Salget af De vestindiske øer 1917
31. marts 2017 er det præcis 100 år siden Danmark solgte detre vestindiske øer, Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt Jan, til USA for 25 mio.dollars. Hermed sluttede et over 200 år langt og mørkt kapitel af Danmarkshistorie, der blandt andet handlede om slaveri og udbytning aflokalbefolkningen på de tre øer. Beslutningen om at sælge øerne blev tagetefter en folkeafstemning d. 14. december 1916, hvor 64,5 % stemte for salget afde vestindiske øer. Folkeafstemningen var den første af sin slags, samtidig medat det var den første landsdækkende afstemning, hvori kvinder og tyende kunnedeltage.
På Hjørring Kommunearkiv har vi gransket valgprotokollerne,for at finde ud af, hvorledes folk ude i sognene stemte, og det har vist sig,at der var temmelig store variationer i valgresultaterne i de forskelligesogne. I Lendum ville et lille flertal fx gerne beholde øerne, idet 40 stemte Jaog 42 stemte Nej, hvorimod der i Vrensted Thise Sogn var et klart flertal, derønskede øerne afhændet. Her stemte 104 ja til salget og blot 24 stemte nej. Salgetaf De vestindiske øer var mest af alt et udslag af, at øerne ikke længere varen god forretning for Danmark, så selvom slaveriet var ophørt i 1848, var derikke tale om at salget fandt sted som en direkte følge moralske eller etiskeovervejelser, ligesom lokalbefolkningen heller ikke blev adspurgt om, hvorvidtde ønskede at være en del af Danmark eller USA. Således havde borgere i Sindal, Hirtshals ogHjørring mere indflydelse på øernes fremtidige skæbne end de mennesker, derrent faktisk boede der. Noget kan tyde på, at salget ikke var noget, der optog almindeligeborgere ude i sognene særlig meget, idet valgdeltagelsen var på blot 37 %.
Selvom økonomiske hensyn var hovedårsagen til salget af Devestindiske øer, var spørgsmålet om lokalbefolkningens ønsker og behov dog ikkehelt fraværende i debatten. Emil Bach fra Skibsby skrev d. 12. december såledesi et indlæg i Vendsyssel Tidende: ” Og vil man spørge, hvorledes der ses på Negrenei Amerika, og hvilken Stilling de faar Lov at indtage, da maa Svaret ubetinget lyde:”At Negrene er forhadte af alle hvide, og at de ikke bliver regnet som førsteeller anden, men for tredie Klasses Folk” (…)derfor stemmer vi mod Salg af vore Medmennesker, enten det er sorteeller hvide”. Landstingsmedlem JørgenBertelsen der hørte til fortalerne for salget, mente ikke, at Danmark magtedeopgaven med at få øerne på fode igen, hvorfor et salg ville være det mestbarmhjertige valg. I samme avis udtalte Bertelsen blandt andet: ”Erfaringen i de forløbne 14 Aar viser, at deLøfter, der dengang blev givet om Ophjælpning af Øerne, er blevne opfyldtsaaledes, at vi nu maa sende Militær derover for at holde Orden, og atBefolkningen derovre enten dør ud eller rejser bort. Ja at Øerne under danskStyre gaar deres Undergang i Møde.” Heroverfor stod fx folketingsmand JensSørensen Vanggaard fra Hjørring, der mente, at vi skyldte lokalbefolkningen athjælpe til med at løfte dem ud af den økonomiske krise, som de befandt sig i.På et møde på Bechs Hotel i Frederikshavn d. 13. december 1916 skulle Vanggaardifølge Vendsyssel Tidende have udtalt følgende: ”Lad det danske Flag vaje og lad os råde Bod paa vor Skam”. Blandtargumenterne for at beholde øerne var ligeledes idéen om, at jo større detdanske territorium var, des bedre var det for landet uanset omstændighederne ogat det ville være en national beskæmmelse at sælge ”et stykke Danmark”.
