Forskel mellem versioner af "Hirtshals gamle rådhus"

Fra wikivendsyssel
Linje 7: Linje 7:
 
År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle rådhus blev taget i brug, det var også året,hvor sognet fik sin første kæmner, [[Peter Melgaard Pedersen]]. Peter var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blevsognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne.
 
År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle rådhus blev taget i brug, det var også året,hvor sognet fik sin første kæmner, [[Peter Melgaard Pedersen]]. Peter var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blevsognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne.
 
Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontorindrettet med tjenestebolig til kæmneren på førstesalen og stue-etagen bestod afet mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i denøstlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke oget dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettetmed arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer.  
 
Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontorindrettet med tjenestebolig til kæmneren på førstesalen og stue-etagen bestod afet mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i denøstlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke oget dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettetmed arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer.  
Ud overkommunens personale var bygningen også hjemsted for byens telefoncentral. Ikælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskelligeungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet somkommandocentral for det civile luftsvæsen, samt ekstralokale for politiet.  
+
Ud over kommunens personale var bygningen også hjemsted for byens telefoncentral. Ikælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskelligeungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet somkommandocentral for det civile luftsvæsen, samt ekstralokale for politiet.  
 
Kommunekontorethavde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 4-6.
 
Kommunekontorethavde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 4-6.
 
Medtiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe medpladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalenindrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter MelgaardPedersen, flyttedetil et hus på den nuværende Kystvejen.
 
I 1963undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet overkommunekontorets dør blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, så dennu hed Hirtshals Kommune i stedet for Horne-Asdal.
 
I 1965vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret påca. 85m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsenfremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om atværkstedsbygningen, som blev opført på same tid, skulle fjernes senest inovember 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådetvedtog at lade den stå indtil det nye rådhus var indflytningsklart.
 
 
 
 
Kommunekontoretfra 1937 var Horne-Asdal sogneråds første formelle mødested. Før husetsopførelse havde både Horne Højskole, fattiggården i Asdal og Afholdshotellet iHirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var detafholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til kommunekontoretsopførelse var det ikke kun sognerådet, der ønskede et fast kontor. På etborgermøde i Hirtshals d. 16-4-1936, fremkom samme ønske fra flere af byensborgere, idet de fandt det ydmygende at skulle gå gennem hotelletsrestaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter mødetkunne man læse følgende i Vendsyssel Tidende: ”Det er ofte Kvinder, der må gaa denne Gang til Beskuelse for mangeMennesker – enten fordi Manden har Forfald eller han er paa Havet.” 
 
D. 13.april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde enpassende grund til kommunekontor og valget endte med en byggegrund, der varejet af staten, som kunne erhverves for 7 kr. pr. m.2. Af skødet på grundenfremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr.
 
Dagrunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmaterialem.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøbaf inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fraKreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stod bygningen færdig og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler.
 
 
 
År 1937var ikke bare året, hvor det gamle rådhus blev taget i brug, det var også året,hvor sognet fik sin første kæmner, Peter Melgaard Pedersen. Peter var landetsyngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blevsognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne.
 
Som dennye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontorindrettet med tjenestebolig til kæmneren på førstesalen og stue-etagen bestod afet mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i denøstlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke oget dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettetmed arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer.
 
Ud overkommunens personale var bygningen også hjemsted for byens telefoncentral. I kælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskellige ungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet som kommandocentral for det civile luftsvæsen, samt ekstra lokale for politiet.
 
Kommunekontorethavde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 4-6.
 
 
  
 
Med tiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på den nuværende (2011) [[Kystvejen, Hirtshals|Kystvejen]].  
 
Med tiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på den nuværende (2011) [[Kystvejen, Hirtshals|Kystvejen]].  
I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet over kommunekontorets dør blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed Hirtshals Kommune i stedet for Horne-Asdal.
+
I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet overkommunekontorets dør blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed [[Hirtshals Kommune]] i stedet for Horne-Asdal.
I 1965 vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen, som blev opført på same tid, skulle fjernes senest inovember 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå indtil det nye rådhus var indflytningsklart.
+
I 1965vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen, som blev opført på same tid, skulle fjernes senest i november 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå indtil det nye rådhus var indflytningsklart.

