Laurids Widsted (1614-1674)
Person oplysninger
|
Laurids Mortensen Widsted blev født i Vedsted sogn i Kjær Herred, Vendsyssel. Forældrene ernærede sig ved landbrug. Han startede på Aalborg skole i 1625, hvorfra han blev student i 1634.
Han blev herefter huslærer hos professor H. Resen. I 1638 fik han et legat til at studere på diverse europæiske universiteter. Men da han på samme tid blev tilbudt stillingen som sognepræst i Nakskov, blev dette opgivet.
Under svenskekrigen 1658-1659 var han en stor støtte for befolkningen i byen. Laurids Widsted var kendt for at have et iltert temperament, hvilket bevirkede, at han røg uklar med nogle af byens borgere. Da han samtidigt brugte prædikestolen som platform i striden, medførte dette at han flere gange blev kaldt til rette af provsteretten.
Men han fortsatte med at overhøre dette, og han endte med at blive afsat ved en højesteretsdom. På trods af denne sag vedblev han at være en respekteret person i Nakskov. Efter hans afsættelse kastede han sig over skrivearbejdet. Han udgav en samling salmer, samt et værk om Nakskovs belejring og overgivelse under svenskekrigen. Han skrev desuden en bog om handelen i Nakskov.[1]
