstændig til kræfter igen.

Værer derfor ubekymrede for mig. Jeg takker Gud, at

han hidtil har holdt sin beskærmende hånd over mig.

Vær nu h ilset hjerteligt fra mig. Hils slægtninge

og venner, men først og sidst min egen kære moder og

mine søskende. Lev alle lykkelig og vel. - Eders

hengivne søn og broder

Jens Nielsen

Min adresse: 10. regiment, 4. kompagni nr. 499

stue nr. 38,

lazarettet på Kronborg.

Brev nr. 17.

(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til familien i Skallerup og sin svoger og søster. red.)

Als, d. 1. maj 1864

Kære moder og søskende!

Jeg takker eder af hjertet for eders brev af 11. for-

rige måned, hvoraf jeg ser, at I alle Gud ske lov har

helsen og det dyrebare gode kan jeg den barmhjertige

Gud være evig lovet også meddele eder fra mig. I har

vel hørt om det blodige slag den 18. april og kan aldrig

fuldtakke Gud, at jeg ikke var med der. Vi har nu haft

6 dages våbenhvile, men hvorlænge den vedvarer, ved jeg

jo ikke, men vi skal alligevel gøre forposttjeneste,

på forpost i 6 dage og fri i 2 dage. Jeg håber, I har

fået brev fra Jens. Jeg fik brev fra ham af 2o. f. m.,

da var han på lazarettet i Nordborg, men han var kom-

met sig godt, og han var kommen fra feberkost på halv-

kost og kunne være oppe næsten hele dagen. Han skulle

overflyttes tillige med flere til København, og han vil-

le skrive til mig, så snart han kom der; men jeg har end-

nu ikke hørt fra ham; jeg har skrevet 2 breve til ham,

før han kom på lazarettet, men de er ikke kommet til

ham; jeg beder eder derfor at skrive mig til så snart

som muligt. Det fornøjer mig at se, at det går eder

godt og gid den tid ikke mere er fjern, at jeg med hel-

sen og sundhed kan vende tilbage til eder. Alt det be-

der jeg den barmhjertige Gud af inderligt hjerte.

Kære dyrebare svoger og søster.

Jeg takker også eder af hjertet for eders kære skrivel-

se og det glæder mig, at I alle ligesom jeg har sund-

hed og helsen, hvorfor vi aldrig kan fuldtakke den

barmhjertige Gud. Jeg tænker, at det er umuligt at

stille for mig, og man skulle efter udsigterne nu synes

det var en dårlighed, da der i disse dage i London

holdes konference angående freden, men bliver der in-

gen forandring, inden du har fået dette brev, da er

det mit vedblivende ønske - om det er muligt - at

stille for mig. - Da jeg ved, kære svoger, at din

broder Niels Christian er indkaldt, og at han nu er

kommen af skolen, så beder jeg dig at sende mig hans

adresse, da jeg gerne ville skrive til ham

Til Steffen Sørensen

Hils dem i Knolde og I min dyrebare uforglemmelige

moder og alle I dyrebare kære være hilset på det in-

derligste fra eders oprigtige broder og søn

Jørgen Chr. Nielsen

Gud holde sin beskyttende hånd over os alle.

Undskyld min dårlige skrift, da jeg ligger og skriver

i halm.

Brev nr. 18.

(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Svanninge pr. Fåborg, d. 9. maj 1864.

Kære trofaste broder!

Jeg takker dig hjerteligt for din skrivelse af 3.ds.

Det trøster mig så meget at se, at du er såvidt hel-

bredt. I dag modtog jeg hilsen fra dig ved Niels Ram-

løse, at du allerede var afgået til regimentet; jeg vil

med dig kære broder takke den barmhjertige Gud for, at

han har givet sundhed tilbage. Du kan tro kære broder,

jeg har været meget bedrøvet for dig, da jeg ikke har

hørt fra dig, siden jeg fik dit brev af 2o. april, og

du skrev, at du ville sende mig din adresse, så snart

du kom til et andet opholdssted. Jeg har skrevet hjem

for at erfare noget om dig, men har endnu ikke fået

brev. Jeg tænker, at Als snart bliver rømmet, og at du

ankommer her over til Fyn; her har vi det godt, men

vi eksercerer hver dag. Jeg har i senere tid lidt me-

get af diarre, men jeg tænker med Guds hjælp ikke at

skulle behøve at gå på lazaret, da vi ligger stille og

har det så godt, thi jeg har en god appetit. Du lyk-

ønsker mig med at have stillet for mig, men dertil har jeg

ikke hørt noget; det er nok ikke så let for os, som

står i fast nummer at stille, da der er så mange van-

skelige betingelser. Du hilser Kræmmer Kristian og

svenden fra Livermølle og Søren Hougård, som jeg talte

med den 3., da vi rejste fra Als. Hils de kammerater,

som jeg kender. Du hilses også hjerteligt fra dem hjem-

me i Harritslev, og dernæst beder jeg den barmhjertige

i nåde at holde sin beskyttende hånd over os, det øn-

sker af hjertet din oprigtige broder

Jørgen Chr. Nielsen

Skriv snart igen.

Brev nr. 19.

(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønder Harritslev d. 2o. maj 1864.

Kære dyrebare broder!

Med glæde tager jeg i dag fat på pennen for at meddele

dig, at jeg Gud ske lov såvidt er rask, og det samme

beder jeg Gud om, at jeg også må høre fra dig. Jeg er

nu permitteret og kom i dag hjem, og jeg kan ikke

glemme at meddele dig derom, kære broder. Vi rejste

fra Fåborg 1. pinsedag og kom samme aften til Køben-

havn og afleverede vort tøj, men først efter at have

gået og drevet der til om onsdagen; lader os bede Gud

den barmhjertige om, at han snart vil forunde os fred

i vort fædreland, men vi kan stole på, at han gør,

som det er os tjenligt, men derfor må vi ikke blive

trætte af at opsende vore bønner i det håb, at hvem

herren elsker, den revser han. Kære broder, dermed

sender jeg dig min og familiens hjerteligste hilsen.

Lev vel og stol på Gud, det ønskes af din oprigtige

broder af hjertet.

Jørgen Chr. Nielsen

Jeg har endnu ikke været hjemme i Sønderlev. Hils

mine bekendte kammerater

Brev nr. 20.

(Broder Jørgen Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønder Harritslev d. 1/6-64 (1864 red.)

Kære dyrebare broder!

