Hirtshals rådhus

I 1969 stod en af de største strukturreformer i Danmarkshistorien for døren, hvilket indebar, at de gamle sognekommuner Bindslev, Hirtshals, Tornby-Vidstrup og Tversted-uggerby skulle sammenlægges til en stor kommune. Samme år besluttede Hirtshals Sogneråd at opføre et nyt rådhus i Hirtshals by, der skulle afløse det gamle fra 1937, der ligger på Vanggårdsgade 1. Behovet for en ny administrationsbygning var allerede kommet på dagsordenen i starten af 60’erne og så tidligt som i august 1962, forelå det første skitseforslag til et nyt rådhus fra arkitekten Kjeld Dirckinck-Holmfeldt. Forslaget kom senere til at udgøre etape 1 af i alt 3 etaper af rådhusbyggeriet. Arkitektens egen beskrivelse af forslaget fra 1962 lyder således: Administrationsbygningen skal efter vor opfattelse gerne arkitektonisk fremtræde paa en saadan maade, at det adskiller sig fra et almindeligt kontorhus, uden derfor at virke søgt.(…) Huset tænkes arkitektonisk virkende snarere ved de enkelte bygningskroppes placering med brug af almene, maaske ret grove materialer, frem for dyre og specielle, saaledes at der skabes et særpræget brugshus, der kan taale slid af mange menneskers virke. Ud over det oprindelige forslag fra 1962, blev det vedtaget, at det nye rådhus også skulle indeholde en fløj i vestsiden, hvor blandt andet biblioteket skulle have til huse. D. 13. september 1971 kunne den nye administration og borgmester Jacob Olesen flytte ind i det nye rådhus, der er designet efter dets beliggenhed i fiskerbyen Hirtshals. Eksempelvis den højt hævede byrådssal og tårnet af laminerede træbjælker er en klar pendant til mast og bro på et skib. Ud over skibsmetaforen er et af bygningens særpræg, at der er lagt brosten i hallen ved indgangspartiet. Idéen bag disse var både et praktisk hensyn, men også et udtryk for, at arkitekten ønskede at give bygningen et udendørs præg, der passede til atmosfæren i Hirtshals. I udformningen af bygningens første sal blev der taget hensyn til andre ting end de rent administrative, blandt andet fremgår det af et planforslag fra arkitekten, at der i forbindelse med byrådssalens forrum skulle være et lille ekstra rum, hvor brudepar kunne pynte sig i fred inden den store begivenhed.

I månederne efter rådhuset blev taget i brug, var interessen for huset stor, så der blev arrangeret diverse rundvisninger og åbent-hus arrangementer, hvor mere end 6000 nysgerrige fik set den spektakulære bygning. Såvel som i dag, blev der dengang i 1970’erne holdt godt øje med, hvordan politikerne forvaltede skatteborgernes penge og i Ny Tid d. 2. november 1971 kan man blandt andet finde en dementering af rygterne om, at borgmesteren, Jacob Olesens, skrivebord skulle have kostet 40.000 kr. Den reelle pris lå således på et sted mellem 600-700 kr.

I februar 1971 blev de første initiativer taget til rådhusets etape 2, der skulle omfatte husets vestfløj, og i september 1972 stod bygningen klar til brug for teknisk forvaltning og skoleforvaltningen, der flyttede ind på førstesalen og i stueetagen kunne biblioteket flytte ind.

D. 5. juni 1973 var en stor dag i Hirtshals, for nu skulle den endelige afslutning på etape 1 og 2 fejres ved at borgmester Jacob Olesen officielt overdrog rådhuset til kommunaldirektør Peter Melgaard Petersen og det øvrige administrationspersonale. Byggeriet af etape 2 kostede kommunekassen 3.380.923 kr., hvormed den samlede pris for hele rådhusbyggeriet blev på 9.624.662 kr.

I starten af 1980’erne begyndte selv det nye rådhus at blive for trængt til det voksende personale i administrationen og d. 15. december 1981 godkendte byrådet et forslag om tilbygning til rådhuset. Endnu engang var det arkitektfirmaet Dirckinck-Holmfeld og ingeniørfirmaet Birk og Boe, der skulle stå for byggeriet. Den nye tilbygning til rådhuset stod klar i februar 1983 og blev hjemsted for en del af biblioteket samt en række forvaltninger heriblandt pension, pladsanvisning og sundhedsafdelingen. Tilbygningen betød en udvidelse af rådhuset på knap 973 m2 og 305 m2 kælder. Den samlede udgift til byggeriet endte med at runde de 9 millioner.

I den oprindelige plan for den nye administrationsbygning var et rigtigt rådhus-ur medtænkt og naturligvis skulle det placeres på rådhusets tårn, men økonomiske hensyn medførte, at uret endte med at blive sløjfet. I 1997, næsten 30 år senere, var spørgsmålet om et tårnur på ny på dagsordenen og denne gang blev forslaget rent faktisk ført ud i livet med den begrundelse, at teknikken til at lave urene var blevet væsentligt billigere siden 1970’erne. Så i 1998 fik rådhuset endelig et rigtigt rådhus-ur. Fra kommunens side blev det indskærpet, at uret pga. vejrliget i Hirtshals skulle indkapsles i en særlig vejrbestandig kasse. Under en renovering 17 år senere i 2015 opdagede man, at uret var totalskadet og måtte udskiftes; dog ikke som følge af vejrliget i Hirtshals, men pga. svampeangreb.

Ved årsskiftet 2006/07 undergik det kommunale landskab i Danmark endnu en centralisering, der indebar, at Hirtshals Kommune, sammen med Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring kommuner blev lagt sammen til én stor kommune. I den nye Hjørring Kommune valgte man i første omgang, at bibeholde samtlige af de gamle rådhuse og på Hirtshals rådhus flyttede teknisk forvaltning ind sammen med borgerservice og selvfølgelig stadig biblioteket.

I efteråret 2011 vedtog Hjørring byråd imidlertid, at det af praktiske hensyn var tid til at samle kommunens administration i et splinternyt rådhus i Hjørring og i 2013 sagde personalet i teknisk forvaltning farvel til Hirtshals rådhus. I 2015 undergik rådhusets hovedbygning; den oprindelige etape 1, en omfattende renovering og sidefløjene blev revet ned. I forbindelse med renoveringen blev hovedbygningen erklæret bevaringsværdig og d. 15. juni 2015 blev den renoverede bygning indviet og fungerer i dag som kulturhus med hjemsted for blandt andre bibliotek og arkiv.