Fredningen af diget i Christiansgave, Hjørring
D. 8. maj 1917 blev Danmarks første naturfredningslov vedtaget. En lov som skulle visesig at blive særdeles afgørende for lystanlægget Christiansgave i Hjørring. Inovember 1917 vedtog Hjørring Byråd nemlig ”atdet langs lystanlægget Christiansgaves Vestsides løbende bevoksede Dige, derafgiver Læ mod Vest, skulle fjernes”. Beslutningen mødte dog protester fraflere steder. Blandt andet arkitekt J. Jakobsen var fortørnet over beslutningenog bragte sagen for Fredningsnævnet for Hjørring Amtsrådskreds. BorgmesterBarfoed og det øvrige byråd mente at finde hjemmel til at fjerne diget i dennye fredningslov, idet loven fastslog, at: ”KunOmraader, som paa Grund af deres Skønhed og Ejendommelighed har væsentlig Betydningfor Almenheden, og Omraader, Planter og Dyr, samt geologiske Dannelser, hvisBevarelse af naturvidenskabelige eller historiske Hensyn er af væsentligInteresse, kunde bevares fredede ved Nævnets Mellemkomst.” Fredningsnævnetmente imidlertid, at diget lige præcis faldt ind under lovens bestemmelser foren fredning. Blandt argumenterne for en fredning var, at diget beskyttede modvind og vejr og at en fjernelse af diget ville få uheldige konsekvenser foranlægget: ”den herlige Spadserestiindenfor Diget vil blive kold og uhyggelig; de nedfaldne Blade vil blive fejetbort af Vinden, og herved vil Regnorme og andet Dyreliv i Jorden forsvinde,saaledes at Mulddannelser, der er af saa stor Betydning for al Trævækst’s Trivsel, vil ophøre.” Derfor vedtog Fredningsnævnet for HjørringAmtsrådskreds d. 12. december 1917, at diget skulle fredes. Sagen endteimidlertid helt hos Overfredningsnævnet, der var øverste myndighed på området. D.22. februar 1918 stadfæstede Overfredningsrådet kendelsen og diget iChristiansgave var officielt fredet. I kendelsen fremgik det, at diget skulle være370 meter i længden, 4 meter i foden og 1 meter i højden.
Fredningenaf diget i Christiansgave var i øvrigt en af de første sager, der blev afgjortefter naturfredningsloven fra 1917. Fredningen af Ejer Bavnehøj, der regnes somden første af sin art, blev stadfæstet blot 8 dage før diget i Christiansgave; nemligd. 14. februar 1918.