Med stor glæde modtog jeg dit brev af 27. f.m., hvoraf

jeg ser, at du Gud ske lov har sundhed. Jeg sendte med

det samme brevet hjem til vor kjære moder, da de har

længtes i nogen tid efter at spørge fra dig. Med hensyn til

stillingen i vort fædreland nu, da kan man ikke

tænke derpå uden at gøre sig mangehånde gisninger. Man

skulle tro, at våbenhvilen bliver forlænget, og man

håber også, at der skulle blive fred; nu er der kun

8 dage tilbage af denne våbenhvile, og at begynde at

føre krigen påny imod en så overlegen overmagt ville

vist være dårskab; det vil sige, at du og hver som har

været med i disse lidelser og kvaler og alle legemlige

overanstrengelser så hårdt prøvede felttog (der mangler

en eftersætning), må indrømme, da vist få, som har

kæmpet med vinterens kulde og savn, som ikke også har

lidt så meget på deres helbred, at de ikke uden Guds

nådige hjælp kan forvinde de - næsten utallige, som har

måttet opofre deres blod, og dog synes det så berygte-

de nationalliberale parti, som har eksisteret og til-

taget mere og mere i magt siden forrige krig ikke, at

Danmarks sønner i denne krig har været, som de skulle

være, og denne permittering af forstærkningen er dem

en torn i øjet og sætter som grund derfor, at vi for-

stærkningsmænd ville gøre oprør mod officererne, og at

det er skyld i, at vor armê altid har måttet gå tilbage.

Dette er tungt for os at høre, men Gud være lovet, at

det ikke er sandt. Den beskyldning er altså takken for,

at vi har lidt og stridt; vi kan næsten sige mere end

vi formåede. - Sidste lørdag var der et folkemøde på

rådhuset i Hjøring, sammenkaldt for at vedtage en adres-

se til regeringen om på ingen måde at forlænge våben-

hvilen eller slutte en vanærende fred - som de kaldte

det; ikke give det mindste efter, men hellere begynde

krigen igen, selv om vi ikke kunne få hjælp; se sådan

taler de, der har siddet hjemme ved kakkelovnen og

lagt planer. Jeg overværede mødet, og det var meget

stormende. Der var en del landboere og hjempermitterede

tilstede, og de modsatte sig af al magt dette, som en-

hver rettænkende synes, hovmodige indfald. De beråbte

sig på, at det tyske forbund berøver os vor frihed,

og de liberale smudsblade skråler også altid i den ret-

ning for at vedblive at være til. - De har konsul Niel-

sen, skolelærer Lund, provst Kampman, pastor Algren,

Ishøj og prokorator Winther som de mest fremtrædende.

Man skulle synes, at mindst de herrer præster skulle

fremmane den gamle hedenske Tor, at det er det rette

at kæmpe til sidste mand. Når man forlængst har kæmpet,

bliver sagen alligevel afgjort med pennens kraft i vore

civiliserede dage. Jeg bifalder, hvad jeg forhen har

hørt udtale af mænd, som ikke hørte til det nationale

parti. Opposition er god nok, når den kommer i rette

tid, men når den kommer i urette tid, er der intet,

der er mere fordærveligt. Man må også rette sig efter

hvad den europæiske nødvendighed fordrer. Hvad kan det

hjælpe, at 2 millioner modsætter sig 4o millioner. Ef-

ter min formening er det det nationalliberale parti,

som har råbt og udbassuneret på frihed (han tænker på

Eidergrænsen) sålænge, at det er blevet Europa en

torn i øjet, og det bliver vist ikke godt, før dette

parti bliver styrtet. Under mødet i Hjørring fremkom

de som altid med de mest cikanerende udbrud mod dem,

som ikke ville følge deres lære. Adressen vedtog par-

tiet indbyrdes, men kun med indbydernes underskrift,

da de vel kunne antage, at det ikke kunne hjælpe at

fremlægge den til almindelig underskrift. Efter stem-

ningen at bedømme ville måske kun een af hundrede have

underskrevet, men de havde frækhed nok til at sende den

til kongen som enstemmigt vedtaget i Vensyssel. - Kære

broder, jeg må beklage, at jeg ikke er kommet mig; jeg

har måttet søge læge, men med Guds hjælp håber jeg nok

at komme mig. Mine kræfter er meget aftaget, så jeg

ikke kan udholde at arbejde, men jeg har derimod - hvad

der forundrer mig - en god appetit. Christen (sikkert i

Knolde) er heller ikke rask; han har været dårlig hele

foråret, men går dog oppe. Jeg hilser dig fra vor kære

moder og os alle sammen. Vær ved godt mod, den barm-

hjertige Gud vil nok snart forunde os fred, så du kan

komme hjem. Det ønsker din oprigtige broder

Jørgen Chr. Nielsen

Hils Hans Christian og Christen Møller.

Brev nr. 21.

(Mogens Chr. Sørensen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Nørum d. 5. juni l864.

Kære medbroder!

Da jeg i dag har lejlighed, vil jeg tage til pennen og

meddele lidt om, hvorledes tiden går for os her hjemme

og tillige takke dig mange gange for din hjertelige

skrivelse af forrige måned, jeg med glæde har modtaget

og hvoraf jeg ser, at du den gang var såvidt rask, at

du ventede at rejse til dit regiment igen med det før-

ste, hvad jeg for længe siden har hørt af dine breve

til hjemmet. Jeg kan meddele dig, at jeg er rask

og lever efter omstændighederne godt. Jeg kan hilse dig

fra din broder Jørgen; jeg talte med ham igårs 8 dage,

han sendte mig hilsen fra din broder Anders (ham der

senere fik hjemmet Nordentoft), som afrejste herfra

hjemmet d. 10. forrige måned og skulle møde i København

hvor de først begyndte med skolen d. 2o, så du kan

nok tænke, at de havde lejlighed til at tale med flere

kammerater her fra egnen. Jeg kan hilse dig fra min

broder Niels Christian; han er rask. - Vi har også be-

gyndt at føle krigens tunge byrder, siden vor armé

kom herover til Vendsyssel. Vi blev instruerede til

at møde ved Vrejlev kro pinselørdag kl. 11 med solide

heste og vogne, 33 spand her af sognet og 17 af Vid-

strup og skulle holde i 24 timer. Pinsemorgen kom der

læs (proviant, militærudstyr) fra Frederikshavn, som

vi modtog og skulle køre videre til Aabybro kro. Der

kørte vi gennem en del af vor armé, som lå på begge

sider af vejen, navnlig dragoner, husarer og trænkuske.