Versionen fra 11. jul 2013, 12:51

Kommunekontoret i Hirtshals fra 1937 var Horne-Asdal sogneråds første formelle mødested. Før husets opførelse havde både Horne Højskole, fattiggården i Asdal og Afholdshotellet i Hirtshals lagt lokaler til sognerådspolitikernes forhandlinger. Oftest var det afholdshotellet, der blev brugt som mødested. I årene op til kommunekontoretsopførelse var det ikke kun sognerådet, der ønskede et fast kontor. På et borgermøde i Hirtshals d. 16-4-1936, fremkom samme ønske fra flere af byens borgere, idet de fandt det ydmygende at skulle gå gennem hotellets restaurationslokale for at komme ind til socialudvalget. Dagen efter mødet kunne man læse følgende i Vendsyssel Tidende: ”Det er ofte Kvinder, der må gaa denne Gang til Beskuelse for mange Mennesker – enten fordi Manden har Forfald eller han er paa Havet.”

D. 13.april 1937 vedtog sognerådet endeligt at påbegynde arbejdet med at finde en passende grund til kommunekontor og valget endte med en byggegrund, der var ejet af staten, som kunne erhverves for 7 kr. pr. m.2. Af skødet på grundenfremgår det, at den samlede pris på grunden lød på 2849 kr. Da grunden var i hus, blev den lokale arkitekt E. Vestermark sat til at udarbejde tegningsmateriale m.v. til det nye hus. Til køb af grund, opførelse af kommunekontor samt indkøbaf inventar havde sognerådet fået bevilget et lån på 30.000 kr. fraKreditforeningen af Kommuner i Danmark. Allerede d. 14. december samme år stodbygningen færdig og sognerådet kunne afholde sit første møde i de nye lokaler.

År 1937 var ikke bare året, hvor det gamle rådhus blev taget i brug, det var også året,hvor sognet fik sin første kæmner, Peter Melgaard Pedersen. Peter var landets yngste kæmner, idet han som blot 26-årig tiltrådte stillingen. Indtil da blevsognet udelukkende administreret af sognerådspolitikerne. Som den nye kæmner, Peter Melgaard Pedersen, husker det, blev det nye kommunekontorindrettet med tjenestebolig til kæmneren på førstesalen og stue-etagen bestod afet mødelokale til sognerådet samt et kontor til sognerådsformanden i denøstlige side. I husets vestlige side var der ekspeditionskontor med skranke oget dobbelt skrivebord samt et muret brandfrit boksrum. Kælderen blev indrettetmed arkivrum, fyrrum, vaskerum og spisekammer. Ud over kommunens personale var bygningen også hjemsted for byens telefoncentral. Ikælderen var der desuden et ekstra værelse, der blev benyttet af forskelligeungdomsorganisationer og lignende. Under krigen blev rummet benyttet somkommandocentral for det civile luftsvæsen, samt ekstralokale for politiet. Kommunekontorethavde åbent hver dag fra 9-12 samt tirsdag og fredag fra 4-6.

Med tiden voksede den offentlige administration og det begyndte at knibe med pladsen på kommunekontoret, så fra 1951 blev lejligheden på førstesalen indrettet til sognerådslokale og kæmneren, der stadig var Peter Melgaard Pedersen, flyttede til et hus på den nuværende (2011) Kystvejen. I 1963 undergik bygningen en lille ændring, der bestod i, at skiltet overkommunekontorets dør blev skiftet; kommunen havde nemlig skiftet navn, så den nu hed Hirtshals Kommune i stedet for Horne-Asdal. I 1965vedtog sognerådet at opføre en midlertidig tilbygning til kommunekontoret på ca. 85m2 bestående af 4 kontorer, vindfang og toilet. Af byggetilladelsen fremgår det, at der samtidig blev tinglyst en deklaration om at værkstedsbygningen, som blev opført på same tid, skulle fjernes senest i november 1970. I februar 1971 stod bygningen der imidlertid stadig, og byrådet vedtog at lade den stå indtil det nye rådhus var indflytningsklart.