Vrensted by
|
Faktaboks By
|
Vrensted og hvordan Vrensted opstod
Vrensteds Oltid
Den første omtale der kan findes, mellem bevarede aktstykker om Vrensted, der ligger midtvejs mellem Brønderslev og Løkken, skriver sig tilbage til 1340, hvor ridder Ove Nielsen bortskøder alt sit gods i Wrensted i Jerslev Herred. Man antager at navnet er opstået kort efter Folkevandringstiden, som for Nordjyllands vedkommende vil sige omkring år 700 e. Kr. Navnets begyndelse Wren peger muligvis hen på mandsnavnet ”Wrang”. Det kan også være afledt af ”Wreni” som på olddansk betyder hingst, dette kunne betyde, at Vrensted var “stedet med hingstene«, eller at man kunne fange vilde hingste i området, måske var det en af landsbyens bønder som var kendt for sine gode hingste. Der kan også være en helt tredje oprindelse til navnet Vrensted. Tilsyneladende ser det ud til at der her allerede før Den romersk jernalder, før Kristi Fødsel, har været en ret betydelig bebyggelse, som måske er blevet forladt ved beboernes udvandring til andre egne. Måske efter at klimaet i Danmark var blevet for vådt og koldt. At der har været en betydelig bebyggelse på stedet tidligere, skulle underbygges af, at da man i 1912, i forbindelse med anlæggelse af jernbanen mellem Hjørring og Åbybro, lavede udgravninger i forbindelse med etableringen af Vrensted stationsbygninger, fandt man en stor boplads, fra hvilken der blev optaget ca. 30.000 skår af lerkar, heraf har man kunnet sammensættes ca. 100 mere eller mindre fuldstændige kar, herudover var der skår af mindst 500 forskellige andre kar. Vrensted har tidligere været stationsby på jernbanen Hjørring – Løkken – Åbybro, som startede i 1913. Ved stationen opstod en ny bebyggelse, som efterhånden voksede sammen med resten af landsbyen, Vrensteds status som stationsby varede kun 50 år, idet banen blev nedlagt i 1963.
Vrensted i middelaleren
Det oprindelige Vrensted var en samling gårde og huse, som lå langs enbyvej.Senere kom kirken til og som i katolsk tid blev viet til Sankt Thøger. Sankt Thøger var den missionær, der ifølge overleveringer bragte kristendommen tilThy og det vestlige Vendsyssel. Han nød stor anseelse blandt vendelboerne,hvilket sikkert også er grunden til at den helligkilde som findes syd forkirkegårdsdiget, ligeledes er viet til ham.Sankt Thøgers »arbejdsgiver« var den norske konge, Olav den Hellige. Dennekonge har sikkert haft en hel del at sige og bestemme i landsdelen.
Den hvidkalkede kirke, der ligger smukt i landsbyen og rager op over huse oggårde, stammer fra 11-1200 tallet. Kirketårnet der er forsynet medrødkalkede blændinger, tjente engang som sømærke og måtte derfor ikkekunne forveksles med de øvrige kirketårne langs kysten. Inde i kirken hængeret smukt 1200-tals krucifiks med en sejrende Kristus med kongekrone.Krucifikset er forsynet med et cirkelslag med små engle i rosetter. Kirkenstrefløjede altertavle er malet af Niels Larsen Stevns. Forfatteren ErlingKristensen blev i sin tid konfirmeret i kirken, han var da i sin bedstemorsnypudsede træsko, da han ikke selv ejede et par sko.Alle gårde og huse i Vrensted på nær et par stykker var fæstegårde underBørglum Kloster, som kun ligger ca. fem kilometer borte. I 1806, da man togfat på udskiftningen, var der ca. 50 gårde i landsbyen.Siden oldtiden har Vrensted været et trafikknudepunkt, hvor veje fra alle fireverdenshjørner mødtes. Færdsel ad fortidens elendige veje gav en naturligtørst, og det forstod vrenstedboerne at udnytte. De oprettede smugkroer,hvorfra der blev solgt øl og brændevin til de rejsende. Med det ulovligekrohold fulgte druk, slagsmål, knivstikkeri og mord, og det fortælles, atVrensted i 16- og 1700-tallet var en af de mest »»uskikkelige« byer iVendsyssel. Omkring år 1700 sagde man, at »den, der kan gaa gennemVrensted uskændt, kan