Vi kørte en lille fjerdingvej længere vester til en

stor bondegård kaldet Bedholm, hvor magasinet holdt.

Vi har mødt i Vrejlev kro engang siden, men da slap

vi let - efter 24 timer blev vi afløste og kunne køre

hjem; men i morgen d. 6te skal vi møde i Løkken kl. 6

så jeg kan med sandhed sige, at jeg også har været i-

blandt kongens folk, men det har jo intet at sige; vi

må takke Gud den almægtige om han vil befri os, at ikke

også tyskerne skulle oversvømme Vendsyssel. - Nu af-

bryder jeg min korte og ringe skrivelse med mange ven-

lige og hjertelige hilsener fra din moder og dine sø-

skende og fra min madmoder Maren (hans broder Niels

Christians kone) og alle gode gamle kammerater - men

især pigerne. Først og fremmest være du på det venlig-

ste og hjerteligste hilset fra din hengivne ven

Mogens Chr. Sørensen

Niels Christians adresse er: 22 regiment, 3.kompagni,

nr. 211.

og Anders: l. batalion, 6.komp. nr.589 — begge København

Brev nr. 22.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Baraklejren v. Vallerup

d. 9. juni 1864

Kære moder og søskende!

Skønt jeg allerede for nogen tid siden modtog jeres

kære skrivelse, er det nu først i dag, jeg besvarer det.

I må dog ikke tro, at jeg glemmer eder derhjemme, men

årsagen var, at jeg ikke syntes om at skrive, før jeg

erholdt efterretning om, at Jørgen var blevet permit-

teret. Da jeg derfor modtog det glade budskab fra ham,

at han befandt sig i hjemmet, skrev jeg straks til

ham igen og bad ham også overbringe eder brevet, hvil-

ket jeg allerede har fået besvaret i en kærlig skri-

velse af l. ds.. Det glæder mig, at han atter er vendt

tilbage til hjemmet, men det gør mig ondt, at han ikke

er rask, såvelsom at Christens helbred heller ikke er

godt. Jeg derimod kan takke Gud, at jeg har et godt

helbred, hvilket det er mig en glæde at meddele eder.

Den første nyhed, jeg vil meddele eder, er, at vi i dag

har ombyttet kantonnementet i landsbyen med baraklejre.

Vi havde i nogle dage været indkvarteret i en landsby

ved Fyns Hav, kaldet Helved, men ikke desto mindre den

skønneste egn såvelsom det bedste kvarter, jeg endnu

har haft på Als. Vi blev vækket op af søvnen i nat, og

i dagbrækningen marcherede vi ud af Vollerup barakker

til henimod to mil, hvor vi ankom i morges kl. 6, og

i dag ligger vi her og driver. Hvad der kan være årsag

til denne pludselige forandring, ved jeg naturligvis

ikke, men jeg tror dog ikke, at krigen udbryder igen,

da jeg antager, at regeringen ikke atter genoptager den-

ne ulige kamp med sine egne få kræfter. Her er nu kun

6 regimenter, og det vil vist nok blive en alt for lille

styrke til at modstå den overlegne fjende, hvis han vil

forsøge en overgang. Der fortælles at konferencen i dag

holder møde, ligesom det også siges forvist, at dron-

ning Wictoria skal være afgået ved døden, hvilket jeg

tror vil være i en gunstig lejlighed for vor sag. Som

sagt, man kan kun ytre sig i gisninger, men med Guds

hjælp håber jeg, at stormagterne nu fremmer sagen med

pennen, og at frygte for en vanærende fred tror jeg

endnu er for betimeligt; thi jeg tror ikke, at den

danske armé har aldeles tabt sin krigerære, når der

ses hen til vore modstanderes uhyre overmagt. - Jeg

har nu ikke flere nyheder i dag, andet end at jeg i går

var til alters i Nottmark kirke, hvilket altså var i

den 11. time, da vi nu er færdige med kantonnementet.

Men jeg har endnu en ting at bede eder om. Jeg er nu

kommen til bunden i pengepungen, og jeg vil derfor

gerne bede eder sende mig nogle penge, thi jeg kan

ikke få lønningen til at strække til, skønt smør såvel

som hvad jeg ellers behøver er faldet noget i prisen -

dog koster smørret endnu 2 mark - og alt andet i forhold

dertil. - Da jeg i dag atter må bruge tornysteret til

skrivebord, må I undskylde, at brevet er noget utyde-

ligt skrevet, men jeg håber dog, at I kommer tilrette

med sammenhængen, skønt det somme steder vil falde

noget vanskeligt. Jeg beder eder være ved godt mod,

skønt det må være en trang tid for eder, da arbejds-

kraften er så lille, og I desuden plages med kørsler

for armeen, men husk på, at den Herren elsker, den

revser han. Han sørger for, at der snart oprinder en

lysere tid for vort betrængte fædreland. - Vær nu

hilset fra mig med den forsikring, at jeg trygt ser

fremtiden imøde, hvad udgangen så end bliver, enten

krig eller fred. Hils Jørgen og familie; jeg håber,

han har udtjent sin værnepligt, og at han i hjemmet

må genvinde sit nedbrudte helbred. Hils Christen og

Else (i Knolde); jeg beklager, at hans helbred heller

ikke er godt. Hils også Stephen og familie såvelsom

slægtninge og venner. Til sidst hilser jeg hjertelig

min uforglemmelige moder og broder. Lev vel og lykke-

lig, med Guds hjælp håber jeg snart at samles med eder

under fredelige forhold.

Eders hengivne søn og broder

Jens Nielsen

Mine kammerater Hans Christian, Chr. Møller og Anders

Jensen fra Lønstrup er raske og vel tilmode

d. lo. juni

Just som jeg ville forsegle brevet opdukkede en mængde

rygter om våbenstilstandens forlængelse, at jeg opgav

at afsende brevet straks. Skønt jeg endnu ikke har hørt

noget officielt, er der dog ingen tvivl derom, thi det

er allerede oplæst for artilleristerne i Sundsmark efter

hvad flere fortæller her, som har talt med dem. Efter

hvad jeg nu hører, skal Rusland optræde energisk på

konferencen, og nu er jeg næsten vis på fredens snar-

lige afslutning. Det siges også, at fjenden skulle

rømme Jylland inden 25. juni, og vi ligeledes rømme

Als i samme tid, men som sagt, jeg kan ikke sige noget

med bestemthed. Dronning Wictorias død, som jeg skrive

om i brevet, må jeg tilbagekalde, da jeg i dag har

læst en københavnsk avis fra i går, som slet ikke om-

taler denne begivenhed, hvilket naturligvis ville have

været et af de vigtigste temaer i pressen. Vi ligger

i dag i barakkerne og har ingenting udrettet siden i

går morges, men i morgen skal vi stille til eksercits.

