Hans Gram (1685-1748)
Person oplysninger
|
Hans Gram var født i Bjergby. Hans forældre var sognepræst Niels Hansen Gram (1642-1712) og Anna Christensdatter Mule (1661-1731). Allerede da han var barn, var det klart for enhver, at Hans Gram var mere end almindeligt begavet.
Hans far sørgede for, at han kom på universitet allerede som 18-årig. Her vakte hans store begavelse opsigt. Han udgav en række disputaser om matematik og astronomi. Han studerede også teologi og filologi. I 1730 blev han udnævnt til både kongelig historiograf, kongelig bibliotekar og arkivsekretær.
Han kom derved tæt på magteliten i datidens Danmark, herunder kongen. Under hans ledelse voksede bogsamlingen i det kongelige bibliotek fra 40.000 til 60.000 bind. 1 1731 fik han titlen gehejmearkivar, og grundlagde arkivet som historisk samling. Han fungerede i den forbindelse som konsulent for regeringen i udenrigspolitiske spørgsmål.
Samtidig fortsatte han på universitetet, og var en overgang dets rektor. Han var ligeledes med til at reformere universitetet. Han havde derudover et hav af tillidsposter, og korresponderede med både inden- og udenlandske lærde.
Han udgav et hav af afhandlinger, bl.a. en række historiske værker, og indførte den kritiske historieskrivning. Hans mål i historieskrivning var nærmere sandhedens erkendelse frem for dens nytte og erfaringsmæssige værdi.[1]
