Tilbageblik på Hirtshals by anno 1919

Fra wikivendsyssel
Version fra 11. feb 2019, 09:22 af Lonevenderby (diskussion | bidrag) Lonevenderby (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ' Året er 1919. Mens Europa slikker sine sår efter 1.Verdenskrig og det store spørgsmål i Danmark er, hvor grænsen til Tyskland skaltrækkes, sker der helt andre ting no...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Året er 1919. Mens Europa slikker sine sår efter 1.Verdenskrig og det store spørgsmål i Danmark er, hvor grænsen til Tyskland skaltrækkes, sker der helt andre ting nordpå. I Vendsyssels nordvestligste hjørneligger det lille forblæste fiskerleje Hirtshals, også kaldet Lilleheden. Herbliver bygget en havn og en storstilet byplan bliver udarbejdet. 2019 fejrerHirtshals by 100 års jubilæum og i den anledning kommer her et lilletilbageblik på, hvordan byen så ud i 1919.

Byen havde i løbet af 1800-tallet og specielt siden 1880,hvor den første læmole blev anlagt, oplevet en eksplosiv vækst. Fra at husenogle få familier, der boede omkring den gamle strandfogedgård, Lilleheden, tili 1919 at være en by med ca. 800 indbyggere. Byen bestod primært af to storeveje - Hornevejen og Hjørringvejen - og langs disse boede mennesker, der primærtlevede af fiskeri. Blandt indbyggerne fandt du dog også håndværksmestre, enbager og et par købmænd. Den gamle strandfogedgård fungerede i 1919 somgæstgivergård og Købmand. J.P. Nielsen skriver følgende om gæstgivergården: ”I butikken var der foran langs den langedisk strøet hvidt strandsand på gulvet, som bestod af store stenfliserhjembragt fra Norge, og de traditionelle spyttebakker stod hist og her pågulvet til rigelig afbenyttelse. Mod væggen stod der en række tønder med sæbe,salt, spegesild og islandsk lammekød.” Ud over kroen, der stadig findes idag (2019) under navnet Hotel Hirtshals, havde byen blandt andet skole, kirkesamt et redningshus. Redningsbåden, som byen fik i 1890, betød, at fiskernesbarske liv på havet var blevet mere sikkert, men langt fra ufarligt. At leve iunder fiskersamfundets barske kår, hvor havet både tog og gav, krævede ensærlig mentalitet, som stadig præger byen 100 år senere i 2019.

Skelsættende for år 1919 er, at det store havnebyggeri iHirtshals blev påbegyndt. I marts 1917 vedtog Rigsdagen, at der skulle byggesen havn i Hirtshals og at et område på 322ha omkring havnen skulleeksproprieres. Dette skete dels for at undgå spekulation med jorden, men ogsåfor at staten selv kunne få nytte af den stigning i ejendomsværdierne, somville følge af havnens tilblivelse og den by, som man forudså, ville vokse opomkring havnen. Beboerne i Hirtshals var ikke just tilfredse medeksproprieringen, da de nu blev til lejere og ikke ejere af deres ejendom. Nuhvor jorden omkring havnen var ejet af staten, så de statslige embedsmænd enmulighed for at styre, hvorledes byen skulle udvikle sig. I 1919 nedsatteMinisteriet for offentlige Arbejder en kommission, som skulle komme med etforslag til en byplan for Hirtshals. Efter afholdelse af en konkurrence blev KnudH. Christiansen og Steen Eiler Rasmussens ”Plantil en By ved Hirtshals” udråbt som vinderforslag. Byplanen blev dog aldrigrealiseret, men erstattet af en mængde senere planer, og i årtierne efter 1919udviklede den hastigt voksende Hirtshals by sig blandt andet efter, hvor debilligste grunde kunne erhverves. Og dette var i området udenfor statensarealer.

De mange nye arbejdspladser, der blev skabt under havnebyggeriet,medførte ikke kun, at byen voksede. Nogle af fiskerne, som tidligere havderisikeret liv og lemmer på havet, fik nu i en periode mulighed for at skiftefiskeriet ud med et job som havnebygger. 17. maj 1919 blev reglen om en 8timers arbejdsdag indført i Danmark. Om havnebygerne kun arbejdede 8 timer omdagen, ved vi ikke, men i 1919 fik Tømrernes Fagforening en afdeling iHirtshals, som kunne varetage arbejdernes interesser. Generelt var starten afdet 20. århundrede en periode, hvor danskerne arbejdede mindre og fik merefritid. I Hirtshals blev den nye fritid blandt andet brugt på stranden. Hirtshals’dejlige sandstrand var allerede i 1919 et yndet udflugtsmål for fx folk fraHjørring. Først i 1925 åbnede jernbanestrækningen mellem Hjørring og Hirtshals,så når de prominente folk fra Hjørring skulle til stranden i Hirtshals foregiktransporten primært med hestevogn. Den 18 km lange tur tog ca. 3 timer. Udvalget for Statens arealer ved Hirtshalsskriver følgende i 1922: ”Tværsted Vejen er endnu kun en gruset Skovvej, menden vil sikkert med Tiden blive af turistmæssig Betydning”. I de 100 år der ergået siden 1919 er Hirtshals som forudset blevet et yndet turistmål og detlille fiskerleje er vokset til en by med ca. 6000 indbyggere og en af Danmarksstørste fiskerihavne.