I være nu hilset fra mig med det ønske, at jeg nu

snart må være tilbage til eder under fredelige forhold. Lev vel!

Jens Nielsen

Brev nr. 23.

(Jens Nielsen skriver brev til ” Højstærede hr. student”, måske et bekendtskab fra sit ophold i København. red.)

Helved på Als d. 19. juni 1864

Højstærede hr. student!

Skønt jeg før min afrejse fra København for over tvende

måneder siden lovede at besvare (Deres) skrivelse, er jeg

først i dag bleven færdig til at opfylde dette løfte.

(At red.) bede Dem hr. student undskylde denne langtrukkenhed

tør jeg ikke; thi dette antager jeg, var kun til at for-

værre ----- et fjerdingår, idetmindste en gang og

måtte give adskillige fritimer; jeg vil derfor nu søge

at genoprette det forsømte ved i efterstående linier

at meddele nogle småskildringer fra mit ophold ved ar-

meen. Som De af bladene ved, kom jeg netop til armeen,

da fjenden havde begyndt at beskyde vor stilling på

Dybbøl banker i flanken fra Broager. Jeg var fulgt med

regimentet indtil den 10. april, da sygdom nødsagede

mig til at søge lazarettet. Jeg var i denne tid (indtil

den 10.) vidne til det voldsomme bombardement - 6 dage

på forpost og i Dybbøl barakker og 3 dage på landet på

Als - og den ødelæggende virkning af det prøjsiske ar-

tilleris langtrækkende kanoner, hvilket satte ham i stand

til fra sine skanser på Broager at beskyde vor stilling

i flanken helt fra venstre til højre fløj og i den sid-

ste tid såvel fra front som fra flanke at overså terræ-

net bag vore skanser med granatstumper at ødelægge Sønder-

borg med sine brand- og granatkugler. Men at skildre

Deres højædelhed de mange situationer, jeg der oplevede

ville blive mig altfor omfattende, og skal blot tillade

mig at meddele Eder min deltagelse i forsvaret af disse

europæiskberømte Dybbølskanser. De antager måske, at

jeg deltog i fægtningen d. 28. marts, men denne dag var

jeg kun øjenvidne, da 4.kompagni denne morgen udgjorde

skansebesætning i nr. 8, men jeg fik denne dag et

næsten uomstødeligt bevis på det umulige for fjenden

at tage skanserne, sålænge disse kan gøre en sådan

virkning; thi skønt infanteristerne modstod fjendens

angreb og forhindrede ham i at omgå skanserne, var de

især vore kanoners velrettede granatild som forårsa-

gede fjenden de uhyre tab på den ilsomme retirade.

Min ovenomtalte aktive deltagelse foregik natten mel-

lem den 2. og 3. april, da 4. kompagni.

Om aftenen kl. 10 blev vi - jeg tør ikke sige overra-

skede, da vi hvert øjeblik var beredt på hans angreb

- sat i virksomhed, da flere geværskud hørtes og hans

tydelige forvirrede hurraråben. Øjeblikkelig var for-

posterne såvel som feltvagten plaseret i skyttegravene

og gravet huller med det opkastede jord til brystværn

hvorfra vi modtog ham med vore hårde grå ærter, som

efter kort tids forløb bragte ham til at holde inde

med angrebet. Om morgenen kl. 3½ gentages scenen atter,

men denne gang vovede han sig længere frem og nødte

os til at forlade et par skyttegrave, hvorved han

desværre gjorde 3 mand til fanger, deriblandt min

trofaste kammerat Anders L. Poulsen (sikkert Anders

Møllebygger), som var med mig hos Dem i København;

desuden havde vi 2 mand døde og 1 såret. Dette er helt

min deltagelse i forsvaret af Dybbølskanserne, da jeg

ellers hele tiden lå og hørte på den hvinende lyd af

de fjendtlige projektiler, som tildeltes os i rigeligt

mål, og som af og til plukkede en mand ud af geleddet.

Jeg skal nu ikke videre omtale mine krigsbedrifter.

Jeg har forhen omtalt, at jeg måtte på lazarettet.

Jeg var derefter på lazarettet i Nordborg i en halv

snes dage, indtil jeg efter indtagelsen af skanserne

d. 18. april blev forflyttet til lazarettet på Kron-

borg slot. Efter omtrent fjorten dages ophold der gen-

vandt jeg fuldstændig mit helbred og afrejste derfra

med dampskibet Ophelia til København. Vi landede ved

Kvæsthusbroen og blev derpå fremvist til husarkasernen

hvorfra jeg næste dags morgen kl. 5 afrejste for at

afgå med jernbanetoget til Korsør. - Jeg havde ønsket

intet hellere end at have aflagt Dem et besøg; men ti-

den tillod det ikke, da jeg smukt måtte stå i kaserne-

gården og den øvrige tid optoges af småforretninger

i nærheden deraf. - Siden min ankomst til regimentet

har jeg intet mærkværdigt oplevet; thi våbenhvilen

afsluttedes få dage efter. - Dog en begivenhed vil

jeg endnu meddele Dem. Den foregik natten mellem

d. 8. og 9. ds. Vi blev denne nat ved midnatstid jagede

op af søvnen for, som det sagdes, at afmarchere til

Sønderborg, da prøjserne forsøgte en overrumpling ved

at gøre overgang over Als Sund. Men det hele viste sig

at være blind alarm. Jeg kan hilse Deres Højædelhed

fra Deres broder; jeg hilste på ham den 11. maj ved

regimentets gennemmarch i Ulkebøl, hvor jeg da var

indkvarteret. - Jeg beder Dem nu ikke at se så meget

hen på brevets form, (som til dets gode mening

(er over streget)) til sætningernes rigtige sammensætning og

iøvrigt stilens ortografiske rigtighed (det behøver

han sandelig ikke at ængstes for (KBS)). Men med den

forvisning, at Deres Højædelhed ikke venter at modtage

en lærd afhandling fra en lægmand, har jeg ikke taget

i betragtning at tilstille Dem denne skrivelse. Jeg

er nu rask og lever for øjeblikket her i Helved et

liv som snarere for en soldat kunne kaldes et jordisk

paradis. Hvis Deres Velædelhed måtte finde behag i at

disse linier, tør jeg vel smigre mig med et svar på

denne simple skrivelse. Jeg undertegner mig med

højagtelse Deres højædelheds ærbødigste Jens Nielsen

lo. Inf.reg. 4. komp. nr.499

Brev nr. 24.

