Legestuer med lir
På et møde d. 10. januar år 1843 besluttede sognerådet iBindslev, at afholdelse af legestuer skulle begrænses, da de var skadelige forbåde sædelighed og moralitet. Imødereferatet findes blandt andet denne spøjse sætning: ”Da det var Medlemmerne bekjendt, at det gik meget i Svang at holdeLegestuer heri Sognet besluttede Man desangaaende at tilskrive Sognefogden, forat faae Grænser sat for dette Misbrug, som ved Overdrivelse virker i høi Gradskadeligt paa Sædelighed og Moralitet”. Ved første øjekast virker detyderst besynderligt at legestuer betegnes som et skadeligt misbrug, men imidten af 1800-tallet dækkede betegnelsen legestueover noget helt andet end i dag. Når der rundt om i sognene blev afholdtlegestue, var deltagerne nemlig ikke mødre med legende børn, men derimod sognetsunge, der slap hæmningerne løs og festede til den lyse morgen. Specielt ijuletiden var de såkaldte lege- eller julestuer særdeles populære. Julelegene der fandt sted til festerne tålteofte ikke dagens lys. Det var nemlig lege, der ofte latterliggjorde præsterneeller havde frække undertoner, som fx at trillejulekage hvor en pige og en karl skulle ligge på et bord, mens de øvrige deltagereæltede dejen. Det var ikke kun i Bindslev, at legestuerne vakte forargelse.Faktisk forbød Christian d. 4. allerede i 1629 legestuerne, men de frække julelegelevede videre i folks private stuer og lader til langt op i 1800-tallet og dendag i dag er december stadig sæson for løsslupne julefrokoster. Om sognerådet iBindslev formåede at få standset de umoralske legestuer melder historien ikkenoget om, men noget kan tyde på, at legene enten ophørte eller at sognerådetaccepterede deres eksistens, for i protokollerne for de efterfølgende år,nævnes legestuerne ikke.