gaa gennem Helvede ubrændt«!På et tidspunkt havde landsbyen også en privilegeret kro, men den blevnedlagt igen sidst l 1700-tallet. Vrensted boerne ville dog ikke give afkald påbrændevin af den grund, og mange havde brændevinsredskaber tilhjemmebrænding. Dette kom øvrigheden for øre, og en efterårsdag i 1784drog en politifuldmægtig og to konsumptions betjente, m.fl., til Vrensted forat fortage husundersøgelser hos beboerne. Da de kørte ind l byen, blev demødt af vrede vrenstedboere, hvoraf nogle var bevæbnet med spader, grebeog høtyve.De stimlede sammen om øvrighedens hestevogne, og da de begyndte atbombardere de fine herrer med sten, forsvandt disse skyndsomt ad vejenmod Løkken. Politifuldmægtigen fik en sten i baghovedet og en i venstre side,og en, af betjentene blev såret i hovedet og på ryggen. Så galt kunne det gå,når man forsøgte at tage brændevinen fra vrenstedboerne.I 16- og 1700-tallet deltog flere vrenstedboere i skudehandlen på Norge.Denne trafik foregik fra kysten ved Løkken.I 1810 handlede Vrensted præsten Axel Rosenkrantz Segelckes søn, SeverinVincens Segelcke, på det norske Sørlandet. Han boede i Vrensted, menflyttede i 1812 til Lønstrup, hvor det næste skud på stammen, AxelRosenkrantz Segelcke, med tiden fik oparbejdet en blomstrende skudehandel.Overfor kirken findes en idylliske kirkedam, hvor træer og huse spejler sig ivandet, og for at idyllen skal være fuldkommen, svømmer et par svanermajestætisk rundt på den blanke vandoverflade.fortsættesfortsættesNord for kirken ligger en smuk gulstenslænge, som bærer navnet »Ane Maries Hus«. Denne ejendom der blev opførti 1914, var oprindelig en stiftelse for ugifte kvinder eller enker fra VrenstedSogn. Opførelsen blev bekostet af Anders Olesen, som var sagfører iNørresundby, men stammede fra Vrensted, stiftelsen blev opkaldt efter hansmor, Ane Marie Andersen, født Drivsholm. Efter ombygning af stiftelsen AnneMaries Hus, blev den til en integreret børneinstitution.Sagføreren bekostede også en ny klokke til kirken. Den bærer følgende tekst:"Nu kalder Sct. Thøgers Klokke på ny, gammel og ung i Vrensted By«. AndersOlesen betalte også Larsen Stevns for den trefløjede altertavle, og hantestamenterede sin store bogsamling til byens bibliotek. Han døde l 1929 ogligger begravet på Vrensted Kirkegård.FortsættesNedenfor kirkegårds diget findes et åbent område, som er tilsået med græs.Her lå tidligere et beskedent rødstenshus, som rummede en meget specielVirksomhed - en tårnurs fabrik.Fabrikanten hed Christen Ørnholm og levede fra 1857 til 1936. Som reklamefor sit firma havde han anbragt et stort ur på huset. Ørnholm varfinmekaniker, og han blev betegnet som »»genial««, Han leverede ure tilkirker, banegårde, m.v., på det historiske arkiv har man et gammelt fotografiaf den stolte håndværker, som står udenfor sit hus med et stort urværk. Haner iført arbejdstøj og et stort forklæde, og ansigtet er prydet af et mægtigtoverskæg.Vrensted har haft sin egen forfatter, A. C. Andersen, som i dag er gået iglemmebogen. Byen har hædret ham ved at opkalde en vej efter ham. Hanlevede fra 1874 - 1928. Han var en social forfatter og skrev bl.a.hjemstavnsskildringen »Husmandens Datter«.Såfremt man kunne have interesse i at læse mere om Vrensted er der i 1955udgivet en bog om Vrensted Sogn af C. Kirkegaard udgivet af HistoriskSamfund for Hjørring Amt. Bogen er blevet til på foranledning af sagførerAnders Olesen, Nørresundby, barnefødt i Vrensted og søsteren PetreaPilgaard.fortsættes
<fblike/>
Vrensted historier og fortællinger er skrevet af Jens Otto Madsen
Alfabetisk oversigt med Vrensted historier og fortællinger i WikiVendsyssel
De kan også læses på Slægter fra Vendsyssel, derudover kan man læse mere om Vrensted på vrensted-lokalhistorie.dk Vrensted og hvordan Vrensted blev oprettet