(Jens Nielsen skriver brev til familien i Skallerup. red.)

Assens d. 4. Juli 1864.

Kære moder og søskende!

Da lejligheden for øjeblikket er gunstig, er min før-

ste tanke henvendt til hjemmet, og det er mig en kær

beskæftigelse ad pennens vej at meddele eder, hvorledes

jeg befinder mig i disse dage. Jeg havde i forgårs et

brev næsten færdigt, men jeg blev afbrudt, da kompagni

skulle stille til appel, og siden har jeg ikke kunnet

få tid, hvorfor jeg i dag tager mig for at skrive et

nyt og meddele eder de to sidste dages begivenheder

her ved regimentet. Jeg (forstår) håber, at I har mod-

taget den frygtelige skrivelse, jeg afsendte fra Få-

borg ved min ankomst dertil, og idet jeg takker den

almægtige Gud, at han holdt sin beskyttende hånd over

mig, må jeg desværre beklage tabet af mange kammerater

hvoriblandt især Hans Christian, som jeg ikke har kun-

net få oplysning om. Jeg vil dog håbe, at han er fan-

get, da en del vistnok er blevet afskåret ved Hø-

rup Hav. Jeg ved selv ikke, hvorledes det gik kompag-

niet, da jeg var ordonans for brigadekommandøren og

altså ikke var med kompagniet. 4. kompagni er nu op-

løst og tilligemed 6. oversat til 3. kompagni. Jeg er

nu tillige med 6 mand oversat til 8. komp., som nu er

blevet 4. komp. Jeg er der i kompagni med Christen

Nielsen (Nørremølle) tillige med flere fra hjemegnen.

Dette kompagni har næsten slet intet tab lidt. - Jeg

er altså nu kommet til det berømte Fyn, og jeg må i

sandhed også sige, at det er meget flinke folk mod

soldaterne. Jeg har hidindtil haft nyt kvarter hver

dag, og hvor, jeg er kommet, har jeg fundet den samme

gæstfrihed og forekommenhed. Vi har endnu ikke modtaget

forplejning, siden vi drog fra Als, men beboerne har

givet os fuld kost, næsten uden betaling. Vi marcherede

fra Fåborg sidste torsdag til en landsby cirka 3 fjer-

dingvej mod øst, kaldet Aastrup; dagen efter til

en anden landsby Vester Aaby, en halv mil længere øster

på. Derfra afmarcherede vi i går morges gennem Fåborg

til en landsby kaldet Dærup(?), 2 mil herfra, og idag

gik så rejsen hertil. Jeg har fået et dejligt kvarter

med een mand til - løjtnant Tejsens søn fra Mølgård –

hos en skolelærer. Om vi skal blive her for det første,

ved jeg ikke; der siges rigtignok, at vi skal gøre

strandvagter i stedet for 22. regiment, som er rejst

herfra i dag. Hvad angår armeens stilling her på Fyn,

da kan jeg endnu ikke gøre mig noget begreb derom,

men jeg tror næppe, at fjenden gør noget alvorligt

forsøg på at gøre overgang over sundet. Dels på grund

af, at han derved udsætter sig for store farer ved

at sprede sin armé på øerne, sålænge vi har overmagten

til søs, og navnlig vil Als koste meget at holde besat

dels at næsten hele armeen (den danske) er koncentre-

ret ved Lillebælt, idet jeg erfarer, at 7. og 14. re-

giment er kommet fra Vendsyssel, hvor der altså nu

måske kun er 3 regimenter infanteri. Vendsyssel ligger

altså så godt som åben for fjenden, men jeg håber dog,

at han vogter sig for at gå så højt op mod nord. -

Der tales nu atter her om en våbenhvile på 14 dage,

og jeg tænker med Guds hjælp, at vi har oplevet det

sidste blodige drama i denne kamp med indtagelsen af

Als. - Jeg har nu et ønske at bede Gud om, at I mine

brødre må forblive hjemme ved den fredelige dont i

stedet for at føre krigens ødelæggende sværd. Jeg hå-

ber dog at få dette ønske opfyldt, thi ved at blive

denne ulige kamp uden fremmed hjælp, hvad der jo ikke

er udsigt til, tror jeg ikke kan føre til andet end

vort stakkels fædrelands ruin. - Jeg beder eder hilse

slægtning og venner. Hils dem i Harritslev såvel som

Stephen og familie og Christen og Else, men især være

I min uforglemmelige moder tillige med min broder hil-

set hjertelig fra mig. Med en inderlig tak til Gud, der

har beskærmet mig fra disse farer sluttes brevet fra

eders hengivne søn og broder. - Være ubekymrede, vi

står under Guds vise styrelse, han lader alt til det

bedste. Lev roligt og lykkeligt, og dermed Gud befalet.

Jens Nielsen

Brev nr. 25.

(Familien i Skallerup skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønderlev d. 7. juli 1864.

Kære søn og broder!

Med glæde modtog vi dit kære brev af 30. juni, hvorved

vor længsel for denne gang er sluttet, og det glædede

os inderligt, at du er sluppet uskat fra dette blodige

slag. Af et brev fra Christen Nielsen erfarer vi des-

værre, at 4. og 6. kompagni af 10. regiment har lidt

et stort tab, så du aldrig kan fuldtakke Gud for din

heldige bestilling denne dag, men på den anden side

gør det ondt at høre, at Hans Christian og flere kamme-

rater er borte, hvilket vi desværre må højlig beklage.

