Kommunesammenlægningen i Hjørring 2007
Kommunesammenlægning i Hjørring 2007
Ved folketingets åbning i 2002 annoncerede statsminister AndersFogh Rasmussen nedsættelsen af en strukturkommission, der skulle se på: ”om det eksisterende system nu også lever optil vor tids krav til et moderne velfærdssamfund.” D. 24. juni 2004 indgik regeringspartierneVenstre og Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om en ny strukturreform,der havde som formål at sikre kommunernes bæredygtighed og give kommunernehovedansvaret for langt de fleste velfærdsopgaver. Dette skulle gennemføres vedat danne større kommuner med et befolkningsgrundlag på minimum 30.000indbyggere. Ifølge regeringens udspil ”Detnye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren” var målene medstrukturreformen bl.a.: ”De centralevelfærdsopgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt, så man lokalt kangøre en forskel. Det er selve fundamentet for et levende nærdemokrati”. Deopgaver, som kommunerne skulle overtage, var bl.a. miljøgodkendelser, en stordel af de specialiserede opgaver på socialområdet, samt de nye jobcentre, derskulle samle beskæftigelsesindsatsen.
Allerede fra slutningen af 2003 havde der været uformelledrøftelser om en eventuel kommunesammenlægning mellem de fire kommuner Hjørring,Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal. At den nye Hjørring Kommune skulle ende ud medat blive en sammenlægning af præcis disse 4 kommuner, var imidlertid ikke givetfra starten. Specielt i Løkken-Vrå Kommune var kommunalbestyrelsen splittet ispørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle søge mod Hjørring, Sindal og Hirtshalseller mod Brønderslev og Pandrup. I SindalKommune var der stort set enighed om at søge mod Hjørring, men tanker om en sammenlægningmed Skagen, Frederikshavn og Sæby blev også luftet. Samtidig hermed overvejede borgmestereni Hirtshals, Knud Størup, at bruge den såkaldte kattelem, der gik ud på, atkommunerne indgik et forpligtende samarbejde i stedet for at gennemføre enegentlig sammenlægning.
I løbet af efteråret 2004 faldt flere og flere brikker påplads, og Ny Hjørring Kommunes placering på det fremtidige kommunale landkortvar stort set fastlagt. Allerede d. 29.november 2004 kunne de fire kommuner derfor meddele Indenrigs- ogsundhedsministeriet, at de ønskede at indgå i en sammenlægning. I Idégrundlag og overordnet vision for en evt.ny kommune står der bl.a.: ”Medudgangspunkt i og med respekt for områdets forskelligartede værdier, den unikkenatur, det varierede kultur- og fritidstilbud og nuværende vækstpotentialer vilkommunen udvikle en attraktiv og aktiv erhvervs-, turisme-, og bokommune medvelfungerende by- og lokalområder. Kommunen skal således i samarbejde med andrekommuner fremstå som vækstdynamo i Vendsyssel med lokalområdernesbosætningspotentialer og de større byers udviklingspotentialer.”
I efteråret 2005 var der for første gang valg til byrådet i NyHjørring Kommune, som skulle tiltræde d. 1. januar 2006. Da sammenlægningenførst skulle træde i kraft d. 1. januar 2007, fungerede det nyvalgte byråd isit første leveår som sammenlægningsudvalg for den nye kommune. Selve valgetvar en rigtig gyser, hvor Knud Størup fra Lokallisten, Per Harfeld fra Venstreog Finn Olesen fra Socialdemokratiet alle kæmpede om borgmesterposten. Med nimandater stod Lokallisten til at blive valgets vindere, men Socialdemokratietindgik en aftale med Venstre, Konservative og Radikale, der sikrede Finn Olesenborgmesterposten.
I tiden umiddelbart efter dannelsen af Ny Hjørring Kommuneblev der lagt stor vægt på at bevare en decentral struktur, hvor fx borgerservicecentre og dele af forvaltningerneblev bibeholdt på de gamle rådhuse i Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal Kommune.Navnet Ny Hjørring Kommune varligeledes en markering af, at oplandskommunerne ikke blot skulle inkorporeres iHjørring Kommune. Med Hjørring by som naturligt centrum i kommunen er ordet Ny med tiden dog forsvundet ud afkommunens navn og i 2010 indledtes arbejdet med at samle kommunensforvaltninger i Hjørring. Et arbejde der sluttede i 2013 med indvielsen af etnyt rådhus i Hjørring. Formålet med en samling af administrationen var blandtandet at optimere arbejdsgangene i form af mindre kørsel, mere samarbejdemellem forvaltningerne og bedre arbejdsmiljø for personalet. For at bevareborgernes mulighed for forholdsvis let at kunne modtage personlig betjening frakommunen blev de decentrale borgerservicecentre i Hirtshals, Sindal og Vrå dogbevaret.
En afbevæggrundene til strukturreformen var som nævnt stordriftsfordelene i en storkommune. I store kommuner har politikerne generelt set større armslængde til dekonkrete sager, hvilket kan gøre det lettere at træffe de svære beslutninger omfx skolelukninger. Herudover er der en tendens til, at den offentligeforvaltning bliver mere og mere kompleks og specialiseret, og her kan en størreadministrativ enhed være fordelagtig. Et eksempel herpå erdigitaliseringsområdet, hvor Hjørring Kommune er godt med i forhold til de nyeudfordringer, som dette område skaber. Eksempelvis vandt Hjørring Kommune heleto ud af tre mulige digitaliseringspriser i 2016.
Hvorvidtstrukturreformen samlet set har medført større bæredygtighed og en højere gradaf lokalt demokrati er et vanskeligt spørgsmål at svare på, og svaret vilvariere alt afhængigt af, hvilke parametre, der måles på. Den nyeste forskningpeger dog i retning af, at de økonomiske gevinster har været mindre endforventet, samtidig med at borgernes tillid til demokratiet er dalet en smule ikølvandet på strukturreformen.