Vort arbejde herhjemme går nogenlunde godt; vi er nu

færdige med brakmarken for i sommer, hvilket også gøres

fornødent, da kørslen til armeen er stadige igen, da ma-

gasinerne rømmes og flytter til Frederikshavn, og solda-

terne var herfra, og vor opmærksomhed er nu spændt mod

syd af rædsel for tyskernes komme, hvilket nu beror på

ham selv, om vi skal have dem eller ikke. - Der stod

en lille træfning syd -(øst) for Aalborg (en mindesten

ved Hadsundvejen inden Lundby krat); der siges, at vi

mistede 15o mand. - Der afholdtes igen et møde for et

par dage siden i Hjørring, men resultatet kender vi ikke

så grant endnu, da landboerne ikke vidste det; men re-

sultatet blev som forrige gang, at slås til sidste

mand. De to sande brødre her fra sognet, Lund og Peter

Thirup var igen blandt indbyderne, hvilket vi beklager

dem i deres vildfarelse; de nys hjemkomne forstærknings-

mænd, som har kæmpet bravt og vovet liv for fædrelandet

bliver skuffet af dem. Nu vil vi lade denne sag gå forbi

og bede til den almægtige Gud, han er den bedste styrer

i denne trængselstid. - Der tegner sig til at blive en

rig høst med undtagelse af høhøsten, der bliver meget

dårlig. - Vi skal nok i næste brev meddele dig lidt

om markedet, da vi mente, I kunne gøre en lille forret-

ning. Da nu tiden ikke tilstrækker sig længere, så

slutter vi brevet med de hjerteligste hilsner fra os

alle her i hjemmet. Når du skriver igen, venter vi,

at du sender os en fuldstændig efterretning om dine

kammeraters skæbne hin rædselsfulde dag; vi kan tilmelde

dig den gode nyhed, at Thomas Nielsens og Anders Sto-

rups stillingsmænd er hjemkommet og er kasseret og -?-

Jørgen fra Sønderharritslev ligeså. Nu har vi ikke mer

at skrive denne gang. - Hilsen fra din uforglemmelige

moder og dine søskende. Lev vel til vi ser dig igen.

Sønderlev d. 9. juli 1864. A.P.Nielsen

- Hils Christen Nielsen fra mig og tak ham for hans

kære hilsener til os i Lars Knudsens brev. Skriv nu

til ham igen. Det rygte udbreder sig her, at der skal

afholdes session på det 21. og 22 årige mandskab og

et år skal indkaldes.

Da vi kom til Frederikshavn i ægtkørsel, modtog vi

denne gode efterretning

Brev nr. 26.

(Niels Chr. Sørensen har fået nogen til at skrive brev til Jens Nielsen og Jørgen Frederiksen har tilføjet en hilsen. red.)

Fynskov d. 12. juli 1864.

Kære ven og kammerat!

Din kærkomne skrivelse af 8. juli har jeg modtaget d.

11. f.m., hvorfor jeg takker, og tillige har jeg mod-

taget din skrivelse af 21. maj, som jeg straks besva-

rede, men det har du vist ikke fået, hvorfor jeg beder

om forladelse, thi det var vist adresseret fejl, da din

adresse, som jeg havde, er blevet borte. Det var adres-

seret med dit navn og tillige byens navn, men ingen

nummer, fordi jeg ikke kunne huske det, og jeg er

endnu lige klog, da du ikke i dit sidste brev til mig

har opgivet din ny adresse. Men nu for anden gang vil

jeg atter gøre et forsøg på at skrive dig til, og da

vi ikke er uden et par mile fra hinanden, da vil jeg

håbe til det bedste, at brevet må træffe den rette

ejermand. Jeg har ligget i kvarter i en landsby, som

kaldes Hjorte og gjort strandvagt ved Wedelborg strand

og da rejste vi gennem den by, som du er indkvarteret

i, så jeg er den vej godt bekendt, men måske du al-

lerede er kommet mig nærmere, thi jeg kan nok tæn-

ke, at I har det ligesom vi andre, der må flytte

fra et sted til et andet. - Nu har vi ligget her i 8

dage, og i den tid har vi været på vagt hver nat; den

ene nat som piket og den anden nat som forpost, så

vi aldrig får søvn om natten, men om dagen har vi

lidt frihed til at sove, så vi nok kan holde det ud,

sålænge fjenden vil være rolig, men Gud ved, hvor længe

de vil holde inde med deres granater, thi deres gevær

kugler tror jeg ikke de kan gøre os nogen skade med,

inden de kommer herover, da distancen over vandet

er for lang. Men hvis de vil gøre landgang til Fyn,

da vil det nok lykkes dem ligesom alt andet, og da vil

vi vist blive omringet af dem, så at vi kommer vist –

at lide forskrækkeligt, hvis dette sker; men jeg slår

min lid til den gode Gud, at han vil holde sin beskær-

mende hånd over os i trængselens time, og hvem Gud vil

bevare, han er uden fare. - Det var en sørgelig efter-

retning jeg fik, at vor gode ven Hans Christian er

blevet borte, men lad os håbe til det bedste, at han

endnu kunne være fanget med ubeskadte lemmer; derom

beder jeg i Jesu navn: Fader ske ikke min, men din vil-

je. - Ja, kære ven det er en farlig tid for vort kære

lille fædreland, men lad os holde fast ved den gode

Gud og glæde os ved håbet om, at der snart må blive

fred ud af denne krig. Ja, en hæderlig fred, så at vi

som nu er tilbage, kunne drage hjem til vores kære og

leve i fred og ro; thi denne krig er ikke til at ud-

holde for Danmark, da vi ingen hjælp kan få, men lad

os holde fast ved den kære Gud, uden ham er vi ingen

ting. - I dette håb vil jeg slutte mit brev og ønske,

at det må træffe dig ved lige så god helsen, som jeg

for tiden befinder mig i; jeg er frisk og rask og har

været det hele tiden, siden jeg blev soldat, og jeg

ønsker at spørge det samme fra dig igen. Men det bedste

var, at vi kunne tale med hverandre i vort kære hjem.

Hermed slutter jeg mit brev for denne gang. Adjø, lev

vel, det ønskes af mig som ven og kammerat

N. C. Sørensen

(Niels Chr. Sørensen — en an-

den har skrevet brevet)

Kære Jens! Du være mange gange hilset fra mig, og

jeg beder dig om at besvare os dit brev med det første

og give mig din adresse, thi før vi får den, at det jo

ikke sikkert, at brevet kommer dig i hænde. Lad mig

vide om mit søskendebarn Hans Ejstrup er ved kompagniet

eller han er borte. Han stod ved samme kompagni som

Jørgen Thomsen; af ham kan du vist få underretning. En

ting er glemt, og det er, at Niels Chr. fornylig har

fået brev fra Anders; han er rask og er ved 12. regiment

5. komp.nr. 348 og ligger kuns en halv mils vej os i-

mellem. Men det er jo ikke os muligt at få tilladelse

til at komme til ham. Det gjorde mig ondt at høre, at

vor gode ven Hans Chr. er borte; men hvis det er dig mu-

ligt at få at vide, om han er fange, så lad mig det vide.

Ja, det er en sørgelig tid for os, men når bare den gode

Gud vil spare vore lemmer, da kan det udholdes. Det er min

bøn både først og sidst og til denne tid er jeg be-

redt, i det gode håb står jeg fast, og hvem Gud vil be-

vare, han er uden fare. Af nyheder har jeg ikke noget,

der kan interessere dig, men til slutning vil jeg ønske

at denne krig snart måtte få ende; thi den er vi vist

alle mætte af. Lev vel og lykkelig, det ønskes af mig

Jørgen Frederiksen

Hils Christen Mølle fra os.- Min adresse Jørgen Frede-

riksen, 22. reg. 3. komp. 117, og Niels Chr.: 22. reg.

3. komp. 211, Anders: 12 reg. 5. komp. nr. 348.

Brev nr. 27

(Jens Petersen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Korsør d. 2o. juli 64.

Hr. Nielsen!

Tak for Deres brev. Det glæder mig, at De er rask og

ikke har mistet nogen af Deres (kammerater) lemmer og

med Guds hjælp får vi vel nok fred, nu da alt tyder

på den bedste fred. Jeg kan da fortælle Dem, at min søn

Christian har været ude at sejle en rejse, og det var

til Bergen, men det kan jo ikke nytte at lade ham komme

ud i denne tid, da man jo kan risikere, at de bliver

taget på søen. Vi har for tiden liggende alt til 4 la-

zareter, men de skal ikke forblive her. Hvis De skulle

komme her til byen engang igen, da kom De kun til os.

Jeg skal hilse Dem fra min kone og børn mange gange;

tillige være De hilset på det venskabeligste af mig

Jens Petersen

Lev vel! Når De engang igen skriver, lad mig så vide

om Deres fætter er til endnu.

Nr. 28.

(Anders Sørensen skriver brev til Jens Nielsen. red)

Harndrup d. 28. juli 1864.

Kære ven og kammerat!

Du være takket mange gange for din skrivelse af 24. ds

hvoraf jeg ser, at du er rask, og det samme kan jeg

Gud være lovet tilmelde sig også fra mig. Det er det

bedste vi kan spørge fra hverandre her i soldaterstan-

den. Men nu håber jeg, vi ikke længe skal være solda-

ter, for nu siger de med tilvished, at våbenstilstande

varer i 9 måneder, så er vi vis på, vi kommer hjem, og

så vil vi bede til Gud, at vi kan få fred ud af den

stilstand til Danmarks bedste. Jeg ser af dit brev,

at du har talt med min broder og hans kammerat. Jeg

ville også gerne tale med dem og eder, men der er over

2 mil mellem os, så det er ikke så let at komme til

hverandre i hjemmet, og det er et ønske for os alle

sammen, og kunne vi komme hjem til høsten, så var det

nok velkommen, for de trænger nok til vores hjælp. Jeg

ser også af dit brev, at du er kommen lykkelig og vel

fra Als, også Christen Møller, men vor gamle ven Hans

Christian er borte; men I kan takke vor Herre for det,

han har bevaret os. Jeg har hørt tale om, at Jørgen

Thomsen også er borte, men jeg ved ikke om det er sand.

Han har en svoger her ved regimentet; han har skrevet

flere gange til ham, men han har ingen svar fået tilbage

så vi tænker også han er borte. Jeg ser endvidere af

dit brev, at I ikke ekserceret i har 3 dage. Det kan

vi ikke sige; vi eksercerer 5 timer om dagen og vi re-

krutter, vi skal ordentlig rumpes op; men bliver det

nu til med våbenstilstanden, så kommer vi rekrutter

hjem; så får de ikke os at råbe på, skønt vi er lige

så gode til vores ting som de gamle er. - Nu har jeg

ikke mere at tilmelde dig denne gang, uden det, at

du vil være af den godhed at hilse dine kammerater, og

hils Niels Knudsen, om du skriver ham til. Jeg fik nok

hans adresse, den gang jeg rejste fra København, men

den er blevet borte fra mig, og hils ……

og Jørgen, om du kommer til dem og hils alle gode venner

og bekendte, men især være du hilset fra mig på det venligste

Anders Sørensen

(en halvbroder til Stephan Sørensen)

Brev nr. 29.

(Jens Andreas Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Staverby d. 23/7-64.

Gode ven!

Da jeg har god lejlighed, vil jeg tage til pennen og

lade dig vide min stilling. Den er Gud være lovet med

hensyn til helsen god imod som forhen, det sidste vi

talte sammen. Da jeg så din glæde ved at tale med mig,

så håber jeg ikke, at du forsmær (forsmæder) min ringe

skrivelse, og da jeg så din adresse hos Niels Knudsen

og tilligemed jeg har modtaget brev fra ham, og han til

meldte mig, at Herren havde holdt sin beskærmende hånd

over dig i den farefulde tid og i den gruelige kamp,

som i deltog i ved Als, men desto værre dine bedste

bekendte savner du vel nogen. Af Hans Christen Chri-

stensen og Christen Nielsen og måske flere, men den

førstnævnte tilmeldte Sanders Sørensen mig for et par

dage siden, at han var fangen, men den sidste vidste

han ikke det mindste om. Da der nu atter er indløbet

en våbenhvile er vi blevet omkvarteret og har det sær-

deles godt med hensyn til, at vi får fuld kost, og det

er meget at regne for i vor stilling. Med hensyn til

tjenesten skal vi være her i 5 dage, og skal vi lidt

længere ud på landet. I morgen skal vi på forpost imel-

lem Middelfart og Strib. Her har vi været og gjort

vor tjeneste, siden fulgte våbenhvilen, og vi har det

godt i forhold til de andre regimenter, thi vi har ikke

været med til ..... som mange af de andre, og

i 6 døgn har vi været under tag, i tre dage, om natten

måtte vi holde marken, men det er ikke så farligt på

denne tid, sålænge som man er i besiddelse af Fyn.

Gud gid (ved), at denne min ringe skrivelse må træffe dig

ved helsen og med lige så ivrig skrivelyst som jeg,

så venter jeg at få underretning om dig og dine og

mine gamle bekendte, hvis du ved det, og lad os ses

med helsen engang, når Herren lysner det tunge bånd,

det ønskes af mig

Jens Andreas Nielsen

min adresse er: Jens Andreas Nielsen,

8. reg., 6. komp. nr. ?

Anders Jensens (Sørensens) adresse er: 12. regiment,

5. komp. 348

Hans broders adresse: 22. reg. 3. komp. nr. 211.

Brev nr. 30.

(Broder Jørgen Chr. Nielsen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Sønder Harritslev d. 3o. juli 1864.

Kære dyrebare broder!

Jeg takker dig for dit brev af 15. juli, og jeg takker

Gud, at jeg hører, at du er rask, og det samme dyre-

bare gode kan du også høre fra os her hjemme. Af nyhe-

der har jeg at meddele dig, at prøjserne har okkuperet

Vendsyssel, men har såvidt jeg ved, aldeles forladt

det den 24. juli og med stor hastværk, af hvilken

grund har jeg endnu ikke erfaret. Styrken var vel mindst

6ooo mand af alle våbenarter, hvoraf Hjørring var besat

med looo. De opførte sig skikkeligt i deres kantonne-

ment, men har alligevel taget en stor del heste på

kong Christian d. 9. regning; ligeledes naturalforplej-

ning efter en stor målestok, og på det strengeste befa-

let at betale skatter til dem. Det var mørke dage, da

vi ingen postforbindelse havde, og jeg tror endnu ikke

posten er i gang. Du ved vel allerede, at der er

våbenhvile fra 2o. juli til 1. august; der blev ikke

afholdt session her i Vendsyssel. Dagen var bestemt,

men prøjserne kom for tidlig, og glade blev vedkomende

men de var også de eneste, der havde nytte af okkupa-

tionen. Det her ejdergale parti blev grebet af forfær-

delse; det venter døden, men ikke med ære. Af interesse

vil jeg lade dig vide, at byfoged Uttenritter har under

okkupationen ikke vist sig som en krybskytte, men som

en djærv og modig mand. Amtmanden meldte sig syg, og

byfogeden måtte stå i spidsen for regeringen. Fjenden

forlangte 2o.ooo Rd. i kontribution af Hjørring by,

hvilket byfogeden nægtede; de viste ham da kanoner, som

stod på springvandspladsen, men han svarede, at disse

ikke kunne skaffe penge, hvor der ingen var, og de

truede ham med flere midler, og han svarede atter:

Jeg har en seksløbet revolver, og den er ladt! Han er

virkelig en Garibaldi-natur. Din ven Hans Christian

er fangen, men der siges, at Anders fra Lønstrup skal

være død af sine sår. - Der er i disse dage indsendt

en adresse til kongen her fra Vendsyssel, underskrevet

af alle uden de ejdergale, indeholdende tak til kongen

for at have omgivet sig med andre ministre og bøn om

snarlig ende på denne ødelæggende krig for ikke rent

at tabe vor selvstændighed og frihed. Der siges, at

vor vesterhavsflotille under kaptajn Hammer er taget

af fjenden. Sommeren er her meget tør, men høsten ser

alligevel god ud, og rugen er snart moden. - Jeg bede

eder, I Jenser, at komme hjem at hjælpe at høste og

sig så til prøjserne, at de skal gå hjem og blive der

og leve af deres røvede flæsk. - Jeg beder dig fortæl-

le mig noget om eders forsvarsstilling der på Fyn.

Hils Søren Mogensens Niels Chr. og Anders, Niels Chr.

er ved 22. reg., Anders ved 12. og hils Chr. Møller. –

Hermed afbryder jeg min hjertelige skrivelse til dig,

min kære broder. Jeg beder den barmhjertige Gud være

med dig og med os alle sammen. Hvad kan så de mennesk

skade os. Du være hjerteligst hilset fra os alle

sammen. Lev stedse vel.

Din hengivne broder

Jørgen Chr. Nielsen

Brev nr. 31.

(Andreas Christensen skriver brev til Jens Nielsen. red.)

Strandby d. 19. sept. 1864.

Kære kammerat!

Da jeg i dag har tid og lejlighed, så vil jeg skrive

et par ord til dig og takke dig for det sidste jeg talt

med dig. Jeg kan lade dig vide, at jeg har helsen og er

rask, og det er at takke Gud for. Du kan tro, kære kam-

merat, at jeg længtes meget efter at spørge fra dig,

den gang jeg blev taget til fange; for underkorporal

Andersen sagde, at du var blevet såret i det ene ben,

og han sagde også, at Hans (Hoven) Hansen var såret i begge ben

og det var også løgn. Men så skrev Hans hjem din gamle

kammerat, som var fangen tilligemed mig og mange flere,

og siden han fik brev fra hans hjemmen, så fik jeg at

vide, at du var kommen til Fyn, og Hans Hoven var også

kommen der, og det fik jeg at vide fra mit hjemmen, og

det var en stor fornøjelse at spørge, at vores kamme-

rater de var ikke falden, men der var nok der faldt

alligevel, så du kan tro, at det var drøjt at se så man-

ge som faldt. - Min sektionsfører Ravn faldt tæt ved

siden af mig på Ladegårds mark i et stor fold havre.

Nu ved jeg ikke mere at skrive denne gang om det. Men

jeg vil bede dig om, kære kammerat, at du endelig må

komme til Hørmester Marked, for jeg vil gerne tale med

dig; for du kan tro, jeg har meget mere at fortælle

dig, og jeg ved, at du også har noget nyt; når bare

du kan huske det (markedet), for jeg ville gerne vide,

hvorledes du kom fra Als d. 29. juni, og hvor de andre

blev af, for jeg så ikke noget til dem

siden. Men du må endelig komme til Hørmester Marked,

som er den 27.(sept.), for der kommer jeg nok op; det

er nok sat i avisen, og så kan du tage Hans med, så

kan I gøre følgeskab om I kører, ikke? - Dersom I vil

komme der ned, så skal jeg give et glas Grok, når I

kommer derned. Der kommer nok mange bekendte til mar-

ked, for der kommer folk alle steder fra dertil. Nu

vil jeg ende min ringe og dårlige skrivelse for denne

gang. Med mange venlige hilsner fra mig til dig. Men

dersom du ikke kommer til marked, så må du endelig

skrive til mig, det første du kan. Hils Hans fra mig,

at han kan følges med dig til …..

Andreas Christensen,

Strandby,

Elling sogn.